Det indtryk fremmede plejer at bsere med sig fra et forste bekendtskab med aetvaesenet er: indesluttethed, alles bdnd modnbsp;alle, sig selv nok.

Pd afstand ser man intet andet end ksempende eller kamp-beredte krigere, folk der sover med oksen i hdndsrsekke oppe pd vseggen, og som tager den med ndr de slaenger ssedposen pdnbsp;skulderen for at gd ud pd ageren. Selve sammenholdets efter-tryk synes at forudsaette usikkerhed som livets grundstemning.nbsp;Hvor maegtigt md ikke det pres have vseret som skabte en sdnbsp;fugelos endraegtighed, � det er rsesonnementet i vore dage.

Ofte nok er fjaernsynet en stor hjselp til at finde orden i den forvirrende mangfoldighed sbin tilvaerelsen � i den sorge-ligste modstrid med alle sunde videnskabelige principper � li-der under; men betragteren stdr i fare for over de rene linjernbsp;at glemme, at der er visse trask som i folge deres karakter ernbsp;forudbestemte til at traede frem pd afstand, og andre som mdskenbsp;har samme ret til at vaere medbestemmende i helhedsindtrykket,nbsp;men ikke sldr sd godt igennem. Og dog afhaenger opfattelsensnbsp;sandhed af at alt kommer til sin ret. Hvem af os der var mestnbsp;krigerisk kan ikke afgores ud fra det enkelte faktum, at binenbsp;gik i seng med vdben, eller at vi taler om os selv som fejdendenbsp;fra vugge til grav, vi der k ae m p e r med naturen, k ae m p e rnbsp;med os selv, med Gud, med opgaver, og rejser statuer for dndens

stridsmsend. Fredsommelige kan vi mdske ikke kalde vore for-faedre, sd vist som de aldrig fandt pd at ssette fred over alt an-det, � de var noget mere; de liar i deres kultur og deres sam-fundsliv sat et monument over fredsviljen, og en maegtig vilje til fred mS det have vaeret der rddede i dem, og tvang al selv-haevdelse til at gd op i former der lige sd staerkt tjente et folke-sammenhold som en personlig tilfredsstillelse. Ikke mindre ernbsp;den daglige faerd praeget af omgang og omgaengelighed; til allenbsp;sider raekkes haender ud fra aetten, efter forening og sammen-knytning.

Pd den mest fremtraedende plads i Germanernes samfunds-liv stdr �k0bet�, det store symbol pd omgaengelighed og om-gaengelse. Ndr de besvogrede aetter er forbundne i fred, sd at man altid kan gore regning pd sine mdgers stotte i sin straebennbsp;efter selvhaevdelse, ndr kvinden med rette kan baere sit navn:nbsp;fredfraenke, da er det fordi der mellem de to kredse er sluttetnbsp;et �k0b�, � der er udvekslet gaver.

iEgteskabet er det store gaveskifte, gaveforbundet frem-for andre. I vort eget ord giftermdl stdr jo gavetanken � gipt � indtrykt for kommende slaegter; pd angelsachsisk be-tyder samme ord � gift � fornaemmelig brudegave, og i flertalnbsp;betegner det uden naermere tilfajelse ligefrem bryllup. Men inbsp;sagens inderste kaerne adskilte brudekobet sig ikke fra venska-bet, der ogsd var et kob og ogsd kom i stand ved gaver.

I gaven slds deren op til den germanske fredsvilje; men samtidig mylrer det ind med psychologiske gddefuldheder.

Dengang Blundketill var indebraendt, og de der vilde bans son det vel, sd sig om i bygden efter noget at haenge et hdbnbsp;pd, fandt de intet bedre end et aegteskab mellem den unge ognbsp;en sosterdatter af Tord Gellir. Tord var en maegtig mand, mennbsp;Tord var slet ikke forhippet pd partiet. �Ja,� siger ban, *der

er intet andet end godt mellem Ketill og mig; engang i et her-rens vejr tog han imod mig, og han gav mig til sksenk gode stodheste; dog mener jeg at jeg ikke behover at bebrejde mignbsp;noget, hvis jeg lader dette parti ustiftet.� Ordene fdr ikkenbsp;deres rette betaenkthed, hvis man ikke foler den storre veegtnbsp;i ordet �dog�. Der er forpligtelse i gaven; hvilke sd end denbsp;omstsendigheder er som den gives under, binder den, og detnbsp;med en forpligtelse hvis styrke for at komme til sin ret kraevernbsp;sd staerke ord som disse: modtageren er i giverens void.

Det mserkes den dag Einar rider op til sin broder Gud-mund � Maegtige, raeven pa Modruvellir � og kaster hans kappe til ham igen; han har fdet ojnene op for hvor Gud-munds planer stiler hen. Men Gudmund mener roligt, at detnbsp;er usommeligt nok om ikke fraendskabet tvinger den ene til atnbsp;tage sig af den andens sager, og her har han modtaget en kost-barhed. Det nytter ikke at Einar slider i tojret, og raber pamp;nbsp;at der var svig under gaven; han kan have ret i at ordenenbsp;faldt lindere dengang Gudmund har kappen frem for ham tilnbsp;at bedre venskabet, � sk^nselslost kommer det fra broderen:nbsp;Hvad rdder jeg for at du gor dig selv til ddre og til foragt!nbsp;Og Einar tager sin kappe og rider hjem. � Gudmund er mdskenbsp;den af de islandske sagahovdinger der har sat foden laengst udnbsp;over den gamle kultur, men alt moderne svinder ind for detnbsp;gamle gaveskiftes kraft til at kue mennesker.

Da Njalssonnerne kommer hjem og praler med de rige gaver Mord har hsedret dem med ved sit gilde for dem, sigernbsp;Njal betydningsfuldt: �Han har nok sikret sig sin fordel vednbsp;kobet, og pas pa at I ikke lonner dem som han mdtte 0nske�.nbsp;Men rSdet er magteslost overfor gavernes skaebnesvangre kraft;nbsp;af dem udspringer Njalssonnernes overfald pa Hoskuld og deresnbsp;egen branddod. � En forsigtig mand tog ikke imod en gave

ferend han havde �blandet sind� med klenodiets besidder, og kendte hans planer. Havde man forst f�et en anden til atnbsp;modtage venskabspantet, sd var man ogsd sikker pd hans kraf-tige understottelse. Det at han uden videre sagde tak, mattenbsp;betyde at han enten s^ hvor giveren vilde hen, eller ogsh varnbsp;rede til alt � eller, naturligvis, at han troede giveren til aldrignbsp;at ville misbruge sin ret.

Gavens forpligtende kraft ^benbarer sig vseldig i Germa-nernes retsbegreber. I juridisk formel tager forholdet sig sadan ud som f. ex. paragraf 73 i Liutprands langobardiske edikt:nbsp;�En gave der ikke er bekrseftet ved lonnegave eller ved thinga-�o, har ingen retslig gyldighed.� Med andre ord: giveren kundenbsp;tage den igen, og eventuelt hale en genstridig modtager for dom-stolene. I Sverig beviste man sin bestridte ejendomsret ved atnbsp;svaerge pA formelen: �Han gav, og jeg lonnede*. Ogsd Islandnbsp;har sin lovparagraf om dette sporgsmal: �Bliver en gave pamp;nbsp;12 ores vaerdi eller mere ikke erstattet med mindst halvdelennbsp;af vaerdien, kan giveren fordre sit afhsend tilbage ved modtage-rens dod, med mindre det i sig selv m�tte betragtes som lonnegave eller vederlag.� Gragasens pertentlige omgrsensning afnbsp;vaerdien og tidsfristen havde ikke nogen pSlidelig borgennbsp;i menigmands tankegang; der gjaldt en gave for en gave, hvadnbsp;enten den var stor eller lille, og der anerkendtes ingen livslangnbsp;betaenkning. Da Ingolfs fraenke Steinun kom til Island, tilbodnbsp;ban bende jord af sit landnam, men hun foretrak at give ennbsp;kappe og kalde det kob, sa mente hun der var mindre fare fornbsp;at nogen senere skulde prove at bestride bendes ejendomsret.

Til Liutprands lovbestemmelser har vi utallige illustra-tioner i datidens juridiske dokumenter, som tydeligt viser at lonnegavens virkning ikke afhang af dens merkantile vaerd. Dernbsp;hedder det [anno 792): Efter vort langobardiske folks skik har

jeg for den storre sikkerheds skyld af dig modtaget som lonne-gave en handske, for at denne min gave skal sta urokket for dig og dine efterkommere. De der sagde s�dan var fortroligenbsp;med opgor mellem to gavevenner, hvor en tvivl om ejendomsretnbsp;blev modt med svaret: Du har jo selv givet mig landet, � ognbsp;hvor svaret fejedes til side med et; Har du m�ske givet lonne-gave?

Senere, da den upersonlige handelsinstitution voksede sig ud af den personlige tusken og tingen, blev det naturligt gave-forholdet som ikke blot skaffede etiketten og formerne, mennbsp;ogs� de bindekraftige formaliteter. Den s�kaldte arrha, guds-pengen, er en juridisk tillaempning af forpligtelsesfolelsen vednbsp;ihaend. Den der modtager arrha binder sig til at afslutte detnbsp;droftede �k0b� sa snart den kobelystne moder med vserdien;nbsp;han kan ikke i mellemtiden modtage andenmands tilbud, omnbsp;det end m�tte vaere nok s� fristende.

En gave uden Ion, uden forpligtelse kan Germanerne ikke forestille sig. Tog man mod en venskabsbevisning, gik sin vejnbsp;og lod som ingenting, da var klenodiet ikke at regne som be-siddelse, det faldt halvvejs ind under kategorien tyvekoster.nbsp;Den forbindtlighed som modtagelsen p�drog en mand var afnbsp;mere ideel end kommerciel natur, den gik for dybt til at ud-males i materielle vserdier. I det praktiske liv m�tte lonnensnbsp;storrelse vaere afhaengig af modtagerens mdelmod, og end merenbsp;af hans stand. En konge kunde ikke slippe med sm� erkendt-ligheder af folks venlige sindelag. Vi har hele gavmildhedensnbsp;psychologi i en lille humoreske om en fattig huskarl, der svangnbsp;sig op til stormand p� sin aevne til at omsaette gavesystemet inbsp;rationel spekulation. Der var engang en ung mand, med det for-jsettelsesrige navn Raev, fortaelles os i Gautreks saga. Hansnbsp;ungdom var efter aeventyrbegreber meget lovende, ti han harte

til de geniale undtagelser der ikke tog sig noget for, uden at ligge i asken og maerke snavset gro. En skonne dag jog faderennbsp;ham hjemmefra; og da han havde faet sine resurser realiseret,nbsp;stod han pa vejen med en slibesten i handen, � det var hansnbsp;eneste aktiv. Med den drog han pa vove til Kong Gautrek.nbsp;Han havde hort at kongen siden sin dronnings dod var husyg,nbsp;og ikke bestilte andet end dagen lang at sidde pa bendes hojnbsp;og forkorte tiden med at se sin hog flyve op, og at han stundomnbsp;mdtte opmuntre det traette dyr med stenkast. Hvem vidste omnbsp;ikke de naturlige stene kunde slippe op, og en slibesten vaerenbsp;den tankefulde konge kserkommen. Saledes gik det. Rsev slognbsp;sig ned bag kongen, og i et ojeblik da Gautrek famlede bagudnbsp;med handen, stak Raev ham sit eneste klenodie i naeven � ognbsp;drog derfra med en ring for en sten. Ringen �kulde Kongnbsp;Ella have, og Raev fordulgte ikke, at sadan lonnede Gautreknbsp;slibestene. Sa kunde en konge af England ikke godt slippenbsp;under et skib med maend og hund. Hunden var den Raev bedstnbsp;sa sig i stand til at undvaere, Kong Hrolf fik den, med klar be-sked om dens oprindelse; og saledes agrede Raev sig det ene skibnbsp;og det ene laes vdben til efter det andet, indtil han med snaekkernbsp;og maend kunde drage til Kong Gautrek igen som attrdvaerdignbsp;bejler. Han havde da med aere tjent sig sin tilvaekst til navnetnbsp;� Gaveraev.

Man kan ikke straks se pa denne historie hvad den har vaeret i sine glansdage. Selv den komik der gar dybest ned inbsp;menneskenaturens grund ma kobe sin magt over latteren mednbsp;en farlig afhaengighed af livets yderside, og den saetter sin umid-delbart lattervaekkende kraft til, nar de sociale former den snyl-tede pd, gar under. Men far vi gavens betydning rykket fremnbsp;i forgrunden af vor bevidsthed, kan vi i det mindste f o r s t dnbsp;at Prins Raev den Gavesnildes aeventyr en gang har f�et lunger

til at ryste og t�rer til at hoppe ned over kinderne p� tilhorerne, netop fordi hans ide var sa rationel; og mdske kan det lykkesnbsp;at Ie os til et stykke af hine menneskers fortrolighed.

Gaven er en social faktor. Met den gdr fra mand til mand og til mand igen, gennemtraekker den samfundet med et net-vaerk af forpligtelser, sa staerkt at man hevaeger hele staten hvisnbsp;man blot fdr ret tag pd et eller andet punkt af kaeden.

Mangen en kommer det vel for, som var han falden iblandt sjakrere, sjakrere af hojeste lyst og hojeste begavelse. �Gavennbsp;ser altid efter gengaeld* �� et valgsprog der passer fortraeffeligt inbsp;munden pd slige tuskegenier. G^r man nu om pa den andennbsp;side, og tager man i ojesyn deres samvittighedsfuldhed med atnbsp;passe det rette forhold mellem ydelse og gengaeld, fristes mannbsp;maske til at opstille taknemmelighed som det store princip inbsp;deres etik og jura.

Vore forfaedre selv skal nok laere os bedre. De lader taknemmelighed og beregning vaere hvad de er, nden at skamme sig ved nogen af delene. De gar forbi alt tilfaeldigt, lige indnbsp;til genstanden selv. Det er ikke givelsen der virker, siger de,nbsp;men det er gaven. Ingen kan, far vi at hore, befri sig for dennbsp;indflydelse tingene omkring ham har, de der er i hans egetnbsp;vaerge, og de der ligger naer nok til at blive indfiltrede i hansnbsp;handlinger.

Nordboerne bekender abent at de er traelle af guldet og solvet � og jaernet. Og sa opstemmer de en hymne til metal-lerne, som md skurre mod al pekuniaer sommelighedsfolelse.nbsp;De digter frejdigt deres hojeste digtning om guldet, og belaerernbsp;os med livets uimodstdelige logik om, at guldvejen ind i menne-sket ikke ender blindt i de lavere passioner, men skaerer de yp-perste dnds- og lidenskabscentra. Den figur som civilisationen

har gjort komisk, ved at reducere hans hjaerne til en lige linje, Hr. Gserrig, ham opstiller kuituren �anfsegtet som det patetiskenbsp;symbol pamp; menneskesjaelens tusindkringethed.

Jubelen over guldet klinger bredt og maegtigt gennem al Germanernes poesi. Et digt som Beowulf oplyses af den gulenbsp;glans. Digtet handler, siger vi, om Danskernes gruelige nod,nbsp;at de nat efter nat skulde tdle mosejaettens besog, og om dennbsp;fremmede kaempes helteddd, da han oppebiede uhyret i hallen,nbsp;bagefter brodes med dets moder i sumpens dyb, og s�ledesnbsp;friede landet ud af plagen. Ja, jaetten er der, og Danskekongen,nbsp;Beowulf og kampen og befrielsen og meget mere. Og digtetnbsp;handler virkelig om jaetten og belten og deres basketag, omnbsp;vande og udlosning; men nar man tager eposet igennem somnbsp;helhed � man skulde helst hore det, � og sd lader det rullenbsp;frem igen for erindringen, da kan man ogsa komme til en heltnbsp;anden indholdsangivelse. Forst er det en genlyd af latter ognbsp;spil i den praegtigste af alle kongshaller; pludselig dor jubelennbsp;hen i uhyggestilhed, da utysket har aflagt sit forste besog; dennbsp;genfodes under drik og sang og gulduddeling ved den frem-medes komme, tier en stund i forventning af kampens udfald,nbsp;og bruser sd frem i hallen, hvor kongen raekker klenodier tilnbsp;sejrherren og Beowulf med fryd griber om gaverne. Ndr digt-ning, ndr musik er hort til ende, star den ikke som en raekkenbsp;enkeltheder, men som et helhedsindtryk, hvis karakter er bestemt af den fremforendes kunst; det afhaenger af hans frasering om der bringes det rette rytmiske forhold frem, mellemnbsp;det der i skaberens tanke var higende, fremadpegende, og syn-kende, oplosende, om arsis og tesis fdr den balance som de stedsenbsp;havde i hans ore ndr han vsevede dem ind i hinanden, og gjordenbsp;dem s� nser ligevsegtige at de kunde forstaerke hinanden. Hvadnbsp;er rytmen i Beowulf, eller rettere, hvad var rytmen for hine

tilhorere? Een ting er vis: scenerne i hallen, hvor guldet gives og modtages, stdr ikke tilbage i vsegt for de episoder hvor be-lonningen vindes. De gamle tilhorere vilde ikke lade sig narrenbsp;for noget af kampens spaending, de forlangte at al gru og uhyggenbsp;skulde tra�kke op sd mork og truende som den var; men denbsp;vilde ogsd i ro og mag nyde skuet af belten, som han st4r inbsp;ildskaer med halsringen pd brystet og svaerdet i hdnden. Skil-dringen af gildet i Heorod efter kampen, da de �lykkelige� giknbsp;til baenken og nod bordets fylde, da mjodkar i maengde gik om-kring, da Hrodgar gav Beowulf kampklenodier, bjaelm, brynje,nbsp;beromte svaerd � og om hjaelmen ld vaernende en kunsthamretnbsp;bukkel �, da dronningen bod ham armringe og halsringe �nbsp;og det var de bedste verden havde set siden det beromte Bro-singesmykke bragtes til borgen, � den skildring er i hvert faldnbsp;ikke nogen koda, hvor den hafte spaending blidt loses op ognbsp;tankerne gives tilbage til den daglige rutine. Jubelen i ballen �nbsp;saldrommen � og guldets glaede er den grundtone som for-binder de forskellige scener til en helhed. For os moderne,nbsp;som er vante til at poesien i digtet slipper op pd det punkt danbsp;belten har sat sin fod pd den sidste fjende eller den sidstenbsp;daemon, er det maerkeligt at se, hvordan man i gamle dage, ognbsp;det ikke blot i Nordeuropa, kunde sld sig ned i sejrsfolelsen, afnbsp;den kunde skabe en modspaending der ikke var svagere endnbsp;kampens spaending, og kunde digte det halve epos over triumf ognbsp;festmdltid og leg.

Og digteren fornaegter sig ikke i det smd. Han giver sig bevaeget hen i fortaellingen om guld og kostbarbeder, om maendnbsp;der giver og maend der modtager, og samme betagelse glimternbsp;atter og atter frem i hans talem�der og billeder. Gennem denbsp;poetiske formler hvoraf Beowulf pd episk vis er sammennittet,nbsp;klinger guldet lydeligt og uophorligt: kongen er jo ringbryder.

skatteudstroer, hans msend er guldkraevere, og hallen er det sted hvor man horer stridsfyrsten under maendenes rab uddele ringe;nbsp;og meningen er ikke mindre oprigtig, fordi disse killeder tilhorernbsp;digternes hsevdvundne tungemamp;l.

Ja, hjaertet lo Grseker og Nordmand i brystet ndr han annammede en kobberkedel eller et armbamp;nd. Odysseus�s forste vdgne tanke, efter at han sovende er bleven lagt i land afnbsp;Faiakerne, er at taelle sine kobberkar, og se efter om de serligtnbsp;har givet ham alle gaverne med: �Og sd talte han sine dejligenbsp;tref odder og kedlerne, guldet og de vaevede pragtklaeder, se, dernbsp;manglede ikke eet; da sukkede han efter sin hjemstavn�.nbsp;Germanerne har endnu mere heroiske udtryk for guld-afhsengigheden. Beowulf onsker i dodens stuud at maette sitnbsp;o je med synet af de vundne klenodier: Fuldt vel vidste han atnbsp;hans dages byrde af jordlykke var baret til ende, bristet var

kaere, til ormestenen, hvor skatten gemmes; skynd dig med il, at oldskatten, guldets brand, stenenes glans, kan fylde minenbsp;ojne, og pamp; klenodiet blidere forrinde liv og folkestyre.

Denne heroiske trang til at passe pd guldet og broncen og ophobe dem i rummelige kaeldere og storstuer, gennempulserernbsp;sjaelene, uden at man derved mserker nogen udslettelse af allenbsp;store folelser, eller nogen fortorrelse af sindet. Tvaertimod, jonbsp;storre karakter, des klaebrigere haender. Egil, mdske den dybe-ste, og i alle fald en af de mest hel-menneskelige personlighedernbsp;i oldtiden, denne Egil har i sine efterladte versestumper givetnbsp;os en griskhedens hojsang. Guldkaerheden Idner venskabs-folelsen udtryk, som n�r Egil fylder sin inderlige sorg overnbsp;Arinbjorns fald pd dette lille vers: Spredt og tyndt lyser nu denbsp;msend der flammede som bal i kampen, de som stroede guldetsnbsp;gloder langt fra hinanden. Hvor skal jeg soge gavmilde msend.

som dem der lod diglens sne (solvet) hagle ned over mine hoge-fjaelde (hogessedet, jsegerens arm).

Antog griskheden heroiske former, var dens modstykke, gavmildheden, ikke mindre storvorn. Hos kongen matte dennenbsp;egenskab herske i sd ojensynlig grad, at ingen tog fejl af hvemnbsp;der var �skatteuddeleren�. Det vserste der kunde siges om ennbsp;fyrste, var at han sparede p� sit guld. Erikssonnerne padrog signbsp;almindelig had og foragt i Norge, fordi de gemte deres pengenbsp;i jorden �som smdbonder*. Til kongelykken horte trangen ognbsp;sevnen til at sa �Erodes mel� omkring sig i dagens lys, der fornbsp;kunde maendene i Beowulf af kongens karrighed slutte sig tilnbsp;at lykkelosheden amp;d ham op indefra. I det monarkiske Norgenbsp;kunde det vel blive en mistsenkelig anmasselse at udove dettenbsp;kongelige prserogativ i hele dets udstraekning, men til en visnbsp;grad var rundhandethed nodvendig for alle storheder. I den l�nbsp;en stolt selvudr�belse, en antydning af at man regnede sin lykkenbsp;for stor nok til at samle andre under vingen.

Disse to modstridende trsek i Nordboernes syn pamp; guld og klenodier kan ikke afglattes ved enkeltmandspsychologi. Hvernbsp;for sig kan de udvikles til en hos os naesten ukendt fuldkom-menhed, uden at ophaeve hinanden eller afgrsense hinandensnbsp;berettigelse; gavmildheden medforte ikke afsky og dadel overnbsp;guldkaerheden, selv hvor denne i vort omdomme stiger til lang-kloet griskhed. Nar radierne g�r samp; nser parallellen, da mamp;nbsp;centrum ligge grumme dybt. De skarpeste modsigelser i men-neskelivet afmaerker den dybeste enhed.

Der gives nseppe den sorg i verden som guldet ikke har kraft til at laege. I Volsungesagaen star den msegtige replik:nbsp;�Giv hende guld, og myg sSledes hendes vrede�. Det sigernbsp;Gudrun til Sigurd med gr�d, da Brynhild sidder og aelter sinenbsp;haevnplaner hamp;rdere og hardere, og alle med gru venter p�

enden. Men Brynhild overgik alle kvinders m�l og hendes harm al kvindesorg, derfor og ikke af anden grund var guldetnbsp;magteslost overfor hende. I det kunde Egil finde trost og glem-sel for sin bitre sorg over broderens dod. Efter slaget pamp; Vin-hede sad ban barsk og vred i Adelstens hal, lagde ikke v�bnenenbsp;fra sig, men smseldede svaerdet op og ned i skeden, mens ojen-brynene gik i krampetraekninger; drikke vilde ban ikke namp;rnbsp;man bar for ham, � forend Adelsten tog en stor og god ringnbsp;af sin egen arm og rakte over ilden; sa kom bans bryn i lag,nbsp;og drikken smagte. Adelsten lagde solv i maengde til, og danbsp;begyndte Egil at glaedes. Han udbrod i det begejstrede vers,nbsp;der i hver linje baerer digterens saere traek: 0jenMgets ludendenbsp;brinker hang ned af harm. Nu fandt jeg den der kunde glattenbsp;pandens furer. Med en armring bar fyrsten stodt ansigtetsnbsp;staengende klipper op. Uhyggen er af ojnene.

Men lige sd vist kan gaven i modtageren ploje had op mod giveren, nar den ikke kommer belejligt. Vi foler os vel ogsdnbsp;nok kraenkede, hvis vor naestnaeste vil haedre os med gavernbsp;under den forudsaetning at bans folelsers varme er absolutnbsp;tilstraekkelig til at fremkalde genvarme bos os. Men her ernbsp;meget mere, en opblussende harme, som viser had og forbitrelsenbsp;udadtil, og frygt indadtil. Uviljen giver sig voldsomst udtryknbsp;overfor uvelkomne kongsgaver. Da Kjartan ved sit forste sam-mentraef med Olav Tryggvesson havde modtaget bans kappenbsp;til skaenk, udtalte bans venner deres skarpe misbilligelse overnbsp;at ban sd frit havde nedvaerdiget sig og var gaet i kongensnbsp;void og under bans venskab. En anden gang kaldes mod-tagerne af kongsgaver hanligt for traelle. Men ogsS kongennbsp;kunde fare op, ndr nogen vovede at vise ham en udfordrendenbsp;aere ved at byde ham �vennegave�.

Einar Skaleglam og Egil. Den unge, lovende digter besogte engang sin beromte broder i kunsten, og da ban ikke traf hamnbsp;hjemme, efterlod ban som gave et pragtfuldt skjold. Men Egilnbsp;blev vred. �Gid ban fa en ulykke�, udbrod ban, og for at gorenbsp;sit til onskets opfyldelse vilde ban ride efter og drsebe giveren.nbsp;Einar var imidlertid kommen for langt af led til at sagen kundenbsp;afgores s� let; hvad var der at gore? Egil sad der med gaven,nbsp;kunde ikke blive af med den, og � �venskabet mellem Egil ognbsp;Einar bestod samp; Isenge de levede�.

Det er ikke klenodiet modtageren er bange for eller harm p�; det er noget inden i det, som ban sky foler rykke i armen,nbsp;idet ban rorer ved det.

Med ibtendet gives mere end den ydre ejendom, gaven har et indre vaerd, der star i forhold til ejeren, noget som er udtryktnbsp;i det navn som folger v�ben og klenodier. Pa Island dannesnbsp;navnet almindeligvis ved en sammenssetning med nautr, dernbsp;betyder: det man kan bruge, det hvis inderste lykke man harnbsp;foling med, og det som har lykke gennem folingen med en.nbsp;Andvaranautr hedder i sagnet den skaebnesvangre ring somnbsp;Loke tog fra And vare; Konungsnautr kaldes i det virkeligenbsp;liv sadanne vaben eller klaeder som ejeren har modtaget afnbsp;kongens hamp;nd.

Med klenodiet folger noget over fra den forrige ejer, og dets tidligere tilvserelse vil �benbare sig, hvad enten besidderen skot-ter derom eller ej. Kongsgaven har mere end en ussedvanlignbsp;skarp od, et saerlig kunstfserdigt fseste, � den slar med lykke.nbsp;Por at vide med hvilke folelser gaven blev modtaget, mamp; vi gdnbsp;til klenodiet medens det er i sttens egen besiddelse, og se hvadnbsp;det betyder der. Da Glum tog afsked med sin morfader, Vigfus,

i Norge, gav denne ham en kappe, et spyd og et svaerd, med de ord; �Det aner mig at vi aldrig vil ses mere, men disse kost-barheder vil jeg give dig, og medens du ejer dem, er jeg vis p�nbsp;at du ikke vil miste din anseelse; men hvis du skiller dig vednbsp;dem, har jeg bange anelser for din fremtid�. Og Glum mednbsp;hans frsender er ikke ene om troen p� disse arvestykker. Danbsp;han senere i livet foraerer dem til sine bedste venner som taknbsp;for god bistand i en af hans mange vanskelige sager mednbsp;omverdenen, mener hans modstandere at tidspunktet for ennbsp;heldig aktion imod ham endelig er kommet. De tager ikkenbsp;fejl, for forste gang haender det at Glum kommer til at siddenbsp;med �skSret lod�. Dermed er hans lykke ret egentlig udenbsp;for stedse; i hvert fald blev ban aldrig mere den stormand hannbsp;havde vaeret. PS dodslejet giver Hoskuld sin uaegte son, Olavnbsp;P�, guldringen Hakonsnaut og svserdet Kongsnaut, og med demnbsp;sin og alle fraendernes lykke; �og det siger jeg ikke fordi jegnbsp;er uvidende om at slaegtslykken har taget bo hos ham�. Denbsp;andre sonners knurren viser hvor betydningsfuld Hoskulds an-ordning var i den tids ojne.

Det ny skser af uegentlighed � symbolisme � som er ved at liste ind i Hoskulds og hans sonners forhold til klenodierne,nbsp;kan ses i vaekst allerede under sagatiden. Den overgang varnbsp;begyndt, hvor et �det betyder� umaerkeligt skyder sig fremnbsp;foran det robuste �det er�. Forandringen her or pd et hamskiftenbsp;i erfaringen, en forrykning af kuituren, det kendes noksomnbsp;derpa, at mennesker �benbart mener at sige noget staerkerenbsp;end det gamle, samtidig med at de udleverer virkeligheden tilnbsp;poesi. Men det skorter heller ikke p� tydelige minder om atnbsp;klenodiet hele tiden igennem bevarede sit forhold til en bestemtnbsp;kreds mennesker. I Grettesagaens udtryk: �Svaerdet var deresnbsp;klenod, og havde aldrig vaeret ude af aetten�, ligger forstaelse af

hvad et sadant svaerd egentlig var for en heilig ting, og sk laenge sammenholdet mellem fraenderne endnu traekker pa de gamlenbsp;vaner, har ogsa pieteten for arvestykkerne bevaret noget af dennbsp;gamle overbevisning. Den okse som Torgrim Helgessnn 1450nbsp;gav Olav Thorevilssnn til fuldt og godt forlig, var ikke et al-mindeligt v5ben, det havde vaeret Olavs aetteokse.

Lige ned i de sene sagn bar slaegtsbundetheden bevaret sin vaerdi som den poetiske kaerne. I Danmark fortaelles om fami-lien Rantzau, at dens blomstring var knyttet til nogle arve-stykker, en guldrok og en guldsabel � eller, efter andre kilder,nbsp;en handfuld guldstykker � som en grevinde af blodet engangnbsp;havde fact af de underjordiske til Ion for barselhjaelp. Ennbsp;variant af sagnet har den ejendommelige tilfojelse, at de grenenbsp;af slaegten som med omhu gemte deres arvelod, stadig har satnbsp;ny skud, medens andre, mere efterladende udlobere af familiennbsp;er uddode. Nok sa ofte forekommer klenodiet i stedsagn, somnbsp;det om vildsvineskindet der bevarer Voerg5rd mod ildsvMe ognbsp;anden ulykke. Hvad enten nu disse legender er direkte frem-gaet af gammel familiehaevd, eller de m5ske er stedfaestedenbsp;folkesagn, er ideen den samme som en gang inspirerede binenbsp;islandske livsbilleder.

Pd en egen mdde brydes den poetiske symbolik og erfaring-en i sagnet om Sigmund Volsung og hans klenodievdben. Han gar gennem livet med sejren og lykken siddende i det gamlenbsp;svserd, Odins gave. Den sidste kamp slar guden selv ham udnbsp;af haendeme, idet ban moder ham midt i tummelen og splintrernbsp;hans svserd med sit spyd. Da man ransager slagmarken ognbsp;finder ham biedende, nsegter ban at lade sig forbinde: )gt;Vel harnbsp;mange bevaret livet hvor hdbet kun var ringe, men lykken ernbsp;veget fra mig�. Men i hans son vil den brudte lykke blive helnbsp;igen; nar ban vokser til, skal stumperne smedes sammen. �Han

vil fere svserdet, eve mangen stordamp;d, eg hans navn vil leve mens verden stamp;r�. Hans hustru, Hjerdis, passer troligt pamp;nbsp;stykkerne, og da tiden kommer, smeder Regin af dem del be-remte Gram, hvormed Sigurd drseber Fafnerormen. Reflek-tionen er her klaret ud til dybsind, der former at traede sdnbsp;langt tilbage fra aemnet, at det kan udhseve parallellismen mel-lem det menneskelige og dets afbillede; men dybsindet er af dennbsp;varme art der mere feler end taenker sig til resultatet. Narnbsp;digteren fandt sd redebon en forstdelse bos sine tilherere, varnbsp;det fordi de medte med sd mange forudsaetninger, at det varnbsp;som om de selv havde taenkt konsekvensen, sd snart den varnbsp;udtalt. Det lyder moderne, at Norge brister af Olavs hamp;ndnbsp;sammen med bans ypperste skyttes bue, men ogs� dette udtryknbsp;havde vel sin fynd fra oplevelsen af at magten kunde bristenbsp;af en mands hand sammen med bans egen bue eller spyd.

Ved siden af Volsungesagaen stiller sig Hords saga som hjemmefodingen ved siden af den verdenskloge. D�r kommernbsp;tanken simpelt og naturligt, i en form som ikke er bleven efter-gaet af nogen andfuld digter. For sit forhadte bryllup med dennbsp;gamle Grimkel skaenker Signy sin broder alt hvad bun ejer,nbsp;men undtager to �kostbarheder�, et halssmykke og en best, panbsp;hvilke bun satte storst pris. Og hvad for slags �pris� det er,nbsp;fremgar af sagaens forlob. Hun bliver forbitret pamp; sin egen son.nbsp;Hord, da ban � sent gdende � pa sin forste vandring over gulvetnbsp;hen til bende, falder og griber for sig i smykket, som ligger pamp;nbsp;moderens knae, samp; at det brister. �Ond blev din forste gang, ognbsp;mange slige vil komme efter, men dog bliver den sidste vaerst�,nbsp;udbryder bun. Spddommen gar i opfyldelse, pd den mamp;de atnbsp;Hord kommer til at dele nidingen Grettirs skaebne; ban blivernbsp;fredlos, og ma meget mod sin vilje sla sig pa roveri. Smykket ernbsp;Signys, men den lykke som bindes i det, vedkommer slaegten.

Som Volsungerne, som Vikingekamp;res aetlinge � Vigfus og Glum � havde hver aet i fordums tid sine lykketing, i hvilkenbsp;de sa pantel pa held og trivsel; men den lykke der gav dissenbsp;arvestykker deres udmserkede vserdi, var ikke af anden art endnbsp;det held der inspirerede alle familiens ejendele, lige ned til detnbsp;mest heskedne redskah. Svaerdet og kappen repraesenterede aet-tens rigdom, det vil da i gammel tankegang sige, at de i signbsp;indeholdt selve rigdommens kraft.

Lykken var ikke indskrsenket til de vaerdigenstande der gemtes under tag, den gik ogsa ude pa marken. Til klenodiernenbsp;blandt ejendelene svarede sddanne lykkedyr, som hade betodnbsp;mere end et almindeligt hoved for hjordens trivsel, og varnbsp;bonden en garanti for liv og velsignelse. Signys ene kostbarhednbsp;var et halssmykke, den anden en hingst, og da den omkomnbsp;pa bendes faerd til brylluppet, vilde hun straks vsere vendt om;nbsp;hun vidste at der ikke ventede bende andet end sorg og ulykkenbsp;i �gteskabet. En god ven af Ingemundssonnerne, Brand, havdenbsp;en hest, Freysfaxe, som engang gjorde hvad naeppe en almin-delig hest havde duet til. Det gjaldt for Jokul og Torsten omnbsp;endelig at passe tiden, og ikke svigte ved en holmgang der varnbsp;hieven tilbudt og modtaget med mange store ord, sS. meget desnbsp;mere som de pd snevejret der tyknede omkring dem, kundenbsp;forstd at der var visse folk som nok helst sd at de ikke kom,nbsp;og vilde gore hvad der kunde gores ved hjaelp af vejr og vind,nbsp;for at fd dem til at bede undervejs. Da var det Faxe der trod-sede slaeden igennem, satte dem af pd pletten, og tog dem mednbsp;hjein igen, da de havde opsat en nidstang, som skulkeren kundenbsp;beskue ndr han fik stunder. Brand vidste hvad han sagde, danbsp;han bad dem trygt overlade alt til ham og hans best, ndr detnbsp;gjaldt at linde frem gennem heksekunster, og andre menneskernbsp;vidste vel ogsd nok hvad de sagde, ndr de opkaldte bonden efter

dyret, og omtalte ham som Faxebrand. Del er sManne hov-dinger blandt g�rdens bestand, der haedres med guldprydelser pamp; hornene og flsetninger i manken.

I mange fortsellinger mamp; vi laese os til sandheden gennem overtroens fordrejelse � eller den kristne ivers forvraengning.nbsp;Allerede beretningen om Olav PSs aengstende drom er mamp;skenbsp;bleven en kende legendarisk tilsnittet, men virkeligbeden ernbsp;umiskendelig. P� Olavs gamp;rd gik en kaempemaessig okse om-kring under almindelig, maske lidt sky agtelse fra g^rdfolketsnbsp;side. Olav besluttede sig omsider til at lade den slagte, og danbsp;oplevede ban i dromme, at en kvinde, som gav sig ud for oksensnbsp;moder, kom til ham og varslede hans yndlingssons dod.

Halv myte, halvt aeventyr er histori�n om den gode okse Brandkrosse, der voldte bonden Grim samp; stor en sorg: der havdenbsp;ban gSet og haeget om den alle dage, og ikke vidst hvad godtnbsp;ban skulde gore den, og samp; en skonne dag satte den til havs ognbsp;blev borte. Alt hvad man sagde for at troste bonden, at bannbsp;jo kunde laegge sig en anden til, at det mamp;tte vsere ham ennbsp;stolt tanke at den bugt som havde set oksen forsvinde, fornbsp;fremtiden skulde baere dens navn, Krossevig, alt gik indnbsp;ad det ene ore og ud af det andet: Brandkrosse var jo borte.nbsp;Samp; vidt har histori�n det ubestemmelige smSborgertrsek dernbsp;usvigeligt forplanter sig fra fortsellerens ansigt, namp;r ban beret-ter noget der gamp;r over bans forstand; men n^r vi samp; viderenbsp;borer, at bonden ikke gav sig tilfreds for ban havde gjort rejsennbsp;til Norge for at sporge efter sin dyrebare okse, at ban genfandtnbsp;den i en klippehule hos en jaette, der af lutter forelskelse i dyretnbsp;havde sendt sine bud efter det, og at der af jaettens datter blevnbsp;en stammoder til en set pS Island, samp; glemmer vi fortsellerensnbsp;tonefald for visbeden om at denne Brandkrosse en gang bar

vaeret vigtig nok til at indtage en frem ragende plads i disse msends myte om deres eget ophav.

Selv om adskillige af disse lykkedyr kiin er blege, for-vSgede gengangere af realiteter, bar de trofast bevaret visse til-knytninger til deres bjem; der er rest af liv i den �tro� som bandt ejeren sammen med dem; ban bavde tro pamp; dem og tilnbsp;dem, bedder det, og med samme eftertryk kan ejerens afbsengig-hed bet ones i or dene: det klenodie satte ban saerlig pris pa.nbsp;Sikkert nok omgasrdedes disse fremragende dyr med en saerlignbsp;bodsbeskyttelse af hensyn til deres betydning for hele hjordensnbsp;sammenhold, men bvad var deres beskyttende og ledende kraftnbsp;andet end et hojere udslag af mandens fselykke? Det var ikkenbsp;et tilfaeldigt sammentraef af omstaendigheder der gjorde at Faxe-brands best var en vseldig ksemper i hestestsevner, stserk som ennbsp;bjorn, og samtidig busbonden saerlig kaer. I lovenes almengjortenbsp;bestemmelser kan det direkte forhold til mennesket ikke kommenbsp;frem, men pa den anden side bar lovene ikke belt kunnet over-vinde det personlige. Ikke blot var Frankerkongens kreaturernbsp;vaerdsatte med hojere bod end andre menneskers, men bansnbsp;nksne var dyrebarere end bans beste, og vi kender deres vaer-dighed igen i de okser der trak Merovingernes vogn, naar bov-dingen drog frem i ceremonielt optog.

I de sindigt afvejede ord hvormed lovene skiller tyven nd som en uting man ikke skylder menneskeligt hensyn, famp;r nid-kffirheden for tinglykken et mere lidenskabelig bevaeget udtryknbsp;end nogen digtning kan give. Ve den der laegger bamp;nd pamp; ennbsp;niand; men en tyv koster man til tinget med bagbundne haen-rler. Han behandles som et vaesen uden for menneskeheden,nbsp;der kan bugges ned som et udyr eller endogs� kan skam-skaendes pS sin person til et vidunder for verden. En tyv ernbsp;altid en tyv. Loven kan nfi til at opstille en praktisk adskillelse

mellem det storre tyveri og rapseriet, men distinktionen an-faegter ikke andet end de udvortes folger af handlingen; det fundamentale er faelles: tyven bliver retslns. Hans gerning ernbsp;nidingsvaerk, og hans nsermeste fraende er morderen, der i mor-ket lister sig pa sit offer, og smutter hort uden at lade sitnbsp;v�ben stikke i sdret til lysning, mens ransmanden, som abentnbsp;gamp;r mennesker ind pa livet og med void rykker ejendelene udnbsp;af hsenderne pa dem, regnes lige med drabsmanden, som tagernbsp;livet. Germanernes hadefulde uvilje mod den hvis fingre ernbsp;laengere end hans mod, udspringer i angsten for hemmeligtnbsp;lykke- og agreforlis. Han ved, som Smalsendingen endnu i sennbsp;tid vidste, at den der stjaeler en mands fiskeredskaber forringernbsp;deres kraft til at fange og odelaegger ejerens fiskelykke, ligesomnbsp;den der bruger en fremmed tyr uden forlov, stjaeler avlekraftennbsp;ud af den. Det nidingsagtige i angrebet pa manden gennemnbsp;hans kvaeg eller hans ejendele bestamp;r i at forbryderen faldernbsp;ham i ryggen, og sniger en kraft fra ham i et ojeblik da bannbsp;ikke er i stand til at vaerge sig og vise sin ret.

Attentat p� kvaeget var lige s� hadet som frygtet. Gorvargr, gorniding, gortyv kalder skandinaviske love den der hemmeligtnbsp;forgriber sig pS andenmands kvaeg. Navnene siger os at handlingen er vserre end drab, ti varg og niding betegner jo netopnbsp;den der forbryder sig mod aeren til forskel fra kraenkeren.nbsp;Islaendingene kender haevneret p� stedet, men saetter i visse til-faelde ogs� ubetinget fredloshed. I norsk lov findes endnu an-tydninger af at gerningen blev anset for ubodemal, der uigen-kaldeligt gjorde forbryderen til skovgaenger. Og den danskenbsp;Eriks lov har princippet klart, namp;r den siger om drab pamp; kvaegnbsp;af en halv marks vaerdi, at �der er gjort nidingsvaerk, og nidingsvaerk skal bodes til kongen*.

bande, og bebyrdede sig filmed velvilligt med at holde efter-sogning; ti skulde man bestandig have spejdere der sydpS, var det bedre at de havde et ordentligt serinde, end at de lob omkring og spurgte efter et par gamle krikker. Naturligt nok blevnbsp;ejermanden glsedelig overrasket ved at fk sine heste igen, �nbsp;da Torarin ikke Isenger havde brug for dem; findelon kunde

fordommer, man ogsd se loven blive overtr�dt. Den reflek-terede lovbryders vurdering af forbrydelsens vEerdi indeholder jo til tider det kraftigste vidnesbyrd om forargelsens hemmeligenbsp;styrke og om dens dybde. Vi har fra Island en fortselling, dernbsp;netop fordi den stamp;r med det ene ben uden for stricte moral,nbsp;giver mennesket en blottelse og viser noget i ham som liggernbsp;dybere end samfundsmoralens gennemsnit. I den islandske fri-slats historie stdr skampen pd heden*, omkring dr 1015, somnbsp;en mserkebegivenhed, der satte folks sind i stor bevsegelse ognbsp;tillige sendte sine virkninger ind i det offentlige liv, � det nser-meste alting regnedes for et af de mserkelige, som huskedes,nbsp;ikke fordi Bardi, der her haevnede sin broder Hall og for hamnbsp;fog ni maends liv, var nogen sserlig fremtraedende personlighed,nbsp;men fordi ban ved sin fosterfader, den vise � spage � Tora-rins hjselp havde fort sin sag igennem nsesten uovervindeligenbsp;vanskeligheder. Han havde ingen indflydelse, han var � somnbsp;han selv siger � ikke pengemand, medens hans modstanderenbsp;var bdde anseelige og vennessele folk, der allerede Isenge havdenbsp;nodt den unge arving pa Asbjarnarnes til at sidde med �skSrnbsp;i sin lod�. Men til gengseld var hsevnen i denne sag blevennbsp;grundfsestet med al omsigtens lykke. Det skyldtes Torarinsnbsp;dybhed i rdd, at opgorets dag kom som en tyv over modstan-derne. Forst forpurrede han alle store sammenkomster i herre-det, arnestederne for rygter; dernaest tog han et par sjaeldnenbsp;�helt hvide med sorte oren* �� i forvaring for en nabo-

det vsere det samme med; der var nu grunden lagt til eet nyt-tigt venskab. Da Torarin havde virket sin tid, sad der rundt om pa gardene en hel lille hser af venner og velvillige hjaclpere,nbsp;som man blot behovede at minde, nar tiden kom. Men overnbsp;alle disse forberedelser glemte Torarin ikke at serge for at selvenbsp;hsevnen kunde f� en tilvsegt, der opvejede dens forhaling. Danbsp;Bardi efter sit rundridt for at opsamle alle tingede hjaelperenbsp;medte fosterfaderen, faldt det ham straks i ejnene at den gamlenbsp;sad med et fremmed svserd over knjeet. Torarin greb hansnbsp;undren i flugten: �Du har ikke set det svaerd fer? det er ret,nbsp;jeg har ikke haft det sa laenge; lad os to skifte vaben, sd skalnbsp;du here hvor det stammer fra; min sen har et andet, somnbsp;egentlig tilherer Torbjern, dette her ejer Torgaut.� Og derpanbsp;fortalte han om den glaede han havde haft af at stifte bekendt-skab med Lyve-Torfi. Torfi var en slaegtning af de naevntenbsp;modstandere, han havde en fiffig hjserne og en brav tunge,nbsp;og han var i besiddelse af en samvittighedsleshed som mannbsp;trygt kunde stole pd. Hvordan han havde lejet og hvordannbsp;han havde lusket, kan vaere det samme: her var svserdet. �Og,�nbsp;sagde Torarin, �det er ret til pas, synes jeg, at hines overmodnbsp;beskaeres med der es egne knive; bedre kan du ikke haevne dennbsp;vanaere de har bragt over dig og dine.�

Selv om man laeser med halvtlukkede ojne, ma man blive var at fortaellingen skiller sig fra almindelige tyvehistorier inbsp;noget andet end tyvens stand og hans overlegne kunst; det rumnbsp;som oplades i hine mennesker, er dhenbart en af de dybe hulernbsp;hvor man venter at finde sjaelens apokalyptiske indvdnere. Dernbsp;er allerede i Torarins betaenksomhed noget som aengster, og ndrnbsp;sa Bardi hoverende springer frem og lader sine fjender nydenbsp;synet af deres eget vdben i hans hdnd, bevaeger det hid og did,nbsp;og tirrer dem med �det de nok kender�, da kan man ikke fri sig

for den stsemmende folelse som aldrig dor helt ud i den der en gang har set et menneske skaffe sig dsemonisk magt ved atnbsp;liste sig ind i naestens sjael, og bruge hans inderste hemmelig-hed til at trykke ham hjaelpelos ned i stovet. Efter at vaerenbsp;gaet i laere hos Torarin, finder man lettere ind til forstamp;else afnbsp;en art usSrlighed, som ellers let kunde komme til at st� som etnbsp;privilegium for halvt eller helt imaturlige vaesener. Med ennbsp;trold som Grendel eller hans mor kan jordiske helte kun ik bugtnbsp;ved hjaelp af v�ben som vristes ud af de fjendtlige vaesenersnbsp;egen hand, eller findes i utyskebolet. Nordboerne kendernbsp;samme forklaring pamp; dette faenomen som den der stiller Angel-sachsernes hjaerte tilfreds; det er ikke benenes hamp;rdhed alenenbsp;som gor at aeggen bojer sig, der stamp;r trolddom bag, siger de.nbsp;Men under tilliden til galdrekraften maelder livets virkelighednbsp;sig gennem det romantiske, namp;r det i en aeventyrsaga heddernbsp;om en familie af halvtrolde, at faderen havde sunget sig selvnbsp;og sine til usarlighed overfor alle vamp;ben undtagen deres egetnbsp;aettesvaerd, Angrvandill. Folk med rigtig hard lykke gik usamp;redenbsp;fra kamp til kamp, man mamp;tte lure pamp; et ojeblik da de somnbsp;Glum selv havde blottet sig, og til syvende og sidst bliver dennbsp;sikreste vej til at ramme en mand dodeligt at samp;re ham mednbsp;hans egne vdben.

I et seventyr som det om vikingen Svart Jaernskalle, der spurgte alle modstandere om de kendte Bladnir, er dernbsp;da et let genkendeligt underlag af hverdagsfaktum. Bladnirnbsp;var et settevaben, der sidst Svart horte til det, befandt sig i hansnbsp;broder Auduns vserge, og Svart var altid p^ post overfor dennbsp;niulighed at det skulde optrsede mod ham; det gjaldt Sbenbartnbsp;om i nodsfald at fd tid til en �besvsergelse�, som kunde gore detnbsp;unyttigt i en rovers hSnd. Men han blev overlistet til sidst, ognbsp;det med skam at sige ved sin egen broders forraederi, Audun

havde engang givet Bladnir til sin ven Torgils, og det gik slig, at Torgils en skonne dag kom til at opholde sig pa et sted hvornbsp;Svart havde anmaeldt sit besog for at se til datteren i huset.nbsp;Heldigvis var Torgils netop ude pamp; den obligate seventyrrejse,nbsp;og ban pMog sig villigt at gore honnor for gaesten. Natten forudnbsp;for modet blev ban overrasket med et besog af sin ven Audunsnbsp;�hu�, der indviede ham i sin sorg over denne broder, der ingennbsp;nytte var til, men blot fojtede om og gjorde landet utrygt fornbsp;ha�derlige maends piger. Bladnir kunde magte ham, blot mannbsp;var sa omtaenksom at anbringe det i sandet pamp; kamppladsen, ognbsp;saa forsikre modstanderen om at man ikke vidste dets hjaltenbsp;oven jorde. Nar det gik los, da een, to, tre, op med Bladnir!nbsp;� Godt var det, at de to brodres endelige opgor af deres sagernbsp;forst vilde komme til at foregamp; i den hinsidige ensomhed.

Mangen en bar i det virkelige liv b�ret sig ad som Arngrim, der forst slog Tyrfing ud af h�nden pa Kong Svavr-lami, og dernaest snappede svserdet op for at give banehuggetnbsp;med det. Og den formodning at dodsmaden kunde blivenbsp;skaebnesvanger for aettens lykke til h^vn, er naeppe samp; dristignbsp;som den forelobig er ubegrundet.

Sejrsvaerdet og Tvistmalmen.

I alt det der duede var der lykke. Til et svserds lykke harte skarphed, skanhed, godt hamp;ndfaeste, og sS naturligvisnbsp;den dertil svarende egenskab: sejr, fremgang. Engang da hinnbsp;�lokul fra Vatsdalen var ude for lidt mere end almindelig stserknbsp;h'olddom, mjeldte hans svaerd, familiestykket iEttetange, sig fra,nbsp;han sS forbavset i aeggen; �Er lykken ghet af dig, iEttetange?*nbsp;Pfi samme m�de gik det Beowulfs svaerd i kampen med Grendels moder; for forste gang svigtede det, dets �dom� aerenbsp;og kraft � var ude. Et skib matte have lykke til at vsre stiftnbsp;i saen, til med eftertryk at kunne benytte boren, b�de undernbsp;hrydsning og for vinden; det m�tte ikke vaere tilbojeligt til atnbsp;traekke vand, eller lobe ind hvor der var farlig landing. Vats-doleslaegten besad et s�dant fuldkomment fartoj, som Ingemundnbsp;havde f�et af Kong Harald. Det hed Stigandi, �den raske gaeng-er�, og var en usaedvanlig god luvholder og i hojeste gr adnbsp;farsa;lt.

Men vi ved der var stor forskel p� svaerd og svaerd. Somme kunde rent ud kaldes �sejrv�ben� �- som Beosvulf kalder dem:nbsp;de sikrede ejermanden fremgang hvor han end kom. P�nbsp;nordisk hedder det som oftest med lidt bredere karakteristik:nbsp;�Den egenskab fulgte svaerdet, at den fik sejr som bar det tilnbsp;kamp*, eller: *Det bed jaern som klaede, tog ikke mod rust, ognbsp;sejr var med det i slag og tvekamp, hvem der end bar det;�

men Torarin kan ogsa over for Torfi begrunde sin lystenhed efter de fremmede svaerd med blot at sige, at ban havde hort denbsp;var �sejrrige�. Uden tvivl sad der sejr i spydet og svaerdet og bornbsp;i fartojet, og den der erhvervede sig kostbarheden, berigedenbsp;sig den mSde med lykkeegenskaber. Derfor var man sSnbsp;grisk efter gravgods: man brod gravhoje op, og til overflod tognbsp;man, om det behovedes, en dyst med hojboen � hvis sagnenenbsp;da siger sandt � for at famp; tag i et gammelt, provet sejrv^ben. Detnbsp;gode svaerd Skofnung, som var Midfjordskegges stolthed og somnbsp;spillede en vis rolle i hans efterfolgeres liv, var hentet i selvestenbsp;Hrolf Krakes hoj; Skegge havde selv vaeret der efter det, ognbsp;havde set bade Bodvar Bjarke og kongen; Bodvar vilde gk losnbsp;pS ham, men kongen holdt ham tilbage. Sikkert var klenodietnbsp;iimagen vaerd: bistert var det, sS at det aldrig vilde ind i skedennbsp;igen uden det havde vaeret i levende kod, det maeldte selv namp;rnbsp;hugget var godt fort, ved at synge hojt, og intet laegedes efternbsp;det; men sa havde det til gengaeld sit egensind: det talte ikke atnbsp;kvinder s4 namp;r det droges, og det led ikke solskin pa hjaltet. �nbsp;Node i Syden minder Paulus Diaconus sine laesere om, at �inbsp;vor tid har Giselbert Sbnet (den langobardiske heltekonge)nbsp;Albuins grav og taget hans svaerd . .. ., og dernaest med sinnbsp;saedvanlige forfaengelighed pralet for almuen af at han havdenbsp;set Albuin.�

Men vi ma dog ikke tro at klenodiet lod sig bruge af hvem som heist, at svaerdet huggede los i kampen og lod manden omnbsp;at folge med. �Svaerdet kaemper selv, � nar det fores af ennbsp;husnild helt,� siger Skirnismal, og svaerdet Hrunting, Beowulfsnbsp;tro folgesvend, �sveg aldrig den i kampen der svang det, namp;rnbsp;han vovede at gk den farestrittende vej gennem fjendernes fyl-king�. Dagligdags udtrykte man sig mere nogternt, men ogsSnbsp;mere praecist, man gav vabnet fra sig med en advarsel om at

kun en �duelig og frygtlns� mand kunde bruge det. Tonen faldt pamp; den fornodne overensstemmelse mellem brugeren og detnbsp;brugte. Ingemund anstillede engang en prove med Stigandi:nbsp;ban vilde gaerne se om det kunde skride, nar ban ikke selv varnbsp;med; og forsoget lykkedes, de udsendte kom tilbage fra Norgenbsp;med lutter lovord over skuden. Men det kunde da ogsamp; vsere atnbsp;bade vabnet og skibet nsegtede sin t jenes te, som Ormen Langenbsp;vaegrede sig ved at lystre roret efter Olavs dod. Det kom an panbsp;om man var �busnild� nok til at �tage� vabnet p� rette mMe,nbsp;om man kendte dets �lykke�, og respekterede den, eller fra ennbsp;anden side udtrykt, det kom an pa om ens egen og svserdetsnbsp;karakter kunde komme overens. Da Kormak vilde lane Skof-nung, var Skegge meget betaenkelig ved at sige ja, netop fordinbsp;ban havde sine tvivl pa dette punkt: �Du er en hidsig mand,nbsp;men Skofnung er besindig af anlseg�. Og vist er det at Skof-nung og Kormak ikke kunde sammen, og folgen blev at beggenbsp;kom til at lide under uoverensstemmelsen.

Betingelsen for at bruge en anden mands vamp;ben var da den, at man enten havde snildhed nok til at gore dets sjsel til sin vennbsp;eller kraefter nok til at tvinge den. Maske kunde man blivenbsp;overrasket ved en pludselig egensindighed i klenodiet, en dunkei vilje der gik p� tvaers af ens egen; det var de tidligere ejerenbsp;der pludselig dukkede op og gjorde sig bemserkede. Hvad dernbsp;en gang var lagt ind i svaerdet af vilje, det lod sig kun vanskeligtnbsp;overvinde; n�r Geirmund xlaegger pamp;� Fodbid at det skal kostenbsp;den bedste mand i Olav Pas slaegt livet, da vil klenodiet fa sinnbsp;vilje fremmet for eller senere. Bolle ma engang komme til atnbsp;sta med det i hamp;nden overfor sin faetter Kjartan, og ban vil blivenbsp;drevet til at bruge det til den dad som �sent skulde ga hamnbsp;af minde.� Det gode svserd Graside, som var i Surssonnernesnbsp;besiddelse, havde af sin oprindelige ejermand faet den hilsen

med, at del skulde bringe dage som ikke huede fraenderne. Langt om laenge blev det omsmedet til et spyd, men det fandtnbsp;dog vejen forst ind i Gisles fostbroder, Vestein, og siden somnbsp;haevn ind i bans svoger, Torgrim. Derf or er det man ved over-raekkelsen fortalte svaerdets eller halsringens historie; man lodnbsp;modtageren vide hvilken skat ban fik, hvilken aere og lykkenbsp;der var ophobet i den, men ogsa hvad natur den havde, hvilken vilje der sad i den. �Denne brynje gav Hrodgar mig, dennbsp;vise konge, lagde mig i munden at jeg forst skulde sige dignbsp;dens god vilje; ban sagde, at den havde Heorogar, Skjoldunger-nes drot, bSret en rum tidnbsp;nbsp;nbsp;nbsp;med en s�dan omstaendelig-

hed overraekker Beowulf sin fraende den v�benkappe som han medforer fra Danmark.

Et v�ben der hedder Kongsbane eller Selshaevner � det spyd som Seltorir var bleven haevnet med � maelder selv sinnbsp;fortid i navnet, antydningen indeholder en historie, og i histori�n ligger en selv�benbaring. Angelsachserne med deres episkenbsp;sindighed kan noste fortaellingen ud af antydningen; i det lillenbsp;nu da Viglaf springer Beowulf til hjaelp, f�r digteren tid tilnbsp;at gore tilhorerne opmaerksomme p� det svaerd Viglaf forte:nbsp;�Han drog svaerdet, et efterlad af Eanmund, Ohtheres son, dennbsp;vennelose, forstodte, hvis bane Veohstan blev i striden, og hannbsp;hjemforte hans morkladne hjaelm, hans ringvaevsbrynje, hansnbsp;gamle, jaettesmedede svaerd; det skaenkede Onela ham og taltenbsp;ikke om ufred, skont det var hans broderson der var faeldet.nbsp;Klenodiet holdt han mange �r, til hans son kunde ove heltefaerdnbsp;som faderen for han. Da gav han ham blandt Geaterne kamp-klaeder i utalt maengde, og han skred s� ud af Iivet.� Svaerdetnbsp;var alts� kommet ind i aetten dengang Veohstan, Viglafs fader,nbsp;pa slagmarken nedhuggede Eanmund; og Onela, i hvis fylking

Veohstan stod, overlod ham byttet, til trods for at den draebte var en broderson af ham selv.

Det er da ikke en abstrakt velsignelse, ikke held i alminde-lighed, som rummes i disse klenodier, men netop en lykke, de og de menneskers lykke, deres sjajl. I de ord hvormed Grettirsnbsp;moder hsender ham sin families dyrebare klenodie, iEttetange,nbsp;ligger tonen ogsamp; pamp; svserdets og dets ejeres samfund: �Dettenbsp;svaerd har min farfar, Jokul, ejet, og de gainle Vatsdoler fornbsp;han, og det var dem sejrsaelt.� Og det er del samme som inbsp;sagnene hedder, at kun den rette kan tage svaerdet. Det svaerdnbsp;som Odin bragte ind i Volsungehallen og huggede fast i stokken, var der mange som anstraengte sig for at f�, men detnbsp;gav sig forst overfor Sigmund; og da Torir Hundefod efter sinnbsp;moders anvisning kommer til klippehulen, hvor hans ulykkeligenbsp;bjornefader havde gemt sine vamp;ben, da falder svaerdet lost inbsp;bans hdnd, sa snart han griber om hjaltet. Det forste sagn ernbsp;sikkert stobt i familiemytens form, det andet er skSret til somnbsp;aeventyr, men begge bteres de af tanker der var oldtiden umid-delbart fortrolige: ndr ligt kom til ligt, smog de to sider afnbsp;hamingjaen sig ind i hinanden.

Lovprisningen af svaerdets sejrrighed fremhaever blot en side af dels vaesen, den side der vender udad mod omverdenen;nbsp;i respekten for dets frygtelighed ligger underforstamp;et en merenbsp;karakterfuld, mere personlig bedommelse af klenodiets vaerdi.nbsp;Hvor lykkelig gennemsnitsmanden end er inden for sin be-gr^nsning, har han naeppe enhver art af stridslykke med sig,nbsp;og det er kun hovdingens vamp;ben der i sig rummer al slags sejrnbsp;og enhver kampm�de. Derfor er den tilfojelse, at Tyrfing varnbsp;lykkelig bade til slag og til tvekamp, ikke sd orkeslos som dennbsp;maske ser ud. Men pd den anden side forudsaetter vSbnetsnbsp;sejrsajle en alsidighed som fraendernes egen; bSde svaerdet og

spydet og skjoldet ma eje hele setlykken, ogsamp; dens Isegekraft, dens frugtbarhed, dens madheld, dens klegt. Jeg skulde for-mode, at et svaerd eller en hammer s^ vel som en kappe kundenbsp;amp;bne kvindens liv, namp;r der trsengtes til fiere efterkommere: hunnbsp;kunde indhylles i klaedebonnet som i en sky af kraft, hun kundenbsp;modtage hammeren i sit skod, sddan som bruden gor i Tryms-kviden. Jeg skulde endvidere tro, at et dyp med spydet ned inbsp;maelkebotten kunde give held i madlavningen og msettelse vednbsp;bordet. I Norge har man til de seneste tider kendt til anven-delse af arvestykker i gardens og husfolkets daglige okonomi.nbsp;Hist og her sad en familie inde med en gammel kniv, somnbsp;laegede al mulig vaerk og krampe ved den blotte beroring; og inbsp;lige linje med disse knive star hin sejrrige okse, Skrukke, somnbsp;har efterladt sig sd blandet et rygte i Kviteseid. For det forstenbsp;havde den en stor del af aeren for at bygden aldrig blev overbe-folket, for det andet brugtes den til at befri de overlevende fornbsp;bylder og slig vaerk som man kunde fai ved at blive strejfet afnbsp;visse natlige vandrere; blot man nogle gauge daglig strog dennbsp;hen over det omme sted, maeldte forligheden sig hurtig.

En forklaring pa at de norske knive og okser har bevaret deres laegekraft s�l langt ned i amp;rhundrederne, kunde soges i allenbsp;de helgenben og helgenfrynser, korssplinter og evangelieboger,nbsp;som middelalderen igennem tjente til at bevare sundhedstil-standen i Europa. Men een ting kan instrumenterne ikke havenbsp;fSet udefra, det der var deres indre berettigelse for folket somnbsp;brugte dem, at de havde deres kraft fra �aeren�, samp;dan som dennbsp;nu blev forstaet i de morke tider der fulgte p� kulturens fallit.nbsp;Man havde god tro til knivenes aevne til at kyse vaerk, fordi dernbsp;var taget mange mennesker af dage med dem, det vil i gamlenbsp;ordelag sige: de havde ovet mange storvaerker, og de havdenbsp;drukket meget blod � fj�r. Skrukke havde besynderlig kraft,

fordi den havde tilhert en meget hdrd og morderisk person. Pd samme mdde, blot i noget renere kulturdnd, daterede Lango-barderne sserdeles udmserkede vdben tilbage til Kong Albuinsnbsp;tid: �Albuins navn blev beromt vidt og bredt, sd at man endnunbsp;den dag i dag blandt Bajrere, Sachsere og andre folk besyngernbsp;bans hojmod og bans ry, bans lykke og bans tapperbed. Ene-stdende berlige vdben ska! vaere smedede i bans tid, borer mannbsp;endnu mange sige.�

I de islandske sagaer fdr vi kun lidt at vide om det daglige trommerom og de daglige bandlinger, som nu netop bar kul-turbistorikerens interesse, fordi de blev foretagne af alle. Bddenbsp;sagaernes indbold og deres fortaellemdde er praegede af livetsnbsp;koncentration; de viser altid aeren og lykken i knyttet spasn-og dagligdags begivenheder kommer aldrig med for deresnbsp;egen skyld; kun ndr de er fjedre til store bandlinger, slipper denbsp;ind i udodeligbeden. Vor viden om livet i sagatiden er derf ornbsp;ikke ensidig, men maerkelig fragmentarisk. Vi borer tilstraekke-bgt om bvad et gilde kunde vaere opbav til, men ejendommeligtnbsp;nok aner vi ikke bvordan et islandsk bryllup foregik, � ikkenbsp;den mindste stump af ceremoniellet er os overleveret. Vi borernbsp;nok om klenodiet til at vi ud fra vort kendskab til lykkensnbsp;vaesen kan danne os sikre slutninger om dets hjemlige vaerdi,nbsp;men vil vi bave autentiske illustrationer, md vi se os om efternbsp;dem andensteds end i den islandske literatur, og mdske tilnbsp;syvende og sidst tage til takke med bondens goren som faedrene

gjort. Dog eet vidnesbyrd fra oldtiden bar vi, som lader sig stille ved siden af de norske erfaringer om Skrukke ognbsp;knivene, og dette minde er sd meget mere faengslende som detnbsp;gselder Olav Helliges fodsel og bans forbold til sin bedengangnenbsp;navne. I de dage da Olav, som senere fik navnet Heilige, skuldenbsp;fodes, dbenbarede en af slaegtens fordums Olaver, Geirstadalfen,

sig i et dremmesyn for en brav mand fra Oplandene, som hed lirani, en naer ven af Harald Grenske og Asta. Geirstadalfennbsp;indviede Hrani i sin egen historie, og bad ham hjaelpe med til atnbsp;den nu kunde blive fornyet; ban fortalte ham hvor og hvordannbsp;lian var bleven hojlagt, og aeggede ham til at opbryde graven fornbsp;at s0ge en guldring, et svajrd og et baelte. Han havde endogsamp;nbsp;� om vor fortaelling ved ret besked � en indviklet plan faerdig,nbsp;hvorved Hrani kunde skaffe sig de fornodne hjaelpere; selvnbsp;skulde han nok sorge for at rumstere sadan at h�ndlangernenbsp;tog til deres bedste ben, n�r de havde gjort deres nytte. Hvadnbsp;enten den gamle Geirstadalf har vaeret s^ omstaendelig, eller hannbsp;efter gode hedenfarnes skik har overladt noget til de dodeligesnbsp;initiativ og uforknythed, samp; er det sikkert at Hrani fik fat i b�denbsp;ringen og svaerdet og baeltet. Han drog med skatten til Haraldnbsp;Grenskes g�rd, hvor han fandt Asta liggende p� gulvet uden atnbsp;kunne fode; og s� snart hun horte om Geirstadalfens onske,nbsp;lovede hun villigt at Hrani skulde r�de for navnet til den lille.nbsp;Han gik da hen og lagde baeltet om hendes liv, og straks komnbsp;barnet for dagen. Det var en dreng, som han kaldte Olav, ognbsp;han gav ham tra hans navne svaerdet Baesing og guldringen.

S� snart vi kommer over til aeren, traeder oldtiden ind med sit mangetungede vidnesbyrd. Igennem vikingetidens liv g�rnbsp;den dybe hjaertetilfredshed ved at blive �aeret� med gaver; hvornbsp;mange gange fortaelles ikke om gaesterne, at de ved afskedennbsp;blev haedrede med gaver, og i haederens velvaere drog deres vejnbsp;hjemad. Medens Angelsachserne, der gaerne bruger s� hoj-rostede ord som mulig, lader Beowulf traede graesvangen bortnbsp;fra Hrodgars gard hoverende over skatten, nojes Nordboerne,nbsp;hvis styrke ligger i at de bruger sproget som en daemper til atnbsp;frembringe eftertryk, med den simple antydning af at gavernenbsp;syntes stormandsmaessige, eller at de var anseelige. For Egil var

ringen og solvet virkelige haedersgaver, et plus til selvfolelsen, han rankede sig under dem, ligesom hustruen retter sig op inbsp;det ejeblik hun har modtaget morgengaven, den hvormed manden shsedrer� sin kvinde, � for at hruge den svenske Upplands-lovs ord. Ja modtageren annammede en fast klump sere: hannbsp;tog p� et stykke sedelmetal som var sammensat af gamle he-drifter, gammelt hojsind, gammel stormandsodselhed, hesidde-res selvfolelse og heundreres lovord. Det gamle talesset, at gsev-hed fulgte med klenodiet og gik med over til den ny hesidder,nbsp;er at tage ligefrem som det star. Og nar man fnysende forfulgtenbsp;tyvens spor, og med alle midler sogte at overliste ham inden hannbsp;havde fdet tid til at profanere kosterne, da var det hogstavelignbsp;fordi man vilde have sin sere igen, forend den var hieven he-sudlet, skadet, m�ske fravendt sin retmsessige ejermand vednbsp;hemmelige kunster.

Det var en skam at miste sine vahen, ogsS i kamp, lige sS stor en skam som det var en ulykke. Og det var en skam atnbsp;blive samp;ret med sine egne vShen, selv om man, tilsyneladende da,nbsp;ikke fik varigt men; og s� kan vi vel ane lidt af hvad det varnbsp;for ubsendige folelser der bruste op, ndr settens eget vamp;ben udgodnbsp;en frsendes blod. Nidingsvserket for i vdbnene, sd at frsendernenbsp;forte dem med aengstelse, som om p� en uforklarlig mSde deresnbsp;eget kod og blod vilde komme til at ligge i skamp;ret; de vidste ikkenbsp;hvilket ojeblik vabnet sprang tilbage i svinget og ramte ejer-manden i vildskab. �Ej bide det svserd som du drager, udennbsp;det suser ned over dit eget hovedI�

Og sad menneskers sere i klenodierne, da mamp;tte jo ogsk b�de freden og skaebnen skjule sig deri. I svserd og hakke grebnbsp;frsenderne h�ndfast om selve lykken, og hvis de holdt h�rdtnbsp;ved, vilde vserktojet hugge og hakke samme vej ud for demnbsp;som den deres frsender havde gaet.

Over denne erfaring har Nordboerne skabt deres berem-teste digtning, den hvormed de har erhvervet sig repraesentation i verdensliteraturen. Velsungesagnet er gennemvsevet af dennbsp;skaebne, der begynder da Hreidmar i deden pakalder det somnbsp;ikke burde vaere: haevn over sin egen son. Alter og alter maer-ker denne skaebne sin gang ved en �ulykke�: faderdraeberennbsp;Fafners dod, der er planlagt af broderen Regin og fuldbyrdetnbsp;med del svaerd Regin smedede, Sigurds fald for brudte eder, ognbsp;det endelige opgor, da bans mensvorne svogre, Niflungerne,nbsp;lokkes i undergang af Atle og omkommer som bans gaester, dennbsp;ene i drottens bal, den anden i bans ormegard. Og skaebnen,nbsp;som forbinder disse led til en fortsat hamingja, sidder i del guldnbsp;som Andvare forbandede i urdagene, som Hreidmar forboldtnbsp;sine sonner, som Fafner krob pa, som Grane bar til Gjukes gdrd,nbsp;Niflungeskatten, der til sidst Irak skaebnen med sig ned til ronbsp;p� bunden af Rhinen.

At komme fra Volsungesagnene til sagaen om Tyrfmg er som at ga fra et bevaeget midtpunkt for tanker der indbyrdesnbsp;anklager og forsvarer hinanden, over til en afsides verden, hvornbsp;der nok er storm, men bvor alt det staerke gar samme vej.nbsp;Mindre andigt og mere aetbundet, i det hele mere oprindeligt,nbsp;udtrykkes i Hervors saga den gamle erfaring, at ejeren og ejen-delene udfylder hinanden, at kun klenodiet forklarer mennesketnbsp;og kun gennem mennesket forklares klenodiet. Sagamanden sernbsp;forst svaerdet, og bag det menneskene. I al sin frygtelighednbsp;stiger det op: sejrrigt, altid uovervindeligt, bistert, sd at delsnbsp;mindste nap indeboldt doden, og det aldrig standsede i buggetnbsp;forend det naede jorden; saert, egensindigt, sd at det ikke tdltenbsp;at blottes i utide, og altid mdtte maettes med blod forend detnbsp;vilde glide i skeden igen, og dog ubesindigt rede til at farenbsp;frem for lyset uden behov; og dels skaebne blev stedse at drage

nidingsvaerk ned over hovedet pa sin baerer. Sadan var slaegten, den der rtekker fra Angantyr over Hervor ned til Heidrek, allenbsp;voldsomme karakterer, krigere af indre nodvendighed, hvisnbsp;lykke b5de i lyst og i morkt holdt mal med Tyrfings vildskab.nbsp;Om den forste ved vi ikke meget andet end at ban havde baretnbsp;svaerdet sd laenge ban levede, og havde taget det med sig i sinnbsp;hoj, fordi ban ikke vidste af nogen efterkommer; i hojen hen-ter bans sildefodte datter, Hervor, det gamle slaegtsklenodie ognbsp;bringer det tilbage til livet. Men aldrig sd snart er det igennbsp;kommet til menneskeverdenen, for det tvinger sin vilje frem:nbsp;Hervor ma lade en nysgasrrig bode med livet, fordi ban barnbsp;givet efter for sin ubetimelige lyst til at se det nogent, og vednbsp;dette drab indvies bun til flakkelivet som viking. Tiden kommer for bende til at opfylde sin bestemmelse, at rejse slaegten tilnbsp;nyt liv; med Kong Hofund f�r bun to sonner, og i den yngste,nbsp;Heidrek, finder bun en bun tor betro svaerdet. Straks farer detnbsp;af skeden for ham, og over ham falder forfaderens hamram-hed, sa at ban ma forlade hjemmet som sin broders banemand.nbsp;Tyrflng hugger ham frem til ny aere, og til et rige oven i kobet,nbsp;men da bar ban ogsa sveget og draebt sin svigerfader. Endelignbsp;falder ban for sine egne traelle; de bortforer klenodiet, mennbsp;kongens haevner finder dem og bringer svaerdet hjem til mindenbsp;om dSdens fuldbyrdelse. Denned er Tyrfings saga ude. Mednbsp;Heidreks son Angantyr glider sagaen over i andre, om vi vilnbsp;mere historiske, aemner, og i den fortsaettelse gaelder da Tyrfingnbsp;ogsd kun som et svaerd blandt andre svaerd.

Grundstammen i den slaegt der for eftertiden gik under navnet Ynglingerne og som radede for �Upsalaskatten�, dan-nes af en rad kaekke maend, der havde ulykke i svogerskab,nbsp;en skaebne der gjorde at kvinderad sjaelden var gode for fraen-derne. Vanlandi haerjede pa Finland, og aegtede der Sne Gam-

les datter Drife; hun ventede ham fra vdr til vamp;r ti vintre, samp; sendte hun trolddom efter ham, og maren tradte ham ihjel.nbsp;Visbur tog arv efter sin fader og fik med arven hans vsegelsind;nbsp;han forlod sin forste hustru for en anden og forholdt hendenbsp;filmed �hrudegaven�, og der for hidsede hun sine sonner til atnbsp;indebrgende deres fader. Vanlandis og Visburs skaebne gen-tages linjeret i Agni. Han gik pd tog til Finland, og tog dernbsp;Frostes datter Skjalf mod bendes vilje; men den nat han holdtnbsp;sin faders gravol og drukken havde lagt sig til at sove mednbsp;Visburs ring om halsen, bandt Skjalf et reb i smykket, og lodnbsp;sine maend hejse kongen op under loftsbjaelken. Om Agnis tonbsp;sonner, Alrek og Erik, horer vi kun, at de fandtes ude i skovennbsp;med sondret hoved og hver med et blodigt bidsel i hamp;nden;nbsp;og Alreks to sonner, Alf og Yngvi, der herskede efter hansnbsp;dag, gennemborede hinanden hjemme i hallen, fordi Alfs dron-ning alt for ofte lod sin busbond hore, at den vilde vsere lykke-lig som var bleven gift med hans broder. -�^ Til Tyrfing i Her-vorsetten svarer hos Ynglingerne den halsring hvori Agni blevnbsp;haengt. Visburs sonner udslyngede den forbandelse, at i deresnbsp;faders set skulde freden stedse blive brudt, og ulykken bindesnbsp;i det smykke som kongen forholdt sin hustru.

De fuldtudviklede klenodsagn tilhorer belt og holdent den gamle verden, de er udtryk for erfaringer der kun var gyldigenbsp;inden for dens virkelighed; men de repraesenterer ikke kuituren i dens umiddelbarhed. De ved noget som alle havde op-levet, de taenker samp;dan som alle havde tsenkt, men de er naernbsp;ved at taenke over at de tsenker, de river bemmeligheden ud afnbsp;selvfolgelighedens skjul. De har ikke lagt ideer ind i stofFet,nbsp;men de har digtet gamle tanker fri. En kultur kan aldrig aben-bare sin inderste mening, den vil end ikke finde pa at forsoge,nbsp;forend den er ved at blive usikker pamp; sig selv. Der skal noget

til som tvinger den til at gore sit bo op: en historisk oplevelse der saetter folkets krsefter pa den hojeste prove, og et mode mednbsp;erfaringer der ligger uden for den gamle virkelighed, og derfornbsp;opstiller vanskeligheder af en anden art end dem der loste signbsp;selv i den gamle verden. Men far en kultur den lykke at bekende sig selv inden den dor, da udtaler den ogsa en hemmelig-hed som ingen anden kunde udsige for den. Det pres der losnernbsp;tungen, mserkes blot i den undrende tone hvormed ordene kommer; var den naive poesi tilfreds med at give sin egen menne-skelighed hen, og ventede den uvilkamp;rlig at tilhorerne tog detnbsp;givne som alt, rober selvbevidstheden sig i at den famp;r et lillenbsp;problem til rest, namp;r sksebnen er gjort op. Sporgsmalet begyn-der at vinde plads pa svarets bekostning, og i sporgsmMet liggernbsp;bamp;de tvivl og trods i knop.

I de nordiske skaebnedigtninge ses problemtendensen pamp; den stserke frembaevelse af �forbandelsen� som det centrale;nbsp;men ved siden deraf gor livssammenhsengen sig stserkt gsel-dende. Klenodiet er overalt � selv i de mest fremskredne former af digtningen � den virkelige skyld, den egentlige sksebnenbsp;som er forklaret i sig selv, og ikke et symbol hvori noget usyn-ligt inden i mennesket bliver gjort anskueligt, end mindre tegnetnbsp;for et X, der ligger for langt bag alle menneskelige tanker tilnbsp;at kunne defmeres. Digterne kalder guldet for tvistmalmen, inbsp;den oprindelige betydning at skatten var skylden og nodvendig-heden i disse menneskers handlinger. Ndr Niflungernes skatnbsp;havner nede i floden, er selve sksebnen sat ud af virksomhed.nbsp;Identiteten mellem det materielle og det sjselelige stamp;r urokket:nbsp;frjenderne er i deres klenodiers void pS samme made som de ernbsp;i deres egen viljes magt; forbandelsen er ikke kommen udnbsp;over at vaere en lykke, en positiv vilje, sere, ikke nidings-forblindelse. Med Tyrfing skal oves tre nidingsvserk, Andvare-

ringen ska! blive hver ejermands bane, ikke des mindre er alle begaerlige efter at komme i besiddelse af disse kostbarheder,nbsp;ingen lader sig skraemme af truslen i dem. P^i en jaevnmodignbsp;advarsel vilde modtageren svare netop som Sigurd, at hvernbsp;mand vil rdde over gods til den uafvendelige dag er inde, ellernbsp;som Gjukungerne: �Godt er at ramp;de over Rhinmalmen, med lystnbsp;styre rigdom og nyde lykke.� Og dermed har de an vist xforban-delsen* dens plads som noget i og ikke over hamingjaen. Narnbsp;dagen kom, tog de imod den som Atle Hamp;steinsson, der rolignbsp;forblodte under tanken pamp; sin farfader. Hervor gSr til Angan-tyrs gravhoj, � alle Angantyrs advarsler er spildte pamp; bende.nbsp;Tyrfing vil Iffigge hele bendes a5t ode, � det borer hun ikke.nbsp;Da hun har svaerdet i hamp;nden, svulmer den gamle aetteglaedenbsp;over i verset: �Vel gjorde du, vikingesetling, at du rakte mignbsp;svserdet ud af hojen, hellere foler jeg det fylde i handen, endnbsp;om jeg holdt hele Norge. Nu er hovdingemo glad i hu, lidetnbsp;raiddes jeg det der kommer, hvad mine sonner vil gore op mednbsp;hinanden.� Og Angantyr kan ikke andet end stemme i med:nbsp;�Du skal fode en son, han skal en gang baere Tyrfing tryg inbsp;styrken; storre lykke end hans fodes ikke under solen.� Danbsp;Heidrek senere faelder sin broder med svserdet, kan skammennbsp;over nidingsdSden ikke sla igennem den alt overdovende glsede:nbsp;hans moder bad ham aldrig lade ga sig af hu hvilket bid dernbsp;var i hans svaerd, og hvilket ry der havde fulgt alle dem somnbsp;bar det, . . . og hvor stor sejr det havde i sig.

Det er inderst inde samfolelsen mellem msend og ting som er det afgorende. Angantyr er sengstelig for at datteren ikke skalnbsp;forsta at omg�s med svserdet, men han ved, at bserer hun signbsp;ret ad, og dur hun til det hun patager sig, sa bserer hun mednbsp;sig tolv msends liv � fj�r � kraft og styrke, alt det gode somnbsp;Arngrims sonner lod tilbage,� � hele slaegtsskatten.

Fra disse monumentale digtninge udgdr der flere linjer. Den ene forer direkte ned i efterdigtningen, hvor man viser kuituren den sidste sere ved at gore dens store oplevelser til poeti-ske skabeloner. Den anden peger indad mod det daglige liv.nbsp;Graside og Fodbid er meget mere end litersere kopier: i demnbsp;bekender hverdagshelten sin personlige forstSelse af Tyrfing.nbsp;Men hverken Gisles saga eller Laxdoela leder ud over undtagel-sens poesi, der er stedse et spring tilbage til kulturens hojestenbsp;potens: idealet, lykkens fuldkommenhed. Sk skonne skaebne-digtningene end er, sk sikkert vi end ved, at uden undtagelsensnbsp;hjaelp vilde vi aldrig blive delagtige i det underforstSede dernbsp;baerer almenmandens liv, kan der undertiden indsnige sig detnbsp;onske i os, at bytte en af dem bort for et udbrud fra en aetnbsp;der endnu i sig folte skaebnens drift og dens stundeslose higennbsp;efter at fuldkomme sig selv, en aet der kunde takke Gud fordinbsp;den var som alle andre mennesker, kun maske noget staerkerenbsp;og bedre.

Lykkeligvis bar bonden efterladt sin historie, om end i lidt sloret skikkelse. De rigtige familiesagn er ikke overdrevent tal-rige i den islandske literatur; egentlig er det kun Hrafnistamaen-dene der bar famp;et deres tradition i helhed gjort om til saga.nbsp;Desvaerre bar de gode fiskerbonder fra udskaerene i det nord-ligste Norge baft det ubeld at komme i selskab med epigon-tidens aeventyrriddere, og det er ikke frit for at omgangen barnbsp;sat en lille klik pa dem. Men der var for megen virkeligbed i denbsp;gamle buldrebasser til at en fantasi for bvilken alle psycbolo-giske nuancer er reducerede til grader af drabeligbed, ret kundenbsp;fa bugt med dette menneskeliv, der sejrer for at leve. Disse Nord-havsplojere, Ketill Haeing og Grim Laddenkind, drager pamp;nbsp;aeventyr som den bedste, men de bevaeggrunde der far dem til atnbsp;lette, er af den mest seventyrstridige art, samp;som suit, namp;r bosten

s]amp;r fejl og fisken ikke blot mS tjene som tilkost til brodet, men helt erstatte det. Og skal disse helte hseve sig til deres fuldenbsp;foretagsomhed, da ma det vaere selve uaret i dets glorie som in-spirerer dem, nar bade saeden fryser bort og fisken forladernbsp;kysten, sa at man ma langt ud efter foden. Det er pa fiskeplad-sen dystlobene foregSr, hvor den unge Hrafnistamand siddernbsp;en hel dag for at traekke en mager torsk, og siden haevner denbsp;andre fiskeres ban ved at vie dem fangsten, og sende torskennbsp;over i deres b^d, sa at den gar udenbords med styrmanden. Denbsp;aeventyr der bolder heltekraften i kog er slagsmal pa ode kysternbsp;om fundhval; det er roture i uvejr, namp;r hvaler med mandeojnenbsp;forfolger bamp;den, og fiskeren ender i skserene mellem sine egnenbsp;vragstumper. Og maendene svarer til oplevelserne: ikke svserd-svingere, men bueskytter og jsegere, der nok kan have gdet inbsp;skole hos vaetter oppe i Finmarken, og af dem have Isert kunsten at folge vildt og at ramme hvad de sigtede pamp;; en slsegt afnbsp;bomstaerke, frygtlose Nordhavsfiskere, som viste deres styrkenbsp;ved at SEette storbSde i vandet, og hvis lykke var at have bor sanbsp;snart de hejsede sejlet, og at ramme alt hvad der lob pa landnbsp;af spiseligt. Og s� er deres verden ikke til at tage fejl af. NSrnbsp;Halbjorn underviser sin son om farvandet nordpamp;, falder hansnbsp;ord med den tilforladelighed der rober en kendtmand: �Forstnbsp;kommer Naestefjorden, efter den Midfjorden, og den tredie ernbsp;Vitadsgjafi.� Denne verden er et landskab af fjord pamp; fjord ognbsp;fjord igen, hver for sig mere frygtindgydende end den fore-gaende; inde pS den smalle strand i bunden af fjorden stkr fiske-stuer, hvor fiskeren kan ligge og hore luften over sig vild afnbsp;utyskefarter; aldrig ved han hvilken ubuden gsest han finder inbsp;hytten, og jo fjaernere vigen er, des mere overraskende er denbsp;skikkelser der modtager ham med indtraengerens ugaestfrihed.nbsp;Den bestar af en kyststrimmel, hvor mennesker regerer sa laenge

de har kraft til at slS fra sig, og et indland af fjaeldorkener, som befolkes af menneskegradige jastter og jaettekvinder, der tidtnbsp;nok kommer ned for at tage bade fjorden og skaerene i besid-delse. Rigtige, stilrette drager finder man i det lykkelige land:nbsp;ingensteds og allesteds, i �Gotland�, Valland, Blaland, nar mannbsp;blot gar lidt ud af sin vej for at soge dem op; heroppe modernbsp;man utyskerne bade nSr man er i humor til lidt ussedvanligt,nbsp;og nar man i grunden har andet aerinde for, og man ma tagenbsp;dem som de er af naturen, faele jaetter og intet videre. Snartnbsp;hsender det at fiskeren kommer ud om morgenen og ser tonbsp;jaettekvinder stamp; og ryste hans fartoj i stykker, snart er det etnbsp;utyske der stiller sig ved kilden og vil skraemme ham hjem igennbsp;med vandbotten torn.

Disse fortaellinger er ikke som sagn der kan tage tjeneste hos hvilken som helst heros, de sidder fast ved jorden og denbsp;haenger ved mennesker. Vi kan da ogsa se af spredte ymt inbsp;sagaliteraturen, at minderne har klaebet ved den aet som fortenbsp;sin slaegtsraekke op til Hrafnistamaendene. Til trods for at Ormnbsp;Storolfsson er bleven en aeventyrlig pyntefigur, star han dognbsp;tydeligt frem som den dattersonnesonsson af Ketill Haeing, somnbsp;han efter genealogisk terminologi var: en vaeldig buespaender,nbsp;der satte Einar Tambeskaelver i forbavselse ved at lade hamnbsp;finde en pil i sin bue, og buen spaendt til foran pileodden; ennbsp;bjaelkesvinger, som viste Erik Jarl hvordan een mand pd et skibnbsp;mod femten andre kunde fS vandet til at vrimle med svom-mere, nar han blot fik en tretten alens bjselke i handen. Og dennbsp;Torkel Torgeirsson som pa sit hojsaede lod udskaere et billedenbsp;af sin kamp med trolden den aften den vilde formene ham atnbsp;fylde sin vandspand, han har ogsamp; med rette kunnet regne signbsp;som niende mand i lige linje fra Hrafnistafaderen.

alle holiuganges skyW, og som siden i direkte nedsligen fra ham skal vaere havnet pa Skallegrims gard, passer ikke ret til Nord-landsksemperne. Deres klenod var de traefsikre pile, Floj, Kaer-uld og Klo (om det er den rette fortolkning af Flaug eller Flog,nbsp;Fifa og Hremsa), som altid var ved handen hdde mod menne-sker og jaetter. Gusisnautar kaldes de, og man ved at fortaellenbsp;om den lykkelige stund, da urfrsenden modte Finnekongen Gusirnbsp;oppe i Finmarken, og de to skod hinandens pile ned i flugten,nbsp;til Gusirs sidste skud gik udenom og Ketils ramte ham i brystet.nbsp;I dem ligger en sets simple lykke, uden tragik og forbandelse,nbsp;den �sksebne� at g� frem fra kraft til kraft, at leve Isenge, atnbsp;fa born og se frsendelykken p� dem, at glaede sig ved sin be-rommelse og smage eftermtelets sodme � sadan som hver mandnbsp;helst vilde have skasbnen selv. Vi ma ikke ledes vild af vor for-kaerlighed for det interessante, og glemme at kulturens kaerne ernbsp;det dagligdags. Man lyttede i vikingetiden med henrykkelse tilnbsp;fortaellinger om den tragedie der halancerer sig frem midt imel-lem lykke og ulykke, men man lagde ikke dolgsmal pd at mannbsp;for sig selv onskede svserd og pile uden �forbandelse�, uden no-get �palagt�, som man sagde. Den fuldkomne lykkemand, somnbsp;blot har lykken med sig og intet andet, ham tilkommer hseders-pladsen i kulturens historie, og naeppe noget sted traeder vi detnbsp;normale menneskeliv sd nser som i disse tilsyneladende sa ud-stafferede sagn.

Navnefaeste og Arv.

Pa det punkt hvor slsegtshamingjaen stoder til og antager sig det ny fraindea;mne, der moder ban ogsamp; klenodiet. NSrnbsp;faderen giver den lille navn, og dermed bestemnier hans sksebnenbsp;ved at sige sjielen ind i ham, bekrsefter han sin handling ved ennbsp;gave, og gor saledes sit �jeg venter, jeg onsker* til en virkelig-hed. Gaven skal xfseste� navnet, som handlingen udtryksfuldtnbsp;bentevnes i Norden, og der sker ved navnefsestningen intet merenbsp;og intet mindre end dette, at den stump lykke og sjsel som til-Isegges i navnet, virkelig haenges pa modtageren og gennemnbsp;beroringen laegges ind i ham. Hvis det vamp;ben eller smykke hvor-med barnet vies til sin fremtid, bar tilhort en nylig afdodnbsp;fraende, en hvis minde ikke er bleget ud i aettens faellesaere, danbsp;traeder den unge umiddelbart ind i sin forgsengers plads, over-tager hans lod, og rejser ham op; han far alle hans heillir, somnbsp;hin livstorstige yngling lovede det harn der skulde forny hansnbsp;navn. I sagnet om Sigmunds opkaldelse af Helge famp;r vi lykke-overdragelsen i dens trefoldige bekraeftelse: han nasvner, bannbsp;giver, og han �0nsker� at drengen ma vise sig Volsungeaerennbsp;vaerdig. Helge blev fodt medens Sigmund var i krigen, heddernbsp;det i sagaen, og kongen gik fra slaget mod sin son med et log,nbsp;gav ham med det navnet Helge, og til navnefa�sle Hringstad,nbsp;Solfjaeld og et svserd, og onskede at han matte forfremmes inbsp;kraft og slsegte pa Volsungernes a;t. Om en anden beromt Helge,

Helge Hj0rvardss0n, siges der, at han som ung var tavs, intet navn fsestedes pS ham; han h0rte til disse undtagelser der inbsp;ungdommen gar sjaellose omkring, som om der ikke var traengtnbsp;nogen lykke ind i dem, og som om navnet var faldet lost afnbsp;dem, hvis de nogen sinde havde faet noget. Da kom en dag,nbsp;mens han sad ledig pamp; hejen, en valkyrje og hilste ham med et:nbsp;�Sent vil du rade for ringe, Helge.� Han svarer: �Hvad lader dunbsp;folge navnet Helge?� �Svaerd ved jeg ligge pa Sigarshohn,� sigernbsp;hun, �et af dem bedre end alle, gvddindlagt, vabenfordserv. Ennbsp;ring er pa hjaltet, mod er i midten, skrsemsel i odden, alt nydernbsp;den der ejer svaerdet; og langs aeggen ligger en orm, blodrad,nbsp;halen slynger den om valbasten.� Sa bliver han menneske, ognbsp;drager ud for at hasvne sin morfader.

Hver gang den unge viser sig skikket til at modtage mere sjsel, moder han gaven som en bekrseftelse pa sin fraenddom.nbsp;Den forste tands frembrud betragtedes af visse Germaner somnbsp;en lykkelig begivenhed, og den fsestedes ved �tandgave�. Olavnbsp;Helliges standfse� var intet ringere end det arvebselte som havdenbsp;forlost hans moder.

Drengens oprykning til gang og ssede blandt msendene har vel vseret det naeste trin, og utvivlsomt er den dag ban fornbsp;stedse lagde barnevsesenet bag sig, blevet udmserket ved en til-vsekst i hamingja. Skridt for skridt ophober han sere i sig, tilnbsp;han star som settens fuMbarne personifikation.

Pa samme made som spsedbarnet viedes, matte den voksne mand fades ind i setten. Theodorik beserede engang Heruler-kongen med en adoption; uden tvivl har denne knsessettelse, sanbsp;formel den end ser ud for vore 0jne, for Theodorik selv vseretnbsp;noget mere end en blot titulaer udnasvnelse, og det diplom som inbsp;anledning af hojtideligheden blev udfserdiget af det gotiskenbsp;kancelli, bserer endnu den gamle realitet stemplet i ordene-

�Stedse er det blevet betragtet som en stor sere at optages som son ved v5ben, .... og til son foder vi dig i denne gave, somnbsp;folkenes skik og som mandelig vis er; . . . . vi sender dig beste,nbsp;svffird, skjolde og de ovrige krigsredskaber.� Fra Norge kendernbsp;man i omridsene det omstaendelige ceremoniel der sikrede ny-komlingen fuld frsenderet, og vi ved ogsa at navnefsestet ikkenbsp;blev glemt. Nar setlederen havde udtalt den gamle formel: �Jegnbsp;aitleder denne mand til al min arv, til alt det gods jeg giver ham,nbsp;til arv og odel, til gave og gengaeld, til sid og saede, og til dennbsp;ret som lovbogen bjemler og som en setledet skal have efternbsp;loven,� gjorde han ordene hele ved ydermere at tilfoje: �og tilnbsp;vidnesbyrd pa denne setledning giver jeg ham i hsende etnbsp;stettekar.�

Med det haedrende tilnavn lagde giveren i kraft af sin lykkes overskud noget nyt ind i den anden, og han faestede lige-ledes sin skaenk med en gave. �Du er da ogs� en vandradeskjald,nbsp;men min mand skal du alligevel vaere, og behold tilnavnet,� sigernbsp;Olav Tryggvesson til Halfred, halvvejs af beundring for hansnbsp;stivnakkethed; og straks springer det Halfred ud af munden:nbsp;�Hvad giver du mig til navnefseste?� Den indre sammenhaengnbsp;mellem tillaeggelse af et navn og indoptagen i egen lykke skinner tydeligt igennem denne lille scene; b�de kongen og Halfred forstamp;r godt ordvekslen som en indlemmelse i kongens nser-meste folge.

Langobarderne synes at have folt sig som Odins ojesten, og det sagn hvori de for eftertiden har begrundet deres udvselgelse,nbsp;spiller netop over den forpligtelse som navngiveren patager signbsp;overfor sin opkaldte. Odin havde engang, just som de pamp; deresnbsp;vandringer stod umiddelbart foran et afgorende slag, kaldt demnbsp;ved navn ved at sige; �Hvad er det for nogle Langskteg?* Og

straks da krigerne horte r0sten oppefra, rable de: �Den der har givet os navn, skal ogsS give os sejr.�

Ethvert onske, enhver velsignelse var for sk vidt i slaegt med opkaldelsen, som de havde deres kraft i en sjaelelig over-dragelse af det ordene gik ud pa. Giveren mamp;tte pamp; en ellernbsp;anden mamp;de gore sine ord �hele�, og i almindelighed var mannbsp;tilbojelig til at mistaenke hans gode vilje, om ban ikke hind-fast gjorde skel for sin lykonskning. Sagde man til lykke, mamp;ttenbsp;man i nodsfald tage klaederne af kroppen eller som Haraldnbsp;Gille plyndre bordet, for ikke at sta som en torn mundhelt. Den-gang Biskop Magnus skulde drage over til sin bispestol panbsp;Island, vilde ban byde Kong Harald farvel, og medens bispennbsp;frembar sin afskedshilsen, lob kongens ojne rundt: hvad skuldenbsp;ban give? Der var, vidste ban godt nok, ebbe i skatkammeret.nbsp;SS tomte ban sit drikkekar og gav det som afskedsgave. Bispennbsp;vendte sig derpS til dronningen, og fik af bende den bilsen:nbsp;gt;Lykke og beid pS rejsen, berre biskop!* �Lykke og held panbsp;rejsenU udbrod kongen, �nSr horte du en gsev kvinde mselenbsp;sligt til sin biskop og ikke give ham noget?* �Hvad er her atnbsp;give?� spurgte dronningen, og kongen havde svaret rede; �Hernbsp;er hyndet du sidder pa.� � PS samme made, kan vi gsette, gavnbsp;kongen en mand noget af sin formSende vilje med pa vejen,nbsp;nar ban sagde sit: �Jeg vil liegge min lykke til.�

En egen plads i aettens ejendom indtager de klenodier som fremfor andre betonede dens stilling i samfundet, de havde lyk-ken inde, i dens reneste og staerkeste form. Almindeligvis harnbsp;de bestSet i genstande der mere end andre stillede rigdommennbsp;til skue, i de bedste vSben, sejrsvserd, meget ofte vistnok i denbsp;armringe og halssmykker der af krigeren blev baret som stands-maerke. I Norden borer vi oftere om ringen. En sadan gik efternbsp;sagnet i Skjoldungesetten; d�n var forst i Helges besiddelse.

og blev af ham givet til broderen Hroar som erstatning for hans del i riget, og da den pS grund af hans sosterson Hroks mis-undelse i lang tid havde Met lov til at hvile pS havets bund,nbsp;hentede Hroars son, Agnar, den selv op igen, og af det vaerknbsp;alene kunde ban blive beromtere end sin fader.

Til Ynglingernes halssmykke fmdes sidestykker andensteds i den germanske verden. Blandt de stormandsgaver somnbsp;Beowulf bragte med hjem fra Danskehallen, var en dyrebarnbsp;halsring, som han gav sin fraende Hygelak, og som denne barnbsp;pa valpladsen i det ulyksalige slag, da Frankerne tog hans livnbsp;og hans kostbarheder. Og hvad guldet var blandt hovdinger,nbsp;det var vel va�vneder pa bondergSrdene; der tjente ofte nok dennbsp;kostbare � maske usarlige � kappe som bserer af frsendernesnbsp;stolthed. Svaerdet i handen, ringen om halsen eller om armen,nbsp;og kappen pa skulderen, det har ikke vaeret nogen ussedvanlignbsp;form for storlykkens fylde.

Disse udmaerkelsestegn tilkom settens overhoved eller dens forste mand, som den der bar den storste lod af ansvaret fornbsp;aerens sundhed. Efter gammel, dybtgroet sommelighedsfolelsenbsp;hurde den dodes vaben gamp; til hans fornemste fraende, den dernbsp;naturligt vilde fole sig som hovedansvarlig for hsevnens istand-komst. Det sagde ogsa Hjalti, da han tog Skarphedins okse op:nbsp;�Det er et sjaeldent vaben, ikke mange kan baere den.� �Jegnbsp;ved en der kan,� skod K�re ind, �en som skal baere oksen.�nbsp;�Hvem er det?� �Torgeir Skorargeir, ham mener jeg nu dennbsp;storste mand i den aet.� Poleisen af at stamp; i pagt med det somnbsp;ret er, giver Gunnars moder, Rannveig, hendes myndighed, danbsp;hun lyser urorlighed over sin sons yndlingsv�ben for alle udennbsp;den der agter at fuldbringe haevnen. N�r denne folelse kodifice-res, bliver den til en definition af arvefolgen, som det udtrykkesnbsp;i en tysk lovbog: �Den der tager jorden som sin arv, ham til-

kommer kampklaederne, det vil sige brynjen, ham tilfalder h�evn for naestefraende og udredning af bod.� Overdragelsen afnbsp;disse klenodier mamp;tte da betyde en slags abdikationsakt, vednbsp;den flyttedes tyngdepunktet fra fader til son eller yngre slsegt-ning. Glum og Olav Pa havde fra barnsben af lod og del inbsp;frEendestyrken, men i og med det samme de griber om de gamlenbsp;arvestykker og faester dem pd sig, rykkes de ind i lykkens somnbsp;i ansvarets braendpunkt, og bliver storre msend. Den store om-vending i den unge Beowulfs liv kom den dag da ban havdenbsp;vist sig sin set vserdig, og hans frsende lagde ham i barmen etnbsp;gammelt settesvserd, Hrethels efterlad, og med svserdet �gav hamnbsp;syv tusende med hus og drotssede; dem begge tilkom landene vednbsp;arv, skont den ene, fremmest i set, rMede for riget.�

I kongsklenodierne rummedes herskerlykke, og nar Yng-lingerne efter sagnet sS trofast bar Visburs smykke, da har en af grundene vaeret den, at land og rige sad i det. Inden for hov-dingeslsegter mamp;tte da en slig iklaedning som den Hoskuld seredenbsp;sin son med, betyde indvielse til herredom over folk. Vatsdoler-nes svserd, dittetange, tilfaldt ved arvens deling den nsestseldstenbsp;son, Jokul, men broderen Torsten, der optrddte som settensnbsp;hoved og hsevder af dens hovdingeskab, bar det pd tinget.nbsp;Denne lykkeoverdragelse er realiteten bag Frankerkongennbsp;Gunthrams handling, nar han giver brodersonnen Childebert sinnbsp;lanse i hdnden med de ord: �Dette er tegn pa at jeg overdragernbsp;dig mit rige; drag saledes ud og laeg alle mine stseder under ditnbsp;herredomme.�

Hos Franker og Langobarder har vi kun at gore med de sidste efterdonninger af kulturtankerne. Den Theodorik somnbsp;adopterede Heruleren og sendte ham sonnebrevet i form af etnbsp;snorklet diplom, kunde lige sa lidt som Gunthram tsenke de tanker som vi laegger ind i dem, men de havde det forud for os, at

de ikke behovede at taenke begrundelsen, ti klenodiernes kraft opvejede den tid enhver mangel pS forst�else af hvorledesnbsp;dette var muligt. I tidens leb river klenodiet sig les fra dennbsp;lykke der oprindelig havde givet det sin styrke, og anmasser signbsp;en selvtilstraekkelig vaelde. Spydstagen bliver kongesymbol ellernbsp;scepter, en inkarnation af den abstrakte kongelighed, men etnbsp;scepter der har sin myndighed indefra, og ikke skal hente sin retnbsp;fra juristers bestemmelse ri regaliernes betydning. Lansen varnbsp;i Childeberts h�nd b�de et vidne og en magt, hvis blotte naer-vEerelse lukkede munde og bejede hoveder, og af sig selv lagdenbsp;noget til den mand som omfattede den.

Genfortaellingen af gamle traditioner er en prove p� borger-skab i kuituren, som nsesten ufejlbarlig afslerer sin mand; hvor langt troen p� kongelansen gar, det vil robes n�r man skal for-taelle sagnet om hittebarnet i Langobardernes kongersekke. Kongnbsp;Agilmund kom engang ridende forbi en dam, hvori der var ble-vet udsat et � ussedvanlig stort � kuld nyfedte drengebern.nbsp;Han blev nysgaerrigt holdende og ragede imellem dem med sitnbsp;lanseskaft. En af de sm� knaegte greb om det og hagede signbsp;fast. S�dan tilegnede ban sig kongelykken, blev taget op ognbsp;adopteret, og fulgte senere sin fosterfader i kongesaedet. Hvadnbsp;og hvem nu denne Lamissio � gt;kaermanden�, som Paulus ud-laegger navnet � er, om han m�ske er en �halvtrolds som afnbsp;historiske grimde skulde podes ind i Gungingernes konge-stamme, eller han herer til den store skare beremtheder dernbsp;ikke kender deres fader, fordi den omstrejfende tos til aeven-tyret er deres moder, sikkert er det, at n�r vi har hert hvordannbsp;han greb om Agilmunds lanse, da ved vi, at han sidder i Gungingernes hejsaede med tryg ret, at sk^bnen forlaenger sig gennemnbsp;ham fra Agilmunds forfsedre til dem der skal felge efter. Paulusnbsp;ved kun, at Agilmund forundrede sig hejligen over den lille

fyrs krsefter, og � underligt nok � at han midt som ban nys. gaerrigt stod og rorte rundt i kuldet, blev greben af medlidenbed.nbsp;Uden at gk den Iserde bistoriker for nser, og uden at forklejnenbsp;bans dybe interesse for sit folks traditioner, tor vi imidlertidnbsp;antage at der i folkelige kredse levede en mere folsom for-staelse af sagnet, siden det bar forplantet sig over pa ennbsp;senere Langobarderbojbed. Det baendte engang pd kongs-gdrden, at busfruen bragte fem born til verden; faderen, somnbsp;ikke led dette prodigium, men nodig vilde saette bele rigdommennbsp;ud, valgte da det rad at stikke sit spyd ned i kurven og ladenbsp;de smd fyre selv afgore sporgsmdlet om dod og liv. En af demnbsp;greb om lansen, og bam tog faderen op som sin son og kaldtenbsp;bam Aistulf.

I klenodierne sidder aettens lykke, i dem baendes den ned fra generation til generation. De danner den rygrad som boldernbsp;slaegten rank trods al skiften. For os falder Volsungesagnenesnbsp;kaede af mennesker � Hreidmar og Hreidmarssonnerne, Sigurd,nbsp;Gunnar og bans brodre � fra binanden i smdklynger, der for-enes ved guldet pamp; samme made som en raekke bjaelpere for-bindes ved spanden der gar fra bdnd til bdnd; men i virkelig-beden er Andvareskatten fuldt ud tilstraekkelig til at binde demnbsp;organisk sammen i slaegtsfolge, og vi ma anerkende den mulig-bed, at draeberen tager den draebte ind i sig og gar ind i bansnbsp;plads, bvis ban far lov til at rade for �skatten�.

Moderne literaturforskning bar pa forband sin forklaring lede overfor disse pilema;nd. An Buespajnder og 0rvarod, somnbsp;trykker sig op ad Hrafnistamsendene. Enbver kan se at dissenbsp;skarpskytter stammer fra modsatte kanter af verden, og at detnbsp;blot er pilemotivet der bar trukket dem sammen i en

kliimp; og kan man da som �redakt0r� tage sig sin opgave mere udfordrende let end ophavsmanden til 0rvarods saga, ndr hannbsp;lader Grim Laddenkinds hustru ga pa rejse, for at hun under-vejs kan fode en son, som det er ubelejligt at fragte videre ognbsp;som derfor fostres pa astedet. De stakkels sagamsend ma ladenbsp;verden snakke; de fortalte for deres egen tid, og den folte nok-som, at havde beretteren gjort rede for pilene, da var slaegtska-bet godt begrundet. Det vi anser for literaert kneb � og somnbsp;med tiden vilde blive det � var intet mindre end realisme.

I klenodiet er samlet alt hvad mennesker er; derfor inde-holder det en illustration bade pa den inderlighed hvormed man assimilerede hinanden, og pa den sammensatte karakter enhvernbsp;lykke havde. Nar vi lader tanken ga hen pa den gamle set, densnbsp;sere, dens traditionsstolthed, dens sksebne, saetter vi os uvilk�r-lig fast i forestillingen om noget ensartet, noget stillestdende.nbsp;Vi tsenker pa den rytmiske gentagelse af sksebnen, pa serensnbsp;uforvanskelighed, og for os ser vi led rykke frem efter led i tid-bunden rsekkefolge; men sammenhsengen lader sig kun anskuenbsp;som den virkelig var, fra det faste stade, settens aktualitet, ognbsp;dens fortidsbestemthed bestod i at dette nu, saledes som det for-medes ved tilflyden af lykke fra forskellige sider, havde en evignbsp;tilvserelse. Fortiden var lige sa vel som fremtiden en projek-tion af det samtidige, ikke fordi man fablede fantasifuldt, �my-tisk�, hvor vi gravitetisk repeterer historiske relationer, mennbsp;fordi det bestaende ikke blev til ved en sammenseltning af pas-serede enkeltheder; det var et hele, og som et hele forudgivetnbsp;i livets urgrund. Overfor et sadant selvbegreb � etheden mednbsp;alle fraender, fsedrene som modrene, fodte som blevne � og etnbsp;sadant ejendomsbegreb, glider modssetningen nyt � gammelt tilnbsp;side. Digtningen hsedrer gserne ethvert vaben med sadanne til-navne som �herlig� eller �gammels, og denne stilisering har

sin gode grand deri, at aelde og servaerdighed lige sd vel som her-lighed �^ d. v. s. gt;daddelfrihed� � tilhorte spydet som normal egenskab; ti selv om �arvevSbnet� var smedet 4ret i forvejen,nbsp;overtog det alderdommeligheden og nedarvningen fra sine fael-ler i msendenes udrustning. Det opsugede den gamle kraft somnbsp;besjaslede alt hvad familien bar og brugte, og liges5 er det sidst-optagne forfaedrelEevn fra det ojeblik annammelsen er fuldkom-nien. I bedste overensstemmelse med sandheden minder Gret-tirs moder ved svserdet om de fordums Vatsdoler, selv om samp;nbsp;bdde hun og alle vidste, at d�ttetange var kommet ind i slaegtennbsp;gennem Ingemund.

Selv det pMagte, det fjendtlige, mk indlemmes som vilje, om man ikke vil kaste klenodiet bort og sige sig los fra bamp;denbsp;styrke og trusel i det; ja, i det ojeblik modtagelsen er sket, ernbsp;det ikke laenger en udenforstamp;ende klogskab, der vejer mel-lem lysten til at eje og tanken pd fremtiden; den fremmedenbsp;vilje er gaet med ind og dommer selv, det er den der gor manden solidarisk med den skat ban har i handen, og far ham tilnbsp;at sige: �Sit guld vil hver mand eje, til den uafvendelige dagnbsp;er inde.� Msendenes redebonhed til at vedkende sig �forbandel-sen� som en vilje udgor tyngdepunktet i digtningene om sksebne-klenodier, og msendenes sevne til at bsere viljen er det som f�r detnbsp;tragiske til at ga i samp; tryg en rytme, selv nSr det, som i Ynglinge-og Tyrfmgsagnet, svinger tset ud til den yderste grsense af detnbsp;menneskelige og synes at strejfe nidingskabet. Et svserd somnbsp;Fodbid var taget med void og list; ejeren havde budt mere endnbsp;fuld vserdi for at beholde det, og da alle hans indtrsengendenbsp;bonner blev afslamp;ede, havde han til afsked lagt sin fortrydelsenbsp;pa det. Alligevel blev det bdret med stolthed i setten, yderligerenbsp;vidnesbyrd behover vi ikke om at roverne havde adopteret det.nbsp;Men vil vi overbevise os fuldstsendigt om at det var blevet

SporgsmMet om arv og arvegang bliver da et livsproblem blandt Germanerne. det pimkt svigter lovene os delvis, tinbsp;deres indviklede regler bar deres nodvendigbed fra en verdennbsp;der bekymrede sig mere om arvens betydning for den dag inbsp;morgen end for den dag efter doden; i lovenes tidsold gik mannbsp;ud fra at arveladeren havde det evige liv, eller bavde kobt signbsp;venner for det urette mammon, der kunde modtage ham i denbsp;evige boliger, � det var, som dokumenterne viser, ofte vanske-ligere for kirken at passe pa mammon�et, end det forh^bentlignbsp;har vaeret at f� vennerne hinsides sat i bevasgelse, � og atnbsp;sagen for arvetageren ensidigt gjaldt timeligheden. Naturlig-vis er det forfaedrenes saed der ligger underst, ogsamp; i det kom-plicerede system af arvegangsregler, men de sociale omvselt-ninger har vaeret for maegtige til at udformningen kunde gk inbsp;lige linjer. Hist og her har en efternoler af en vedtaegt f�etnbsp;plads i kodexen, som den der tilkender hovedhaevneren vamp;b-nene, men den stSr og nikker gammeldags uforst�ende til altnbsp;det travle ny rundt om. Det er kun et tidssporgsmal nSr dennbsp;falder af, stille og uomstridt, som en tanke visner nSr interessennbsp;ledes uden om den, ligegyldigt om den er uforenelig med om-givelserne eller ikke. Varigere spor har det oprindelige sat signbsp;i systemets mangier; under udformningen af arvelovene blevnbsp;der i tankebygningen indlejret umiddelbare forudsaetninger franbsp;den gamle saed, og pladsen kendes p5 de tomme rum som denbsp;efterlod ved deres bortfald.

Vil man se feltet for sig under de sande forkortninger, m� man opgive mennesket som arvens midtpunkt og soge over inbsp;tingen selv. For senere tider gaelder det forst og fremmest omnbsp;at ejendelene ikke bliver herrelose; omsorgen samler sig i be-

straebelser for at der altid skal vaere en klar, lovafstukken bane for pengene, ad hvilken de ruller i tyngdens navn fra mand tilnbsp;mand, indtil der er en hand som kan stryge dem ind; for alt inbsp;verden m^i formuen ikke komme til at stS ledig pk torvet ognbsp;robe at guldet virkelig kan existere uden at tilhore nogen. Fornbsp;Germaneren var den bekymring ikke opkommen, � sk sletnbsp;begrundet et ejendomsbegreb som den tilfaeldige havelse kendtenbsp;ban ikke, � og derfor vilde det selv i bans oplysnings dagenbsp;ikke ret ind i bans hoved, at arven skulde vsere parat til atnbsp;hoppe over klofter. Hans umiddelbarhed skabte vanskelighedernbsp;for efterkommerne, og vel ogsk megen uret, fordi ban mangledenbsp;forstkelse af at sonnesonnerne kunde have interesse i bedste-faderens ejendele. Klenodierne sorgede selv for at livets ksedenbsp;blev ubrudt, hvis der da var liv i dem, og brast hkbet om kode-ligt afkom, da fodte man sig en mand til efterkommer. Dennbsp;eneste mulige rsekkefolge var den, at hknd rakte over i hknd;nbsp;og sonnesonnernes liv blev sikrest fsestnet derved at farfaderennbsp;fostrede de faderlose, skdan som Islsendingene synes at havenbsp;haft for skik.

Om saedvanerne i det enkelte kan vi kun danne os de vage-ste forestillinger; men det vigtigste er ogsk sagt dermed, at arve-stykkerne var sjaele, der �fulgte� modtagerne, og ikke en masse, der blev skkret for og uddelt i portioner. En skdan deling somnbsp;den der fandt sted pk Ingemunds gkrd, skledes at Torsten fiknbsp;bedriften, Hogne skibet, J�kul svaerdet og Torir godordet, kannbsp;se meget gammeldags ud, men fra det gammeldags til det gamlenbsp;er der altid et usikkert spring, � ingen tor sige at han er landetnbsp;pk det rette sted, nar han blot har haft en vag retning at hoppenbsp;efter. Det gammeldags bestkr i brodrenes individualiserende af-vejen af arvedelenes vserd, og den er del af samme knd som til-kendte settens hovding, haevneren, de saert udmaerkede lykke-

ting; som lod huslruens smykker, dem i hvilke hun stolt, som ringprydet viv, havde bdret sin lykke ind i aetten, gk til dotrene;nbsp;som gav kvinderne ret til deres hojtidsdrikkekar, samme dndnbsp;som vel bar inspireret Tacitus�s henkastede bemserkning om denbsp;ridekaere Tencbtrer, der gav hestene i arv til den ypperste haer-mand i sonneskaren. Gennem alle grene flod den samme aet-lykke ned til efterverdenen, og det vilde vaere misvisende, omnbsp;man fortolkede senere tiders udelukkelse af kvinderne ved ar-ven som et minde om at sonnerne i sig opfangede hele herlig-heden, og lod deres sostre gk med hud og bar over i andrenbsp;lykkers void. Kvinden arvede ikke, men gennem de gt;gt;gaver*nbsp;hvormed pigen fasstedes til sin brudgoms aet, og vel ogs� gennem en yderligere formidling af klenodier ved gaveskifte, varnbsp;dattersonnerne bundne til deres morfader og morbrodre mednbsp;de allerstaerkeste bdnd.

Tilbage bliver livets undtagelser, namp;r slaegtslykken eller barnelykken svigter � hvad da? Svaret er delvis givet i forud-saetningen, � det drejer sig ikke om at ik en formue anbragt,nbsp;men om at famp; livet forlaenget, og det skridt der falder os s�nbsp;naturligt, over til den naermeste slaegtning, var ingen udvej afnbsp;vanskeligheden. Fordelingen af boder og gaver i aetten er ingennbsp;rettesnor for arvegangen, ti ved selvbevaringen gaelder detnbsp;sledse et fremad. Vel var den hamingja som star vejrende udnbsp;i fremtiden, eet med fraendekredsens sjael, men de to er ikkenbsp;identiske. Svigtede sonnerne, mdtte datteren rejse aetten, fodenbsp;en son, som kunde baere svaerdet, � sddan praediker sagnenenbsp;gang pamp; gang. Hreidmar skriger efter en datterson, der kannbsp;hjaelpe i nodens stund, da bans sonner ved nidingsvaerk barnbsp;sagt sig ud af aetsamfund med ham; og ban tilfojer i sin dods-frygt til datteren: �Sd fod en datter, om du ikke f�r en son, skafnbsp;din mo en mand, at noden kan staemmes; da vil hendes son

haevne din sorg.� Ved den drejning i perspektivet som fulgte med at Hreidmar og hans set indlemmedes i Sigurds hamingja,nbsp;er dotrene gledet i skygge, men maske er der i Vnlsungens historie en lille uforklaret rest af Hreidmars vilje; underligt noknbsp;er der ved stordaden pa Fafner to svserd i virksomhed, del enenbsp;var Gram, Sigmunds arv, det andet hed Ridil. Sagamandennbsp;kan ikke finde bedre anvendelse for Ridil end at lade Sigurdnbsp;bruge det til at sksere ormens hjserte ud med; grunden til atnbsp;et overflodigt vaben trykkes i hSnden pS belten er mftske den,nbsp;at svaerdet stammede fra Hreidmars bo.

I sagafortaellernes interesse for klenodiernes historie er der en sjael som ubevidst forrader sig, ikke blot ved sit mSl pamp; detnbsp;vigtige og det uvigtige, men ogsS mere direkte ved at antyde inbsp;hvilke baner tanken finder det naturligt at gk. Hrollaug, dennbsp;store landnamsmand som var udsprungen af Morejarlernes set,nbsp;fik engang tre kostbarheder, et svserd, et horn og en ring, tilnbsp;sksenk af Kong Harald, fortseller en genealog, og kan ban sk andet end tilfoje at Kolskeg Frode havde set hornet, og at Kol,nbsp;Sidehalls son, sidenhen ejede svaerdet � men Kol var ennbsp;sonnedattersonneson af Hrollaug. Svaerdet ^ttetange naede tilnbsp;Grettir gennem bans moder, Asdis, en sonnedatter af den gamlenbsp;Jokul i Vatsdalen. Lige sS uomtvistelig er den psychologiskenbsp;begrundelse i sagaernes tillid til forholdet mellem morbrodernbsp;og sosterson, den der sender Skofnung fra Skegge gennem bansnbsp;son Eid videre som betroet gave til Skegges dattersonnesonnbsp;Torkel, eller svserdet Skrymir fra 0nund Sjone gennem bansnbsp;son Steinar til dennes sosterson Kormak. Utvivlsomt bar mannbsp;netop ved de udpraegede klenodier holdt hart ved gamle vaner,nbsp;laenge efter at de rene arvebegreber havde forvandlet sig, samp; atnbsp;Vigfus i det ojeblik ban giver sin datterson Glum kappen ognbsp;spydet og svaerdet er langt bagud for sin tid, i den forstand at

han illustrerer sine urfaedres opger med livet. Sagaerne har gjort det bedste man forstod i reining af at knytte traden fastnbsp;mellem pileskytterne, n�r de pakalder en moder som forbin-delsesleddet mellem Ketill Hseing og An, eller de lader Skalle-grim og hans set knyttes til Hrafnistamsendene dels gennemnbsp;svaerdet Dragvendill, dels gennem en soster til Halbjorn Halv-trold.

Midt i alle antydninger og alle slutninger om det som mamp; vEere, er det en lise at stode p5 et klart udsagn som Iserer: s�dan er det, netop saledes. Der star i Salernes lov en paragrafnbsp;som ikke kan vaere udsprungen af middelalderens krav, og somnbsp;derfor nodvendigvis m� gribe tilbage i de vaner der faldt folketnbsp;naturligst, s� laenge man fulgte sine faedres ssed. Den siger, atnbsp;den dodes moder er nsest til at arve hvis sonner brister, efternbsp;bende trseder broder og soster ind; er de ikke til, da moderensnbsp;soster, og forst n�r hun savnes, glider arven over til den nser-meste i slaegt. Og s� fojer den betydningsfuldt til, at dennenbsp;regel kun gaelder losore, � jord formidles aldrig gennemnbsp;kvindehsender. Datteren naevnes ikke; de gamle lovfaestelsernbsp;g�r aldrig ud fra et abstrakt standpunkt; man tsenker sig indnbsp;i et bestemt tilfelde og former ordene over det, og dette til-fselde er her �benbart en ung mand som dor helt barnlos. No-gen uoverensstemmelse mellem frankisk og nordisk saedvanenbsp;tor vi i hvert fald ikke bygge p� dette lovsted. Heller ikke tornbsp;vi ud fra denne positive regel drage den negative slutning, atnbsp;b�rankerne slet ikke vilde kendes ved den udvej som �benbartnbsp;var Nordboerne en trost, at hustruen kunde oprejse sin busbond ssed. Glums datter, Torlaug, fornyede jo sin afdode mand,nbsp;Eldjarn, i den forste son af segteskabet med Arnor Ker-lingarnef.

Hvad det betyder at kvinden �arver�, det Iserer vi bedre at forst� af Hjardis, af Asdis, af Hervor, og deres �ndssastre endnbsp;af senere tider, der nSede at fS kvinden gjort til et fordelagtigtnbsp;parti. Hun ejer, har i sin besiddelse, mere som formidler ognbsp;som fornyer, der venter pamp; det ojeblik da hun kan tage kostelig-heden frem, i glaeden over at genrejsningen er sket. Efter Sa-Jernes mening er alts� moderen den naermeste til at fode sonnennbsp;pS ny, og vi har al ret til den tro at moderens pligt gjaldt, hvadnbsp;enten faderen levede eller han var dod, hvad enten enken blevnbsp;boende i hans hus eller hun var gdet tilbage til sine frsender,nbsp;eller mSske fra dem til en ny hamingja. Efter moderen kaldesnbsp;der pS den dodes soster; hun skal sorge for den dodes tarvnbsp;forend hun foder for sig selv og sin busbond, � vi mindesnbsp;ordene: og ham vil jeg give al den lykke jeg havde, og da vilnbsp;mit navn leve samp; Isenge verden star. Fra hende gamp;r pligtennbsp;over p� den der var moderen naest, og forst ndr kvinden i detnbsp;naermeste livssamfund svigter, opgives fremadfodselen, og aettennbsp;tager hamingjaen ind i sig.

GSr det sS galt at slaegten torres, gemmer den sidste aetling dens golde lykke hen i jorden, ingen anden skal nyde den; hannbsp;siger � n�r han da er Angelsachser �: �Hold du nu, jord,nbsp;aedlingens eje, hold du det da heltene ikke kan, p� dig har denbsp;gaeve taget det; kampdoden var det, den pamp;traengende livsoder,nbsp;der tog dem mand for mand, til den sidste af min aet: de slapnbsp;livet, hallens glaede sluknede for deres ojne. Jeg har ingen somnbsp;kan svinge svaerdet, der kan kryste gulddrevet krus, det dyrenbsp;kar; bort jog skaren. Af den h^rde hjaelm, den guldhamrede,nbsp;skal nu beslaget losnes: de som skulde haege om kampmasken,nbsp;sover fra syslen. Og kamptrojen som bod sig frem til jaernetsnbsp;bid nSr skjoldene brast, smuldrer over belten. Brynjens ring

bteres ikke vide om heltes bryst, nu da kampildneren er borte. Ingen harpens opmuntring, ingen heg svingende sig igen-nem hallen, ingen hestetrampen pamp; tunet: ulykkesdoden harnbsp;revet dem af sted.�

Gaveskifte.

N Sr klenodiet raekkes nd over fredgraensen og opfanges af fremmede haender, da sker der en sammengydning af liv somnbsp;gor mennesker bundne overfor hinanden med en forpligtelse afnbsp;samme art som fredens. Det store �k0b� fremfor alle kob ernbsp;besvogringen, og dets alvor kendes p4 svogrenes interesse fornbsp;hinanden, en samfolelse som ikke er afhaengig af ojeblikketsnbsp;stemninger. Det var en kurios bejlerfaerd hine nodlidte og nod-lidtes venner foretog til Tord Gellirs gamp;rd lige efter Blundketilsnbsp;indebraending. De havde bast, ti de folte rygtet i haelene pamp; sig,nbsp;og det gjaldt om at liste Tord pa rette vej, inden ban anedenbsp;noget om grunden til deres giftelyst. Tord havde nu i det helenbsp;taget mest lyst til at betaenke en slig sag, men var det livet omnbsp;at gore, sk havde de jo pigens egen fader med, og han kundenbsp;jo faeste sin datter sS meget han vilde. Ja, det vidste de andrenbsp;ogsk nok, men der var nu en gang storre sere ved det, nSr hunnbsp;blev bortfaestet af sSdan en morbroder som Tord Gellir pSnbsp;Hvam, � og s� lod Tord dem endelig nyde godt af seren. Danbsp;han fulgte dem ud, spurgte han om nyt, og de vidste ikkenbsp;noget andet end at jo Blundketill var bleven indebrsendt somnbsp;i gSr; det var en nyhed, sagde Tord, som han gserne vilde havenbsp;hort lidt for, men de mente at den kom tids nok, �ti der folgernbsp;jo altid brydsomme pligter med at faeste piger bort; nu mS dunbsp;jo stotte din svoger, og naturligvis tilkommer det os at stotte

dig, og rent ud sagt, nu fSr vi da at se hvem der er vovest af jer stormaend her i herredet.s Trods optrinnets islandske karakter har det gyldighed som typisk symbol pS svogrenesnbsp;fsellesskab om skjoldet. Deres hjaelpsomhed udspringer af no-get msegtigere og noget aedlere end naestekaerlighed, noget somnbsp;har selvp�passelighedens straenge traek. De kunde ikke siddenbsp;roligt og se hinanden blive dukkede enten i strid eller i retssag,nbsp;ti efterdonningerne vilde famp; deres egen anseelse til at gynge;nbsp;den ene part troede sig ikke til at holde sin aere uden atnbsp;hjaelpe den anden, som sagen kan udtrykkes pS sin islandsk. Detnbsp;var virkelig fred der vaevedes, namp;r kvinden gik fra aet til aet somnbsp;jfredfraenke*.

F'reden M i den mund, brudesum, brudegave, som er centrum i det �k0b� der sluttedes mellem de to fraendekredse. De handlende personer er pS begge sider aetten som helhed, gen-nem dens personifikationer; brudgommens �talsmand� og pi-gens �formynder� handler pa alle deres fraenders vegne. I hi-storisk tid var brudesummen gSet over til at blive faderensnbsp;eller formynderens ret, en formueforogelse der tilkom dennbsp;lykkelige ophavsmand til dotre; men helt havde man ikke af-sindet sig den oprindelige solidaritet, som fordrede at gavennbsp;skulde sive aetten igennem. De gamle vaner holdt sig i over-ordentlige tilfaelde; n�r f. ex. brudens fader og broder var fal-det fra og en fjaernere slaegtning stod som formynder, da tramp;dtenbsp;fraendernes oprindelige rettigheder ind.

Hos Germanerne er det ikke konen der bringer medgift, siger Tacitus, men tvaertimod manden der giver hustruen gaver.nbsp;Han praesenterer os for en forsamling af foraeldre og fraender,nbsp;der moder og syner brudesummen; at oksne, en opsadlet best,nbsp;skjold, spyd og svaerd ikke er skikkede til og ikke kan vaerenbsp;beregnede pamp; at den unge brud skal pynte sig nied dem, har

han utvivlsomt ret i, og s�. kan vi jo lade ham om sin tro pa at sadlen og skjoldet og spydet er konens til at begynde hushold-ning med. �PS disse gaver erhverves hustruen�, det er sagen.nbsp;Han har ogsd hort at hustruen pa sin side bringer nogle va-ben med til sin mand, og vi er ikke uforberedte pa at bendesnbsp;frtender ogsa materielt fsestede det gode forhold.

Gaveskiftet er den eneste vej til venskab og forbund. �De gav hinqnden gaver og skiltes i venskab�, gt;de skiftede gavernbsp;og aftalte venskab�, sadan falder ordene atter og atter i Islaen-dingenes sagaer, og den bedste kommentar til forholdet mel-lem de to led ligger i sprogets identifikation: der var imellemnbsp;dem et varmt venskab og gaveskifte.

De gamle kunde ikke defmere fraendskabet tydeligere end de har gjort i setledningsformlen: til sid og ssede, til fuld arv,nbsp;til bode og ringe, til gave og gengaeld � det vil sige; frsendennbsp;kendes pd at han har saede i hallen, at han med rette tager arv,nbsp;deltager i bode og haevn, og slutter venskab.

Det gor da hverken fra eller til i endraegtigheden mellem mennesker, om den ene eller den anden side f�r haederspladsennbsp;i ordene; ti naevnes gaven, saetter venskabet sig ved siden, ognbsp;bydes venskabet ind, m� man holde doren aben for gaven.nbsp;Livets normale orden er den, at venskabssogeren raekker sitnbsp;klenodie frem og derved bekender sin tilbojelighed. Eller hannbsp;g�r hen til sin nabo og indleder en samtale med de ord: �Afnbsp;forskellige grunde har der hersket kulde mellem os; nu vil jegnbsp;slutte venskab med dig, og du skal af mig den bedste stod-best i herredet.s Selv om mamp;ske et skarpt ore kan opdage atnbsp;der bist og her er kommet en forretningsmaessig klang ind inbsp;de islandske stormaends rost namp;r de byder gaven frem, er dernbsp;i selve ordene intet som forrader dem. Ordene falder tungeretnbsp;for den engelske digter, n�r han lader sin kaere apostel Andreas

tale til sverdens skaber* i en semands skikkelse. Andreas var efter den hojestes bud vej til de fjserne, menneskesedendenbsp;Mermedoner for at forkynde dem det gode budskab, da bannbsp;at en ukendt skipper blev sat over bavet; under sejladsen sadnbsp;den erfarne fisker og sa med storre og storre ojne pa den frem-medes somandsdygtighed, indtil ban benreven udbrod: gt;Ennbsp;kraftigere, en rddsnildere, en ordvisere styrmand bar jeg al-drig truffet; her mig, namp;r jeg kommer med en bon til: skontnbsp;jeg er fattig pS ringe og pS udhamrede klenodier at give dertil,nbsp;vilde jeg gaerne eje dit venskab.s Den digter som skabte dissenbsp;vers, havde oplevet en ny tid og en ny ssed, hvis rigdom detnbsp;var at gore sig uafbaengig af det urette mammon; ban bavdenbsp;laert at taenke sig et fostbroderskab mellem maend hvis enestenbsp;rigdom var ordet; men skal ban udtrykke sin erfaring, manbsp;ban forst affinde sig med det sprog der stdr til bans rMighed.

NSr gamle fjender kunde gore deres mellemvaerende op til grunden, og dernede bygge en varig forligelse mellem signbsp;og sine, var det fordi de kunde skifte gaver og indgA et �k0b�.nbsp;Klaerken Gregor fortaeller om den fredelige udgang p� Goter-kongen Leuvigild og Sueverkongen Theodomirs tvistigheder inbsp;vendinger som naesten ordret kan genfindes i sagaerne om nor-diske haderes udsoning: �de gav hinanden gaver, og vendte hvernbsp;hjem til sit bus.*

I mandeboden Id en virkelig forligelse, som for senere slaegter er bleven fordunklet ved at vaerdi gik Over til mont.nbsp;Ganske vist kunde den vasre, og mdtte den ofte vaere, en yd-mygelse, men inderst i dens vaesen ligger en �bodlt;t, en �ud-boden�, som retter sindene og tvinger de to aetter ud af standnbsp;til at taenke skaevt om hinanden. Kobet virker fred, eller �nbsp;for at sige det samme pd en anden mdde, hvorved helgyldig-heden traenges frem for tanken, � kobet virker et forhold mel-

lem de to, som indeholder mulighed for fredsbrud i dette ords tungeste betydning, og derfor skulde samtlige medlemmer afnbsp;den kra;nkede fraendekreds have del i boden, sa at alles sindnbsp;kunde blive omskiftet. Ikke tor en stund skal den virke, mennbsp;helt og for al tid, sd lajnge �vinden suser fra skyen og graesnbsp;gror, trse skyder lov, sol stiger op og verden st�r.� Den skalnbsp;ikke blot bringe een sag, denne sag, ud af verden, men gorenbsp;sindene fredsvilligere overfor kommende uforligelighed. Endnunbsp;i Eriks sjaellandske lov lever den gamle tankegang, at man skalnbsp;vaere mere eftergivende overfor sin fjende nar han har bodet,nbsp;end overfor alle andre, og selv om han senere udsesker en, skalnbsp;man ikke give sig af sted for at haevne, forend man har provetnbsp;at fa sin ret pamp; tinge. Det var intet mundsvejr, ndr fredsformu-laren p^ Island kaldte de forligte ved det allerintimeste navn,nbsp;og sagde at de skulde �dele kniv og kodstykke og alt sig imellemnbsp;som fraender og ikke fjender, og kommer sag imellem siden,nbsp;da skal gods det bode og ej spyd blodes*, den m^ nodvendigvisnbsp;mene ordene ligefrem, siden den koldblodigt kan drage konse-kvensen, at �den af jer som traeder pd sluttet forlig og huggernbsp;i tilsagt fred, han skal vaere ustadigt Hakkende som jaget ulv,nbsp;samp; vide som maend videst jager ulve.t

Man siger med rette, at jo drabeligere bestemmelser der udstilles som vagt over fred og orden, des trosteslosere ser detnbsp;ud bade med fredens nutid og dens fremtid; en trusel er i folgenbsp;sin natur virkningslos, fordi den til garant har en fremtid mannbsp;altid kan snakke sig fra. Men det hojtidelige i en forbandelsenbsp;som denne beror netop p^ at den ikke er trusel og ikke tagernbsp;sine ord til len af en lunefuld fremtid, men udg4r fra en for-visning om, at det frygtede sS langtfra er noget der mSske ellernbsp;m�ske ikke vil ramme overtraederen, at det allerede nu virkernbsp;inden i ham, hvis den onde vilje sidder derinde. Den lange

raekke anatemaer er ikke en opdyngning af skrsekkemidler, som slag for slag skal drive en god vilje ned i sjaelen, � den ernbsp;en beskrivelse af nidingen, med tillaeg af at den fred som nunbsp;er sluttet, har samme h^rdhed som enhver anden, naturlig fred,nbsp;og lige samp; vel som nogen fred vil tjene til provesten pa om dennbsp;mand skal here menneskeverdenen til eller ikke.

Man kunde trygt betro sig til klenodiet og lade det vaere sin fuldmaegtige talsmand, fordi sjaelen i det af sig selv vildenbsp;hitte ind til forpligtelsen, til aeren, mStte binde lykken ognbsp;indvaeve skaebne i skaebne, m�tte fremkalde vilje, eller laegge etnbsp;nyt element ind i den. Derfor kan ingen magt p� jorden standsenbsp;gavens virkning pS halvvejen, n�r den forst er gaet fra handnbsp;til hSnd, og derfor kan ingen modstS den �ndelige virkningnbsp;af det ban har ladet komme sig for naer.

Den dag da den islandske fristat var ved at gd i to stykker over modsaetningen mellem den gamle og den ny saed, da blevnbsp;Torgeir Lovsigemand landets freiser, fordi ban var gammeldagsnbsp;nok til at indse at man kan ville sig fredsommelighed til. Sinbsp;vidt var sagen kommen, at gammelhedningene stod parate mednbsp;vaben i bind for at drive de kristne fra tingstedet, og denbsp;kristne i hobetal maeldte sig ud af lovsamfund med deres lands-maend for at danne en kristen stat ved siden af den gamle; ognbsp;i samme ojeblik som den ny lov var bleven proklameret, vildenbsp;Island have vseret to folk, territorialt indmaengede i hinanden,nbsp;som et legeme hvis organer var delte i to grupper der virkedenbsp;imod hinanden. Sidehall, de kristnes forstemand, gos tilbagenbsp;for ansvaret, og greb til den besynderlige udvej at kobe fri-statens gamle leder til at formulere den kristne lovgivning.nbsp;Efter at Torgeir havde ligget en dags tid med skindpelsen overnbsp;hovedet og grundet over nutid og fremtid, modte ban, dennbsp;gamle hedning, op med en lov der bojede alle ind under dennbsp;Vilh. Gronbecli III.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;5

ny ssed og gjorde Island til et kristent land. I en tale stillede han fred og ufred op for sine landsmsend, og tvang dem overnbsp;i det rette valg ved en fortselling fra gamle dage: Engang 1amp;nbsp;Danmarks og Norges konger i stadig fejde, indtil folket blevnbsp;trast af den evige ufred og forligte kongerne mod deres vilje,nbsp;ved det simple r�d at der med ik �rs mellemrum udveksledesnbsp;gaver, og sS varede deres venskab livet ud. � S�dan kundenbsp;Torgeir ikke have talt, og end mindre nogen senere have ladetnbsp;ham tale, hvis ikke han selv og hans tilhorere forstod pointennbsp;i histori�n.

Folk der kunde fortselle og kunde forsta en sadan historie som den om �kongerne af Danmark og af Norge�, de foltenbsp;en instinktiv uvilje mod at have andres �sjsel* i deres umiddel-hare nserhed. Og de rohede denne uro. Aftenen for Adelstennbsp;slog sit afgorende slag mod Nordmsendene ved Brunanhurh,nbsp;fortseller den engelske historieskriver William af Malmeshury,nbsp;var der til lejren kommet en fremmed harpespiller, som havdenbsp;sat sig ved indgangen til kongens telt og spillet s� kunstfserdigt,nbsp;at kongen bod ham ind at forlyste selskabet under m�ltidet.nbsp;Efter bordet, da der skulde holdes krigsr�d, blev harpespillerennbsp;affserdiget med en gave; men en af msendene, som havde sinenbsp;grunde til at iagttage den fremmede nojere, sk at han skjultenbsp;guldet i jorden forend han gik bort; og han r�dede Kong Adelsten til at flytte sit telt, ti gsesten var ingen anden end Olavnbsp;Sigtrygsson, Nordmsendenes konge.

William forstar naturligvis ikke Norskekongens motiv, � han mener at hans handling m� vsere udsprungen af foragtnbsp;for gaven, � og m�ske vilde Olav selv have haft svsert vednbsp;at for klare sig i et forhor; men han folte, at lod han dennbsp;fremmede vilje hsenge ved sig, m�tte han vsere forberedt p�nbsp;at den tog hans lykke i sin tjeneste mod ham selv, ja at hans

egen vilje og indsigt begik forraederi imod ham og ikke blot standsede hans fremgang, men endogs� sprsengte ham i hastig-heden. En mand som den snilde Franker Chlodevech forstodnbsp;godt at udnytte de dode tings magt til at hinde sjaelene. Frankeren havde i al hemmelighed sendt faestensgaver til den bur-gundiske prinsesse Chrotilde, men da han senere ofFentlig lodnbsp;bejle for sig, fik han kort afslag af pigens onkel. Da ramp;btenbsp;folket: Undersog forst om der ikke hemmeligt er kommet gaver fra ham, for at han ikke skal finde lejlighed til at kommenbsp;over dig; ellers �vil du ikke sejre i kampen pa din sags ret-faerdighed, ti frygteligt er Chlodevechs hedenske raseri,� somnbsp;den stakkels kronikeskriver udtrykker replikken for at f� sanbsp;meget mening i den som muligt.

Men forholdet kunde ogsa ses fra den anden side. Give-ren har betroet en klump af sin sjael til andenmand, og sker det at modtageren er snild eller msegtig nok til at bruge dennbsp;mulighed der stamp;r ham �ben, da kan den oprindelige ejernbsp;komme til at fole et stik i sin vilje. En Franker fra det 6tenbsp;Srhundrede, en af disse vilde kammerater der tilsyneladendenbsp;hverken frygtede Gud eller djaevel eller kendte godt fra ondt,nbsp;han turde ikke opgive sin gavebroder eller foretage sig nogetnbsp;afgorende imod ham, s� laenge gaveskiftet ikke var brudt.nbsp;Tronkraeveren Gundovald havde indesluttet sig i Convense, danbsp;hans tynde lykke var bleven s� slidt, at selv hans trofastenbsp;venner indsS at de matte indrette sig pd en anden fremtid.nbsp;Da overtalte en af dem, Mummolus, Gundovald til at g� ud ognbsp;give sig sine fjender i void; men undervejs gav han det ulykke-lige kongsaemne sit venskabelige rSd: �De derude monne tsenkenbsp;at du optrseder hoffserdigt, namp;r du triner frem i mit gyldnenbsp;haelte; omgjord dig hellere med dit eget svaerd og giv mig mitnbsp;tilbage.� Gundovalds svar er tydeligt nok, selv i Gregors ufor-

staende parafrase: �Jeg forstamp;r dine ord, nu skal det jeg af kserlighed til dig har bdret, tages fra mig.�

Middelalderens mennesker beholdt Isenge den staerke sky for at betro sig til en gave. Den ridderlige bjaerteddrer gik ikkenbsp;diskrete omveje ndr ban listede for damen med sit: �Her siddernbsp;I, skonne Fru Ingeborg, og vil I vsere mig huld, da syr I mignbsp;en skjorte og sinker den med rode guld.� sSkulde jeg sy jernbsp;en skjorte og sinke den med roden guld, sa maend ved, Danner-konge, da var jeg Herre Marsk Stig uhuld,� svarer Fru Ingeborg med dyb forstaelse. Var bun gaet ind pa kongens forlang-ende, da havde bun begaet mere end en blot uforsigtighed,nbsp;bun havde givet sig selv middelbart hen. Pd islandsk fdr replikken straks hsevnens skygge over sig: En morgen tidlig rednbsp;Kormak fra sit skib, drog hen at finde Stengerd, gav sig i talenbsp;med bende, og bad bende sy sig en skjorte. Hun svarede, atnbsp;ban hellere matte vsere bleven borte, ti bverken Torvald �nbsp;bendes mand � eller bans fraender vilde lade en slig fraekhednbsp;uhaevnet.

Derfor, vil man vaere sikker pd sin sag, vil man have troen til sit medmenneskes oprigtighed rammet ned i en grund dernbsp;ikke kan vige, da siger man som Trond sagde til Kong Magnus;nbsp;�Vil du bytte kappe med mig?� � Magnus Code havde stdetnbsp;pd Opiandstinget og lovet sin tilgivelse og sit huldskab, omnbsp;folk vilde vende sig til ham med god vilje og belt sind. Trondnbsp;tog tilbudet op: �Mine fraender har vaeret kongeaettens uvenner,nbsp;men selv har jeg ingen del haft i Olavs dod; vil du bytte kappenbsp;med mig, da skal jeg love og holde fuldt venskab.� Kongennbsp;var villig til byttet. �Vil du ogsd skifte vdben med mig?� fort-satte Trond. Ogsd dette gik kongen ind pd. Siden bod Trondnbsp;kongen hjem til sit og holdt et praegtigt gilde.

kei ikke vilde skifte svasrd ined ham, da han havde fseldet broderens ven, BSrd. Torkel blev vred, da Gisle uformodetnbsp;huggede, men Gisle bad ham tage sagen i ro og tilfnjede, til-syneladende for spog; �Lad os bytte svserd, sa skal du fa dette,nbsp;du ser hvor det kan bide.� Torkel lod talen falde, men bannbsp;modtog aldrig vabenskiftet, og det blev aldrig godt mere mel-lem brodrene. � Fortsellingen har for kulturhistorikeren ennbsp;sserlig � vemodig � interesse, den rober uforvarende at denbsp;gamle folelser er begyndt at tabe noget af den grode som tvangnbsp;dem til at vokse og udfolde sig. Her st�r to brodre og for-handler n se s t e n som om de var venner. Torkel brod natur-ligvis ikke fraendefreden, men senere, da Gisle kom i nod, havdenbsp;broderens hjaelp, som vi jo allerede har set, ikke den rette fyndnbsp;og kraft. Hvis de sondrede folelser var blevet Isegte, sa vildenbsp;Gisle have vaeret en farligere modstander; og det kunde svaerd-skiftet have udrettet.

Nar man da har vekslet vaben med den ukendte, kan man Isegge sig til at sove ved siden af ham: han kan ikke skade.nbsp;Der er intet �som om� i hans fredsommelighed, lige sa lidtnbsp;som der var noget �som om� i den nodvendighed der hvirvledenbsp;Njalssonnerne ind i Mords tilsigtede mal, deres fostbroder Ho-skulds mord. Ja man kan lade den anden om at vdge modnbsp;trediemand, ti den tryghed der fremkaldes af klenodiet, er ikkenbsp;indskraenket til en passiv laden hinanden vaere. �Som fadernbsp;mod son, som son mod fader, sadan modes de to forligte i alnbsp;samfajrd hvor behov gores,� lyder fredsformularen. Hvilkennbsp;jurist eller moralist vilde have fundet pa at male netop denbsp;farver pamp; idealet for at gore en svaer dyd tillokkende! Man kannbsp;idealisere den aedle glemsomhed til en aedel hensyntagen, mennbsp;at opmuntre fjender til at forliges for at de kan f� lov til atnbsp;hjaelpe hinanden, det gor man kun nSr der bagved st�r en

virkelighed som dikterer betingelserne. Og virkeligheden er den, at klenodiet kommer dryppende af minder og sere, og givernbsp;sig hen med venner og uvenner, guder og forfaedre, fortid ognbsp;formal. Viljen er bunden, pamp; den eneste mamp;de en vilje kundenbsp;bindes i gamle dage, derved at den fik et nyt indhold og ennbsp;ny bestemthed indpodet i sig.

Det er udelukkende i kraft af disse genfodende egenskaber at klenodiet formamp;r at rore de kilder hvorfra folelserne stigernbsp;op; ved det fostres ikke blot samvilje, men ogs� hengivenhed,nbsp;glsede og velvsere ved et forhold.

.iEgteskabet var grundlagt p� elskov, men ingen Ger-maner ventede at kserligheden skulde indfinde sig for efter brylluppets fuldbyrdelse og begyndelsen af det segteskabeligenbsp;samliv, og man sparede sig enhver forventning, fordi mannbsp;vidste at n�r alle formaliteter blev udforte ret og rigtigt, vildenbsp;den sikkert mselde sig. �De fattede hurtigt kserlighed til hin-anden,� hedder det i sagaerne om lykkelige aegtefolk. Men vinbsp;ved ogs� pamp; hvilket tidspunkt hengivenheden blev stor mel-lem de to; det var andendags morgen, da segtemanden ved sinnbsp;gave bekrseftede � �f3estede� � realiteten af den forste om-favnelse. Bruden fik sin morgengave tilsagt den dag da for-bindelsen blev slaet uryggelig fast, hyppigst vel som i Sverignbsp;pS selve bryllupsdagen, og den skyldtes bende den morgen denbsp;nygifte havde sovet en nat sammen. Disse to akter, omfavnel-sen og gaven, er kserlighedens ophav; derfor gselder de � over-for en lov der kun respekterer realiteter � hegge som nod-vendige forudssetninger for ret segteskab, og derfor omskrivernbsp;de alle muligheder for varme folelser mellem mand og kvinde.nbsp;I en verden hvor kserlighed s�ledes gives og tages, er dernbsp;ingen plads for den elskovstr� som Skirnismal er sk opfyldt af.

liges� lidt som for Gunlaugssagaens nydelse af erindringens uvirkelighed. Hvad enten denne smsegten tillaegges en gud ellernbsp;en jgt;valkyrje�, som Sigrun der elskede sin helt ind i doden, harnbsp;den lige lidet med nordisk og germansk kaerlighedsliv at gore,nbsp;ti en mand der sidder og henstonner et suk om solen, der skinner pi alle andre, men ikke pi hans sjsel, eller miler tiden mednbsp;Isengselens uendelighed som alen, han er husyg, og han gjordenbsp;miske vel i at betsenke hvad husygdom grsenser op til. Vilnbsp;man fmde den sunde romantik fra gamle dage, mi man hellerenbsp;gi til Margrete pi Stokkar, og soge bag de simple ord hvor-med hun beklager sin skaebne, da Kong Magnus pi gennem-rejsen vil have bendes sengeselskab: �Det tykkes mig tungtnbsp;forst at saette elskov til ham, og si miste ham.�

I dette udbrud fra pigen som gruede for en morgendag der ikke opfyldte nattens lofte, og i Svenskelovens ord om morgengaven der hcedrer husfruen, skal det kvindelige forklares:nbsp;hustruens bekymring, nir hun drommer om fare og vignernbsp;for at advare sin mand, si vel som pigens aergaerrighed, nirnbsp;hun sidder med sine frsender og miler tsenkelige bejlere efternbsp;deres byrd, deres rigdom, deres ry � eller deres knappe selv-haevdelse i et og andet mellemvserende med naboerne; eller hunnbsp;miler en opmodt bejler med aeren og sender ham ud for atnbsp;vokse en stump endnu, inden han maelder sig igen. Hvadnbsp;mennesket er, det mi ogsi hans folelser vaere; han fornaegternbsp;ikke sin kulturoprindelse selv i de mest umiddelbare udbrud afnbsp;det vi gaerne vil kalde urlidenskaber. Blandt Germaner ernbsp;pigen familieanseelse og familierigdom, aettraditioner og aet-folelse, og hun ser alle vegne for sig, kan ikke andet end senbsp;lutter vaesener hvis skikkelse afspejler det samme som udgornbsp;bendes natur. I bendes og bendes brodres sprog udtrykkesnbsp;skonhed ved ordene anseelig og lykkesom, fordi lykke i deres

verden er den egenskab der nojagtigst udtrykker mandens indhold. I bende selv er alt, fnlelser lige sd sikkert somnbsp;tanker, en lykke af samme art, samp; at det ikke blot er bendesnbsp;dom der bestemmes af bejlerens aere, � der skal aere til for atnbsp;vaekke bendes sanser. Og den hengivenhed hvormed hun om-fatter sin busbond er fred; dermed er sagt at den, langt franbsp;at haenge forstandsmaessigt uden p4 bendes sjaelsliv netop ernbsp;indfaeldet i det instinktive, men tillige at den aldrig kan blivenbsp;sd umiddelbar, at den jo bevarer sin karakter som nidkaerhed.nbsp;Lad os saette enkestanden umiddelbart ved siden af brude-standen, se at enkens sorg har kraenkelsens bitterhed i sig, atnbsp;den er gennemtraengt af det aktive, der maner al fortvivlelsenbsp;og al hensynken bort, at den laeges ved oprejsning, da er vi velnbsp;sd naer som vi kan komme ved at genfornaemme oldtidensnbsp;elskov � den der giver Turid Storenke bendes hojhed � somnbsp;et hele, ved at forstd at kaerligheden har sin oprindelse i ennbsp;overtagen af husbondens aere, med dens indhold af ejendelenbsp;og erhvervelser, og at blot bejleren kan komme til at laeggenbsp;sin gave i pigens skod, har ban med det samme gjort bendenbsp;god. Og til gengaeld, bliver kobet brudt, da gdr hustruen udennbsp;noget dvaelende blik. Med gaveskiftets oplosning skilles folel-serne ud i vennerne, og soger hver for sig tilbage til deresnbsp;ejermand.

Set fra dette synspunkt vil de gamle sjaelehistorier f� et andet liv. Meget af det der syntes forvredent vil folde sig udnbsp;i naturlige proportioner, og meget der gled af vejen fornbsp;moderne opfattelse som ligegyldigt, vil st� frem i tragisk kraft;nbsp;ofte nok vil da ogsS �finheder�, der har famp;et gendigtere og for-tolkere til at hise af psychologisk dybsindighed, slette sig selvnbsp;ud, og den formodede kunstpsycholog afslore sig som en

digter, der ndr det almengyldige ved at forenkle sjseleproblemet til dets simpleste elementer.

Den gamle Beowulffortaeller har en saer, oplevelsesfyldt klang i rosten; han gor sig samp; mange tanker ved disse Daner ognbsp;Geater, og for det meste er tankerne vemodige. Da han kommer til at naevne Hrodgars datter, kan han ikke andet endnbsp;mindes, at det var hende der skulde aegte Frodes son, Ingeld,nbsp;tor at jsevne den gamle tvist mellem de to folk, hendes Danernbsp;og hans Hadubarder. Men lykken skulde ikke slS til for hende.nbsp;Nar hun engang drog til sit ny hjem, vilde det blive bittert fornbsp;hirden d�r at se hendes danske folgesvende baere gamle hadu-bardiske v�ben abenlyst til skue. En grShSret ksempe er dernbsp;vel som for godt husker den dag da vSbnene skiftede ejer, ognbsp;han m� rabe til Ingeld: �Se, kender du det svserd, det koste-lige malm, som din fader hin time bar til kampen for sidstenbsp;gang, da Danerne slog ham, og plyndrede valen?� En dagnbsp;tiaenger hans ord igennem, og den fremmede praler boder mednbsp;livet. Samp; brydes alle eder, i Ingeld bolger had, og hans kser-lighed til kvinden bliver kold. � Der er noget i denne sjaeleligenbsp;katastrofe, som vi ikke kan tvinge frem i vore ord; s� snartnbsp;�kobet� er spraengt og Danerne, som ved det var indpodede inbsp;kongens sere, er revne ud, er der ikke laenger nogen kserligbednbsp;i ham.

Samme overgangslose brud er det som gor Brynhilds historie til en provesten pamp; forstaelsen af forfaedrenes elskovs-liv � og til en fortvivlelse for den der vil udtrykke sin for-stamp;else i tungemal som er slebet til af stemningslyrikere.

�Jeg skal fortaelle dig min vrede,� det er portalen til Brynhilds selvbekendelse. Hendes rugen er ikke den selvfortserende venden og drejen, der driller sorgerens eftertanke Isengere ognbsp;Isengere ned i sjaelen og Sbner for dybere og dybere sorg. Hun

grander, � fremadvendt bygger tankerne sig udad i planer om oprejsning eller haevn. Mens hun ligger med sengklaedernenbsp;trukket op over hovedet, ved alle at hun ligger der for atnbsp;taenke, og da hun �hner munden, er ordet fuldsmedet: �Dunbsp;skal miste hamp;de riget og godset, livet og mig, og jeg skal farenbsp;til mine frsender, om du ikke drseher Sigurd, � og pas p� dunbsp;ikke lader hvalpen leve efter ulven.�

Harmen er nodvendigvis vendt mod Sigurd, hun md vsere den vserst som hun elsker mest, � ikke fordi kserligheden ernbsp;paradoxal i sit vaesen, nej netop fordi den er rationel. Hunnbsp;kan her�he sig pamp; at han ikke har vist serligt spil, da han lodnbsp;Gunnar ga og gselde for den der kunde udfore proven somnbsp;den storste, at ride luen; men kraenkelsen har sin styrke franbsp;noget andet: Sigurd forsynder sig hojest ved at v ae r e dennbsp;storste, storre end Gunnar; hans hr ode er ikke mindre den, atnbsp;han slog ormen og tog guldet, og det har Gunnar ikke gjort.nbsp;P� samme �uforskyldte� made gik det til at Brynhilds gen-gangerske, Gudrun Usvifsdatter, kon? til at hade Kjartan, fordinbsp;Bolle falskeligt havde udspredt rygtet om at han havde sl�etnbsp;sig ned i Norge, og ved denne logn havde taget hende fra dennbsp;hun havde vekslet lofte med; Kjartans skyld hestod i at hannbsp;kom hjem, og ved at vaere uforandret gjorde hende til hrydernbsp;af den aftale imellem dem som hun mente sig frigjort fra.

Ulykken i de to kvinders liv er den kraenkelse � selv-kraenkelse � som Kjartan s� vel som Sigurd fremkalder inden i den der hlev en andens hustru. For en kultur som vor, dernbsp;altid vil se til hjaertet, og ikke tilkender ansvaret storrenbsp;r�derum end omstsendighederne under det, for den faldernbsp;hetoningen p� skyldviljen, og det tragiske i en Brynhilds ognbsp;en Gudruns historie saetter ind, forend vi nSr til Sigurd ognbsp;Kjartan, � de hliver heltinder i en segteskahstragedie. Er det

derimod oplevelsen af skyldens virkninger, som fylder sjaelen, bliver sporgsm�let om vilje og v�de og nedvendighed over-skygget af andre problemer. SS impulsivt disse menneskernbsp;handler, er hver eneste bevsegelse forudbestemt i en etisk orden,nbsp;der er for ophojet over enhver tilfaeldighed til at nogen menne-skelig lidenskab kan sS meget som namp; op og bevsege den etnbsp;gran ud af dens upersonlige ligevsegt, og i de logiske bereg-ninger af tab og vinding som ene gselder deroppe, m� grund-volden laegges til indsigt i lidenskabernes ret. Et lofte, heddernbsp;det defmitionsnogternt, er ikke en forskrivning til sandhedennbsp;eller en lignende tredie magt, men et tosidigt kob mellem dignbsp;og ham. Bliver kobet brudt, tager du skade pamp; din sjael, fordinbsp;en stump af den sidder fast i din modpart; og skaden er danbsp;lige farlig, hvad enten det er dig eller ham der bryder, ellernbsp;det er et tilfaelde som slSr pagten i stykker. Uhjaelpeligt glidernbsp;skuffelsen ind under den etiske alvor, der sikkert nok kendernbsp;skel mellem en raevne indefra og et brud udefra, men ikkenbsp;anerkender de to som vaesensmodsatte. Det selvforskyldte stamp;rnbsp;s� meget naermere ved selvoplosning end modtagen uret, somnbsp;det ikke har noget sted at soge oprejsning; men under etisknbsp;bedommelse er det ikke mindre skyld at b 1 i v e kraenket endnbsp;at kraenke, ikke at kunne bevare sig selv end at undlade atnbsp;gore det. Og foran denne ansvarsfolelse skal naesten stamp; tilnbsp;doms: mellem den som gor at jeg ikke kan hsevde mig, og dennbsp;som er grund til at jeg ikke kan, findes intet skille, � begge ernbsp;skyldige.

Den sjselssygdom som nedbryder Brynhild, bestor i en for-syndelse mod ordets hellighed. Hun havde ved et hojtideligt udsagn bundet sig til kun at segte den der var den storste ognbsp;red Vaverluen, og nu s� hun at ordene var brud te; om hunnbsp;vidste af det eller ikke vidste af det, om hun havde handlet i

god tro eller ikke: Eeren, selvet var spraengt. Det gar aldrig dem godt der fselder lofter pa sig, � deri ligger jo hele selvfor-bandelsen, fra dens etiske ydmygelse til angsten for fremtidennbsp;som et ulykkesvejr, der drives frem af et bagvedstaende niding-skab.

Katastrofen kommer i et nu. Hun holdt bryllup med Gunnar, og de to fattede hurtigt kaerlighed til hinanden. Det kan vi trostigt Isegge til, selv om ikke kilden bamp;de direkte ognbsp;indirekte havde ladet os forstd, at der ikke var noget usaedvan-ligt at bemaerke om det aegteskab; ti var Brynhild storre endnbsp;alle kvinder, matte bendes storhed vise sig i at det sunde, detnbsp;naturlige passede pS bende i eminent grad; � den opdagelsenbsp;at det overordentlige haevder sig ved at gk p4 tvaers af detnbsp;ordentlige, tilhorer en tid da sjaels- og legemssygdom dannernbsp;adelsmaerket. Men i det nu da sandheden star frem, forvandlesnbsp;bendes kaerlighed, da springer den over pS Sigurd; og dog �nbsp;forvandling og skiften bar lidet at gore med en kvinde � ognbsp;et folk � hvis lidenskab altid er at bevare sig selv urorlig dennbsp;samme, hvis etiske had gaelder �kraenkeren�, der forsoger p�nbsp;at skabe et brud i andenmands personlighed. Hendes elskovnbsp;gaelder ham der red Vaverluen � ikke Gunnar, ikke Sigurd,nbsp;ikke nogen anden, men ham, og enheden i bende selv berornbsp;p� at loftet er hendes elskov; den dag bun svor var det bunnbsp;forelskede sig, den dag Sigurd stod frem som den retmtessigenbsp;kraever af Gunnars plads i verden, var det ham bun havdenbsp;forelsket sig i, � og da var det ham der havde kraenket bende.

D�r stdr konflikten, i den uoploselige modstrid mellem to realiteter der gensidig udelukker hinanden. Sigurd bar loftet,nbsp;og Gunnar bar aegteskabets konsekvens, kaerligheden. Dennbsp;moderne elskovstragedie vil komme til at std om det ulykkeligenbsp;i at der er noget som ikke kan vorde, Brynhild gdr under pd

umuligheden af at vaere den hun er. Og med det sikre instinkt som uden at vide af det rammer symbolet, fordi det sigter efternbsp;virkeligheden, er den scene hvor Gudrun holder ringen op fornbsp;Brynhild, gjort til tragediens vendepunkt. I Gunnars skikkelsenbsp;havde Sigurd redet luen, i klenodiet havde han og Brynhildnbsp;xblandet sind�, da han gav hende en ring af Fafnerskatten, ognbsp;forst nu vidste hun, at hun havde brudt sjaelekoblingen.

Den digter som nu for fuldt alvor genoplevede og gen-skabte den gamle elskovs inderlighed, han vilde i og med sit vaerk have ostrakiseret sig selv ud af sin egen kultur; og tilnbsp;trods for alle de lovord der er odslede pa fortidens Davider ognbsp;Jonathaner er ligeledes det gamle venskab en dod herlighed,nbsp;som ikke kan genoplives i moderne ord, fordi ord kun kannbsp;udtrykke det der er til. Enkelte traek kan gribes og indarbej-des i vore egne oplevelser sadan at de kommer til at spredenbsp;mere glans om sig end de modtager af deres omgivelser, mennbsp;vi kan ikke genrejse den gamle harmoni, den balance hvornbsp;hensynsblindhed og nogternhed vokser i samme forhold, hvornbsp;venskabet opholder hengivenheden i steden for at opholdes afnbsp;den, hvor det er samme energi der tvinger fostbroderen til atnbsp;folge sin fostbroder ud af livet, og til at sejle til Gronland, for-klaede sig som stavkarl, lade sig jage som et vildt dyr, liggenbsp;vaerkbruden af samp;r i huler og odemarker, og vende hjem mednbsp;fem maends liv i sin okse for vennens bsevns skyld; hvor venskabet er samtale, sinds blanden med sind, og hvor dog dennbsp;inderlighed som nu forst skal oparbejdes gennem det �ndeligenbsp;udbytte, er samvserets grundlag; hvor folelsen er vilje heltnbsp;igennem, og hvor ikke des mindre tilbagesendelse af gaven ernbsp;et absolut forbi, der afskserer muligheden for klage. Der ernbsp;ingen selvopofrelse i det germanske venskab, fordi nsesteinter-essen er indoptaget til selvfolelse og selvhsevdelse. Men det er

ikke nok at rekonstruere sammenspillet, og stutte at kraefterne en gang har virket sammen til en akkord der kunde ssettenbsp;sjselene op i et brus; det er ikke nok at erkende inderlighedennbsp;i den fredsfolelse der virker nedefra opad i venner og fraendernbsp;og lader hant om ojeblikkets tilbojelighed eller mangel pdnbsp;tilbojelighed, og vide at impulserne ikke kunde stige op af dettenbsp;dyb uden at komme med selvfornsemmelsens varme, � ingennbsp;kan forvinde indtrykket af noget koldt, noget forstandsmses-sigt, hvis ban blot ser sindene bevseges af disse impulser, ognbsp;ikke oplever at slagene fortsettes til rytme.

Krigerhengivelsen er en af de seldste og bedst bevidnede dyder i Germanerens karakter. Halv forbloffet og halv impone-ret sa civilisationen pd hovdingegarden, der slog sd laengenbsp;foreren slog, eller frivillig delte hans fangenskab. Tacitus for-stod at selvhengivelsen var ubetinget, og ban kunde da nseppenbsp;vselge sine ord anderledes end at tanken pamp; en pligt blev dennbsp;fremherskende; de derimod som selv har oplevet hirdjubelen,nbsp;maerker nseppe pligten for den entusiasme der bolder viljennbsp;spsenstig. For knlturen er undertiden hundrede ar som eennbsp;dag, og folelsen har nseppe forandret sig stort mellem de gene-rationer der gjorde de forste �rhundreder usikre, og den kristnenbsp;digter som fortolkede discipeltroskaben pamp; tysk i Thomas�snbsp;ord: �Det er mandens behag at stamp; fast hos sin herre, villig donbsp;med ham. Det vil vi alle, folge ham pS hans fserd, regne vortnbsp;liv for lidet vaerd, og do med drotten i fremmed land.� Og atter:nbsp;det spring i tid som skiller Heliand fra Halfred Vandr�deskjald,nbsp;gselder intet i den �ndelige historie, sa forskelligt som arhundre-derne g�r i Norden og i Tyskland. For Halfred er Olavs faldnbsp;en hjaertesorg, den eneste sorg der har kunnet tvinge ham inbsp;knse. �Nordlandene er blevet ode ved kongens dod, al glsede

er falmet ved den flugtsky Tryggvessnns fald,� klager han, og den klage kunde finde genklang. Selv hans modstander, Gris,nbsp;den kedelige hverdagsmand han g�r for at vsere, har den inder-ligste forstaelse af Halfreds tilstand, hlot fordi han engang selvnbsp;har tjent konger. Sagaen fortaeller, at den dag disse to maendnbsp;skulde afgore deres pinlige mellemvserende ved holmgang, komnbsp;der budskab om Olavs dod, og Halfred gik som ramt af en stennbsp;hen og lagde sig i sin seng. Da Gris horte spottegloserne blivenbsp;sendt efter ham, sagde han: �Nej, nej, ikke sa; jeg opn^edenbsp;aldrig den sere hos Gardekongen som Halfred hos Olav, og dognbsp;er aldrig nogen tidende kommen s� tung som den om minnbsp;hovdings fald.�

Men denne extase, som ikke kender hojere lykke end at f� banesaret pa herrens fodder, den ved ikke anden forklaringnbsp;pS sig selv end: han gav, jeg tog; han guldbryderen, jeg skatte-modtageren. sViglaf talte, Veohstans son, bojet af smserte vednbsp;at se sin herre og dem som lod ham ene: ,Det skal siges fornbsp;fuldsande, at folkekongen, som gav jer klenodier, de vaben Inbsp;stdr i, nar han samp; ofte pamp; olbaenken sksenkede til jer msend inbsp;hallen hjaelm og brynje, � at sine gaver dem odslede han hortnbsp;i unytte�.�

Tonen gar lige ren igen i det yngste af alle angelsachsiske heltedigte, det der sS at sige er digtet pa en historisk valplads.nbsp;Forst om forraederen: �Forst vendte sig til flugt Godrik, ognbsp;forlod den herre som gav ham mangen en hest,� s� om de tro:nbsp;igt;Alle sa de, arnefsellerne, at deres herre la; ivrigt hastede denbsp;modige frem, de vilde alle livet lade eller den kaere haevne,� ognbsp;endelig om den ksekkeste blandt ksekke: �Da havde han frem-met hvad han lovede sin hovding, udrabte fordum i ringgiverensnbsp;hal, at hegge skulde de ride til borgen, hjem med hele lemmer,

eller begge blive pamp; valen, s�rmadige. Mandepravet l� ban sin herre ved siden.�

Om Bjarkemamp;ls klang pa nordisk kan vi ikke gnre os nogen gyldig forestilling, dertil havde Saxo for kunstnerisk en sam-vittighed; men indholdet i hans folderige vers vidner pa dennbsp;an den side lydt nok om hans troskab i det store mod origina-lens dnd: hvad der uden for hans kultur og derf or uden fornbsp;hans fantasi, kan han kun have taget fra sin kilde. Digtet harnbsp;gennemlobet hirdmandens sjseleskala, fra den koligste viljes-forsikring til selvforglemmelsen i en anden, og uafbrudt vender kongsmanden tilbage til guldglaeden for at forvisse sig p�nbsp;sig selv. Der tager digtet sit forste opsving:

�Glade gengaelder vi fyrsten gaverne, glade griber vi svser-det og haerder vor seg i aere. Svserdene, hjselmene, ringene som Hrolf stroede blandt sine maend, brynjerne der sl�r os modnbsp;haelene, ved dem hvaesses vor hu til kampen. Nu er tiden tilnbsp;det, nu er aeren til det, at vi med hug giver vaerd tilbage fornbsp;hvad vi fik, da vi strakte vore lemmer i fred pamp; baenkene. . . .

Alle de lofter vi gav ved baegeret med ollet pS Iseben, hver en ed ved hoje guder, dem gore vi nu fulde. Min herre er storstnbsp;blandt Daner. . . .

Kongen er falden, og i hans fald gik deres dag ind, deres som ikke er sk fejge at de lader hug gk i jorden, samp; lidet kamp-fore at de rseddes for at hsevne deres hovding og slsenger franbsp;sig haederen, modets Ion. . . .

Lad os gfi frem som Hrolf laerte os. Han slog Rorek, gaer-rigkongen, som hobede skatte, lod dem ruste i vanaere, mens hallen blev torn p4 aerekaere maend. Hrolf slog ham, plyndredenbsp;hans kammer, lod sine venner strSle i nidingens klenodier.nbsp;Intet tyktes ham sa fagert, han stroede det jo ud, intet for

kosteligt til at klaede en hirdmand. Han regnede sine �r efter serens hast, ikke efter guldets. . . .

Intet stod for ham, hvor han gik frem, blussende af mod, ej ringere i styrke end han var drabelig at skue. Som elvennbsp;frSder mod havet, styrtede han i krigen, � han hastede tilnbsp;kampen som hjorten kaster sig i spring over marken. . . .

Jeg ser ham, den Frodes setling, leende sta i kampens braending og br�d, han som saede Frodes mei, guldet, p� Sirt-voldene. Os fylde ogs4 jubel, med faste skridt folgende vornbsp;stramp;lende fader ad skaebnens vej. . . . Der er ry efter doden.nbsp;Hvad modigt rejstes i storvaerks tid falder ingen tid. . . .

Skjoldet p� ryggen! Lad os kaempe med dbent bryst! Tyng armen med guld, haeng ringe p� den hojre, at den kannbsp;sende hugget des hardere. Gd ind under svaerdene, at hsevnenbsp;vor elskede herre. Den kalder jeg lykkeligst, som med svaerdetnbsp;hober lig op til bod for ham. . . .

Haederen opfange os faldende for kongens ojne. Den stund som laevnes bruge vi til at rede vort dodssted med berommelse.nbsp;Ved hovdingens hoved vil jeg tvinges til leje, � ved hans fodder snuble du naesegrus i doden; at den der forsker valen kannbsp;se hvordan vi lonnede herren guld. . . . Sdledes hoves aedlinge,nbsp;de kampglade, at segne, krystende kongen, fselles om ry ognbsp;om dod.�

Sddan folger vers pd vers, fuldt optagne af at holde mdl med stemningen. Der stiles ikke mod nogen kulmination, hvornbsp;stigningerne indhenter hinanden og samlede bruser ned i ennbsp;afslutning. Atter og atter traekker den maegtige folelse sig sam-men og bereder sig til et nyt opbrus, i ny billeder, ny udtryk,nbsp;for at gore det staerke endnu staerkere. Digtet er gennemdndetnbsp;af den fuldstaendige opgden i en anden. I den grad udfyldernbsp;kongen og hans ry horisonten for de tro maend, at hans segnen

gt;

I:�

�

betyder nat over alting. Hans dod trsekker al ksempens higen til sig, og i den svaermeriske jublen mod doden potenseres allenbsp;krigerens lidenskaber; glaeden over eget ry, iveren efter haevn,nbsp;nidkserheden for eget eftermsele har sit liv i hengivenhedennbsp;for en herre, og naeres af erindringen, som blusser op over denbsp;ojeblikke i fortiden der viser ham pamp; sit hojeste. Men eet kommer altid overst, hver gang begejstringen samler sig i en nynbsp;kulmination; guldet. Trangen til at lonne kongens gavmildhednbsp;er den moralske drift i op-ribet, men ingen taknemmelighed,nbsp;selv den mest exalterede, form�ede at stramp;le den glans om ham,nbsp;uden den gjaldt selve livet, og livet, i den gamle, fulde betyd-ning, er det han har givet sine msend. Der er en psychologisknbsp;nodvendighed i klimaxen, n^r tanken pamp; gaven springer op inbsp;udr�bet: �Min herre er storst blandt Daner.� Det er oplevel-sens pludselighed der gentager sig; ti i det ojeblik manden folernbsp;herrens ring p� sin arm eller hans vamp;ben i sin hamp;nd, da rislernbsp;hans aere, forfaedre, formamp;l, stolthed op i armen pd den mod-tagende, med eet erfarer han og lever han den rings indhold.nbsp;Han er nyfodt, som man kunde nyfodes den gang, og for-eningen med giveren er fuldbyrdet i livsvilkSr samp; vel som inbsp;tanker. Der er den oplevelse som giver navnet Skjoldunger detsnbsp;sandhed, n�r det bruges samp; vel om Danskehirden som om dennbsp;set hirden tjente.

Ad lange, besvgerlige omveje md vi stride os frem til detlt; der var hine menneskers umiddelbare erfaring. Men den vejnbsp;som var deres eneste indgang til venskabet, klenodiet, den ledernbsp;ogs� os bedst frem til en oplevelse af folelsens indhold, og der-fra til en oplevelse af dens art. I Bjarkes udr�b: �Bel8es armennbsp;med guld, at den kan fore hugget des hardere,� skal vi proves,nbsp;om vi forst�r eller ikke.

Fordi klenodiet ligger sk nser centrum i menneskelivet, kan dets virkning blive tveaegget. Det er tegn aere og pS vanaere,nbsp;pamp; underkuelse som pa underkastelse. Snart traekker detnbsp;dristigheden frem i naesten, snart kaster det ham tilbage i selv-forskansning; man er bange for modstanderens guld, og mannbsp;kan bruge det; men man leger aldrig med det. For to maendnbsp;der ikke kan f� ver den delt imellem sig pa anden mamp;de endnbsp;ved at henskyde sagen til vSbnenes dom, vil forsigtighed vaerenbsp;livets normale holdning; Olav Sigtrygsson udaesker ikke blindtnbsp;skaebnen. Kun den der i sig foler den urokkelige overlegenhednbsp;og trygt pamp; forhSnd kan kalde enhver indsats sin, vover et sd-dant spil som Chlodevech efter histori�n � ellet sagnet �nbsp;vandt overfor Burgunderne.

Af hvad art de traekninger bliver som pdhaeftelsen fremkal-der, det beror p� det indbyrdes forhold mellem de to lykker der stoder sammen. Namp;r en mand efter lang tjeneste tagernbsp;afsked og kongen giver ham det svaerd ban selv laenge harnbsp;b�ret, med de ord: �Jeg tror at der vil folge lykke, og mednbsp;det skal du ogsd have mit venskab,� da f�r den mand lykkenbsp;til den ban har i forvejen, ban fSr era, som gaven ligefremnbsp;kaldes pamp; oldsachsisk. Men lige samp; vist som forbundet med ennbsp;jsevnbyrdig eller en maegtigere giver kraftforogelse, lige sa sikker! bliver sammenknytning med lykke af ringere art til ennbsp;hindring. I afslag af gave kommer der da let til at ligge ennbsp;aerekraenkelse, et klart og tydeligt: �min lykke er for god,� ognbsp;i og med det samme et; �jeg tror ikke pamp; din aere, din vilje.�nbsp;Herds saga har denne tanke helt p� det rene, ndr den ladernbsp;belten udtrykke sin betaenkelighed overfor en vennegave mednbsp;de ord: �Jeg ved ikke ret, ti det aner mig at du ikke vil holdenbsp;dit venskab med mig.� Samme stemning former den repliknbsp;hvormed en fredles kongetrodser. Torsten Sidehallssen, besva-

rer Einar Tambeskaelvers afslag af hans gave: �Du kan nok modtage gaver af samp;danne msend som mig, ved jeg da.� Einarnbsp;vil ikke hinde sig til ham, da han ikke onsker at indhlandes inbsp;konflikten med kongen, han vil ikke have et element ind i sinnbsp;lykke der tvinger hans stsevn halvt op imod vinden. Sonnennbsp;Endride derimod, han synes om gaven, og han synes om manden. �Der er godt mandkoh i ham,� siger han til fader en, detnbsp;er udlagt: han er en mand man kan st� sig ved at slamp; xkohsnbsp;med; og da han pa trods af sin faders onske har taget imodnbsp;de praegtige heste, m4 Einar fore den fredlose Torstens sagnbsp;for kongen, endda fore den samp; langt som til trusel om at opsigenbsp;huldskah og lade vShnene skille.

Der hvor en ringere mand star overfor en msegtigere, og da saerlig en med kongelykke, der kan virkningen i hvert faldnbsp;kun hlive een: at den storre kraft opsluger den ringere. Kongs-maendene, de der skal have deres viljes- og hengivelsescentrumnbsp;i kongen, de er hans ringmodtagere, og deres kraft og held ernbsp;afhsengige af hans fremgang. Sk Isenge de modtager hansnbsp;klenodier og seder hans brod, ksemper de kun for ham og hansnbsp;sere, og forst gennem den for deres egen. P� grund af hansnbsp;lykkes umSdelige overvaegt bliver forholdet ensidigt, nsesten tilnbsp;underkastelse. Mellem to der regner sig for jsevnbyrdige ernbsp;gensidighed i gaven nodvendig, for at den ene ikke ved list skalnbsp;tilsnige sig en overvsegt; helt anderledes i hirdmandens og inbsp;undersSttens forhold til kongen, og derfor lonnes kongsgavernbsp;ikke p� vanlig vis. NSr den norske konge forlenede en af sinenbsp;msend med titel og land, fsestedes navnet og seren med mangenbsp;hsedrende gaver. Gav folket tronkrseveren kongenavn, fsestedesnbsp;dette ikke ved tribut fra de overdragende, kongen var ogsa hernbsp;den givende. Hvordan gaven kunde bruges til at understregenbsp;selvhsevdelse og ligemandsfolelse, har de bonder af Telemarken

vist efterverdenen i deres sammenstod med Kong Harald, da han vilde laere dem at betale skat. Kongens bestraebelser for atnbsp;opove Nordmaendene i den svsere, ny kunst havde efterhamp;ndennbsp;bidt pa de tunge disciple, isaer efter at de mest uimodtageligenbsp;elementer var blevet sat udenfor; kun nede i Telemarken ramp;dedenbsp;vedblivende den gamle uoplysthed, der gik ud fra at kongennbsp;nok var en maegtig mand, men ikke slykkedrojere� end de selv;nbsp;kongen sendte gang pS gang snilde talsmaend derned, mennbsp;hvor meget de end hersede med bonderne, vilde laerdommennbsp;ikke traenge igennem de lidet porose skaller. �Jo,� siger ende-lig en af storbonderne der sydpS, Asgrim fra Fiflavellir, �skatnbsp;vil vi ikke kendes ved, men vi har intet imod at sende kongennbsp;vennegaver,� og de sender ham overmSde statelige gaver. Mennbsp;Harald vil ikke have dem; �Bagr alle hans gaver tilbage; jegnbsp;skal vaere konge i dette land og saette lov og ret, og ikkenbsp;Asgrim.�

En anden fortaelling fra en langt senere tid viser hvilken magt gaven havde til at dukke modtageren ned i forst�else afnbsp;sin stilling. Da Svend Estridsson en tid lang havde opholdt signbsp;ved Magnus Godes hof, rakte kongen ham en dag en kappe ognbsp;en skal mjod og sagde: �Hermed vil jeg give dig jarlsnavn ognbsp;landsstyre i Danmark.� Svend tog ikke kappen p�, han haen-dede den til en af sine maend, blodrod i ansigtet. Einar Tambe-skaelvers udrSb; �Den jarl er alt for stor,� viser hvor dybt allenbsp;parter forstod optrinnets alvor.

Men det der har faling med menneskets inderste sjaelsliv, hesidder smidighed midt i bestemtheden. Kongen var ikke satnbsp;uden for alt gaveskifte; han kunde modtage en venlighed, og hannbsp;kunde lonne gode msends gaver, og det af et godt hjaerte. N�r dernbsp;kommer en mand som Audun fra Vestfjorden med sin isbjorn,nbsp;den han havde hentet i Gronland og betalt med al sin jordiske

ejendom, som han havde fragtet over land og hav, fra Gronland til Norge, fra Norge til Danmark, da er der netop en lejlighed fornbsp;Kong Svend til at sige en klaekkelig tak for en gave; og da Audunnbsp;pd vejen stod for Harald Hdrder�de og sa enfoldigt op pamp; ham,nbsp;med sin overbevisning om at et statsligt mellemvterende mellemnbsp;Danmarks og Norges konger da ikke kunde krydse en aerlignbsp;mands trang til at glsede Danerkongen med et sjseldent dyr,nbsp;da sad Harald med den hjserteligste lyst til at spare ham restennbsp;af vejen, uden at han skulde se sin utrsettelighed spildt. Detnbsp;var en naturlig og en ubetsenkelig losning Harald fandt, da hannbsp;sendte ham ud at prove vej og so igen med sin bamse, for atnbsp;se hvem der var sedelmodigst, den hdrde i Norge eller den vegenbsp;pd Sjaelland, �og kom sk pd tilbagevejen ind og sig mig hvadnbsp;du fik.�

Giveren behovede ikke nodvendigvis at ga i vadmel for at kongen uden betaenkning kunde gamp; ind pa at tage imod hansnbsp;venskab: blot al officiel mistydning var udelukket, modtes fyrstenbsp;og stormand i jaevnbyrdig forsikring om godvilje. Men kongennbsp;mStte nodvendigvis vaerge sig, at han ikke uforvarende tog imodnbsp;et ligemandskrav, ti da vilde oppositionen naere sig stor af hansnbsp;hamingja. Den lykke der indeholdes i klenodiet er nemlig ikkenbsp;blot en sjael, men et sind, sjaelen i gensvar til ojeblikket, og detnbsp;er dette sporgsmamp;l: hvad vil han nu? hvad mener han nu?nbsp;som gor at man forlanger ro til at se gaven an, og kun mednbsp;uvilje rorer ved den �haeder� som sendes ind ad doren lang-vejsfra. Man fordrede at det �hele� sind skulde tage sig en skik-kelse pd for at gk ved siden af ihaendet som et ord, og forsik-ringen havde sin betryggende magt deraf at den blev �lagt pa�nbsp;gaven, og med den gik over fra hamp;nd til hamp;nd. �Tag dettenbsp;svaerd, med det vil jeg give mit venskab,� er et pSsagn af

samme natur som et �Se det svserd, for det skal der altid springe ulykke frem i jer aet�, eller som faderens ord n^r hannbsp;giver barnet liv, og onsker at lykke mamp; folge navnet.

Ved drabsboden mamp; da de gamle folelser slamp; os i mode i hele deres styrke, delvis udkrystalliserede i legale former. Snartnbsp;stoder den fraendeberovede guldet fra sig med foragt, naestennbsp;som en besmittelse, snart byder han oprejsningen ind mednbsp;begge haender, eller siger som Gunnar da Njal baerer bodennbsp;frem for ham: �Ingen slamp;r �aeren� fra sig, nSr den bydes�.nbsp;Begge sider af tanken er atter her blevet udmejslede af Egil:nbsp;det er ham der taler de foragtelige ord om en samtid hvor mannbsp;har vsennet sig til at sselge sin fraende for ringe, � �fr8endersnbsp;nedstyrter* kalder han bodemodtageren, som om efterm�lsman-den ved sin handling tog det sidste, h�bet om genfodsel, franbsp;den dode, � og det er ham der sidder i Adelstens hal og takkernbsp;for gaven med de ord: �Nu fandt jeg den der kunde glattenbsp;pandens furer og hseve de ludende ojenbryn.s En enkeltpsy-chologisk forklaring af Egils stemninger nar her lige samp; lidt somnbsp;andensteds den bund hvorfra begge domme kan vaelde op hosnbsp;ham. Vi m� sporge kuituren i ham og hore dens svar, og dennbsp;siger, at boden ikke er en betaling bestemt til at slove de krsen-kedes aeresfolelse, men tvsertimod skal laegge aere til aere. Der-for skal man se noje pS hvad det er for ringe der kommer ind inbsp;aetten. Betingelsen for at indgamp; pamp; fredelig afgorelse af et mel-lemvaerende er, at begge parter foler sig jaevnstillede; ingen afnbsp;aetterne mamp; anse sin lykke for sS meget bedre og aedlere, at for-bundet forarmer modtageren i steden for at herige ham. Juri-disk far denne frygt for ulighed i forbundet sit udtryk i �jaev-nededen�: bodemaendene skal forst svaerge pamp; at de selv vildenbsp;have modtaget disse boder, hvis de havde vaeret de kraenkede.

Keb og vadium.

�E)et var en utilgivelig ulykke at det svaerd gik ud af vor aet,� siger belten i en aeventyrsaga fortvivlende, ved at se sinnbsp;sets gamle v�ben vendt imod sig, og i det ojeblik taler ban pAnbsp;forfaedres og alle frsenders vegne. Man vSgede over sine skatte,nbsp;at de ikke skulde gamp; tabt ved nogen ubesindigbed; i virkelig-beden var der i enbver afbsendelse, selv den mest velbetaenkte,nbsp;gemt et gran af faren. Moderne bonder, i bvert fald de franbsp;mere afsides egne, kan tale med derom. De udfordrer ikke bim-len ved at naegte trsengende en lamp;nets bamp;ndsrsekning, nar noden kommer for deres dor, men de giver beller ikke bimlensnbsp;genpart deres bastante lillefinger ved at ryste deres gode ejen-dele af sig, sS at de udssetter sig for aldrig at f� dem til atnbsp;baenge ved mere. For at modtageren ikke skal f� lejligbed tilnbsp;at noste lykken ud af bsenderne pa dem, tager de bedsegtigt trenbsp;korn af skaeppen som Mnes ud, tre bar af kreaturet som saelges:nbsp;s� bebolder de selv gardens lykke. De lader modtageren vide:nbsp;�Saeden skal du fS, saedlykken vil jeg selv bave.� Men bandiernbsp;den ene med al benovelsens ombu, tripper koberen lige sd be-tuttet af frygt for at der skal blive for meget tilbage; det ernbsp;ingen byggelig tanke, at sselgeren kan stS bag bam og gotte signbsp;ved synet af en mand der traekker gravitetisk af med en tornnbsp;grime i bSnden, og at den skridten ban borer i ryggen kommernbsp;fra en skinko, der ikke bar mere malkesjael i sig end bampe-

rebet. Og kommer ban bjem med den fortrostning, at alt er gjort som kan sikre kreaturets personlighed, da indlemmer bannbsp;omhyggeligt sin erhvervelse i husets lykke, og sorger for at dennbsp;kan g�. op i sin ny virkekreds. Han tager den med ind i stuennbsp;for at den kan se ilden p� arnen og nyde en visk af skodet p�nbsp;husmoderen, samp; �Isenges den ikke tilbage*. Eller koen ledes trenbsp;gange rundt om en jordfast sten, for at den kan trives og lystennbsp;til at lobe bort betages den.

Det samme gjorde man i gamle dage. Man fordrede, at ejeren skulde lajgge hele sit sind i overdragelsen, og at bannbsp;skulde give sjaelen samp; vel som det udvortes; man sikrede signbsp;imod at ban sugede lykken op, forend ban haendede sin ejendomnbsp;fra sig. Vi kender den nordiske form for afst�else af jord,nbsp;skodning som den kaldtes: Den besiddende forte koberen udnbsp;pd grundstykket, bragte ham til saede, og haeldte muld afnbsp;markens muld ud i skodet af bans kappe; en senere tid fandtnbsp;det nemmere at foretage skodningen pamp; tinge, eller i huset, mennbsp;stedse fremhaeves det som uundgamp;elig betingelse, at muldennbsp;skal tages af den jord der afhaendes. I Norge fordredes vednbsp;handel om bus og bjem og ejendom, at jorden blev taget vednbsp;de fire hjorner af arnen, i hojsaedet, og der hvor ager og eng,nbsp;skov og vang modtes. I alt vaesentligt stemmer Sydens formernbsp;overens med de nordiske � lidt fyldigere m�ske, men ikkenbsp;mindre hSndgribelige eller uundvaerlige. Der mStte man vednbsp;overraekkelse af en gren som var hugget af pamp; stedet, og knivennbsp;hvormed der huggedes, ved en graestorv eller ved selve muldennbsp;tilsikre koberen fuld nydelse af ejendommen � iklaede hamnbsp;ejendomsretten; og ved overdragelse af bus og bjem faestedesnbsp;kobet �ved haengsel og dor�, formodentlig samp;ledes at ejeren tognbsp;den andens hSnd og ledede den til et greb om dorstolpen.nbsp;Endda var koberen ikke tilfreds, for bans modpart demonstra-

tivt havde forladt stedet, og havde kastet noget af sit � oftest vel en stav � bag sig og med den lykken.

For koberen gjaldt det, at tingen belt og holdent slap sin tid-ligere ejermand og knyttede sig til den ny. Proven vilde sta namp;r ban begyndte at bruge sin erhvervelse, da fik ban at se om dennbsp;villigt tjente ham af alle kraefter. Der kunde komme en dag danbsp;bans sere afhang af om ejendommen var for ham; ti ban blevnbsp;lidet bedre end en tyv, om den ikke bekendte sig til bans lykke.nbsp;Hvis ban f. ex. bar kobt et stykke land, og den tidligere ejernbsp;vil trsenge ham ud af besiddelsen ved plat ud at fornsegte bansnbsp;ret til ejendommen, da kan proven gores ved en tvekamp; denbsp;to modes, stikker hver for sig forst svserdet ned i jorden ellernbsp;i en grsestorv fra jorden, og udfaldet af kampen vil da visenbsp;hvem af de to der bar forstamp;et at indoptage landets lykke i signbsp;og sin kraft. Den gamle besidder der mod al ret vil forsoge panbsp;at tage det der var bans, tilbage, ham g�r det som det gik binnbsp;makedonske konge, der i sin forblindelse mente at kunne sparenbsp;pamp; sin mont ved at betale den fremmede daglejer med solskin-net, og for sent opdagede, at ban med den sol som tjeneren ostenbsp;ind i barmen, havde givet sin lykke og sit herredomme overnbsp;naturen fra sig. Han fik snart at foie hvem der var herre inbsp;landet, ti da ban sendte sine ryttere ud efter den flygtede, svul-mede floderne beskyttende op foran forfolgerne, og stykke fornbsp;stykke voksede den andens sejrlykke ud over landet, til dernbsp;ikke Iseynedes den fordums konge en plet at stS pamp; Isenger.

Sachsernes ret til deres land blev skabt den dag en af ind-vandrerne solgte sit guld til en Thiiringer for en kappefiig muld. En stakket stund gik Thiiringerne omkring og hoverede overnbsp;disse vikinger, der sad pa strandbredden og sultede sig for-standen fra; men Sachserne bredte sindigt mulden ud sk vidtnbsp;som til en lejrplads, og fra den dag af skiftede lykken. Hidtil

havde de kaempet forgaeves, under stadig fare for at blive drevne ud i havet, fra den dag jog de Thiiringerne laengere og laengerenbsp;ind i landet.

At afhaenderen giver sit �hele� sind, vil jo sige at ban giver et velvilligt sind, ikke vender sine onde tanker til modtagerennbsp;og lader bam baere dem bort med sig i klenodiet. Man vildenbsp;have tingene sSdan at der ikke var �lagt noget p� dem, at denbsp;ikke blev inspirerede med en for brugeren uheldsvanger fordom.nbsp;Frygten for upamp;lidelighed og barmen over uredelighed skinnernbsp;endnu igennem sagnene; tilhorerne oplevede den, nar de hortenbsp;om dvaergen, der i det ojeblik ban sprang tilbage i stenen, rabte:nbsp;�Det svaerd skal ogsd blive din bane.� De folte med Hreidmar,nbsp;da ban i enfold modtog boden for sin son af guderne, og samp;nbsp;efter tilsagt fred blev overrasket med Lokes ord: �Guldet ernbsp;indhaendet, en rigelig indlosning af mit hoved, men der venternbsp;ikke din son nogen lykke deraf; det bliver eder begge til bane.�nbsp;For sent, klager ban, �du gav gaver, men ikke godviljesgaver,nbsp;du gav ikke af hel hu; ti livet havde I ladet her, om jeg havdenbsp;set eders underfundige rSd.�

Man ventede at giveren fojede sit betydningsfulde tilsagn til: �Jeg vil give dig svaerdet, og nyd v�bnet.� I Beowulf foresnbsp;after og after gavescenen frem for os: �V�ben og heste gav hannbsp;Beowulf at eje, bad ham bruge dem vel,� eller: sBeowulf, kaere,nbsp;brug denne ring og denne brynje under held, nyd disse kleno-dier, og trivsel folge.* Selv om man til nod kan udlaegge dettenbsp;inyd vel� ved et �brug det vel�, er denne tolkning en kum-merlig gengivelse af de gamie ord, ti i �nyde� ligger en maeg-tigere tanke. At nyde v�bnet vil sige at assimilere dets kraftnbsp;og bevaege det indefra gennem herredomme over dets lykke ognbsp;sjael � og s� at svinge det med kraft. Det samme indeholdesnbsp;i de ord hvormed en nordisk konge bekraeftede sin gave: gt;Her

er et svaerd, og med det skal f0lge mit venskab,� eller med en yderligere tilfejelse: �Jeg tror at lykke folger � tror sagde mannbsp;i Norden ndr man mente v�d � og dermed skal folge mitnbsp;venskab.*

Man kunde onske sig en endnu tryggere forvisning om modpartens gode sind, og bad ham da om et selvstaendigt bevisnbsp;pk velvilje � eller i gammel tankegang: hel hu. Det ligger inbsp;selve klenodiets karakter, at en s�dan tilgave ogs� havde retslignbsp;betydning, den indeholdt i sig et bevis for at handelen var serlig,nbsp;og den kunde blive et kriterium p� ejendomsret. I Syden varnbsp;handsken eller vanten bleven et traditionelt tilbehor ved handel,nbsp;s�ledes at den enten figurerer ved siden af muld og gren ognbsp;graestorv ved jordsalg, eller optrseder p� egen h�nd, med detnbsp;fulde ansvar som overdragelsesmiddel, der sikrer koberen atnbsp;jorden er hans og skal blive ham tilvaennet i skodning.

Hvad det end var for en ting fuldmagten eller tilladelsen gjaldt, m�tte radigheden komme ud af den ene og opfanges afnbsp;den anden i sin sjaelfyldte myndighed, man gav lykke til at vaerenbsp;i landet, eller som det ogs� kunde hedde p� nordisk; gav r�d.nbsp;Beowulfs velkomst var drukket i Heorod; nu faldt natten p�,nbsp;og jaetten var ikke langt borte; maendene forlod det farlige sted,nbsp;og til afsked vendte kongen sig til den fremmede og sagde:nbsp;�Her er lykke og r�dighed over vinsalen; aldrig har jeg betroetnbsp;den til en anden, siden jeg kunde lofte h�nd og skjold, forendnbsp;nu til dig; r�d her i huset fremfor huse, og vogt det med stor-d�d i sinde.� Dermed fik Beowulf det rette fodfseste i salen.nbsp;Pludselig st�r vi ansigt til ansigt med fraenden der adopteres,nbsp;og kongen der giver hamingja med. Hvor langt vi end g�r udnbsp;i yderkanterne, hvor det hverdagslige synes at skumple af stednbsp;p� m� og f�, eller hvor lovtraekkeriet synes at spinde ud af signbsp;selv, altid er vi lige naer menneskelivets centrum, � et tegn p�

at den gennemstrejfningsplan som vi efter vor stedsans mamp; laegge, ikke holder stik i dette land.

Var udhasndingen af klenodie ikke en venskabserklsering, sS betod den lofte eller ordhold. Vadiet, som det bindende ud-haend kaldtes sydpS, var mandens legitimation i det sociale liv,nbsp;og dets levnedslob indeholder kulturens historie i en nod. Vinbsp;er i stand til at folge formernes udvikling, og se hvordannbsp;skallen vokser og klemmer oplevelsens kaerne taettere og taetterenbsp;sammen, til den lille forkroblede rest ogsS forstenes, og formennbsp;begynder at indkapsles som en dod klump i ny tanker.

Forfaedrene overantvordede sig selv i klenodiet og fornam virkningen. For sonnerne tjente ihaendet mere som en symbol-skrue pS aeren, til at holde bevidstheden vSgen ved sit uaflade-lige tryk. De to sider lader sig ikke adskille af nogen andennbsp;end den der ransager hjaerter og nyrer, ti faedrenes og sonnernesnbsp;opforsel er ens, og virkningen af deres handlinger er den samme.nbsp;Direkte kender vi kun sonnerne, men de dokumenter hvori denbsp;unge bar bogfort deres indbyrdes mellemvaerender er �ndeligenbsp;palimpsester, hvori middelalderens og oldtidens gransker bvernbsp;laeser sin historie.

Vadiet er enden p� ethvert brud pamp; den gode forstSelse mellem maend, det er det punktum der gor det forgangne tilnbsp;et forbigangent. Det kan vaere en drabsmand, der fredeligtnbsp;kommer til rette med eftermSlsmanden om betalingen af ennbsp;bod, og straks udhaender sit vadium som sikkerhed for betalingen. Eller det er Theodorik og Urso der kommer til dennbsp;heilige fader Benedikts kloster, som hedder Floriacus, og bedernbsp;ydmygeligen om tilgivelse for den synd de bar beg�et overfornbsp;Vorherre og St. Benedikt og bans munke, ved mod lov og retnbsp;at ville rygge den gave som deres afdode slaegtning bar testa-

menteret for sin egen og sines salighed. Abbeden ser deres angers oprigtighed, takker Gud for den, og taenker p5 ham dernbsp;ikke straks straffer syndere, men leder dem til omvendelse; ognbsp;ban tager imod det vadium de byder frem som sikkerhed fornbsp;deres vilje til at gore uretten god igen. Atter kunde det haendesnbsp;en mand, at ban ubesindigt gik ind i naestens bus pamp; en mamp;denbsp;som ban ikke burde have gjort, hvis ban havde taenkt sig om,nbsp;� lad ham give husherren sit vadium eller, hvis vserten ikkenbsp;er til stede, Isegge sit vadium pS dortserskelen, og han skal danbsp;ikke bringes i ulejlighed for mere end tre soldi.

SS fSr vadiet sin regelbundne plads ved processens afslut-ning for domstolene. Klagerens vSben er den skarpe sigtelse, der trsenger igennem lykke og sere, marv og ben, om den ikkenbsp;bliver opfanget i lovligt svsern*; modstanderens vSben er eden,nbsp;hvormed han �renser� sig for det mserke som ordets magt ernbsp;ved at trykke ind i ham, og den der ligger under erkender sitnbsp;nederlag ved per sit vadium at give det urette mammon tilhage,nbsp;ved per sit vadium at give tilborlig oprejsning, eller love ikkenbsp;at volde sin modpart nogen uro mere i hans ret. Men alleredenbsp;Isenge inden striden er kommen til opgorets taerskel, har vadietnbsp;haft sin plads at fylde. Den skadelidte gSr til sin modpartnbsp;og siger: �Du er manden; hvad gor du for at skaffe mig ret?�nbsp;Den anden kan svare vel, og gore ham ret, eller han kan sige:nbsp;�Hvad har jeg med dig at skaffe? Tingen er min, retten ernbsp;min, og her er mit vadium, at jeg vil tilfredsstille dig ved atnbsp;be vise min ret�; og nu stSr hans ord inde for at han til dennbsp;aftalte tid vil mode op og svserge den ed der er al tvistighedsnbsp;ophor. Vadiet er da blevet den tap hvorom rettergangen drejernbsp;sig, modetvangen skahtes i det ojeblik den stsevnede erkendte atnbsp;han var ramt af sigtelsen, og bandt sig til modet for retten;nbsp;sagen pS tinge kulminerer i den dom der pSlsegger ham at

gore ret mod klageren og give ham � klageren � sit vadium pS at til den og den tid skal han fore sit bevis eller yde op-rejsning. �Petrus, Martin klager over at du ikke besidder det dunbsp;bar, med rette; kan du bevise din ejendomsret?� Petrus kan.nbsp;�Da giv Marlin dit vadium pamp; at du i betimelig tid vil modenbsp;og have beviset med dig.� Er Petrus til behorig tid modt opnbsp;med sit �vaern� i beredskab, da bar ban friet sig, og bans mod-stander bar intet mere over ham at sige; kan han ikke dragenbsp;ind pamp; tinge i spidsen for en lang rad mededsmsend, stille demnbsp;i raekke og geled og dundre sin ejendomsret ud i deres og sinnbsp;egen ed, da holdes han af sin givne hamingja til boden.

Petrus og Martin er Langobarder, og som de bserer sig ad sSdan handler ikke blot alle Langobarder, men mange af deresnbsp;�ndsfraender. Frankerne havde i visse henseender deres egennbsp;saed; de �kastede� deres festuca � svarende til de andresnbsp;vadium � hen i favnen pd modparten. I handlingen inde-baeres en reminiscens af den gamle eftertrykkelige mamp;de at over-baende ting, sSdan at de belt og holdent hengav sig til modtage-ren. Det svaerd hvormed Beowulf fik overdraget sin manddomnbsp;og sin del af herskerarven blev �lagt i bans skod�, og som for-klarende vidner til denne hojtidelighed star pS den ene side detnbsp;gamle angelsachsiske fyndsprog: svaerdet borer til ved skodet,nbsp;og p� den anden side den sprogbrug som lader �i skodet� vaerenbsp;naer ved at blive identisk med �i besiddelse�. I den frankiskenbsp;gestus ligger mamp;ske desuden en saerlig udtrykkelighed: ihaende-ren giver uden at fingerere ved gaven under overraekkelsen, ognbsp;han sender den belt over fra sig til den anden.

�. . . Og den mand mod hvem sigtelsen rettedes, var selv til stede, og han naegtede ingenlunde sagen, men tilstod tvaert-imod at han havde draebt den mand for hvis skyld der klage-des. AltsS faldt dommen i sagen, at han ved sit vadium skulde

bede boden, s� og samp; mange soldi, og det skete.� Der ender en germansk retssag. Ved overraekkelsen af vadiet har ban bedet,nbsp;har ban gjort ret � de ord er fedt i bogstavelighed, hvad denbsp;end blev til af lovfrase senere hen. Dommen behevede ikkenbsp;at se ud over tingstedets graenser og trseffe foranstaltninger fornbsp;de to modstanderes endelige opger, ti ved overraekkelsen bededenbsp;man lige godt som om man havde opradet sine keer forannbsp;modstanderen. Vadiet trak hovedhandlingen efter sig, fordi det,nbsp;selv der hvor det optradte i sin beskedneste form udadtil, inde-holdt endog langt mere end samp; og samp; mange keer og samp; og s4nbsp;mange alen vadmel.

Efter disse Germanernes senner kommer sennesennerne, som ikke laenger feler noget ved at tage klenodiet i hamp;nden,nbsp;folk, der, hvis de skulde forklare sig, mamp;tte sige at det visselignbsp;ikke er tingen som ger forandringen, men de ceremonier dernbsp;bliver mulige ved de udvortes midler. Hvad vaegt ligger dernbsp;da pS om ihaendet kommer herfra eller derfra, � ja er det ikkenbsp;allergavnligst for orden og sommelighed, at det er et retsinven-tar som borer hjemme pamp; det sted hvor hojtideligheden skalnbsp;foreg�? Og er tyngdepunktet flyttet helt over i ceremoni�n, danbsp;f�r denne en naturlig trang til at udvide sig, sk at man f. ex.nbsp;ikke nojes med at kaste festucaen, men afrunder handlingennbsp;ved forst at tage den op fra jorden. Det tvingende glider nednbsp;i forpligtelse, og vadiet bliver et tegn, der henter sin kraft franbsp;den anerkendelse retten under det som et vidnesbyrd for offent-ligheden; det tjener ikke laenger til at faeste menneskers vilje,nbsp;men til at faeste deres tanker og hukommelse ved det skete.nbsp;Og nu gaelder det om at gore det gode s4 mange gauge somnbsp;muligt: nu da der ikke laenger indefra kommer en mod vaegt afnbsp;erfaring, som siger at det er sket, forlanger man bevis p� bevis.nbsp;Af erfaringens dod spirer troen, der begaerer tegn, � der lever

pa det usynlige, men vil skue det gennem symboler. Bunken vokser mellem saelger og keber, til de stamp;r og raber til hinandennbsp;over en raritetssamling af graestorv og jord, gr ene og knive,nbsp;bandsker og vanter, stokke og stave. Samp; er der ikke langt fremnbsp;til de tider da formen er stivnet tilstrsekkeligt til at blive ennbsp;provesten for h�rde juristhoveder; udlaeggelse, kombination, be-grundelse, definition � der er spilleriim for skarpsindighed,nbsp;og der er travlhed for skolede hjserner som knirker efter nogetnbsp;at male. Hvor m� hoved og fingre have kriblet af professioneltnbsp;velvasre pamp; skriveren, nar ban praentede et ceremoniel som dennbsp;langobardiske forlovelse, hvor pigens fader forst har at givenbsp;vadium pa at den og den dato i Februarii m�ned skal bryl-luppet sta, dernsest med � per � en stav korporligt overdragernbsp;bejleren sin datter, for sa umiddelbart efter ved samme stavnbsp;at f� bende lige samp; korporligt tilbageleveret at gemme til be-maeldte dag i bemseldte maned. Hvor genkender man ikkenbsp;dogmalikerens okonomiske omgang med overleverede former inbsp;den made hvorp� lonnegaven i langobardisk ret er omstempletnbsp;til en forretningsakt, der udtrykker modtagelse af en erkl�ring;nbsp;nar man ved et retsligt forlig tilsiger modparten at alt skalnbsp;vBere glemt, eller namp;r man ser sin modstander beredt til ed, ognbsp;ens samvittighed vidner med en at man lige s� godt kan sigenbsp;buk med det samme og spare ham eden, da kvitterer den an-den med en lonnegave; og med en lonnegave erkender bejlerennbsp;at ban har famp;et jaord, til trods for at han lige i forvejen harnbsp;betalt noget der skal gaelde for faestegave.

Dodsstivheden skrider frem; det ene symptom pa afdoen mgelder sig efter det andet. Symbolikken forsoger sig som er-faringens stedfortraeder, � nSr f. ex. den meget benyttedenbsp;handske bliver hSndens ide, hamp;ndmagtens billede, hvormednbsp;koberen iklseder sig ejendomsret. Nar langt om Isenge den

allersidste gnist af oplevelse er ved at ose ud, flakker det sjaele-lige op en stakket stund i mild �ndrighed. Den romerske brude-ring skaffede sig abenbart bjemmel ved at g� ind i vadiets hel-lighed, og aerefrygten for guldet som tegn p� trofast pagt ender i beundring for det rundes fuldkommenbed og uendelighed.nbsp;SSledes hoves det en livstraet sjael at fly � klinge ben i ennbsp;kon, sprukken tone. Men det dode bliver, og i dndens verdennbsp;gaelder det med forfaerdende sandbed, at doden er stasrkere endnbsp;livet. Det rituelles magt over sindene gar for en stund, ofte ennbsp;nieget lang stund, over til despoti, fordi det ikke laenger ernbsp;grundfsestet i visbeden om positive virkninger, men i frygt fornbsp;de, hvem ved bvilke, ulykkelige folger som undladelsen kannbsp;drage efter sig. Det er begyndelsen til overtroens rsedsels-herredomme, da en form lader sig bruge til alt, siden ingennbsp;oplevelse afstikker grsenserne for bvad den kan og bvad dennbsp;ikke kan; og da form parrer sig i frihed med form, og ynglernbsp;vildt i kuld af skikke der er hinanden indbyrdes modsti�idende,nbsp;fordi de enkel te led ikke stamp;r i tjeneste under en barmoni dernbsp;vibrerer over erfaringer. Folkelivet gror til med ceremonier,nbsp;der ofte overgar det segte i alderdommelighed og troskyldighednbsp;mindst lige samp; meget som reflektionen kan gore barnlighedennbsp;bedre end nogen naivitet kan, indtil verden har famp;et den patinanbsp;af forloren realisme og forloren maleriskhed, som fik hjsertetnbsp;til at hoppe i livet pa romantikerne, da de traette af kategoriernbsp;gik ud og opdagede almuens �djaerve barnlighed�.

D�r ovede Germanerkulturen sit sidste storvaerk, dengang dens gejst hjalp med til at forlose Sndssanserne og gore umid-delbarhedens hunger til en revolutionaer magt sa vel i folkenesnbsp;liv som i folkelivet. Og dermed sank spogelset i jorden. Netopnbsp;som man for alvor gav sig til at indregistrere symptomer panbsp;kulturel alderdomssvaghed, var bonden begyndt at sloje af i

gennemforelsen af det program hvor alt, fra toflerne til plov-jaernet, havde sin hsevdvundne rolle at spille; han havde over-vundet sin vaklen mellem frygt og tillid nar han stod overfor fundne vserdigenstande, og han havde nedskrevet sine egne arve-dalere til pamp;lydende vaerdi; hans egen sociale status var ikkenbsp;Isenger beseglet i en periodisk overrsekkelse af et par handskernbsp;til en eller anden nieste, og hans kreaturer havde famp;et ro tilnbsp;helt at heilige sig arbejdets og krybbens velsignelser. Det harnbsp;sin charme og sin nytte saledes at folge en kultur til det stednbsp;hvor dens gespenst famp;r ro; der er aestetisk nydelse ved at g�nbsp;til vejs ende, og der er mangehande gavn i at blive vidne tilnbsp;hvor hardt det falder at do doden i formernes verden. Forstnbsp;og fremmest den gavn, at man med egne ojne ser hvor umaerke-lige overgangene er, s� umserkelige at ingen kan ssette sin fingernbsp;p� et bestemt punkt og sige: D�r holder erfaringen op at virke,nbsp;d�r begynder traditionen for alvor at saette sig i oplevelsensnbsp;sted. Denne sandhed kan vel erhverves pamp; nsemmere mamp;de,nbsp;� den praedikes jo p� tagene, � men den der kommer til sinnbsp;visdom gennem medoplevelsen, far jo altid i tilgift en hel radnbsp;af instinkter, der i vaerdi ikke stamp;r under sandhedens erken-delse. Han laerer i dette tilfaelde, at dodens mserketegn ernbsp;umiskendelige nok, nSr overgangen er sket; han forstamp;r umid-delbart, at en dod form aldrig kan blive levende, og han for-naemmer hvorfor: at det ikke er fordi formen aldrig mere kannbsp;passes til p� virkeligheden, men fordi dens virkelighed er gSetnbsp;under; han bliver indvortesfra beskyttet mod at forblande de re-fleksbevsegelser som udgor en stagnerende kulturs skinliv, mednbsp;en instinktbSren tillsempning af det oplevede.

Den stundelige fortrostning til ting og til ceremonier som i almuelivet blev et dodt vaern overfor omgivelserne, var i mid-delalderen en nodvendig formidler mellem tanke og oplevelse.

Tiderne bragte skrift med sig, skriften dokumenter; man kunde selv sidde og se klaerken opssette en vilje, som jo danbsp;mamp;tte vsere den man havde indgivet ham; men dokumentetnbsp;gjaldt inlet, hvis del ikke viste sin kraft som ihsend. Skriverennbsp;skulde forst have peigament og blaek overrakt som bemyndig-else til at skrive; og der hvor for vadium og handske havdenbsp;ligget som det levende stempel pamp; transaktionen, der samledesnbsp;nu vadiet, handsken og pergamentet til hobe.

Og tankerne ordnede sig stadig efter det gamle forpligtelses-centrum i hjaernerne. Skulde man have tag i sine medmenne-sker, matte man altid se at f� deres materielle jeg i tale. Ridder Goslenus p� Puiza i Anjou sad en dag i det 12te arhundrede ognbsp;sd at hans naboer, munkene i Sichilio og deres horige, levedenbsp;i stadig fred og aldrig folte tyngen af ledingspligt, og han be-greb ikke, hvorfor det skulde sadan vaere. De forklarede hamnbsp;at munke er fredens msend, men ridderen syntes alligevel, atnbsp;selv om man for sin person elskede freden, kunde man givenbsp;af sit til krigens vedligeholdelse, og lindre livet for dem dernbsp;skulde b�de ksempe og leve. Han modte til sidst op for atnbsp;tage et bidrag in natura, og munkene havde intet andet at for-svare sig med end kirkens ret, og den hjalp dem til ridderensnbsp;brynje som et pant for det modtagne. Nu stod pantet i klostret,nbsp;indtil svaerdets mand og fredens maend kom hjaertelig overensnbsp;om at leding og tynge in natura ikke sommede sig for kloster-folk. Hvordan erfaringen af kirkens ret forst nedfaeldede signbsp;i ridderen, det vidste m�ske de �gode maend af vore�, Petrusnbsp;Kok, Haimeric Tommermand og andre, der har hevidnet for-liget p� klosterfolkenes side, nu er der ingen der ved det; mennbsp;hvordan den greh til for at holde ham fast, det ved vi. Ennbsp;ridder uden panser havde et s�rbart sted pS legemet, en riddernbsp;hvis brynje stod i pant havde et uhedaekket punkt p� sjaelen.

og den der sad inde med pantel vidste det. Pantet snurrer ejer-manden sadan ret om, at den forligelige side kommer ud, fordi det giver ham usikkerhed pa sig selv og modparten tilsvarendenbsp;selvsikkerhed.

Pa det middelalderlige behov at omregne ethvert abstrakt mellemvserende i handgribelige storrelser, kendes det da nok-som at vadium og ihsend var sjaelsfornsemmelser. Den gamienbsp;retsfolelse stillede altid een betingelse for at anerkende juridisknbsp;gjddighed: realiteten. Den spurgte; Er det virkelig sket, ognbsp;hvor er kendetegnet pa den forvandling inden i eder og indennbsp;i tingen, som jo m� vsere folgen af ethvert kob? Da kom dennbsp;for hvem tvisten gjorde en forskel og svarede: Se, her har jegnbsp;beviset for at han handlede, og s� rakte han modpartens sjaelnbsp;i vejret, ikke et pant, bestaende af f. ex. en stump �salighed�nbsp;eller et �s� sandt Gud hjaelpe mig�, ikke noget der skulde holdenbsp;en rebelsk vil je til dens pligt og i farens stund sl� kloen i ognbsp;spsende igen og f� den til at tselle s� langt ud i fremtiden, at rase-riet gik af den. Det modstanderen tog var jo selve tilsagnet, vil-jens hengivelse, aerligmentheden, et besjselet ja, og s� �ndeligt detnbsp;var, s� �ndeligt tog han det og assimilerede det med sig selv.nbsp;Derfor holder forpligtelsen gennem alt: ingen stiltiende reservation, ingen indtraedende omstaendigheder, ingen billighed formarnbsp;at sprsenge eller blot at mildne den. Rendte loveren endelig franbsp;sig selv, da skulde man snart mserke virkningerne p� ham.nbsp;Forst da nidingskabet var g�et over til helt at blive en socialnbsp;ulykke, behovede man at foje alternative! til: �at han skal vaerenbsp;retsloss.

Ved klenodiet bliver da ingenlunde talen overflodiggjort � tvaertimod, ordet og vadiet udgar samtidig fra manden, bae-rende samme byrde; alt hvad der siges og tilsiges, betinges ognbsp;forbeholdes, det er lagt p� eller, som det ogs� med en nordisk

vending kan udtrykkes, lagt under tingen, og de to tilsammen er hans tilsagn. For Germaneren gjaldt visselig det mundheldnbsp;at et ord er et ord, men han vilde underforstS at ordet mSttenbsp;vaere levende, eller rent ud vaere manden selv. Og samp; er det ennbsp;folge af sjaelens natur, at den helt ud til de mindste partiklernbsp;bevarede sin karakter som hamingja, og dermed sin solidaritet,nbsp;sS at hele sjaelen stod inde for den bitteste mandsling som sadnbsp;fast et eller andet sted ude i verden. Derfra fAr forbandelsernenbsp;deres vaegt; de herser ikke, de truer ikke, de beskriver en til-stand, der indtraeder sA snart man i den ligefremme forstandnbsp;har taget skade pS sin sjael, og deres dommedagsalvor berornbsp;netop pa at ordene indeholder en korrekt fremstilling af nogetnbsp;faktisk. P� den anden side er det sjaelens art at dele sig efternbsp;eget tykke, snart at fremtraede i en vaeldig persons skikkelse,nbsp;snart i en beslutning, s^ tynd og sa smidig som en definition.nbsp;Derfor kunde udhaenderen med fuldkommen sikkerhed af-graense sin forpligtelse, blot ban forstod den � ingenlunde lettenbsp;� kunst at styre ordene ret og genne den rigtige hamingja indnbsp;i dem. En vaerdig prove paa ordets magt er den made hvorpanbsp;man udnyttede gamle forudsaetninger i skodningen, da detnbsp;gjaldt at regulere indviklede kreditforhold. For l�n stilles dernbsp;pant, men hvis pantet overhovedet skal yde nogen sikkerhed,nbsp;m� det sjaeleligt overdrages til kreditoren; afhaenderen sikrernbsp;da sine interesser ved under handlingen at inspirere jordennbsp;med en staerk vilje til at vende tilbage, namp;r tidens fylde er indenbsp;og belingelserne for dens tilbagegang er opfyldte. Og det ernbsp;naturligvis formelen, der skaber skellet mellem spantskodning*nbsp;og �verdenssk0dning�, der gaelder overdragelse til arv og eje.

Var man blot sikker pS at f� hamingja direkte, kunde man meget vel faeste sin tillid til en mand der ikke i ojeblikket havdenbsp;det udvortes ord rede; Nordboen tog sin genpart i h�nden og

lod ham give sit sind ved bereringen, de to parter byggede en bro, gennem hvilken lefte og vilje gik fra mand til mand. Mannbsp;bortfaestede sin fraenke ved at raekke hSnden frem til den an-den �at tage i�. Man �faestede� en aftale ved at �laegge hsendernbsp;sammen�, og i nordisk rettergang hedder det at faeste ed, faestenbsp;vidner, faeste dom, uden at det nogen sinde antydes at et mate-rielt tillaeg var den forste betingelse for loftets anerkendelse.nbsp;Man �hSndsalede� et kob, en ret, en opgave, d. v. s. man over-drog ved h�ndslag den anden en ejendom, en sagforelse, etnbsp;ansvar. �Vi naevner os vidner p� at du faester mig din fraenkenbsp;med lovfseste og h�ndsaler mig medgiften � et ,helt� r�d ognbsp;r�d uden forbehold,* lyder ritualet i GrSgSsen, og ordene blevnbsp;fra forst af forst�ede bogstaveligt, sSledes at retten l� i dennbsp;h�nd der raktes frem, og derfra gled over pS modtageren. Fordinbsp;de to parter begge fornam kobets gyldighed, og begge folte for-andringen i sig namp;r ansvaret eller retten vaeltede sig fra den enenbsp;og sank ned i den anden, har h�ndslaget juridisk bindendenbsp;kraft, sk at loven kan opstille det som kriterium pS hvad dernbsp;har magt og hvad der er krafteslost. Et kob der er aftalt ognbsp;ikke mere, kan brydes mod en bode pS to ore, som Sk�nskenbsp;lov udtrykker sagen, men er der handslag pS det, da m� til-bagegangen koste seks ore. Tager man ordene lofte og hamp;ndselnbsp;hver i et yderpunkt af deres betydning, kommer de til at st� somnbsp;modsaetninger; den yderste tillid til en mands haederlighed bekender; Dine lofter er sS gode som andres hSndsel.

Hamp;ndslaget var en virkelig ifsestnen*, fordi det indeholdt det samme som ihaendet; men dermed er ikke givet at faeste ognbsp;hamp;ndsel er stedfortraedende storrelser, som om de ovrige Ger-maner ikke aensede bekraeftelse med hamp;nd og mund, eller vorenbsp;skandinaviske forfaedre ikke kendte til et massivt tilsagn, ogsknbsp;i mellemvaerender der manglede venskabets glod. Den beromte

historie om Magnus Code, der rakte sin frsende Harald et ror og med det haelvten af Norges rige, viser at tiden i hvert faldnbsp;forstod hvad der kunde laegges i et s�dant symbol; modtagerennbsp;begreb umiddelbart at der med ihaendet fulgte bamp;de rettighedernbsp;og indskraenkning i rettighederne, ban tog imod Magnus�s be-tingelse, at hvor de modtes som Norges to konger, skulde dennbsp;storste hseder i betjening og ssede folge giveren. Nordmsendenenbsp;forstod ogs5 � eller havde i hvert fald en gang forstSet � atnbsp;h�ndtere en gt;lovksevle� s�dan at der sprang retslige virk-ninger ud af den; den blev gt;kastet frern* af den sagsogte, dernbsp;�fsestede dom� og s�ledes lovede sin modpart at lade sagennbsp;komme til retslig afgorelse.

Hvilken af de to former for afledet germansk kultur der st�r kilden nsermest � den tyske fra det 8-9ende �rhundrede ellernbsp;den nordiske fra det 10-1 Ite � er ikke vanskeligt at afgore.nbsp;Men sporgsm�let om forrang er dog ikke s� simpelt, at detnbsp;lader sig lose i et nser og nsermere. Begge har bojet sig indnbsp;under behov der var skabt ved videre erfaringer, begge harnbsp;laert af romersk kobmandspraksis, og ser man nsermere p� denbsp;formuesbegreber der formummer sig i Nordmsendenes bedste-faderformer, vil det vise sig at de ikke er en toddel primitiverenbsp;end Tyskernes. Nordboernes oprindelighed best�r snarest i atnbsp;de har bevaret folingen med livet selv, s� at formerne for demnbsp;ikke var former alene, og end mindre formaliteter; men derafnbsp;folger til gengaeld, at de i mange tilfaelde indarbejdede de nynbsp;behov og de ny ideer mere organisk end deres fremskrednenbsp;frasnder. Sydboerne havde sat erfaringen til og holdt des merenbsp;hart ved gebaerderne; deres retssystem er skolastik, en gotisknbsp;kunstfaerdig skolastik, bygget op af elementer der lyser grelt afnbsp;alderdommelighed.

S�dan som faestemalet star portraetteret i de langobardiske juristers handboger er det el lille kunstvserk, indtagende somnbsp;enhver mesterskabelse i hvilken en stump liv er bragt undernbsp;formernes harmoniserende indflydelse. Lad os da med demnbsp;kalde pigen Christine og bendes fader Andreas; ind triner Martin som bejler, og ban bliver vel modtaget. Han raekker Andreas sit vadium p� at Christine skal f� det alt som en retnbsp;hustru bor have det, og Andreas forlover ham sin datter ved etnbsp;svaerd og en vante; dem har s� bejleren at tage imod. Alter finder Andreas et vadium frem til forsikring pa at han vil over-drage Martin datteren til hustru, med medgift som sig her ognbsp;bor, og Martin star til gengaeld parat med sit, der betyder atnbsp;han vil modtage hende som ret aegtemand bor. Endelig n�r denbsp;ind til praestationssporgsm�let, og nar det er vel klaret, takkernbsp;bejleren for al godvilje og for pigen med sin lonnegave.

Mod denne sirlige kunst er et svensk frieri naer ved at for-tjene navnet ren natur. Der kommer endnu bejleren til pigens fader eller formynder med sin �tilgave� � den gave som skalnbsp;tjene t i 1 opn�else; formynderen ser p� gaven og ser p� ham,nbsp;og hvis begge taekkes ham, tager han imod klenodiet og tilsigernbsp;ham sin fraenke, og de to �faester� pigen og par tiet ved h�ndslag.nbsp;N�r handslaget er faldet, da er det modtagne blevet forloverens,nbsp;hans at kalde med rette, og svogerskabet st�r nu fast og venter pa brylluppet. Allerede det at Svenskeren her kan tale omnbsp;gave, gor ham hundreder af �r aeldre end Langobarden; mennbsp;en absolut modsaetning: pant kontra gave, har ingen gyldig-hed, hvis den skal st� som repraesentant for et descendensfor-hold. Vadiet er ikke blevet hvad det var, gennem et brud p�nbsp;klenodiets karakter, som gjorde at det slog sig p� jura; ognbsp;n�r gaven her i Norden senere kastede sig over det aedelmodigenbsp;og kun vilde gaelde som en foraering, gik den lige s� vidt som

vadiet i reining af at fornaegte ihaendets oprindelige vaesen. Ihaendet var noget mere end begge, noget hvori begge gik op,nbsp;og den system atiske adskillelse som vi ud fra vore vaner uvil-karlig foretager raellem gaven, der bringer vennesind og virkernbsp;vennesind, og pantel, der skal binde og kue, den forsvindernbsp;endeligt i en dyb psychologisk enhed.

Ved siden af disse to har Angelsachsernes form for sviger-faderens forste modtagelse af sin svigerson krav p� plads her som en tredie reprsesentant for gavens muligheder, der hver-ken lader sig identificere med nogen af de andre eller afledenbsp;af dem. Det som hos Sydlsendingen hedder vadium og hosnbsp;Nordboen gave, kalder den engelske tunge for vced. Her trae-der brudgommen frem for pigens fraender med sit vced-he-styrkede lofte om at han vil have deres frsenke til hustru efternbsp;Guds ret, og ved hans side stSr hans fraender rede til at g� inbsp;borgen. Han lyser da hvad han vil give hende for hendes god-vilje, og ved alt hvad han lover, er pantel beredt til at trsedenbsp;ind, og man horer fraendernes enstemmige; vi er borgen. Ognbsp;nar alt er vel overenskommet, da faester � vasdder � hendesnbsp;fraender deres frsenke ham til hustru som har begseret hende.

Angelsachserne fornsegter sig ikke her som de civilisa-tionens maend de er, der lever et kristent liv fremfor andre; som et symbol stdr ved indgangen den dobbeltsidige formel:nbsp;efter Guds ret og verdens ssed. Fra realitetens side har denbsp;naeppe noget oprindeligt forud for deres fraender pa fastlandet,nbsp;og dog er der en egentone i deres vced, som rober at de er gamp;etnbsp;deres selvstaendige lige vej fra udgangspunktet; ti vel var deresnbsp;vaed et pant, et vadium, men det vil stedse vsere hvad det ernbsp;i kraft af sin aevne til at �f or binde�, sa at det ligeligt gar p�nbsp;det givne, udvortes pant, og pS det lofte, det tilsagn som goresnbsp;virkeligt; det svarer bide til ordene faestning, fsesten og til

Sydboens vadium, og del bar kraft til overs til at betegne den �pagt� som indg�s mellem mennesker.

Ved kob og salg gaelder det i endnu langt hojere grad end ved faestem�let, at bverken det ene eller det andet folk i sinnbsp;historiske tilstand kan gore krav pamp; at repraesentere den ger-manske kultur, samp;dan som den regulerede begseret og begseretsnbsp;tilfredsstillelse. Vel er formerne oldtid, men �nden er ren ognbsp;skser middelalder.

Den moderne almues sengstelighed ved kob og udMn er et exempel pa sejgheden i en kulturgrund; men den indeholdernbsp;ogs� et kraftigt varsko om faren ved at bygge en fjsern tids livnbsp;op p� basis af overlevende kulturvaner, der bar bja;rget sig ennbsp;tilvaerelse nede under en vsesensfjendtlig eller blot vsesensfor-skellig livsform. I en skik kan tilsyneladende b�de indhold ognbsp;form holde sig uforandrede fra �rtusind til �rtusind, men eetnbsp;er omskiftet; balancen, det forhold hvori skikken stod til helheden, hvorved den holdtes i sin stilling. Og med dette enenbsp;bar den mistet netop det der var dens livsnerve.

De gamles betaenkeligheder var ikke mindre stserke end almuens nu er � tvsertimod; men deres karakter blev bestemt deraf at handel den gang var noget belt andet end nu.nbsp;Kob var altid gaveskifte, og det vil atter sige: allid forbund ognbsp;broderskab; man kunde ikke tage sigte p� tingen, og lukkenbsp;ejeren ude af horisonten. Ingen kunde kobe en best eller etnbsp;v�ben uden samtidig at kobe ejerens venskab, og med bansnbsp;hele bans sets; s� Isenge svaerdets kraft og kreaturets nytte varnbsp;en lykke, lod det ene sig ikke tsenke uden det andet. For i detnbsp;hele at nyde tingen m�tte man se at komme i forhold til dennbsp;kreds af mennesker i hvis vaerge den befandt sig. Og netopnbsp;denne tosidige erhvervelse af sjaeleligt og legemligt i eet er det

som Germanerne forstod ved kob: de kober om en ting, som de kober om venskab og om svogerskab.

Laenge inden Germanerne namp;r frem i fuldt historisk dags-lys, har de lagt det barnlige bag sig. Selve ordet kob, fremmed som det er af oprindelse, indeholder et vidnesbyrd om frem-skridt i merkantil erfaring, samtidig med at dets sprogbrugnbsp;foreviger de gamle tankers forelobige sejr. I det mellemrumnbsp;der ligger mellem det meget tidlige arhundrede da ordet bragtesnbsp;ind i Nordeuropa, og den tid da vore lovboger blev til, er dernbsp;foregamp;et en sksebnesvanger forskydning i bedommelsen af ting-enes vserdi for ejeren: guldringen har fundet sin overste domstol i vEegtsk�len med dens lodder der gSr pS en, to, tre, ognbsp;broker, klenodierne er forvandlede til kapital der giver rente,nbsp;j orden er gledet over til at blive en skillemont der kan g� imel-lem mennesker. Fra at vaere folk der levede af kreaturerne ognbsp;af jorden og afgjorde deres mellemvasrender i koer og i kapper,nbsp;er Germanerne avancerede til nseringsdrivende, der beskseftigernbsp;sig med kvaegavl og agerbrug og regner i kovaerdier og alennbsp;vadmel, og virkningen af denne omskiften i de okonomiskenbsp;grundvilkar traenger sig overmaegtigt ind pS alle institutioner ��nbsp;intetsteds m�ske med storre sejrrighed end netop i det egentligenbsp;brudekob, hvor de forskellige praestationer famp;r den bestillingnbsp;at vaere grundvold for hustruens pekuniaere tryghed, eller endognbsp;at sikre bende en anstaendig enkepension. Med en sadan omord-ning af verden, fra en samling benaevnte storrelser til en massenbsp;ubenaevnt, er der gjort den uigenkaldelige begyndelse til tingenesnbsp;emancipation, sk at de for eller senere for alvor mS bryde dennbsp;pietet der bandt dem til slaegt og sogn, og laere vaevert at dansenbsp;fra landsende til landsende; og menneskene er allercde begyndtnbsp;at ove sig i den raphed i h�ndelaget som md til, om man skalnbsp;kunne begd sig blandt slige letsindige effekter.

Men den gamle ejendomsfelelse, som ma komme til kort overfor regnestykker med ment, ssetter sig uvilk�rlig til mod-vaerge, snart den stilles ansigt til ansigt med tingen selv.nbsp;Germaneren kan forelebig ikke traenge igennem til at se ting-ene som genstande; de var individualiteter, som ban kendte ognbsp;modte med gensynets beroligelse. Den verden fra hvilken bansnbsp;love og vedtasgter udgSr, er en i bvilken klenodierne bar deresnbsp;egennavne og deres personligbed, det er den verden bvor dennbsp;boffaerdige kriger fremkalder udrSbet: �Se, Ingeld, kendernbsp;du det v�ben? Det var det din fader bar den dag ban faldt.�nbsp;Og bvor Germaneren end kommer ben, rober ban sig ved sinnbsp;uformuenbed til belt at skaere forbindelsen over mellem sig ognbsp;tingen. Den gave ban bavde afbaendet var og blev sjaelens for-post i det fremmede, og ban bavde bSde en ret og en pligt inbsp;den, som gjorde at bans vilje betod noget ogsamp; for senere mod-tagere. For en Olav Heilige var denne folen sig selv i tingennbsp;intet mindre end en personlig oplevelse. En af bans maend.nbsp;Brand 0rve, bavde engang Met en kappe af kongen og ganskenbsp;kort efter atter givet den til en fattig praest, Isleif, der var kommen bjem fra en studierejse i Saxland og bavde ondt om klaeder.nbsp;Olav lod Brand bore lidt for bans raskbed til at skille sig vednbsp;kongsgaver, men da ban sS Isleif sta for sig i glans af laerdomnbsp;og belligbed, forstod ban straks at kappen bavde fundet ennbsp;vaerdig baerer. �Jeg vil give dig den kappe,� sagde Olav, �ti jegnbsp;kan se pS dig, at der er velsignelse ved at vaere med i dinenbsp;banner.� Er bSbet kristent, da er dets begrimdelse bedensk.

Ved siden af den personlige fornaemmelse af det at eje, var klenodiets og jordens betydning for andre end den nominellenbsp;ejermand en kendsgerning, som man ikke kimde kommenbsp;udenom i det daglige liv. SS laenge ikke aetten var belt oplost,nbsp;boldt det bSrdt at udrydde arvingernes ret til bensyntagen ved

enhver afhaendelse af arvestykker, hvad enten den nu vilde haevde sig som et krav pa at blive hart ved salget, eller som ennbsp;fordring p� forkobsret. Den kan traenges tilbage inden for vissenbsp;grsenser, og s� holder den sig hamp;rdnakket som en pamp;stand omnbsp;at mere end en vis del af sin formue mamp; man ikke give bort,nbsp;og at alt hvad der gSr nd over det rimelige mal kan fraendernenbsp;fordre tilbage ved giverens dad.

Af denne kulturens stampen mod de fremmede impulsers brod kommer der en ejendommelig dobbelthed over de han-delskaere Germaners vaesen. Deres lovbestemmelser om handelnbsp;og vandel stSr nsermere ved en Romers kommercielle rutinenbsp;end ved en segte Germaners tingen; i deres tumlen med salg ognbsp;pantsaettelse, forpagtning og lejemal farer de i virkelighedennbsp;et moderne samfunds tale, men de forklaeder deres erfarenhednbsp;i kiiriase termini, der farst oplader sig for en nSr man gar om-veje og kommer til dem gennem en fortid. Uden om de gamlenbsp;former er der intet fremkomme, og derfor star tanke og ud-tryk i en sejg brydekamp, hvor indholdet tajer og straekkernbsp;formen til den er en spraengning naer, og formerne stritter imodnbsp;for at holde transaktionerne inden for det gamle kabs ramme.nbsp;Det kan ende med at institiitionen g�r i stykker, som det gamlenbsp;brudekab og faestem�l i virkeligheden er, derved at de forbin-dende gaver har tabt deres betydning som berigelse og harnbsp;beholdt ceremonie! vaerdi som vaed eller foraering, medens dennbsp;pekuniaere ordning har haevdet sig en saerstilling under ellernbsp;endog uden for dem; en langobardisk pige bliver brud i kraftnbsp;af det gammeldags faestemal, men hendes hovedinteresse gaeldernbsp;det dokument i hvilket manden sikrer hende en fjerdedel afnbsp;sin formue. Resultatet kan etablere sig under et forela-bigt kompromis, som nar handel om ting forudsaetter saelge-rens forpligtelse til at vaerge kaberens ejendomsret bamp;de over-

for sine egne fraender og overfor eventuelle indsigere, sk at han ikke blot een gang for alle garanterer retmsessigheden, mennbsp;erklaerer sig villig til at overtage ansvaret hver gang lejlighednbsp;gives.

Men hist og her, halvt eller mere end halvt kvalt af al denne opblomstrende lovgivning, stamp;r der et og andet afblegetnbsp;skud af det forhistoriske handelsbegreb. Bestemmelser somnbsp;Gr�g^sens: Sin gave bor man ikke tilbagekalde, men ser mannbsp;hen til Ion ved givelsen eller har modtageren lovet vederlag, danbsp;har man krav p4 sk meget som der blev aftalt, eller som �st-g�talagens om at man haevder sig som ejermand ved at sige;nbsp;han gav og jeg lonnede, � de gar tilbage til den tankegang, atnbsp;den egentlige gaenge for tingenes bytten gSrde er gaveskifte �nbsp;ikke gaveveksel i moderne forstand, men en bejlen fra den enenbsp;ting til den anden, og de indeholder i virkeligheden den egentlige germanske handelslovgivning. Venskabsbejleren, der givernbsp;sin gave �til� � d. v. s. for at opnamp; � en gengave, og giveren, dernbsp;forjaetter velsignelsen i det overdragne, har i virkeligheden for-laengst sagt os alt hvad der er at sige om germansk kob og salg,nbsp;og Gaversev er som handelsmand kulturens sidste ord.

Dermed to�r da alle distinktioner bort mellem en uegennyt-tig gavetrang og en egoistisk attrd, mellem venskabstilbud og kobsMen, mellem den aedle selvhengivelse og den uaedle tingennbsp;for Ion. Germaneren vidste ikke andet end at man namp;ede be-siddelsen gennem et venskabstilbud, og hverken tilbojelighedennbsp;eller havesygen blev ringere derved. Man onskede svogerskabetnbsp;eller venskabet, fordi det bragte en virkelig berigelse, bragtenbsp;guld sk vel som hjaelpevillighed, og man bod sit klenodie ellernbsp;sine heste frem samp;dan at man i dem lagde sit onske om at famp;nbsp;modtagerens bistand i denne eller hin vanskelige sag. Namp;r danbsp;Gunnar i Eddakvadet siger; �Een er mig bedre end alle, Bryn-

hild, Budles datter, hun er kvinde ypperst; fur skal jeg lade mit liv end miste den piges skatte,� da gaelder det om ikke atnbsp;forflygtige nogen af de to, hverken pigen eller hendes guld,nbsp;men at give dem hegge alt hvad dem tilkommer.

PS dette punkt torner barbarens og den dannede mands begreber sS uhjaelpeligt sammen som naeppe noget sted. Tacitusnbsp;har set gsesten komme ud ved afskeden med favnen fuld afnbsp;herligheder, og ban har set vaerten st� glad tilbage med et lillenbsp;bjajrg af souvenirer, som ban havde udbedt sig af dem dernbsp;havde glaedet ham ved at tage mod gsestfrihed, og den dannedenbsp;mand taler stramme ord til sin samtid om disse naturborn,nbsp;der ikke skriver velgerninger p^ regning. Men havde ban vaeretnbsp;i stand til at kigge lidt laengere inden for doren, vilde ban velnbsp;vaere bleven rystet ved at iagttage hvor vel de glade givere pas-sede, at der ikke blev noget at skrive pS regning. Samp;dan er detnbsp;g�et mangen Europaeer, namp;r ban skulde fmde sig til rette i denbsp;vildes begreber om tings vaerdi mellem brodre. Kommer ikkenbsp;der en indfodt med sin forasring, tilbyder frit af hjaertet sinnbsp;ven det eneste lam ban har, og gor ban sa ikke lidt efter dennbsp;rorte kolonist opmserksom pamp; at ban glemte at belonne op-maerksomheden med f. ex. den gode bosse der. Da svinger dennbsp;hvide mands hjaerne s� voldsomt mellem beundring og for-bavselse, at forstanden gar i st� af overanstrajngelse. M�skenbsp;bliver ban den dag vunden for livet som tilhaenger af vissenbsp;filosofiske systemer, der laerer at det specifikt menneskelige ikkenbsp;borer ind under de medfodte ideer; skade blot at den euro-paeiske spekulation er for provinsiel til at antage sig den ind-fodte, som st�r og ryster lige samp; energisk pS sit naturhoved overnbsp;denne besynderlige verden, i hvilken folk kan gamp; omkring ognbsp;blive voksne uden at forst� de simpleste ting.

Der er sjsel med i de gamles griskhed, og derfor er deres begaer attrS og gar ind under den sjselens oprorthed som baerernbsp;navnet lidenskab, eller i hvert fald burde bevare sin eneret tilnbsp;dette adelsord. Det kommer over dem, nSr de gar rundt om genstanden for deres attra, ser den an fra alle sider, ikke kan slippenbsp;den med ojnene, � de kan ikke stS imod, de ma have ejerensnbsp;venskab, eller voldtage hvad de ikke kan vinde, � og volds-manden se da vel til bagefter, om ban kan boje erhvervelsennbsp;ind under sin vil je. Fordi begaeret kommer s� dybt nede fra,nbsp;rammer afslaget som en krsenkelse. Den sindige, selvbeher-skede Vatsdolehovding Ingemund Gamle havde pamp; sine seldrenbsp;dage en oplevelse, og det for et vabens skyld. En sommer boedenbsp;hos ham som gaest en Nordmand, Hrafn, og denne Hrafn giknbsp;altid med et fortrseffeligt svserd i handen. Ingemund kunde ikkenbsp;lade vsere med at skotte til svaerdet; han matte lane det og senbsp;pa det, og vred blev han for alvor, da Hrafn sagde rent ud nejnbsp;til hans udbusende kobeforslag. Dage gik, Ingemund blev merenbsp;og mere optagen af Nordmandens fortaellinger om sine oplevel-ser pa viking og langfaerd � han havde selv vseret ung og seven-t5�^rlysten, � Hrafn talte, Ingemund lyttede, under samtalennbsp;tradte husherren tankefuld ind i sit gudehov, Hrafn fulgtenbsp;tankefuld efter. Da vendte Ingemund sig hoj imod ham, ti inbsp;tempel gik man vahenlos og udaeskede ikke p� den mSde gude-vrede; glemte man sig, da sonede man med sit bedste eje, ognbsp;bad den der kendte guderne om at varetage ens sag. Saledesnbsp;kom Ingemund til svaerdet iEttetange.

Begaeret formar endnu mere end at saette lidenskaben i cpror, det skaber de egentlige tragedier i vore forfaedres liv. Danbsp;den gamle enojede kom ind i Volsungs hal og huggede svaerdetnbsp;fast i traestammen som en gave til den der var staerkest, da varnbsp;der ingen anden end Sigmund som kunde rokke det, men der

var en, hans svoger Siggeir, som sa langeligt efter det. Tredob-belt vsegt i guld bod ban for det, men guldet bevaegede ikke Sigmund. Vred drog da Siggeir af garde forend gaestebudetsnbsp;tid var omme, men til gengaeld bod ban bagefter sine magernbsp;hjem til sig, og der fik ban svaerdet efter at have draebt sinnbsp;svigerfader og sat hans sonner forsmaedeligt bundne til ulvefodenbsp;i skoven. Een for een tog den gra svendene, kun Sigmund,nbsp;svaerdets ejer, blev tilbage; gennem sin soster, Signy, fik bannbsp;sit klenodie, reddede sig selv, og haevnede sin fader, � og detnbsp;var det svaerd som Odin selv slog ham af haende i slaget, somnbsp;Regin smedede sammen til hans son, som Fafner blev draebtnbsp;med, Sigurd Fafnersbanes vaben. Sadan kommer det ene klenodie efter det andet med sin tragedie. Ynglingernes halsring,nbsp;Skjoldungernes armring, Andvareskatten � i dem har vi ikkenbsp;blot Germanernes tragedier, men det tragiske i Germanernes liv.

I os, romantikkens laerlinge, lever der en redebon aerefrygt for det tragiske; lad vaere at en Brynhild der af selvfolelsenbsp;drives ud pa dybere vand end det bendes svigerinde pjasker i,nbsp;eller en Gudrun der misunder sin medbejlerske stadsen og hellere vil gore sig til tyv end se bende vaekke beundring, lad vaerenbsp;at de umiddelbart udfordrer naesvise reflektioner, n�r de kommer ind i vor verden, � sa driver vi disse tanker tilbage mednbsp;skamfuld forlegenhed over at vi skal vaere nodt til at kendesnbsp;ved deres ophav. Disse personers dybe �ndedraet gor at vi helstnbsp;vil laegge et dolge over det faktum, at mennesker kan baere signbsp;udvortes set omtrent ligesadan ad hos os af lutter lidenhed.nbsp;Men nar det tragiske i den grad behersker os, da er det ikke inbsp;kraft af sin almenmenneskelighed, tvaertimod, det kuer os tilnbsp;trods for at det er det utilgaengeligste af alt, det partikulaeresnbsp;selvbekendelse. Der skal et langt studium til, inden vi kommer det fremmede sa naer ind pa livet, at vi ser konflikten st5

pamp; samme sted som i vore egne egentlige tragedier, og forstdr det tragiske som kulturens bekendelse af hvor dens styrke ognbsp;dens svaghed modes. N�r vi bevaeges ved vore digteres kampnbsp;for at udtrykke vort uloselige problem, at enkeltsjselen, dennbsp;der for os er verdens faste punkt, forliser pamp; fakta der ikkenbsp;vil underkaste sig vor verdensorden, da oplever vi det sammenbsp;som Germanerne har udtrykt i deres digtninge om guldet, dernbsp;var det kraftigste pagtmiddel og den ubaendigste stridvsekker,nbsp;der var fredens sjael og det eneste der kunde bringe kivagtig-heden til at st� pamp; det heilige sted: fraendekredsens mark.

Madfsellig.

Dengang Kong Magnus, mamp;ske ved en lille overrumpling, vilde hinde Svend Estridsson til underdanighed og lensmands-troskab, nojedes han ikke med at give ham en kappe: hannbsp;fojede en sk�l mjod til. Svend tog ikke kappen pS, og hannbsp;smagte vel heller ikke pfi mjoden; han frygtede den sidste ligenbsp;sa meget som den forste.

Alt hvad klenodiet formaede, det formamp;ede ogsa maden og drikken; den kunde hlive til aere og vanaere, den kunde hindenbsp;og lose, den kunde give held, og den kunde haefte lykken.

Man drak hinanden til, som ordene lod i gamle dage; lige-som man drak hryllup til en kvinde og pamp; den mdde drog hende ind i sin kreds, samp;dan drak man til sin naho, samp; at mannbsp;opnSede ham, erhvervede ham, og fik ham ind i sin fred. Der-for kan man med et samp;dant svar som dette: �Hos ham har jegnbsp;modtaget gaestfrihed,� skyde forpligtelsen til aktion fra sig, ognbsp;inSske kan det argument node en selv over pS den modsattenbsp;side af den hvor man naturligst vilde finde sin plads. Om detnbsp;s� hlot er en eneste mundfuld, kan den i et sksehnesvangertnbsp;ojehlik vaere nok til at give fremtiden en afgorende vending.

Engang sad Kong Magnus ved maden om hord i sit skih. En mand kom hen over daekket og op i loftingen hvor kongennbsp;sad, hrod et stykke af hrodet og �d. Kongen s� pS ham ognbsp;spurgte hvad han hed. �Jeg hedder Torfin.� �Er du Torfin

Jarl?� �Ja, del kaldtes jeg vestpS.� �Sandt er det, jarl, jeg agtede at hvis vi nogen sinde modtes, skulde du ikke kunnenbsp;maelde nogen om vort mode; men nu er det gaet samp;dan at detnbsp;ikke summer sig for mig at lade dig drsebe.� Og det var ikkenbsp;smating der stod dem imellem: Torfm havde drevet en grovnbsp;spas med kongens overherrelyster, faeldet sin frsende Rognvald,nbsp;som var redskabet for kongens politiske planer p� oerne inbsp;vesten, og meget ublidt fejet kongens gode hirdmaend afnbsp;brasdtet.

Maden besidder samme kraft som gaven til at Sbenbare hjserternes tanker og rSd. Op af ollet springer sere og vansere,nbsp;det kan bseve en mands selvfolelse, og det kan slippe alle for-nsermelsens uander los i bam. Rongen bsedrer sin gsest ved atnbsp;drikke bam til i sit gode bryg og lade bornet baere hen til hansnbsp;plads, og gsesterne serer hinanden ved at drikke sammen afnbsp;bsegeret; hele middelalderen igennem og helt op imod vor tidnbsp;er man bleven ved at tale om �seredrik�. Den der ikke vilnbsp;krsenke brudefolket, ma nodvendigvis tomme deres �serebseger�,nbsp;som det kaldes. N�r jsevnbyrdige sidder sammen ved bordet,nbsp;v�ger de skinsygt over at deres tilnsermelser bliver fuldt udnbsp;vaerdsatte, og foler det som den blodigste krsenkelse om dennbsp;tildrukne ikke �gor ret�, � nsegter at modtage skalen, ellernbsp;viser sin folelses lunkenhed ved kun at drikke halvt ud; og mednbsp;den yderste nojeregnen vogter stormanden p� det der rsekkesnbsp;frem imod ham og p� den der byder sig frem som drikkefselle.nbsp;Rong Harald ansa det for en vansere at sidde og blive drukketnbsp;til af Rong Magnus�s halvbroder, Torir, og gav sin folelse luftnbsp;i et spottevers med en lille hentydning til hans byrd.

Almuens frygt for at blive forfordelt i samdrik er af en voldsomhed der beviser at instinktet har rod nede i selve men-neskevserdigheden. N�r bonderkarle der er i, omend ikke af,

oplysningens �rhundrede, farer op og griber til knivene, fordi de ikke kan f� hinandens torst til at folges ad, er de naeppe inbsp;stand til at gore nogen rede for deres harme � uden m�skenbsp;ved et gammelt ordsprog, hvis begrundelse sk atter ligger seklernbsp;forud for deres egen tid: den som swiker i dryckjum, swikernbsp;ock i andrum styckjum.

Den endegyldige afslutning pS ethvert mellemvaerende er faellesskab om maden og drikken. Forliget gjaldt ikke forendnbsp;det var bekraeftet ved madfaellig. Anno 577 spiste og draknbsp;Gunthram og Childebert sammen, og skiltes i fredelig stemningnbsp;efter at have haedret hinanden med gilde gaver. Otte dagenbsp;festede Adam af Bremens bedenske samtidige i Norden n5r denbsp;aftalte forbund, og islandske sagaer ved noksom at berette omnbsp;hvorledes fordums koligbed er bleven snoet om til sin modsaet-ning, derved at de to parter skiftede gaver, aftalte venskab ognbsp;indbod hinanden til gilde.

Kobet om hustruen blev lagt med liste og forsigtighed. Der hvor �kobet� er delt ud i fiere mindre aftaler: bejlen, faest-ning, bryllup og hjemforelse, mk ogs� hvert enkelt led bekraef-tes ved et �ol�. N�r bonder i Norge, efter at par tiet forelobignbsp;er bestemt, forst samles til omtaleol hos brudens forasldre, hvornbsp;nsermere aftale traeffes og fsestningen fuldbyrdes, dernsest til etnbsp;tilsvarende gilde hos brudgommens slaegt, og forst derefter tilnbsp;bryllup, samp; gor de efter al rimelighed ikke mere end oldskiknbsp;kraevede.

Efter brudekobet kommer gavekobet og krajver sin bekraef-telse ved bordet. Det hedder da at transaktionen er foregdet per cibum et potum, ved mad og drik, i modtagerens hjem, ognbsp;dette per har ganske samme kraft som det �ved� der betegnernbsp;at handel og bod er sket i og gennem �vadiet,� som den pligtige

part udhsender. M�ske er madens hojtidelighed hos vore syd-lige fraender tramp;dt noget i baggrunden, � hvad der kan hsenge sammen med den svaermeriske kultus af ihaendssymboler somnbsp;bredte sig i tysk ret; men her oppe i Norden bar det holdt signbsp;endnu sejgere end tilliden til pantet. Uden kobesk�l til atnbsp;mildne afskeden med grisen og til at befseste glseden over denbsp;blanke dalere, er det ikke vel muligt for almuen at vsere kobernbsp;eller saelger, og bar man en svag mave eller et svagt hoved atnbsp;tage vare p�, m� man undskylde sig ved at bedyre sin oprig-tighed: �Vor handel skal stamp; lige fast for det.�

En opregning af alle de retshandeler som krsevede �lid-k0b� til afslutning, vilde udgore en liste over alle de �k0b� der kunde linde sted mellem germanske maend, og kravet bundernbsp;dybere end i en tamp;get trang til at gore hvad ret er. Lovene sernbsp;atter og atter hen til det selskabelige punktum som retskrite-rium. Islandsk lov kraever til ret aegteskab, at et selskab p^nbsp;mindst seks personer bar spist, drukket og �d0mt� de to aetternbsp;sammen. Medens Islasndingene, fremskredne jurister som denbsp;var, bar felt det som et behov at faestne tilvaerelsens realiteternbsp;i matematiske formler, som livets indviklede problemer kannbsp;regnes med, nejes Svenskerne med at fere skik og brug til bogsnbsp;som; man skal byde sine fraender til bryllup inden for tredienbsp;knae, � altsd sd langt som det normale fraendskab g�r. Mannbsp;kunde ogsamp;, som den norske Bjarkoret, gore selve ollet tilnbsp;voldgiftsmand, og sige at son var fodt i lovligt aegteskab nar bansnbsp;moder var skobt med mund,� n�r der til brylluppet var ind-kobt en ask ol, og det var blevet drukket i naervaerelse af tonbsp;brudemaend og to brudekoner, en gridmand og en gridkvinde.

Der st�r endnu aerefrygt ud fra dette gamle pagtmiddel, som i den grad kunde tvinge mennesker ind til hinanden, at

deres mindste handling under dels indflydelse blev et faktum for lov og ret. Nar madfselliget i tidens lob samp;ledes kundenbsp;blive et pagtens tegn, var det fordi det en gang havde vaeretnbsp;grundlagt i en oplevelse. Handlingens lovformelighed var af-stedkommet ved at begge parter folte forandringen i sig, ognbsp;dermed erfarede retmaessigheden af den ny tilstand; man for-langte at de store sk^ler, dem vigtige afgorelser kom an p�,nbsp;skulde tommes til bunds, at viljen til ikke at rygge kobet mamp;ttenbsp;stS uhjaelpeligt fast. Og man vidste, at en ubetaenksom mund-fuld kunde berove manden herredommet over sig selv, eller inbsp;hvert fald lade en sideindflydelse spille ind i viljen og lammenbsp;kraften til fremfaerd. Med en egen styrke kommer afslaget:nbsp;sAndet er mit aerinde end at spise mad,� nar man banker hus-herren ud i doren for at kraeve opgor. �Kunde jeg bare famp; dennbsp;stivsindede klaerk til at spise med mig, samp; skulde jeg nok tumlenbsp;ham,� det var samp; omtrentlig den snedige Merovinger Chilperichsnbsp;tanke, da ban ved et mode med Gregor sogte at lokke ham tilnbsp;at indtage en lille forfriskning; men Gregor var p� dette punktnbsp;lige sk meget af en Germaner som kongen, ban vidste at hyttenbsp;sig: �Lad os forst fk rettet det krogede, samp; kan vi bagefternbsp;drikke vort mellemvaerende fast�, eller som sagen ogsamp; kannbsp;udtrykkes med Gregors ikke ualmindelige, tobenede logik: Vornbsp;spise skal vaere at gore Guds vilje, og ikke lade os lokke afnbsp;kodets lyster, samp; at vi glemmer bans bud; derfor, for jeg aeder,nbsp;maa du love ikke at overtraede vor kirkes forskrifter.

Man gav sig selv belt hen til sin modpart i det ojeblik man haendede ham baegeret og drak med ham; pamp; disse tonbsp;haender der raktes frem mod hinanden om dette kar, balan-cerede der en fremtid som ved den mindste usikkerbed kundenbsp;vippe over til ulykke for to mennesker. Efter Langobarder-kongen Autharis dod, bad folket bans dronning, Theodolind,

beholde vserdigheden og selv udvselge sig en mand med en kraftig hand til at styre riget. Hun valgte med forstandigenbsp;masnds rad Turins hertug, Agilulf, og indbod ham hastigt til etnbsp;mode med sig. De traf hinanden i Laumellum, og efter at denbsp;havde talt lidt sammen, lod hun bringe vin, drak forst deraf ognbsp;rakte Agilulf det ovrige. Da han havde modtaget bsegeret ognbsp;derpa vilde kysse bendes hand, sagde hun smilende og rod-mende, at hSndkys var ikke for den der skulde kysse pa mun-den. Hun bad ham sta op og talte til ham om bryllup ognbsp;herskab.

Samp;ledes fortaeller Paulus Diaconus. Og nu skulde vi vsere damp;rlige laesere, om vi ikke forstod at der i denne lille scene liggernbsp;en spsending, stor nok til at fode en dyb sjselstragedie. Theodo-lind har i drikken budt sin egen sere frem og givet den i hansnbsp;hand, at gore med hvad han vilde; hun har bundet sig, somnbsp;Brynhild handt sig til Sigurd ved sit lofte om at eje den dernbsp;red Vaverluen; en nolen fra Agilulfs side med at tage imodnbsp;loftet og gore det virkeligt, matte styrte hende ud i �ulykke�nbsp;og drive hende til haevn.

Hvad enten nu fremtiden bestamp;r i bryllup og herskab eller i nyerhvervelse af ejendele, gives og modtages i samdrikkennbsp;bSde glaeden over den ny tilstand og sevnen til at nyde den.nbsp;Det var nj�tsminni de handlende parter drak: et bseger dernbsp;gjorde koberen til nj�tr, nyder af tingens lykke, og den modernenbsp;lidkobsformel indeholder endnu et kort begreb af alle de virk-ninger som kobeskamp;len afstedkommer pamp; kober og sselger s�inbsp;vel som pS salgsgenstanden, � uden at jeg dermed vil sige atnbsp;ritualet er nedarvet fra urtiden. Saelgeren bevidner sin tilfreds-hed med prisen, tilsiger at varen er hel og fuld og vil blive af-leveret til evigt, uryggeligt eje, uden fals, med lykken i, og dennbsp;anden forvisser sig om at handelen er helt afsluttet og mod-

tageren tilfreds, samt tilsikrer p� sin side modtageren den fulde nyttebrug af pengene. Og dette lyder pamp; dansk: �Nu drikkernbsp;jeg dig den sorthjaelmede til, frisk og sund er den i alle mamp;der,nbsp;fri for usynlige fejl. 200 kroner skal jeg have for den; kaelve-tiden skal nok passe, som jeg har sagt; ligesom den er skalnbsp;du have den.� �Sa drikker jeg dig 30 daler til som er hetalte;nbsp;jeg vil onske dig til lykke med pengene; sa meget skal du have,nbsp;det har du faet.� �Vi onsker lykke til handelen p� hegge sider,�nbsp;siger sa lidkohsvidnerne.

Vi kan samle det germanske koh i eet hillede, i den norske form for frigivelse af trselle. Traellen fik sin frihed til givendenbsp;� derfor hed han selv frjalsgjafi, � og for frihedsgaven hetaltenbsp;han sin losningssum; men forend han havde afholdt sit fraelseol,nbsp;havde drukket og spist med frigiveren, gjaldt han ikke socialtnbsp;for lost af sit afhsengighedsforhold.

Moderne skarpsindighed har haft uendelig svsert ved at forst� denne overflod af former, og har oprevet sin hjserne mednbsp;det sporgsmal, hvad handsken gjorde, siden hesiddelsen afhangnbsp;af skodningen, og hvad nytte skodningen var til, da jo vadietnbsp;gererede sig som despot, og man har tumlet med de forskelligenbsp;�symholer� som et slags puslespil, der skulde gamp; op i en kunst-fserdig tilrettelseggelse. Samme crux g�r igen pk nsesten allenbsp;punkter af de gamles liv: navnegivning og navnefseste, trolovelsenbsp;og hryllup, hrudegave og hrudeol er alle ahsolutte magter, og dognbsp;kommer de sare vel overens sa snart de fkr lov til at virke udennbsp;for vore Iserde hoveder. Man kommer aldrig til nogen losning vednbsp;at hegraense de enkelte akters virkning i forhold til hinanden, gan-ske simpelt fordi deres sevne til at arhejde sammen heror pk atnbsp;de alle er fuldkomne i sig selv og derfor indeholder deres genpart. Tilliden til den enkelte handling ma da som modvaegtnbsp;have den alvor, at et hrud pa den rette rsekkefolge hetod

kraenkelse fra den side der var skyld i forstyrrelsen, og ulykke for den katastrofen gik ud over, sS vist som det ikke var nogetnbsp;muligt der forpurredes, men et sket der blev sondret.

De to stridige saeller kan skylle fejden ud med en fselles slurk, fordi der er noget staerkt i hornet, som Iseger al ufred ognbsp;slukker al haevntrang, og mere end det: som fremelsker en nynbsp;folelse. De drikker sindet ned i sig. Derfor ma loven frakendenbsp;en mand ret til at soge oprejsning fra sin modstander, nSr hannbsp;frivillig har delt hus og mad med ham. Drikken er en lykke-drik, og da nodvendigvis af den ssermserkede beskaffenhed somnbsp;alt var i denne verden, horende til et hus, delagtig i dets ejen-dommelighed, et kraftudtraek af de derhoende menneskers ha-mingja. Hvis bruden ved sin forste gang hen imod doren tilnbsp;sit ny hjem, eller sit forste trin over dortserskelen fik hudtnbsp;en mundsmag af den mad og den drik som husedes der .�nbsp;samp;dan som skikken i senere tider bod, � da var det for at hunnbsp;skulde indvies og optages i den Snd som rMede i det hjem, ognbsp;hlive sindet i hjemmets sind. I Sverige, og muligvis ligesS andrenbsp;steder, var man ikke tilfreds med at brud og brudgom tomtenbsp;bryllupssk�len sammen med deres frsender i brudehuset; efternbsp;at bruden var udhsendet til sin busbond, drog hele skaren sluttetnbsp;af sted til mandens hjem og holdt der �bryllup�. Det forstenbsp;sted drak man overenskomsten fast i alle vedkommende, detnbsp;andet drak man brudeparret ind i dets ny existens.

Det ligger i selve drikkens natur, at den bragte glemsel for noget og sd meget des bedre hukommelse for andet; i sitnbsp;staerkeste bryg assimilerede den drikkeren med sig selv, ognbsp;viskede hans fortid ud sa at han blev en ny mand; den bragtenbsp;den forglemmelse der m�ske lader fakta st�, men tager farverne.

lyset, skyggen, virkeligheden af. Samp;ledes hsendte det Sigurd, da dronningen i G jukes hal rak te ham hornet: s� snart han havdenbsp;smagt brygget, glemte han Brynhild og alle sine lofter til hende,nbsp;han taenkte kun pamp; hvor gaev en kvinde Gudrun var, og hvornbsp;gaeve hendes brodre var. Ved at sammenholde denne stumpnbsp;realisme med den �poetiske� trylledrik som mamp;tte brygges fornbsp;at vsenne Gudrun af med tanken pd fortiden, Iserer man om-sonst b5de et stykke kildekritik og et stykke kulturhistorie;nbsp;opskriften lyder p�: kraftig jord, iskoldt havvand, galteblod,nbsp;mange slags lov, brsendte agern, arnedugg, blotede tarme, kogtnbsp;svinelever, og endda som krydderi diverse mystiske og mytiskenbsp;ingredienser; sset dertil nogle runer, og vi har den hele literaerenbsp;apotekerkunst samlet pamp; een recept. Den der fortalte om Sigurdnbsp;vidste ikke bedre, end at havde man sagt 0I, s� var der ikkenbsp;mere at sige, og samme enfoldighed rober sig hos hans ands-fraender: de kalder hornets indhold for mindedrik n�r det skalnbsp;vsekke sjaelen, og glemselsdrik n�r det skal lukke af for fortiden; ollet er i begge fald det samme, og hovedbestanddelen afnbsp;det udgores af den uforfalskede hjemdrik, husets staerke bryg.nbsp;N5r Freyja forlanger en mindedrik til sin yndling for at hansnbsp;hukommelse uskadt skal kunne bevare al den viden om hansnbsp;aet og dens fortid som volven har Sbenbaret, kan det vaere atnbsp;digteren taenker pamp; en medicinagtig elixir; men drikkens aevnenbsp;til at gA ind og linde hukommelsen er ham endnu s5 selvfolge-lig, at det simple �mindedrik� siger hans tanke helt ud, hannbsp;rober ikke et gry af den ramp;dvildhed der straks vilde havenbsp;stemplet ham som romantiker. Og sagnet om Hedins forvildelse,nbsp;da han draeber sin fostbroder Hognes dronning og bortforernbsp;hans datter, behover ikke andet end den simple, indlysendenbsp;forklaring, at han engang i skoven havde modt en kvinde, dernbsp;gav ham at drikke af gt;et horn oD, og da han havde drukket.

huskede ban inlet af del forbigangne, ikke at ban bavde taget imod Hognes gaestfribed, ikke at ban bavde indgaet fostbroder-skab med bam, kun eet forstod ban, at olbaererskens rM var denbsp;eneste vaerd at have og f0lge i verden.

I den middelalderlige beskrivelse af Hr. Besmers sjaelsfor-virring stamp;r endnu den virkeligbed ved magt, at drikken i kraft af sin oprindelse indeboldt en bestemt aere og skaebne, vissenbsp;minder og visse formal, som af sig selv drev alt andet ud.nbsp;Folkevisens symmetriske stil er ber som stobt over temaet: fornbsp;ban bavde smagt Elverbjems fode, ved ban at

og ban foler usaelbeden i sin fasrd. Men s� snart ban bar drukket, vender alle de smS ord sig omkring:

To smS elverkorn lagte ned i vinen til forstserkelse af hornets virkninger � andet ussedvanligt er der ikke, og disse smamp;kornnbsp;er, n�r alt kommer til alt, intet andet og intet mere end ennbsp;betoning af at drikken indeholder Elverhjems naturfrem-bringelse.

Det 0I Sigurd og Hedin skyllede ned var i ret forstand trolddomsdrik, ti den var ond og forte ondt med sig. Beggenbsp;kommer til besindelse, og hukommelsen �finder frem til� deresnbsp;tidligere vsesen, men de kan ikke blive deres forrige selv igen.nbsp;De har ingen vilje til at bryde, og gar ubettenkt videre ad dennbsp;vej drikken har sat dem ind p�, anerkendende konsekvensennbsp;af deres ny natur, sfidan som man anerkender det der har etnbsp;helt livs begrundelse. Sigurds svogerskab er ikke losere efternbsp;den dag, og Hedins anger er ikke fortrydelse i moderne forstand, � den kan fa ham til at byde bod, men ikke til at opgivenbsp;selvhsevdelsen overfor den fostbroder der slar boden fra sig.nbsp;Eller som vi ogs� med et sideblik til Ynglinger og Tyrfingeinbsp;kan udtrykke hans sindstilstand: den eneste udvej han harnbsp;til at redde sig fra nidingskab er at fore sin nuvserende karakternbsp;igennem og gore den til sin aere.

Det overordentlige i de tragiske sagn om trolddomshornet er nyttigt til at vaekke opmaerksomhed for drikkens absoluttenbsp;magt over sjaelen; men i virkeligheden er Grimhilds drik svagerenbsp;end det hjemmebryggede ol, der ubemaerket skabte sindene dagnbsp;for dag pa bondegard og kongsgSrd. I det blev freden skabtnbsp;og fraendskabet til.

Dode en mand ensom i fremmed land eller p� skib, faldt det naturligt at tilkende hans madfaelle arven, ikke fordi mannbsp;i et s�dant madfaellig sk en refleks af familien, men fordi mad-faelliget, samlingen om bordet, var hjaertet i aetten, og overhove-det i enhver kreds hvis sluttethed var af samme art som

frasnderingens. Uden en stedse gentagen fornyelse af freden i sindet ved den mad, og isser den drik, som er gennemtrsengtnbsp;af husets egen lykke, vilde bamp;ndet losnes og den enkelte fortor-res; og namp;r det hedder, at ingen kunde erklseres for umyndignbsp;sS laenge han var olfor og hestfor, s� laenge han kunde tommenbsp;baegeret og faerdes blandt mennesker uden fremmed hjaelp, varnbsp;der en jaevnbyrdighed mellem de to led, som nu ikke laengernbsp;er indlysende. At �bebo mjodssedet� er et udtryk for at tilhorenbsp;de levendes tal, som ikke skylder licentia po�tica noget.

Maden og drikken kan, ja m^ blive det kendetegn der skil-ler liv fra dod. Namp;r den udstodte er bragt til ssede i et fremmed bus og bliver et nyt menneske, med nyt liv og ny tanker, er forvandlingen ikke sket nogen billedlig mSde: han harnbsp;legemligt annammet en lykke og taget den ind. Og namp;r barnetnbsp;havde smagt mad, var det sikret mod forkastelse, ganske simpeltnbsp;fordi det havde famp;et virkelighed i sig, og dermed en ukraenkelignbsp;vaerdi. Det havde smagt �fred� og var derfor forsikret i seren,nbsp;s� at ikke engang dets forseldre laenger havde nogen magt overnbsp;det. Fra Frisland fortselles os om en hojaettet kvinde, der lodnbsp;sin sons barn udbaere, af vrede over at der kun fodtes hamnbsp;dotre. Da hun fik at vide at en anden kvinde havde taget detnbsp;lille pus til sig, sendte hun maend af sted med de straengestenbsp;ordrer: det skulde ud af verden; men karlene kom for sent:nbsp;barnet IS og slikkede sig velbehageligt om munden efter mSl-tidet, og de mStte gS hjem til den strsenge madmoder mednbsp;uforrettet sag.

PS den anden side bliver udelukkelsen fra madfaelliget til dodsdommen over den fredlose. NSr staten erklserer en nidingnbsp;for �cell, som det hedder pS Island, en for hvem alle skal lukkenbsp;hSnd og skab, vil det sige, at han udestaenges fra at fremture i

Namp;r vi er kommet sa vidt, ser vi os uvilk�rlig om efter et ceremoniel. Selv om kilderne, som naesten overall hvor detnbsp;drejer sig om dagligdags, selvfolgelige ting, sS temmelig lader osnbsp;i stikken, kan vi vide, at ligesom lykken og seren udovede sinenbsp;livsfunktioner igennem klenodiet, s�dan m� m�ltidet og sam-vaeret efter maden, da drikken gik omkring, have haft sinenbsp;former, gennem hvilke fredens dybe �ndedrag blev synligt.nbsp;Der �bnes os et antydningsrigt indblik i livet p� almueg�rdennbsp;gennem den lille bestemmelse i Frostatingsloven, at gt;de karnbsp;hvori kvinderne drikker binanden til over gulvet, g�r tilnbsp;d0trene�. P� kongsg�rden, hvor manden knyttedes ind i hov-dingens lykke og gennemsyredes af hans vilje *ved gave ognbsp;0l�, som Beowulf siger, der gik dronningen sin gang ned gennem hallen i drikketimen med hornet i h�nden og bad bsenkennbsp;rundt, efter at hun farst havde rakt sin asgteherre drikken. S�dan gik dronningen �benbart b�de helg og S0gn, bvad entennbsp;bendes hu saerlig tilskyndede hende eller ikke. Maendene p�-ber�bte sig opvartningen som en rettighed. �S� godt synesnbsp;vi, Kong Garibald, om din datter, at vi gaerne vilde have en for-smag p� den lykke der venter os; ksere, lad hende raekke os etnbsp;bseger nu, s�dan som hun senere vil komme til at baere det tilnbsp;os,� kom det s� uskyldigt-umiddelbart fra den lille klynge ud-sendinge fra Kong Authari, der efter veloverst�ede bejler-anstraengelser hvilede sig p� Kong Garibalds basnke. Den somnbsp;rasten tilharte, var i virkeligheden brudgommen, Authari, selv,nbsp;der af nysgserrighed havde forklaedt sig som en af sine maend, ognbsp;som nu af den haevdvundne saed havde skabt en list til at naermenbsp;sig sin fsestema. � Og s� sandt hirdens former var et forstaerket

genbillede af hjemmets saedvaner, kan vi formode at en samp;dan Sndelig tjenen horte med til den germanske kvindes husmoder-lighed, var hendes dybeste virke som fredvseverske. Sagafor-taelleren kan ikke finde noget mere utvetydigt udtryk for Bryn-hilds mandhaftighed, end dette at bun ikke vil give nogennbsp;inand plads i sit saede eller raekke nogen 0I at drikke; hendesnbsp;hu st�r til krig og ikke til aegteskab.

Mere i det enkelte g�r illustrationerne af fortidens f e s t-1 i g e madfaellig, isaer det der betod en omvaeltning i deltagernes liv. Gildet begynder uden for huset, hvor. festdrikken venternbsp;gaesterne ved deres komme. Senere tiders bryllupsskildringernbsp;fra Norge forer ritualet frein for os i imposante dimensioner.nbsp;Mandfolkene sarnies pamp; brudgommens gSrd for der at aede ognbsp;drikke sig godt sammen. Samp; drager de under hujen og skrigennbsp;i vild karriere af sted til brudehuset, og afsender fra nogennbsp;afstand to parlamentaerer for at bede om natteherberge. Somnbsp;svar pamp; anmodningen overleveres dem nogle skMe 0I, dernbsp;bringes til det ventende selskab, og forst efter at denne olhilsennbsp;bar indlemmet skaren i det store, ventende fasllig, rider dennbsp;frem og stiger af. Dette livsbillede fra det attende �rhundredenbsp;beviser sin aervaerdighed ved traek for traek at samstemme mednbsp;de spredte antydninger som er sluppet ind i svenske landskabs-love. Efter dem skulde ogs� to af brudgomslaget ved ankomstennbsp;til brudegamp;rden bede husherren om fred for sig og faellerne; ognbsp;efter tilsagt fred fra side til side og aflaeggelse af v�ben begyndernbsp;den forste samdrik, som indleder talsmandens hojtidelige ud-kraevning af bruden.

Hvad enten indvielsesdrikken blev budt i det fri eller under tag, kunde gaesten ikke komme uden om den. Guden blev vednbsp;sit bes0g i Jotunheim bos moderens aet modt pS salsgulvet afnbsp;sin guldprydede fraenke med olhornet i hamp;nden. Og mennesket

som har vaeret gaest i Olav Kyrres hal, mindes sin velkomst under samme billede; �Kampfyrsten med venlig hu hilste mig vel-kommen, dengang han som gor krigere til ravnefode, han somnbsp;hugger ringene op til gaver, da han selv gik mig i mode mednbsp;gyldent horn for at drikke med mig.� En byzantinsk forfatter,nbsp;Priskos, fra det sjette arhundrede har i sine erindringer fra ennbsp;gesandtskabsrejse til Attilas hof beskrevet de provelser som etnbsp;dannet menneske matte gennemgi for faedrelandets skyld. Dissenbsp;barbarer havde naturligvis de lojerligste skikke, og ulykken varnbsp;at man mStte gS ind p� deres saerbeder, om man skulde gore signbsp;hSb om at opnS noget som helst. Der blev han en dag indbudtnbsp;til et privat gaestebud hos �dronningen�, og straks overvaeldedesnbsp;han med et omstsendeligt skytisk ceremoniel; hver enkelt af denbsp;tilstedevserende rejste sig ved Graekernes indtraeden og bod demnbsp;et fyldt baeger, som de m4tte drikke ud, og efter den bedrift blevnbsp;de belonnede med favntag og kys af deres kaere vaerter. Efternbsp;alt at domme har Attilas hof vaeret mere end halvt germaniseret,nbsp;og Priskos har i denne �skytiske� gaestebudsskik provet hvadnbsp;det vilde sige at leve pS gotisk.

Der er intet spring mellem disse gamle optrin fra syd og nord, og samp; den svenske og norske bondes simpelt grandiosenbsp;former, n�r vaerten traeder ud pamp; trappen mod sine gaester mednbsp;�velkommen� i hSnden, mSske frembSret i sit saeregnede kar.nbsp;Og atter smyger Ditmarskerskikken sig ind i helet, naesten somnbsp;en udforlig kommentar til de gamle antydninger. Det hedder signbsp;her, at nSr gassten har delt det forste mSltid med sit vaertsfolk,nbsp;kommer husets moder til ham og hilser ham i hojtidelige, haevd-vundne formler med frisk ol i frisk, ny skM; efter hende folgernbsp;pS samme m�de sonner og dotre, og endelig viser tyendet hamnbsp;deres gaestfri sindelag.

ikke i sig selv er af samlaget og derfor forst skal indforlives; men i de mere almindelige traek er formerne ved gaestebudet blotnbsp;en forstaerkning og tillaempning af det altid fornodne. Gaeste-budsskikkene Iserer os i bvilken grad madfaelligets former domi-nerer i alt samvaer mellem mennesker.

I gravitetisk tempo bevaeger vore forfaedres liv sig fremad � langsommeligt, fortaerende langsommeligt, synes vi miske.nbsp;De mennesker forekommer os at sidde fast og spraelle i et vaevnbsp;af former. Tovende, nolende, vejende, vurderende bevaeger mennesker sig, fordi hvert skridt betaenkeliggores ved hensynet tilnbsp;den virkning som den mindste handling mStte have langt ud i alnbsp;fremtid. Der er ingen mulighed for at bryde igennem omstaende-ligheden; uden disse formaliteter og ceremonier er der over-hovedet intet samkvaem mellem mennesker; atter og atter m�nbsp;man gennem dem for at nS ind til hinandens tanker. Selv detnbsp;tlygtigste mode forudsaetter p� en vis mamp;de pagt og tor bund, ognbsp;mS iklaedes fraendeforholdet, � ikke for intet kraevede skikkennbsp;en samp; stor tilbageholdenhed hos vaert og gaest, at de bevaertede ognbsp;lod sig bevaerte i dagevis, inden de kunde hale aerindet frem.nbsp;Utvivlsomt mamp; en s�dan kultur komme til at stille markeredenbsp;typer p� sindighed. N�r del forste bekendtskab kunde have s�nbsp;vidtraekkende konsekvenser som disse, at vaerten m�tte tage sinnbsp;gassts sag op, fore den som sin egen, pa trods af tilbojeligbeder,nbsp;fore den ogs� da, n�r den ny interesse vilde g� hans gamlenbsp;pligter s� naer at der udkraevedes vid og lykke til at udbalancerenbsp;en katastrofe, � da m� der opelskes b�de betaenksomhed ognbsp;diplomatisk behaendighed i folket.

S� forbavses vi m�ske ved at se, al forsigtigheden har en modpart med lige s� markerede traek.

133

Ikke nok med at vaerten er i sin gaests magt, � nSr alt kommer til alt er hver mand afhaengig af den forste den bedstenbsp;vejfarende. Gsesten er den staerkeste, han kan traenge ind mednbsp;void og rive venskabet til sig; han kan tilsnige sig en slurk afnbsp;husets lykke, � og da tager hamingjaen selv hans sag op ognbsp;tvinger den gennem pulsslaget ind i sine kodelige reprsesen-tanter, s� at de gar derhen hvor de ikke vil. Namp;r han er kommen inden for doren, behover han ikke at trykke sig sammen,nbsp;og undskyldende gemme sin tilvaerelse hen i den skumleste krog,nbsp;end sige smyge sig om i Mn te klaeder; frejdigt holder han sin sagnbsp;op i lyset, og sporger sine vaerter n�r de egentlig agter at tage signbsp;sammen og skafFe ham ret. Og stserkere kan gsestens myndighednbsp;ikke udtrykke sig end i de ord, at det er en stor skam at gorenbsp;den mand m�n der g�r i ens void, nar disse ord udtales overnbsp;en, der � som Torsten overfor Gotlandsjarlen Ingemund � panbsp;det alvorligste har kraenket den lykke han nu nyder godt af.

Om den unge Langobarderfyrste Albuin gSr det underlige sagn, at han for at vinde den udmserkelse af fremmede der be-hovedes til fuld mandsvaerdighed i hjemmet, resolut med etnbsp;udvalgt folge begav sig til Gepiderkongen Turisind, hvem han inbsp;et nyligt slag havde gjort en son fattigere. Som gaest af dennbsp;hojeste byrd blev han budt til saede i den plads der stod tornnbsp;ved siden af kongen, og maltidet skred frem efter tilborlighed.nbsp;Turisind tav Itenge, og alle andre tav med hvad de taenkte; mennbsp;da kongen brod ud: �Med glade ojne ser jeg pS det saede, mennbsp;svaert er det at se den mand sidde deri,� kom salen i opror.nbsp;Gepiderne hanede deres gsester og kaldte dem hopper med hvidenbsp;sokker, efter deres laeggehind, Langobarderne spurgte om denbsp;havde vaeret p� Asfeld og set hopperne sM ud med hovene, ognbsp;Gepiderne huskede med eet mere end de kunde styre. Mennbsp;kongen styrtede sig frem pS gulvet imellem dem, formanende

og trilende enhver der fristede Gud ved at hugge en gaest ned inde i huset. Sindene faldt til ro, og gildet fortsattes �mednbsp;glaede�. Turisind loste sin sons v^ben ned fra det sted hvor denbsp;hang, og iklaedte Albuin med dem.

Varsomheden var stor, men gaestfriheden var storre. Den vejfarende var altid sikker pa at finde modtagelse. Tacitus givernbsp;lieseren det indtryk, at bordet dsekkes sa snart blot en fremmedsnbsp;skygge falder gennem doren, og ban har ret med sit absolutte:nbsp;ingen sporger om indbydelse, � selv om sandheden ved at gen-gives i en Romers ord, der fordeler lys og skygge galt, kommernbsp;til at st� med forvraengede traek, og forvraengningen tilmed stigernbsp;til karikatur, nSr Romeren har trang til at spille pa effekten.nbsp;I og for sig er ordene ikke stserkere end de skal vsere: det ernbsp;synd � nefas � at staenge doren for en gaest. �Det er nidings-vaerk at naegte hus,� siger den norske almue. Og med gaest-frihedens fremdrift kaster man sig ud i den fremriedes vanske-ligheder; hovedkulds vilde vi kalde disse Islaendinge, der naestennbsp;traekker den forfulgte ind, nar ban kommer en aftenstund og slarnbsp;pS doren som en der har bast med at komme under tag; som,nbsp;uanset deres egne meninger om manden, saetter liv og velfaerdnbsp;pa spil for at daekke ham, hemmeligt og amp;benlyst; der sendernbsp;ham som anbefalet ven pS halsen af deres fraender og kyndinge.nbsp;Men allerede Caesar kendte deres gode jaevninge, og ban, der for-stod at gore sig til barbar blandt barbarer � at ban dog kundenbsp;vaere sig selv til nogen nytte, � har formuleret gaestfriheden i ordnbsp;der siger alt: �Disse folk anser det for nidingsvaerk at kraenkenbsp;en gaest. Hvem ban samp; er og hvilke grunde der end driver hamnbsp;til at soge andres gaestfrihed, skaermer de ham mod uret. Han

135

Forst ved at leve modssetningerne igennem ud til der es yderste konsekvens, bliver vi delagtige i den harmoni hvorinbsp;kuituren hviler. Alt det man er ma man vaere helt, inden fornbsp;en lykke eller uden for, � et tangerende mellemstandpunktnbsp;gives ikke. NSr man st�r overfor sin naeste, da sker eet af to:nbsp;enten kaster man ord pa ham over et svaelg der er befaestet inbsp;tomhed og bundfoshed, og ordene bliver nodyendigvis til v�ben,nbsp;eller man �blander sind�: ordene nar frem til den anden mednbsp;hele den byrde af selvforstaen og underforst�en som de ikkenbsp;kan ba;re ud over sjaelens grsenser. Ga�sten som har smagtnbsp;husets fedme, er virkelig inden for sjselen, ti en besogende dernbsp;ikke lader sig helt og holdent opsluge af husets lykke kan ikkenbsp;taenkes, eftersom intet hjem kan t�le et s�dant dodt punkt inbsp;sin levende organisme.

Den selvfolgelighed hvormed man i senere tider holder sig til husherren ved alt hvad der begSs ud fra hans hus, er kun etnbsp;svagt udtryk for vsertens personlige fornsemmelse af gsestensnbsp;handlinger som udsprungne af hans egen vilje. Og Caesars klogenbsp;udtryk, at gaesterne er heilige, skal presses ud over ethvertnbsp;�ligesom� eller �som om�, til vi ser den fremmedes ulykkenbsp;traekke hele huset med sig i faldet.

Prokop kan fortaelle om en Gepiderkonge, Torisvind, der stod overfor den fristelse at udlevere et fremmed kongsaemne,nbsp;hvem skaebnen havde drevet til at soge tilflugt i stammen. Somnbsp;den vidtberejste mand, der havde laert mange fremmede folksnbsp;skikke at kende, kunde han indse at de gammeldags moral-principper ikke slog til i politiske komplikationer, og han sogtenbsp;at gore folket begribeligt, at en overenskomst som man betaltenbsp;med noget der ikke tilhorte en selv, var ren profit. Men igen-

nern den fremmede historieskrivers ord lyder endnu horligt fol-kets afbodende: �Det vaere langt fra os! Bedre for os at gd under med hustru og bornl� Mod den gammeldags doktrinar-isme i folket formar al kongens oplysthed intet, � ban manbsp;arrangere sig underhSnden med modparten og g� snigveje,nbsp;saledes som fremskridtet ofte mS for at vinde terraen i verden.

Her stoder vi endnu engang pa det underlige sagn som Ingemundslaegten for tal te om sin egen oprindelse: at Torstennbsp;Ketilsson fra Romsdalen drsebte en stimand i skoven uden atnbsp;vide af at roveren var en jarleson fra Gotland, og at den doendenbsp;Jokul skaenkede sin banemand livet med det ramp;d at ban skuldenbsp;ga i hans faders void og forlange hans soster til aegte. Og franbsp;Torsten stammede Ingemund i Vatsdalen. NSr man blot f�rnbsp;den rette fortaeller i brsendpimktet, en som kan berette undernbsp;formen �jeg og mine faedre*, ledes forstamp;elsen af sig selv i denbsp;rette linjer. Givet er pS den ene side storbondens eller hovding-ens son fra Romsdalen, p� den anden en jarl fra Gotland, ognbsp;n�r vi har hort sagaen, ved vi hvordan der kom gotisk jarlelykkenbsp;ind i bondens slaegt og gjorde dens repraesentant til stamfader foren af de mest fremragende aetter pS Island. Men der fordres etnbsp;maegtigt centrum til at svinge de to over i hinanden, og hidtilnbsp;har bindeleddet forekommet os for svagt til en slig opgave �nbsp;for usandsynligt, med andre ord. Nu springer motivet frem ognbsp;haevder sig, nu foler vi at det n�r dybt nok ned til at vaere grund-fsestet i en psychologisk sandhed: gaestens indoptagelse var staerknbsp;nok til at tjene som �indre nodvendighed* i sammenkaedningennbsp;af to hamingjaer.

Dermed skulde vi vel endeligt vaere ude over forvekslingen af form og virkelighed, en forveksling der udelukkende beror pSnbsp;at vi ser virkeligheden fra en anden virkeligheds synspunkt, ognbsp;mSler formen med former af en anden stobning. Intet under al

de gamle havde vanskeligl ved at f� oje p� alt det haemmende i samlivet, der for os toner sa hojt frem. De nod ikke samkvsem-met under formerne, men i dem, de levede selve livet i den lang-sommeligt frem og tilbage vandrende olbolle, de delte sind idetnbsp;de drak sig fasllesskab til, de skiftede flydende tanker i baegeretnbsp;som de skiftede bevingede tanker i ordene, de smagte husetsnbsp;aere og dets minder i maden, som de drak dem ind i alt hvad denbsp;samp; omkring sig i hallen, sa vel som i selve luften. Det var ennbsp;egen oplevelse at hSndtere vaben, nar de kom s� tunge afnbsp;3nd at de tvang ejermanden til at amp;bne munden og sige: �Dennenbsp;brynje bar Heorogar et langt liv igennem,� � sdette svserd ejedenbsp;min farfader Jokul, og de gamle Vatsdoler for ban, og detnbsp;holdt dem med sejr.� Det var en anden folelse at eje, n�rnbsp;klenodiet i den grad var en skaebne, fortid, nutid og fremtid, atnbsp;gaven ikke blot satte modtagerens sjisl i svingning, men inspi-rerede ham til et digt om giveren.

Ceremoniel kalder den fremmede livsfunktionerne, fordi ban ikke umiddelbart foler, at i denne rytme lever en kultursjaelnbsp;sit inderste ud. Tanken g�r herfra tilbage og samler alle dissenbsp;former som udgor germansk kultur, under forstSelsen af at denbsp;er livets egen strom, og ikke trange bredder som livet skurernbsp;sig opad. De er hojtidelige fordi de er nodvendige, de er nod-vendige fordi de bliver til blot derved at mennesker ikke gornbsp;modstand mod livets trang til at udfolde sig. At gk med solen,nbsp;at vokse og lade vokse med mSnen, at foretage de rituelle hand-linger hvorved frsendskabet sS vel med mennesker som mednbsp;naturer styrkes og fornyes, hvorved solen holdes i sin bane ognbsp;jord som himmel bevares unge og staerke, at virke sere og virkenbsp;lykke, at give barnet navnegave, at drikke broderskSl, � det ernbsp;at leve.

tvinge del igennem til dets hojeste betydning, og da vil det munde ud i realitet. Det er formerne som adskiller levende franbsp;dode. Man kan ikke forbyde en skovgangsmand at sede, mannbsp;taenker heller ikke pA at udelukke ham fra fode, men den rig-fige mad, den der er glsede ved, den der er tanker i, den er hannbsp;staengt ude fra. Han er afskaren fra formerne og kastet udnbsp;i det formlose.

N�r omsider kuituren har lobet sin bane naesten til ende, og virkeligheden har skiftet udtryksform, vender den sig mod sitnbsp;eget jeg og ironiserer over sig selv. I Havamals visdom moder vinbsp;de stikkende ojne som gammelmandsklogskahen retter mod ver-den. Disse vers stammer med al deres opsummering af fortidensnbsp;tsenkning fra en tid da mennesker adlod konveniensen, fordi denbsp;havde indset dens tomhed og folte dens nodvendighed. Etiketten baner vej for pralesygen, for lysten til at overbyde andre,nbsp;og s� kommer engang den tid da det menneskelige vil hsevde signbsp;ved at bekende sin uafhaengighed af denne verdens tant. Mednbsp;et halvt glas ol vandt jeg min ven, siger den verdenskloge senti-mentsfuldt, og samtidig stikker han hofligt sin gave frem fornbsp;offentligheden, at ingen skal tage hans fordomsfrihed fornbsp;naivitet, der basrer sig naturligt ad fordi den ikke ved bedre.nbsp;Man gor som andre gor, og hsevder blot sin overlegenhed i ennbsp;medfolgende grimace, ti �nar gave tager ved gave, varer ven-skab laengst.* Disse vise msend der optrseder i kulturens blad-fald, er aldrig lovprisere af den forbigangne grodetid; men kuituren er over dem og tvinger dem til at sige det om den, som ernbsp;mere end lovprisning, at den har vaeret stserk i det den foretognbsp;sig. NSr de bensegter kuituren, gor de det for at narre sig selv,nbsp;for andre er de dens storste bekrseftere.

Hellighed.

Klenodiet og mennesket er eet; men manden har sin tid, og derefter afleses han, � klenodiet bliver og formidler lykkennbsp;over til hans afloser. Manden kommer til sin bestemte dag, inbsp;kraft af sin lykke frelser han sig over i den anden tilvserelse,nbsp;men hele fondet f�r han ikke med; en del, en ikke ringe del,nbsp;gemmes i hans klenodier og venter der den ny mand. Mednbsp;megen ret kan da vaben, klaeder, husgerSd kaldes baerere afnbsp;livet: ikke blot er svserdet vedvarende, det er en kilde af liv,nbsp;hvorfra manden kan forny fondet i sig selv, hvorigennem hannbsp;kan drage kraft op af urkilden. Landnamsmanden plantede sinnbsp;okse i den ny jord, og den har hamingja nok til at laegge helenbsp;landstykket under sin vilje, sa at det bSde vil tjene ejeren ognbsp;vaerge ham mod indgreb. Norges lov har bevaret mindet om detnbsp;kraftige forbud der kunde nedltegges mod uberettiget brug afnbsp;land ved at besidderen satte sit mserke pa det, og samp;ledes und-drog det alle andres lykke. Ofte viser vSbnet sin intime folingnbsp;med slaegtens hamingja ved at Sbenbare ejeren noget der ikkenbsp;var steget direkte op i ham. Svserdet ved forud namp;r der foresternbsp;kamp eller drab, og det galer sin viden ud. Hin okse, Skrukke,nbsp;sang stedse hojt og lifligt for ejei'en, den �mordiske� Steinar,nbsp;nar krigsstien var ved at amp;bne sig for ham, ligesom Gunnarsnbsp;hellebard altid hilste kommende tidender med klang. Klsedernenbsp;lader sig ikke letsindigt bsere ad gale veje: da Torgils pamp; trods af

en advarende Sbenbaring af fylgjen var redet til tings, led der varselsvers fra hans kappe, d�r den hang udbredt til tnrring p�nbsp;vaeggen.

Liges� er kreaturerne bade delagtige i lykken, og lykkens formidlere. Ude i svinestien var der Isegedom at hente, ogs� fornbsp;s5 alvorlig en krankhed som mangel p� drommesyner; dernednbsp;sogte jo Halfdan Svarte, da alle andre midler slog fejl, og dernbsp;samp; ban fremtiden og forjaettelserne. Isjer kommer dyrenes gen-fodende kraft frem i visse udmserkede individer, klenodiernenbsp;blandt gardens bestand, disse koer, disse okser, disse heste, somnbsp;ejeren havde tro pa. Han led pa dem fremfor andre namp;r det gjaldt,nbsp;som Faxebrand, der spsendte sin best for slaeden og frelste Inge-mundssonnerne ud af det herrens � eller djaevelens � vejr somnbsp;Helga havde rejst. Og han led pa deres rAd. Landnamsmandennbsp;Torir lagde sin fremtid pa hoppen Skalm; en hel host nomadi-serede han rundt pa Vestlandet i dens spor, og der hvor dennbsp;endelig lagde sig ned under sin byrde, rejste han sit bosted. Vinbsp;ved ogsamp;, at storbonden Sidehall pamp; sin gard havde en oksenbsp;gSende under navnet Sp�mand; det hsendte sig nemlig engang,nbsp;at en god ven, som var forspS, kom til Hall med et bekymretnbsp;ansigt, fordi det bares ham for at �spamanden* vilde blivenbsp;draebt ved hostgildet. �Ja, ja,� mente Hall, �det var vel ikkenbsp;det vaerste du kunde ane, den profeti er jeg i stand til at ud-Iffigge; jeg har en tolv ars okse, som jeg kalder Sp�mand fordinbsp;den er visere end alle andre kreaturer; den skal nu lade livetnbsp;til hostgildet, og du skal se, det bliver dig og de andre til �ere,nbsp;som mine gilder plejer.* � Allerede pa Tacitus�s tid fandtesnbsp;der sydlige stammer som havde udnyttet hestenes profetiske gaver til regulaere statsorakler; p� kritiske tidspunkter, nSr fol-kets vel kraevede et varsel om fremtiden, blev de heilige hors afnbsp;praesten eller kongen spaendt for den heilige vogn og hojtideligt

Som formidlere mellem lykken og menneskene ledede dy-rene og klenodierne liv frem fra urgrunden af den hamingja hvor de sad fast. Men dette fond af aere og velsignelse havdenbsp;ogsS andre bronde, som gabede midt i huset. Man kunde hentenbsp;ny styrke og ny vilje ved at saette sig i hojsaedet; man kundenbsp;ogsS gennem det assimileres med den set hvis centrum det var.nbsp;Forst og fremmest tales der om selve hojssedestotterne, de pillernbsp;som bar taget over husherrens plads i hjemmet; i dem sad dernbsp;visdom, sS at de vandrede forud for nybyggeren namp;r ban indenbsp;under Island kastede dem over bord, og udpegede ham et stednbsp;hvor gamp;rden vilde komme til at st� med held. Ndr en Ingolf,nbsp;en Torolf, og tallose unaevnte med dem s4 omhyggeligt ind-skibede stotterne, og samp; samvittighedsfuldt adlod deres vink, atnbsp;de pd stand opgav en forelobig valgt boplads sS snart de hortenbsp;om at de var fundne, da var det fordi traeet indeholdt en garand for trivsel, og fordi man havde lid til dets visdoms lykke.nbsp;Men var pillerne heilige, mStte det rum de begrsensede, det ssedenbsp;som bar lykkens reprsesentant, indeholde seren i dens hojestenbsp;fylde, og s�k meget siges med klare ord i beskrivelsen af Torolfsnbsp;bygning pamp; Helgefjseld. Den ejendommelighed som Odins tron-stol havde � at man sS alt nSr man satte sig deri � var blotnbsp;en forstserkelse af den visdom og myndighed som overalt fulgtenbsp;med pladsen i hojssedet. NSr kongesetlingen af sin fader lededesnbsp;op i kongessedet, blev ban iklsedt magt, og samtidig skete mednbsp;ham som med Saul, da Samuel havde udgydt oli�n over hansnbsp;hoved, at hans hjairte blev forvandlet.

I lignende mon, mamp;ske med samme styrke, mamp;ske med noget mindre, husedes lykken i setstokkene, de planker som begrsensede stuens gulv ud iniod det lavere midterrum, hvor

arneilden brsendte. De kunde lige s� godt som hojsaedet vise vej gennem havet og finde den rette boplads, og det har ikkenbsp;mindst va;ret deres andelige egenskaber det skyldtes, at Torgestnbsp;forst l�nte Erik Rodes setstokke, og dernaest ikke vilde ud mednbsp;dem igen, s4 Erik matte hente dem med v�benhand.

I grunden gar denne oprindelighed i forholdet til lykken huset igennem, fra taget til stolperodderne og til kogekarrene;nbsp;der er ikke nogen krog i eller ved hjemmet uden den har sinnbsp;inspiration, fra vindskeerne pamp; gavlen, der spamp;ede vejr, til ildennbsp;pa amen, der sikkert ogs� i sin adfaerd lod forsta, n�r der varnbsp;omslag at vente i lykken. Hvor ilden blev bSret hen, banedenbsp;den lykkelig vej for aetten, derfor kunde landnamsmaendenenbsp;med den plante deres lykke ud pa det ny, uberorte land, p�nbsp;samme m�de som vel deres forfaedre i mange led havde taemmetnbsp;og menneskeliggjort vild jord. Og n�r den med retmsessig-hedens kraft tsendtes op p� fremmed ejendom, �d den sig nednbsp;og overgnavede den vilje som for havde hersket p� stedet, for-taerede grunden under fodderne p� den hidtidige ejer. Da Glumnbsp;retsligt havde solgt og opgivet sit land, tvungen dertil af over-maegtige fjender, synes han at have villet gore et sidste forsognbsp;p� at trodse skaebnen. Han blev p� fardagen siddende i sit hoj-saede, tjaeldede hallen, og lod som om han ikke horte at denbsp;andre kaldte p� ham. Men da kom den ny ejermands modernbsp;og hilste ham: �Nu har jeg taendt ild pa landet, og fordrer dignbsp;ud med alt dit, landet er helliget min son.* S� forstod Glumnbsp;al ret og lykke var borte, det nyttede ikke at stampe mod brod-den, og med et bittert ord rejste han sig og forlod stedet.

Senere folketro synes ligefrem at have valgt sig amen som hjemmets midte. Man kan formode at fremmed tilskyndelsenbsp;ikke har vaeret uden betydning; men selv om udenvaelts vanernbsp;har spillet ind, har de ikke skabt noget nyt; arnens kraft var i

forvejen sa stor, at der blot behovedes en lille betoning af dens hellighed til at skyde den frem i husets �ndelige centrum. Nord-manden fordrede til ret skodning, at mulden blev taget fra denbsp;steder i huset hvor den var kraftigst, og n�r ban nsevner hoj-saedet og arnehjornerne, kan vi vsere visse pa at ban ikke kendtenbsp;noget heiligere inden for terskelen. Heller ikke er den mulig-hed udelukket, at amen blandt visse folk, ja mamp;ske i vissenbsp;aetter har indtaget det norske hojsaedes plads som husets hjserte,nbsp;� her som overalt er der midt i ensartetheden spillerum fornbsp;lykkens individuelle karakter.

Ejendommeligt nok er arnens hellighed nedarvet pa skor-stenshammeren, den overligger som bseres af arnestedets to side-bjselker; dansk folkeskik vedkender sig den som husets egent-lige grundstamme, der samvittighedsfuldt flyttedes med og ind-muredes i det ny hjem. Ogsd lukkestangen pa lyren kan indtage en repraesentativ stilling, som vi ma slutte deraf at bejlerens for-taler omfattede den med den ene hand, medens han pa brud-gommens vegne bad om husets datter, �ikke for eet �rs brug, ejnbsp;heller for ti �rs, men til evige livsens brug,� og samp;ledes � m�nbsp;vi tro � styrkede sin overtalelse.

Ved siden af disse naturlige centrer kunde lykken have et individuelt hojssede i huset. Pamp; Tord Gellirs gamp;rd, Hvamm, ISnbsp;der midt i stuen en sten, som efter de menneskers adfaerd atnbsp;domme der tramp;dte pamp; den, ikke var en almindelig grastensknold;nbsp;pamp; den blev nemlig svoret den store hsevn for Blundketillnbsp;hin bryllupsaften, da Tord nod den sere at s�idde somnbsp;glad vsert mod sin vilje, og at blive medhjselper ved bedrifternbsp;som han inderlig gserne vilde have undvseret. Og fra stenen pamp;nbsp;Hvamm gamp;r tanken let til det kunstige hus som Volsung rejstenbsp;rundt om en eg, sSdan at trseets stamme dannede husets ryg-rad, mens lovvserket skyggede over salen. Maske er den hal al-

drig bleven bygget uden for digtningen, maske har den ligget et ganske andet sted i verden end der hvor Volsunger og deresnbsp;andsfraender fserdedes, � i hvert fald lader den sig jo ikke forenbsp;ind i den jordiske virkelighed ved gisninger og beregninger somnbsp;gSr i bredde- og laengdegrader. Men lige sa vist er huset Sndeligtnbsp;grundfaestet i de folks tanker der fortalte om det; man forstodnbsp;hvad denne �barnestok� betod som dannede husets kaerne, hvor-for det netop var fra den Volsungernes aettevamp;ben var kommet;nbsp;der var det den enojede gubbe huggede svaerdet fast, og der sadnbsp;det til Sigmund provede sin styrke, rykkede det ud og Sbnedenbsp;skaebnen.

De heilige skikke peger endnu videre; den tro man satte til klenodierne, havde ogsi et formamp;l uden for huset. Man udvistenbsp;en sten, en fos, en eng, et fjaeld som det heiligste af alt heiligt,nbsp;det egentlige kildespring hvorfra al lykke, al aere, al fred flodnbsp;ud for at gennempulsere frainderne. Torolfs aet havde sit Snde-lige hjemsted i det fjaeld der IS oven for gSrden, � Helgefjaeldnbsp;blev naturligt dets navn. En af Torolfs samtidige, landnams-manden Torir Snepil, hoede pS Lund, og han �dyrkede lundena,nbsp;en anden, Lodin, tilegnede sig Flatodalen op til Gunnstenene,nbsp;og han dyrkede klipperne der; Hrolf hoede pS Fors, hans sennbsp;Torsten dyrkede fossen, og i den blev alle laevninger kastede.

Helgefjaeld var hegnet ud fra dagliglivet ved en heilig stil-hed: intet, hverken dyr eller mennesker, mStte omkommes der, blod ikke flyde, urenlighed ikke plette. Men stedet var ikke blotnbsp;det ukraenkelige, � der hentedes lykken. NSr det gjaldt omnbsp;at fmde den rette afgerelse i en vanskelig sag, forlagde mannbsp;dreftelsen ud til helligstedet og lod visdommen rSde igennemnbsp;sig. Snorre Gode, hvis �kolde*, nogterne rSd der gik ry af,nbsp;vidste, at planer der lagdes pS Helgefjaeld � han var jo herrenbsp;pS Torolfs gSrd � havde mere udsigt til at lykkes end alle

andre. Fra fossen kom indskydelse til den forspS Torsten Raudnef, sa at han altid om efteraret kunde se hvilke kreaturernbsp;der ikke vilde overleve vinteren, og derfor skulde vaelges tilnbsp;slagtning. Denne hellighedens kraft er den samme som Tacitusnbsp;har hort tale om hos Sydgermanerne: i Hermundurernes landnbsp;la en saltkilde, hvor guderne var at finde, og hvor menneskernbsp;fik deres begieringer opfyldt. Han ved ogsa, at Batavernenbsp;samlede sig i en heilig lund for at laegge planer op mod Ro-merne, og hvis staevnet, hvad der ikke er utroligt, har fundetnbsp;sted i selve heiligdommen, ma modepladsen vsere valgt afnbsp;samme grund som fik Snorre Code til at ga op pa Helgefjseld.

Pa Fositeland, en o �som ligger midt imellem Danerne og Friserne*, traf missionseren Willibrord en heiligdom. En lykke-lig hand har bevaret os beretningen om hans oplevelser pS oennbsp;i det par dage han blev opholdt der, og af den rent udvortesnbsp;beskrivelse som de kristne iagttagere kunde give, traeder tyde-ligt de samme to traek frem: velsignelsen i den kilde som varnbsp;i lunden � ti der hentede indbyggerne deres vand � og dennbsp;hellighedens alvor og ro som prsegede lykkens hvilested. Dyrenenbsp;gik og graessede i heilig urorlighed, alt hvad der fandtes indennbsp;for graensen la i uforandret stilling, mens folk kom og folk gik;nbsp;menneskene bevaegede sig under tavshed hen mod kilden inbsp;midten, oste vand, og bevaegede sig tavse ud. Hvad indbyggernenbsp;taenkte om stedets magt til uden menneskelig tilhjaelp at haevdenbsp;sin hellighed overfor den der vanagtede det, famp;r vi ogsa at vide;nbsp;ti da missionaererne trampede derind med ostentativ ligegyldig-hed, slagtede dyrene og dobte i kilden, ventede de indfodte atnbsp;o^ ertraederne vilde miste forstanden eller finde en pludselig dod.nbsp;Fositelaendingenes hab blev denne gang skuffet, simpelt hennbsp;fordi de kristnes lykke var for staerk til at den gamle hellighednbsp;kunde bide pa den; der skulde endogsS snart komme en tid,

da Kristenguden ikke nejedes med at trodse, men pa endnn mere stramp;lende vis kundgjorde sin overlegne magt ved at garenbsp;sig nidkjerheden underdanig. Adam af Bremen fortseller om ennbsp;0, Farria, hvor de kristne eneboere forte et saligt liv, uberortenbsp;af tidens stormfuldbed: ikke blot beholdt de deres timelige mednbsp;fied, men de modtog endog besog af sorovere, der i dybestenbsp;serbodigbed ofrede dem tiende af alle roverkoster. Selvfolgelig varnbsp;det Gud og gode helgene der vaergede landet og berovede tanke-lase vikinger skibslykke og svserdlykke, samp; at de snarligen omkom pa havet eller faldt i kamp, namp;r de bavde forgrebet sig pamp;nbsp;oen med det mindste lille strandbug; men man forringer velnbsp;naeppe de bojes sere ved at antage at de bavde vristet stedetnbsp;fra djsevlene, eller pamp;pege at det jo netop var de gamle heden-guders egen lykke de ber vendte mod dem selv.

Vi aner at aetten pamp; afgorende vendepunkter, namp;r det kom an pa at f� lykken til at flyde ind i frsenderne og med kraftnbsp;vedkende sig en nybegyndelse i deres liv, gik gangen til fjaeldetnbsp;eller kilden og optog velsignelse i sig. Tord Gellir, Auds sonne-sonsson, blev ledet op i den hoj som var Hvammsmaendenesnbsp;heilige midte, forend ban tog sin hovdingeanseelse i besiddelse.nbsp;Den gamle formel bvori hensigten med et sSdant besog ud-trykkes, at �hente heill�, er senere knyttet til segteparrets gangnbsp;til kirken efter brylluppet og i den forbindelse bevaret til vorenbsp;dage. Nu kan der ikke fra ordets aelde drages nogen slutningnbsp;om skikkens udspring, og det nordiske kirkebesog m� vi smuktnbsp;lade st� som den kristne saedvane det er; men det mere somnbsp;skal til for at godtgore en afstamning fra bedenskabet, synesnbsp;at fmdes i Ditmarsken. Der gaelder besoget ikke kirken, mennbsp;kirkegarden, og der er det bruden som af sine svigerinder ledesnbsp;op pa det heilige sted, � som om hun kunde trsenge til at gores

Om de hojeste setters helligdomme far man desvaerre sa lidt at vide, � vi vilde nok hore mere end dette bare faktum,nbsp;at konger hist og her stod pamp; stene og biev hyldede, ti en sadannbsp;kampesten kan vaere b�de det ene og det andet. Sagn og halv-sagn ved at berette om kongens saede p� hojen, og lader hamnbsp;betegnende nok ynde denne plads, n�r der er vigtige begiven-heder i gsere. En af disse fortsellinger, der vel snarere m� kaldesnbsp;historie end sagn, st�r frem foran de ovrige ved sin utvetydigenbsp;bevidnelse af at en forandring i kongeligheden m�tte gores fole-lig for selve stedet. P� Harald H�rfagres tid, da hojhedensnbsp;sseder ravede under de sm� landshovdinger, sad der to brodrenbsp;som konger oppe i Naumedalen; ingen af dem troede sig til atnbsp;saette h�rdt mod sejrfareren der sydfra, og de valgte hver sitnbsp;r�d. Den ene lod bygge sin egen gravhoj, og gik levende tilnbsp;hvile deri; den anden lod saette kongehojsaede p� den hoj hvornbsp;kongen plejede at sidde, og vaeltede sig ud af kongelykken nednbsp;p� det lavere saede, hvor jarler plejede at have deres plads, ognbsp;derp� drog han til kongen som jarl for at tilbyde sin tjeneste.

I det heilige sted, lykkefondet, var fraendernes liv forbor-gent, og medens de i levende live mest s�s og mest virkede uden for heiligdommen, gik de efter doden ind og smaeltedenbsp;sammen med lykken. Landnamsmanden Kraku-Hreidar valgtenbsp;Maelifjaeld til opholdssted efter sin hedengang, Seltorir og hansnbsp;hedenske fraender dode ind i Torisbjorg, Torolf agtede ogs� atnbsp;ende i Helgefjaeld med alle sine fraender. Den bakke som Andnbsp;havde valgt til sit andagtssted, kristen kvinde som hun var, be-holdt for bendes hedenske efterkommere sin betydning somnbsp;gardens heiligdom, og de bestemte hojen til deres hjemsted efter

doden. Vi ved at de dode m�tte bevare deres personlighed, eller personlighedskraft, og vi busker, at da Torsten Torskebid sam-ledes med sine faedre i Helgefjseld, var det ikke and der kom tilnbsp;Snd, eller en and der viftedes ind til en immateriel andeskare;nbsp;forsamlingens livskraftigbed gjorde et stserkt indtryk pa dennbsp;byrde der var vidne til genforeningen. Men vi bebover jo blotnbsp;ud fra det vi v�d, at betragte deres personligbed i forhold tilnbsp;det liv der inspirerede dem, og vi forstar at de bedengangne ikkenbsp;des mindre hvilede som potens i stenen. De dode var naermerenbsp;end de levende ved at have deres tyngdepunkt i den upersonligenbsp;tilvserelse, og derfor gik de i hojere grad op i lykkeskatten ognbsp;l5'kkefondet. De var med i alt samkvsem mellem garden og ste-det. Madfselliget strakte sig ogsa til dem, og mamp;ske er det gammel germansk skik at baere hjemmets fode ud til heiligdommen,nbsp;for at styrke forfsedrene i liv og fred. Men omsorgen fra denbsp;levendes side er som alt madfellig og al madnydelse for nutids-fjaern i sin art, til at den kan beskrives som en maden af amp;n-derne. Nar Torsten lod alle laevninger fra bordet kaste i fossen,nbsp;var hans handling tillige diktere! af serefrygt for madlykken, tinbsp;intet af det der er hellighed i, tor forkommes; det heilige garnbsp;ind til det heilige, og deri er hensynet til de staerke og det stserkenbsp;forenet.

Om det stedlige forhold mellem magtens ssede og dodninge-nes legemlige opholdssted giver kilderne os naeppe fyldest-gorende underretning. Sa meget er troligt, at begravelsespladsen som regel var forbunden med heiligdommen, hvad enten de tonbsp;stodte op til hinanden eller faldt sammen. Spsendingen vednbsp;denne uvished om enkeltheder falder imidlertid helt bort, s�nbsp;snart vi ser problemet under de gamle tankers synspunkt; danbsp;var de to sjseleligt eet, hvor de end 1amp;, p� samme mamp;de somnbsp;dodningen og hans lykke, som de forskellige klenodier, som

hver frsende, det vaere sig af menneskeaet, af dyr eller planter, var identisk med alle individer af sin art inden for Midgamp;rd.nbsp;Hajen kaldtes v�, vi�stedet, med samme navn som udtrykte aere-frygten for de guddommelige steder, fordi den var af sammenbsp;natur, og havde samme forhold til den kreds mennesker dernbsp;dode ind i den. At hver set holdt sine dode for sig, det behovernbsp;vi ikke at belaeres om af den sejghed hvormed vanen haevdedenbsp;sig ned i tiderne, s� at kirkegardene gjordes til topografiskenbsp;afbilleder af bygden. Og lovens strsenge helligelse af aettensnbsp;krav p� at beholde sine dode med fred udspringer fra forst afnbsp;i noget dybere end den blotte sky for at sare de levendes folel-ser. N�r den son som mente sig forurettet af sin broder, sattenbsp;sig pS sin faders hoj og derfra kraevede arv og skifte, da har bannbsp;ikke valgt stedet pamp; grund af dets vide udsigt; pladsen skuldenbsp;indgyde hans krav myndighed og retskraft, hans faders �ndnbsp;� lykke � skulde tale igennem ham. En egen retsfynd � afnbsp;lignende beskaffenhed � er der ogs� i den haevdvundne formelnbsp;at opregne sine forfaedre tilbage til hoj, f. ex. nar'det gjaldt omnbsp;uafbrudt besiddelse af omstridt land; endepunktet indeholdt be-visende kraft � beviskraft, i gammel tankegang.

I hojssedet, i lunden og p^ fjseldet st�r vi ansigt til ansigt med en magt som aldrig for synes at have traengt sig pamp; os:nbsp;heiligheden; i virkeligheden har vi sporet dens indflydelse fornbsp;hvert skridt. Den er lykken efter en ny art, under et nyt attri-but, og det dens msegtigste. Sammenhaengen ligger i navnet, tinbsp;heilig og held har slaegtskab med hinanden i roden. Fra tormens side set nedstammer det ene fra det andet: heilig (heilagr)nbsp;er det som held (heill) hor i; men i det formelle forhold liggernbsp;ikke angivet at adjektivets begreb skulde vaere senere end sub-

stantivets. Vi kommer del andelige slaegtskab naermest ved at se dem begge som sproglige udslag af den grundtanke hvorinbsp;Germanerkulturen en gang havde samlet livets inderste hem-meligbed til en sum; held er menneskelighed, og heilig er men-neskelig, i disse ords fordringsfuldeste betydning.

Hellighed er det juridiske udtryk for ukrsenkelighed, for mandens ret til at p^kalde loven som sin forbundsfaelle. Hannbsp;er heilig s5 laenge han ikke har givet sig nogen blottelse overfornbsp;en modstander; falder han heilig, da rejser hans mandsvaerdinbsp;sig og omspinder � uhelger � gerningsmanden; falder hannbsp;uhellig, da er det fordi han har udfordret skaebnen, og hannbsp;skylder sig selv doden.

Det maerke der skiller mennesket ud fra det afhsengige individ der ikke kan handle selvstaendigt, er da netop mand-helgen. Hvis en fribamp;ren er kommen i trseldom og hans fraendernbsp;vil lose ham ud, skal de forst �lsegge mandhelg p5 ham� ognbsp;tilbyde losepenge, og efter det har han fri mands ret til fuldnbsp;bod for ethvert overgreb. Viser frsenderne sig efterladne, samp; atnbsp;ejeren forgseves sidder og venter pS indlosningen, da tor hannbsp;ikke gore noget ved sin trael, forend han har vseret pamp; tingenbsp;og fSet mandhelgen taget af ham.

Denne juridiske hellighed beror ikke p5 en samfundspagt, der een gang for alle har vedtaget at uskyld skal vsere urorlig;nbsp;som alle retslige vaerdier er den grundlagt i en oplevelse. Dennbsp;staerke lykke, den der er hel og uden lyde, er det som befsesternbsp;manden i ukraenkelighed, og p5 den anden side indeholder heiligheden en fordring: lykken tor ikke tSle nogen lyde; om dennenbsp;kommer indefra eller udefra, i form af selvforgribelse eller inbsp;form af kraenkelse, kan i det hojeste gore en gradsforskel. Detnbsp;er samme 5nd som inspirerer den heilige mand og det heiligenbsp;sted. N4r vi ser heiligdommen svobe sig om en flygtning, me-

dens hans forfelgere star udenfor, rSdvilde eller i det hejeste be-sluttede pa at afvente det ejeblik da ban bliver nedt til at liste sig fra tilflugtsstedet, tsenker vi forst og fremmest med beun-dring p� den magt der s^ledes kan taemme ophidsede gemytternbsp;til aerefrygt eller endog angst. Men i virkeligheden bar forfol-gerne bedre grund til at lade ham i fred derinde. Det er ikkenbsp;blot stedets ukraenkelighed, men ogsamp; dets retfserdighed somnbsp;bar meddelt sig til den der trykker sig ind i freden; lykke ernbsp;ret s5 vel som magt, og dens myndling er den overlegne i allenbsp;mamp;der. Det var ingenlunde mytologisk egensindighed der fiknbsp;guderne til at fare med snedig laempe overfor den Fenrisulvnbsp;som de havde ladet vokse sig stor inden for deres egne heiligenbsp;grunde. Da de havde listet bin beromte laenke pamp; ham, fornbsp;den dyre pris at Tyr mistede sin arm, bandt de ham forsvarligtnbsp;til jordens indvolde � og gik til deres sale med bevidsthedennbsp;om at fjenden stod og ventede p� den stund da laenken skuldenbsp;briste, og Tyr komme til at maerke sin eenhaendethed. De vidste,nbsp;at de i Ulven opfostrede deres egen ulykke, men stedets hel-lighed var over dem, og den sikrede ham livet. � Men lykkensnbsp;fylde mS da blive en tilintetgorende dom over den der ikke ernbsp;i stand til at indoptage velsignelsen; hvis en niding, i hvemnbsp;livstrSden hojtideligt er overhugget, trykker sig ind i heiligdommen, kommer ban til at besmitte hamingjaen ved beroringen,nbsp;og nar lykken er sund og staerk, skyder den ham fra sig. Detnbsp;nyttede ikke Glum noget at ban forsogte trods, efter at bansnbsp;son Vigfus var domt i retsforsamlingen og erklaeret fredlos.nbsp;sFreyr undte ham ikke at vaere der pamp; gamp;rden pamp; grund af densnbsp;store hellighed�, hedder det i sagaen. Freden bed ikke pa Vigfus laenger.

Heiligheden er selve livskaernen i mennesket, den der ind-podedes pa den egentlige fodselsdag, og derfor er helgelse netop

udtrykket for faderens anerkendelse af et �u3egte� barn, nar han reelt tager det ind i aetten. Hellighed er i klenodierne, inbsp;folge den poetiske sprogbrug der ser til det inderste, og naevnernbsp;tingene efter deres rette vsesen uden hensyn til individuellenbsp;mserkvserdigbeder. Heiligheden er hjsertet i ejendomsretten.nbsp;Den saerlige udvselgelse som blev lunde og fjaelde til del, og dennbsp;indoptagelse som gjorde jorden til mandens timelige hjemsted,nbsp;er to grader af samme akt; fra Helgefjseld, eller hvad nu midt-punktet bed, bredte sig uden brud, blot i svagere og svagerenbsp;grad, helgen ud til landets yderste graense som den sjael dernbsp;holdt sammen pa ejendelene og bandt dem til menneskene,nbsp;bandt dem s5dan, at det blod der af en ukendt gerningsmandnbsp;blev udgydt pa landet, kom over ejermandens hoved og gjordenbsp;ham til manddraber. Det forste nybyggeren foretog var at �heilige� sig landet; Torolf, prsestehovdingen, helligede Tor sitnbsp;landnam pS samme mamp;de som ban helligede Tor et tempel.nbsp;En anden heilig hovding, Torhad Gamle fra Trondhjem, lagdenbsp;Maerihelgen pa sit ny land; den hellighed som havde vseretnbsp;sjoelen i Mseri i Trondhjemsfjorden, havde han draget ud afnbsp;stedet og medfort i mulden og stotterne, og den indgod han nunbsp;hele egnen omkring Stodvarfjord. Man kan ogsa kalde nybyg-gerens handling for �egnelse�; hvis dette ord griber sagen annbsp;fra den rent sociale side, m4 det nodvendigvis ogsamp; indeholdenbsp;den religiose udvselgelse, sa at det uden nogen slubren passernbsp;p� den hojere vielse hvormed man lagde sidste hand pa sitnbsp;tempel og �egnede� det til guden.

Ikke alle nybyggere var store hovdinger, der sad med pragtfulde templer p� deres land eller havde r_dd til at holdenbsp;sig med et helt fjaeld til vi�sted, men alle havde de deres hellighed at plante ud p� marken, en lykke af samme art somnbsp;Torolfs og Torhads, blot svagere i kraft. Forskellen viser sig

da pa jorden. �Halv mandsvaerd skal den frigivne have om han kommer pa jarls jord, hel og fuld om han kommer pa kong-ens,� lyder et gammelt udsagn, der pa en ubegribelig made harnbsp;forvildet sig ind i Gragasen, og ordvalget i denne bestemmelsenbsp;giver sig selv som udsprunget af det der oprindelig var afgo-rende for bedommelsen af den som erhvervede sig mandsret:nbsp;hvad det var for jord der bar ham og besjaelede ham. Nar detnbsp;hedder om kongesonnen, at han fodtes pa �den heilige grund�,nbsp;kan vi se virkningen pa ham selv � ingen andre steder undernbsp;solen fodes der sadanne maend �, og vi kan gaette os til atnbsp;jordens hellighedsfylde har stillet straenge krav til indbyggerne;nbsp;den jaevnere bondegard var naeppe sa omfmdtlig som Glums,nbsp;der skod al fredloshed fra sig som en pest, eller som Torhads,nbsp;pa hvis marker overhovedet intet matte omkommes uden kvaegnbsp;der udtoges til slagtning. Ved en samp;dan massevis omflytningnbsp;som den der fandt sted da slaegter fra de forskelligste egne inbsp;Norge slog sig ned side om side langs kysten pamp; Island, mamp;ttenbsp;der fmde mangen forrykkelse sted i den gamle selvvurdering.nbsp;Torolfs efterkommere fandt det, nu da de rystedes sammennbsp;med selvbevidste setter fra fremmede egne, vanskeligt at hsevdenbsp;den anseelse som Torolf havde nydt i det gamle land, hvor sere-frygten havde vokset arhundreders stille vaekst; og trodsen hosnbsp;naboerne finder naturligt ud i denne form: �Skal de holde deresnbsp;jorder heiligere end andre jorder omkring Bredefjord?�

Hellere end at bryde ud af de gamle tanker og soge for-midlingen med vor egen forstaelse ved en sammenligning af fordum og nu, ma vi blive inden for hamingjaen, og lade dennbsp;udfolde sig for os. Fra centrum breder mandhelgen sig ud inbsp;huset, fylder det med sin luft, og gennemtrsenger menneskenenbsp;med sin kraft, samp; at de inden dore er andre vsesener end ude inbsp;livet. Vi kan maerke helgen pa �hjemfreden�, den hoje grad

af ukraenkelighed som lovene tilkender manden i hans egen bolig. Den der forfolger ham inden for doren, og krsenker hamnbsp;p� baenken og ved ilden, har tilfojet ham et storre samp;r end dennbsp;der skader ham p� alfarvej, � han har hugget i hans lykkenbsp;hvor den er tykkest og bloder voldsomst, og hans gerning ernbsp;nidingsvaerk. I dansk lov udtrykkes det forkastelige i brud p�nbsp;hjemfreden derved at det saettes i klasse med drab efter ind-gamp;et forlig. I svensk ret er synspunktet s� konsekvent gennem-fort, at bedommelsen af et drab som er foreg�et i tunporten,nbsp;gores afhsengig af ligets stilling; ligger den angribende partnbsp;faeldet med fodderne inde i tunet og hovedet uden for gaerdet,nbsp;da skylder han sig selv doden; falder han omvendt, skal hannbsp;bodes, ti �hovedet faldt derfra hvor fodderne stod�. Tyske lovenbsp;kan skille drabet i hjemfred ud som nidingsvaerk ved at saettenbsp;dodsstraf pS det, og udelukke boden, som kunde sone alminde-ligt manddrab.

��.ll *

I grimden var manden lige sS heilig i en andens hus; den som forgreb sig pS ham d�r, kraenkede tredie sets aere og helg,nbsp;og vilde ved handlingen skabe sig to uforsonlige fjender fornbsp;een. S� massiv er freden indendors, at den faeldedes helg ikkenbsp;led noget afbrsek fordi han selv havde udfordret haevnen; hvisnbsp;den forfulgte ikke var besmittet af store nidingsvaerk, mamp;ttenbsp;modstanderen iagttage visse formaliteter forend han kundenbsp;fjaerne ham eller �tage hus pamp; ham�. Forst en fredloshedslys-ning berovede ham retten til ethvert fristed; heiligheden skuldenbsp;lages ud af ham, s�. blev han kraftlos, og faldt fra stammen, s�nbsp;at man kunde tage ham hvor som helst.

I de medlemmer af astten som stedse dvselede inde i lykkens snaevreste kreds, var hellighedens magt stserkest. Kvinder varnbsp;i den grad fyldte med fred, at en forgribelse pS dem ikke betodnbsp;aerekrainkelse, men sereattentat, som vi ved af den saerlige

omhu hvormed deres urorlighed omgaerdes i retsbestemmel-serne; og lovenes stserke fordommelse famp;r sin bedste kommen-tar ved den uovervindelige sky som Nordboerne havde for over-ilelsessynder i dette stykke. Midi i denne ansvarsfyldte verden stod kvinden og tog mal af sine naboer, som om et ord aldrignbsp;havde slSet sin herre pa hals, og hun kendte sin magt, namp;rnbsp;hun frit kisedte sin mening om en mands vserd eller uvserd inbsp;ord som ikke skjulte noget. Den der kommer ud for en kvindesnbsp;tunge og foler ordene hagle ned over sig, til alle dyder blivernbsp;lose i ham, griber aldrig til at standse en samp;dan uheldsvangernbsp;�pSsigen� med samme midler som ban uvilk^rlig vilde anvendenbsp;overfor en mandlig ordka;mpe, eller om ban glemmer signbsp;meget at ban lofter armen, har ban forhamp;bentlig en god vennbsp;ved siden, der kan hindre ham i at begS den �ulykke�. Og dognbsp;er grunden til langmodigheden visselig ikke, at den ramte sset-ter kvindeudsagnet under mandsordet i kraft; tvsertimod, bannbsp;gSr sin vej med saer uhygge i sjaelen, ti der er dobbelt brodnbsp;i kvindeord som i kvinderamp;d, de kommer direkte fra �mag-terne�.

Kvinden rober ogsa i sin virksomhed, at hun har en staer-kere foling med lykken end manden under naturlige forhold kan opretholde. Disse anelser, denne usvigelige forudfolelse afnbsp;kommende ting, som fodes ved en opboblen af selve lykken franbsp;sjaelsdybet, er staerkest i bende. En snild mand overhorte ikkenbsp;hvad hustruen lagde til i en alvorlig sag; fra sagaerne ved vinbsp;hvor tungt bendes r4d faldt i maendenes overvejelser; og endnbsp;mere lydhor vendte manden sig, nSr klangen i ordene sagdenbsp;ham at hun sp�ede. Derfor er seersken bleven en historisknbsp;figur i Germanernes fortid. Tacitus kendte bende, jomfruen afnbsp;Bructerernes folk, som med ramp;d og spamp;domme ledede sinenbsp;stammefraenders krigstog mod Romerne, og modtog deres yp-

perste bytte til hsederssksenk. Nsesten guddommelig kalder han bende, heilig i sin utilnaermelighed, og ban bar sammen-fattet sit almindelige indtryk af kvindens stilling i de ubestride-lige ord, at Germanerne i bende �ser noget heiligt og frem-skuende�. Allerede laenge for Tacitus�s tid havde hans lands-msend med gysen set gamle kvinder fserdes, barfodede og hvid-klaedte, i Cimbrernes haer, forrettende profetisk tjeneste ved atnbsp;tage varsler af krigsfangernes ofring.

Den fulde hellighed krsevede mange hensyn og megen om-sigt. Jo storre lykke man havde samlet i sig, des storre kraft i bevsegelserne, men ogsamp; des storre fare ved et fejltrin. Kvin-derne horte til i hjemhelgen � inden stok �, de skulde ikkenbsp;baere lykken i lerkar ude i livet, der udkraevedes ikke af demnbsp;en sadan lynsnar tilpasning efter ojeblikket, som kunde f5 ennbsp;mand til at glemme den forsigtigbed der skyldtes heiligheden.nbsp;Maendene derimod levede p5 graensen udad, og for at kunnenbsp;bevaege sig med letbed i de daglige goremal uden for busetnbsp;mStte de affore sig noget af lykken, og vaelge en mere opkiltretnbsp;udrustning. Derfor begynder manddommen med en frigorelse,nbsp;hvorved den unge loses ud af fredens uhindrede lydighed ognbsp;rykkes ned til en ringere mandbelg.

Der var to muligheder i behandlingen af bornene: de kunde enten barndommen igennem holdes uden for hamingjaen, somnbsp;en slags menneskeaemner, � sa m5tte de, hvad livsprincip, ognbsp;vel ogs5 hvad livsvilkar betraeffer, komme til at st� i linje mednbsp;traellene, sa at forst mandsvielsen skaenkede dem sjael; eller denbsp;kunde lukkes belt inde i belligbeden, og gemmes der til manddommen Sbnede sig for dem. Vi tor ikke sige at alle Germanernbsp;valgte den sidste fremgangsm5de, men mange af dem gjordenbsp;det. Den unges overgang fra at vaere et overvejende uselvstaen-digt gran i lykken til at blive dens selvbevidste handler og

hasvder, betegnes ved klipningen; indtil den dag da ban blev optaget i maendenes kreds, bar ban det samme lange bar somnbsp;kvinderne, de lokker der kendetegnede ham som heilig og somnbsp;ukrsenkelig i hojeste forstand; fra den dag af bekraeftede ban sitnbsp;udsagn pa mandevis, ved at gribe om seren i vabnet, medensnbsp;kvinderne, der hele livet igennem bar lykken koncentreret i de-res lange lokker, svor med handen om harflaetningen. Hvad detnbsp;var der skete med drengen, har hans andsfraender noksom an-tydet ved deres serefrygt for alt hvad der hed harfagerhed. Denbsp;satte en straf pa dens hoved der afskar ynglingens eller � hvadnbsp;der var endnu vaerre � pigens lokker uden frsenders vilje. Ennbsp;moder som Gudrun, der har oplevet at hendes datter blev tradtnbsp;under hestehove, sidder og vander sig ved tanken pa det harnbsp;der blev trampet i stovet. �Det var mig den hardeste af minenbsp;sorger, da Svanhilds lyse hamp;r blev tradt under hestefod,� lydernbsp;hendes klage. Man brugte �lokket� som en officiel titel, der tilnbsp;umiskendelighed adskilte herskeren fra alle andre dodelige, ognbsp;man var rede til i den kongelige harfylde at anerkende en hojerenbsp;magt. Sa omflndtlig var kongeligheden, at en frankisk fyrstenbsp;aldrig matte lade sig klippe; i folge en samtidig skildring, dernbsp;abenbart beror pa selvsyn, bar han lokkerne skilte i midten ognbsp;udslagne over skuldrene. Kom der ragekniv pa hans hoved,nbsp;blev han som den ovrige plebs, for at bruge Childeberts ord danbsp;han antydede hvordan man kunde f� et ubekvemt kongsaemnenbsp;sat uden for alle tanker pa hojhed; efter Chlodomers dod mentenbsp;nemlig hans brodre, Childebert og Chlotachar, at verden langt-fra var for stor til to, og at deres moders omsorg for sin sonsnbsp;smadrenge ikkun tjente til at holde en mulighed ahen somnbsp;helst burde lukkes. De fik drengene i deres magt, og sendtenbsp;dronningen et svaerd og en saks for at hun kunde se pa dem,nbsp;og selv afgore hvilket redskab der skulde bruges pa drengene.

sHellere vil jeg se dem dode end kljppede,* skreg hun, �n�r de ikke skal p5 tronen.*

Det er sjaelefylden som forener ynglingen og kvinden og den storste lykkemand, der hele livet igennem, i hvert fald franbsp;den stund han bliver aettens hovding, bevarer helgens inder-lighed. Det underlige udstyr der saertegnede Nahanarvalernesnbsp;prsester har Tacitus, vistnok med en anden berettigelse endnbsp;han selv vidste af, opfattet som en kvindelig prydelse; han sigernbsp;at tempelforstanderen var en praest i kvindedragt, og vi tor tronbsp;at den heilige mand, n5r han tjente for alteret, har b�ret lok-kerne udslagne og s�ledes hyllet sig i hellighedens kraft. Hvadnbsp;det betod at kvinderne loste b5ret kan vi ogs5 nok f5 at vide,nbsp;n5r vi vil nedlade os til at soge vor kundskab bos beksene:nbsp;Svenskerne var straengt efter fruentimmer der fojtede losbSredenbsp;om, mens godtfolk 15 i deres senge.

Klipningen m5 da bave vaeret et virkeligt indgreb af en eller anden art i helligbeden. Man skar et stykke bort afnbsp;drengen. S5 vidt vi forst5r lod man altid en fremmed udforenbsp;operationen, i hvert fald en der ikke horte til ynglingens naer-meste helgfraender, og grunden har vel ikke vaeret nogen anden end aettens naturlige sky for at klippe ind i lykken, selv omnbsp;sondringen var nok s5 nodvendig. P5 den anden side m5ttenbsp;man vaere fuldt forvisset om den tilkaldtes �hele hu�, forendnbsp;man tilstedte ham at udfore s5 betydningsfuld en handling somnbsp;afhelgelsen; og som en folge af den naere beroring skabtes dernbsp;en gensidig fredsforpligtelse, s5 at klipperen blev den ungesnbsp;fosterfader og gav ham gaver. Utvivlsomt er lejligheden til atnbsp;bede en anset mand st5 fadder til sonnen mangfoldig udnyttetnbsp;som mulighed til et forbund og styrkelse b5de for den ungenbsp;og for hans fraender, og klipningen blev i de hoje herskerhusenbsp;lil en statsaktion, der var vigtig nok til at foreviges af histori�n.

Paulus Diaconus fortseller, at Frankerkongen Karl sendte sin son Pipin til Liutprand, for at denne efter skik og brug skuldenbsp;tage hans h5r. Idet han afskar hans hovedh�r, blev ban hansnbsp;fader, sksenkede ham kongelige gaver og lod ham drage tilbage.

Men selv om man til daglig brug gik i opkiltret frihed, stod den mulighed altid amp;ben for manden at iklaede sig den staerkenbsp;hellighed. Brudgommen der steg pS stenen i Tord Gellirs hal,nbsp;og flygtningen der sogte ly i heiligdommen, viser os Germanerennbsp;som han haever sig op til overmenneskelighed. N5r han stdr p5nbsp;det heilige sted, er bade han selv og alt hvad der udgamp;r fra ham,nbsp;stserkere end ssedvanlig; op af kilden traenger sig sjael, pressendenbsp;sig ud i hans ord, fyldende dem op til den yderste krog, sS atnbsp;de falder fra munden med vsegt og klang. Ordene er hele �nbsp;sande som vi siger, blot at sandhed i den gamle virkelighednbsp;er noget aktivt: de har magt. Man stiger p� stok namp;r man ud-taler et lofte om at folk skal hore fra en i fremtiden, og ensnbsp;inderste liv er i udramp;bet, ja mere end det, hele fraendemagtennbsp;besjseler det. Da er ingen tilbagekaldelse mulig; det vil sigenbsp;at ordet gamp;r fremad og baner vejen for gerningen, men ogs�nbsp;at det river udsigeren med sig, fordi det og dermed hansnbsp;hamingja g5r tabt, om det f5r lov til at sidde forladt ude inbsp;verden.

En lignende forvandling � ikke s5 gennemgribende i kraft, men identisk i art �- sker med manden i det ojeblik hannbsp;omfatter klenodiet, svaerdet eller spydet eller ringen, og �styr-ker� sine ord: da bruser der ind i ham en aere og en lykke dernbsp;slSr alt ned foran sig: overbevisende andre, overvseldende dennbsp;modstander, der har anfaegtet hans mandsvaerd, men ogsamp;nbsp;bindende ham selv, ved at laenke ham og hans til en virkelighed som han m� stS ved eller gS under med. Hans ord blivernbsp;en besjaelet vaerdi, noget man kan tage og holde fast p�, noget

som lader sig bruge, og noget som kan bide. Idet ban svaerger, gaelder ban mere for dommen, fordi ban i eminent grad ernbsp;sig selv.

Endnu i den kristne form kender adskillige af de ger-manske love eden med svsebnet hojre�, eller eden pa heilige vaben � hvor ordet heilig sikkert er en eftersnak fra gamlenbsp;dage; og denne svaergegestus var noget der let faldt udlaendingenenbsp;i ojnene. De dannede Sydboer fortaeller hinanden om dissenbsp;barbarer, Kvaderne, der svor ved deres svserd som de ansSnbsp;for guder; og da Tyskerne blev civiliserede nok dertil, skrevnbsp;ogsa de etnografiske notitser om det land nordpa, hvor folknbsp;havde for skik at svaerge pS vaben. Naturligt nok klumpedenbsp;oplevelsen af de fremmede snurrigheder sig sammen om dennbsp;gestus der for iagttageren var symbolet pa den hojeste trovaerdig-hed, og de udenforstaende vilde vel nseppe blive var, at edennbsp;hos barbarerne ikke var en isoleret form for samvittigheds-' opgor. Den fortoner sig -jsevnt over i mere dagligdags sigennbsp;for sand, og det kommer ud pa eet, om man fra et udvortesnbsp;standpunkt siger, at Germanernes svsergen blot var en stserknbsp;tale, eller man udtrykker sig saledes, at de svor sig igennemnbsp;livet fra dag til dag. Alle vegne hvor der kraeves et bestemtnbsp;udsagn, finder klenodiet sin plads i handen. Den Franker dernbsp;havde noget at fordre af sin naeste, og folte at ban for at opnanbsp;sin ret matte interessere staerkere i sin sag, ban gik frem fornbsp;�greven�, den kongelige landshovding, omfattede �staven� ognbsp;opfordrede ham som lovens handhsever til at gore sin skyldighednbsp;og tage hand i hanke med den efterladne medborger: �jegnbsp;ssetter mig selv og alt hvad jeg har, ind pS at du rolig kannbsp;foretage udpantning.� Og denne ceremoni er blot en tillaemp-ning under ny forhold af ordets gamle magt til at bevsegenbsp;verden. Forend samfundsordenen blev sat i varetaegt hos konge-

lige embedsmaend, er Frankeren gaet til tings og har knyttet handen om staven eller spydet for at lade sit ord runge iidnbsp;over retsforsamlingen med den bamp;de begrundende og tvingendenbsp;magt der mStte saette alle vedkommende i rorelse, og gorenbsp;tilvaerelsen usikker for den angrebne, indtil ban havde sldet detnbsp;ned med sit vaern.

Ogsamp; Svenskerne fsestede deres aftaler �med skaft�. Den der handlede, og med ham alle �vidner� � som de senere blivernbsp;� greb om spydstagen, og styrkede s�ledes det ord som for-manden udtalte, sa at kobsformlen fik magt b�de over dem selvnbsp;og over alle andre, og blev en betryggelse for modtageren p�nbsp;at ban fik �helt� kob.

Den mand der havde lagt svaerdet fra sig, var en anden end den der for et ojeblik siden stod med det i h�nden, � bannbsp;var som en losnet bue. Liges� gjorde det en forskel om mannbsp;endnu havde foden pa stedet, eller man havde genvundet sit jor-diske freste; men helt den samme som for blev man nieppe inbsp;samme ojeblik foden slap det heilige eller tr�dte ned franbsp;hojsaedet; der gik vel nogen tid hen, for man var som en af denbsp;andre. Ikke altid onskede man at blive sin mandhelg kvit s�nbsp;snart, tvaertimod kunde man med flid befaeste heiligheden i sig.nbsp;I kritiske tidsrum, n�r det gjaldt at spsende lykken til densnbsp;yderste sevner, kunde man affore sig alt dagligdags vsesen fornbsp;udelukkende at leve som lykkens indviede. Der er forud fornbsp;haerens udtog gaet visse, os ukendte ceremonier, som forvand-lede krigerne til en heilig skare, og virkningen af indvielsennbsp;laegger sig for dagen i den fred som knyttede dem sammen tilnbsp;et hele af samme massivitet som fraendefaelliget. Brud p� soli-dariteten var da hojeste nidingsvserk, og landet I� hen i hojtids-bunden stilhed, � for senere tider gaelder ogs� den lov, at alnbsp;rettergang hviler medens haeren er ude. Tacitus ved, at n�r

guderne var i lejren, gled domsmagten ud af krigsforerens hand og over i �praesternes� � de hejhellige tempelhovdingers �, etnbsp;tegn pa at krigerne var undergivet den hojeste �renhed�. Sammenbsp;indvielse betegnes ved h�rets ut'orstyrrede vsekst. Efter et stortnbsp;nederlag som Sachserne havde lidt mod Suaverne, svor de ennbsp;dyr ed p� ikke at klippe har eller skiEg, t'orend skammen varnbsp;hsevnet; de helligede sig og styrkede sig til den store opgave,nbsp;som Givilis da han svor dod over de romerske legioner, og somnbsp;Harald Hamp;rfagre da erobringsplanerne havde besat ham.

Blandt de stridbare Chatter gennemgik det unge mandskab en heilig ungdomstid som krigere, hvor ingen ragekniv kom p�nbsp;deres hoved; for storstedelen af disse ynglinge var det forstenbsp;drab indledningen til et roligere levned, men mange satte ennbsp;tere i at forlaenge det staerke og fordringsfulde liv som krigs-hellige, lige til de var gamle at kraefterne svigtede. Lignendenbsp;krigerlag fandtes sa vide der levede Germaner, og i de traditio-nelle Jomsvikingelove er der laevnet en afglans af krigerhelgensnbsp;straenge etik. Grundstammen i �loven� var haerfreden; person-lige forbindelser og personlig forkaerlighed gjaldt intet overfornbsp;loyaliteten mod laget; selv fraendskab og dets forpligtelser varnbsp;oplost; alle sporgsmamp;l blev henskudt til haerlederens afgorelse;nbsp;byttet var faelles. Enheden i helg var afsondring fra omver-denen, og isaer fra det normale hverdagsliv, hvor der arbejdesnbsp;og avles born: krigerne m�tte ikke sove uden for lejren, og intetnbsp;have med kvinder at gore.

Iblandt Eddasangene er der bevaret et digt der kan kaldes krigerhelgens epos, Hamdismal, men desvaerre er den gamlenbsp;tanke glippet for digteren � hvis det da ikke er den mangel-fulde overlevering som stSr i vejen for klarhed; de prosaiskenbsp;genfortaellinger af indholdet hjaelper os ikke videre pS vejen,nbsp;da senere sagamaend �benbart har mistet fortroligheden med en

foraeldet krigsteknik. Sa megel ved vi, at da Gudriin sender sine snnner ud for at haevne deres sester, heiliger hun deninbsp;i usdrlige brynjer og giver dem ubrydelige bud at holde. Mednbsp;uimodst�elig kraft traenger de �kamphellige� mfend iiid i Jor-munreks sal, hugger ham trods hirdens modstand, til hannbsp;ligger som en uformelig klump uden haender og fodder; mennbsp;buddene havde de brudt, og derfor sank de sejrlose, Sorle vednbsp;salens gavl, Hamdir ved husets bageste vaeg. Ulykken kom overnbsp;dem i det ojeblik da Hamdir i sin hoveren glemte sin modersnbsp;r�d, at tie under kampen; sa fik Jormunrek hu og maele, sS atnbsp;han kunde bede sine magnd prove hvad sten maegtede pa demnbsp;der ikke gav sig for jaern. Dog ma ulykken vaere begyndt for,nbsp;mSske dengang de to p� vejen til Jormunrek traf deres brodernbsp;Erp og slog ham ihjel i ordstrid; men selve drabet var velnbsp;ikke deres eneste forbrydelse. Hvordan fik Jormunrek det godenbsp;rad at kalde sten til hjaelp? Odin, siger naturligvis de sagamaendnbsp;der en gang har f�et oje for denne guds kommen og g�en hvornbsp;folk kaemper; det oprindelige sagn har sagt noget andet, sSdantnbsp;noget som at de to brodre selv havde udfordret sten til fjend-skab; forend de n�ede til kongsgSrden, havde de pa en ellernbsp;anden m�de kraenket deres venskab med stenhamingjaen, somnbsp;moderen rimeligvis havde vundet for dem samtidig med at hunnbsp;gjorde deres brynjer ramme. Men hvori forblindelsen bestod,nbsp;om det var Erps blod som flod pa sten, eller en handlingnbsp;vi slet ikke kender � det forbliver en hemmelighed til dagenesnbsp;ende.

Ogs� nar mennesker slog sig sammen til fredelig idraet, til jagt eller fiskeri, har de p�kaldt lykken og stillet sig undernbsp;dens uindskraenkede herredomme. Strid p� fiskepladsen gjordenbsp;al moje forgaeves, hedder det, og s� kan vi vide, at viljen tilnbsp;at undga fejlslag har givet sig andre udtryk end blot en from

sindsstemning. Derfor var skibslaget heiligt og skibet en ande-lig genpart af huset, � her finder vi den dybe sammenhaeng i digterens tanker, nSr ban kalder boligen for arnens skib.nbsp;Stavnsprydelserne havde hojsaedeskraft i sig; skibssiden gjordenbsp;svsergerens ord hele og fulde lige godt som spydet og skjol-det; opholdet pS eller ved skibet gav manden hjemfredsvaerdi.

Under de hoje styrke- og fornyelsestider i settens liv mamp;tte heiligheden tykne i huset og omklamre alle med hele sinnbsp;styrke. Hjemfreden blev festfred, ukrsenkeligheden steg tilnbsp;uantastelighed. Overfor et drab begamp;et under offertid, bryllups-tid eller gravol gjaldt intet �det angrer mig�; gerningsmandennbsp;var og blev niding, varg i viet. Da var heiligheden sa taet, atnbsp;den endog kunde traenge ind i traellene og meddele dem liv afnbsp;menneskeliv, som svenske love giver til kende ved at bestemmenbsp;fuld mandebod for deres drab under et af de store gtestebud.nbsp;Da fdr ordet heilig sin festligste, men ogsd sin strsengeste klang,nbsp;som nSr svenske love taler med aervserdig vaegt om de heiligenbsp;brudefolk og om de heilige sseder som de fylder.

Med festfreden, hjemhelgens fuldkommengorelse, er vi ind-forte i den stilhed som r�dede i det heiligste af huse, hvor intet vSben mStte bringes over taerskelen. langt som til det punktnbsp;hvor tempeldoren abner sig, er lykken forklaret i sig selv; mennbsp;der er noget mere, og for at komme til det mS vi tage skridtetnbsp;fra verdsligheden over i det religiose. Men i virkeligheden ernbsp;det kun for os skridtet existerer; for Germanerne selv var over-gangen fra menneskelivet til det guddommelige en uafbrudtnbsp;fortsEettelse. Hvis man begynder i den religiose hellighed, men-neskets beredthed overfor guderne, driver man, inden mannbsp;ved et ord af det, op i Iseren om menneskers sociale opgor mednbsp;hinanden pS tingstedet, deres handel og vandel, skoden � mednbsp;muld, � og tinglsesning � med klenodie og ild. Og om vi nok

sa straengt holder os til den verdslige side af kob og salg og tusken: et skonne ojeblik opdager vi at der g^r andre spor endnbsp;menneskers alene. Der falder et guddomsskser over al dennbsp;juridiske traeskhed vi har arbejdet os igennem.

I heiligheden modes menneskene med guderne. Det heilige sted var det sted hvor �magterne� hoede.

Anmaerkninger.

Klenodier.

2: PVedfraenke, Beow. 2017. gipl, se excurs. Blundketill, Islend. II 162.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;3: Einar, Lj�sv. 172. Njalssonnerne, Nj�la 561.

4: Sverig, 0stg, Vins. 9, Bygd. 46 jfr. Gul. 129. Grag. I 247 jfr. det daglige livs sprogbrug, som f. ex. Njala 188, Flat. III 57.nbsp;Steinun, Landn. 123 jfr. Grettir 20. Lonnegave, Liutpr. 73 jfr.nbsp;Rothar 175, 184; Th�v. 59, 61, God. Cav. I nr. 176, God. Dipl.nbsp;Lang. nr. 22, 57, 64 etc. etc. in infinitum, jfr. Liutpr. form. 72 (73).nbsp;5: Arrha, se excurs. Raev, Fornald. III 40 ff. jfr. Saxo I 433 f.nbsp;Jeg har udeladt hans radgiver, farcefiguren Neri, som undvaerlignbsp;i historiens okonomi. 7: Gaven ser efter gengaeld, Gisle 28,nbsp;Havam. 145. 8; Beow. 1013 ff., 1192 ff. 10: Odysseen XIII 215.nbsp;Beow. 2725 ff. Egil 290. Ved mine overssettelser stiler jeg altidnbsp;efter andrethed, eftersom den ordrette gengivelse ofte nok er iden-tisk med udslukkelse af meningen. I dette vers af Egil kan mannbsp;ikke uden at sla hans tanke ihjel lade hant om dens spillen overnbsp;verbet fverra og over maendene som birtingar i forhold til guldetnbsp;som dag, det lysende. Egil har kunnet lade sin andfuldhed spillenbsp;i omskrivningens form; det kan vi ikke; sa ma vi vaelge. 11: Eriks-sonnerne, Fagrsk. 53. Erodes mei, Sn. Edda [F. J.] 106, Beow.nbsp;1719. Gudrun, V�ls. 152 cf Hildebrandlied 33 ff. 12: Egil 175.nbsp;Kjartan, Flat. I 311. Kongens traelle. Flat. II 245. Kongens vrede.nbsp;Flat. III 433.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;13: Einar, Egil 291. Nautr, se exx. i Vigf�ssons ord-

bog under nautr; Reginsm. 4; et karakteristisk hverdagsexempel Austf 229. Gliima 19, 76 f. 14: Hoskuld, Laxd. 90 jfr. Fornald. III 606,nbsp;II 326, 352, 360. Grettir 38.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;15; ^tteokse, Dipl. Norv. X nr. 203.

Folkesagn, Danmarks Folkesagn, udg. af Thiele, I 134, 292; M�llen-hoff: Sagen etc. d. Herzogth�mer Schleswig, Holstein amp; Lauen-burg, Kiel 1845, 327 ff.; Grimm: Deutsche Sagen, 3. Ausg. I 27. Gram, V�l^. 108.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;16: Norge af Olavs hand, Heimsk. I 448. Hard,

Islend. II 9, 15. 17: Kreaturer, Islend. II 10; Forns. 54 ff.; Trymskv. 23, Helgakv. Hj. 4, Fornald. IH 30; Laxd. 105 f.;

167

Austf. 186 tr. 19: Tro, Forns. 55 1. 15, jfr. f. ex. Gi�ma 19, Herv.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;297.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;Pris, Islend.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;II 9, Grettir 68 jfr. Forns. 18 1. 10, Flat.

I 261 nbsp;nbsp;nbsp;f.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;Merovingerne,nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;Eginhard:nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;Vita Caroli c. 1, jfr. Lex Sal.

3 IV, taurus regis og hans hest, ib. 38 II. Tvv, se f. ex. Gul. 253, Frost. XIV 12, Sk. 1. 145, Vestg. II Jjuf. 24, Drap 19, �pl.nbsp;Manh.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;37nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;f Roth. 32;nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;jfr. Vestg.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;Jjuf 4, Upl. Manh. 41, 0stg.

Drap. nbsp;nbsp;nbsp;2,nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;Lex Sal. 32,nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;Roth. 42,nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;Lieb. 4 (24), Sk. 1. 109, etc.

20: Ran og tyveri, ran er jo ofte kompliceret ved sammenstod med husfred eller anden fred, men synspunktet er klart nok, jfr.nbsp;en formulering som Sk. 1. 84. Smalaendingen, Gaslander 284, 301.nbsp;Gor betyder vel egentlig den halvfordojede fode i indvoldene, mennbsp;svensk gortjuf og gorkatti antyder en videre betydning, 0stg. Vafanbsp;32, Vestg. I Orb. 9, II I)juf. 16 jfr. 58, S�derm. Rygd. 33. Sk. 1.nbsp;166, And. Sun. 110, Jyske 1. III 53, Eriks 1. Ill 41. N. g. 1. IInbsp;523, Frost. V 21, Sta�. 374, Grag. 1117; bestenimelser som LexAlam.nbsp;65, Lex Rib. 18 har sikkert ogsa noget af den gamle sky og harmenbsp;i sig. 21: Bardi, Hei�. 54 11. jfr. Laxd. 173�6 om Kjartans svserd,nbsp;som kongen havde givet ham med tilsagn om en saerlig lykke (162nbsp;jfr. Flat. I 454); da Kjartan far det igen, har han tabt tilliden tilnbsp;det, og �satte nu meget mindre pris pa det end for�. 23: Grendel,nbsp;Beow. 1557 jfr. Fornald. II 369, 371, hvor det gamle motiv skinnernbsp;igennem den moderne fabulieren. Angrvandill, h'ornald. II 391 f. jfr.nbsp;374, hvor Helges replik tyder pa at han havde en saer, personlignbsp;frygt for denne �mistelten�, og Nj�la 114; i sin hverdagslige formnbsp;er tanken underforstaet i historierne om Glum, om Kjartans svserdnbsp;� han bliver ikke vabendod sa Isenge han bserer det, � etc. Svart,nbsp;Forns. 134.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;24: Arngrim, Herv. 206.

Sejrsvaerdet og Tvistmalmen.

25: Jokul, Forns. 48. Beow. 1528; i dom har vi atter et af disse kulturbestemte ord par excellence. Det betyder lykke, kraftnbsp;{Gen. 56, 1199, 2082, Exod. 570, Jud. 196, 266, Bibl. d. ang.nbsp;Poesie I 294 (85);) jfr. som afledningsendelse/reod�m, ivisd�m,cgne-d�m. Det betyder lykken som vilje, den magtfulde vilje (Beow.nbsp;895. 2964, Exod. 520, And. 1695, Guth. 82, 744, jfr. Dan. 143) ognbsp;viljen som den der virker, og det som den virker: bestemnielse,nbsp;afgorelse, dom (Beow. 441, 978, Gen. 1625, 1915, Dan. 190) ognbsp;radighed (Beow. 2147, 2776, Bibl. d. ang. Poesie I 360 (38).) Detnbsp;gar pa lykketilvaerelsen: sere (Beow. 1470, 1491, 1720, 2179, 2666,nbsp;Jud. 300, Bibl. d. ang. Poesie I 363 (129),) over i ry (Beow. 885,nbsp;1645) og eftermaele (Beow. 2820 jfr. 1388) i den gamle betydningnbsp;af ordet, derfor kristeligt = salighed. Naturligvis bliver rubriceringen vilkarlig, da dom og de parallelle ord betyder sere med

168

lykke eller lykke med sere, det er med andre ord tankens forskel-lige anvendelse i livet vi forsoger at antyde; pr0V f. ex. steder som Dan. 163�4, 478�9, 762�3. Stigandi, Forns. 27. Sejrvaben,nbsp;Beow. 804 jfr. Gisie 4, Herv. 205, Hei�arv. 61 og efterklang inbsp;Fornald. III 475. Exx. pa den middelalderlige omformning ognbsp;assimilation med fremmed tanke f. ex. Will, of Malm., ed. Stubbs,nbsp;I 150.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;26: Skofnung, Landn. 57, Tord. Hr. 8, 49, 54, 55, 62,

Hrolf 100. Kormak 20, Laxd. 214. Smlgn. svserdet Dainsleif i Sn. Edda [F. J.] 119. Andre hojhentede klenodier Islend. II 48,nbsp;Fornald. II 368 ff. etc. etc. Paulus Diac. II 28. Skirnism. 9 jfr.nbsp;den dagligdags sprogbrug Grettir 44 1. 1 f. n., Hrolf 70. Beow.nbsp;1459.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;27: Stigandi, Forns. 30. Ormen Lange, Flat. I 520.

Kormak 19 f. Fodbid, Laxd. 120 jfr. Islend. II 48, 106, obs. 115, et tegn pa den forvirring som er indkommen i denne interessantenbsp;saga; som efterklang Fornald. III 476. Graside, Gisie 4 jfr. 82, 18,nbsp;22, 28.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;28: Beow. 2155. Seltorir, Heimsk. II 298. Beow. 2610

jfr. 454 og 1202, hvor klenodiets historie forfolges fremad i tiden. 29: Grettir 32. V�ls. 88. Torir, Hrolf 56 jfr. 60.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;30: Trymskv.

30. Skrukke etc., N. hist. Tidss. 2 III 159, 166. 31; Albuin, Paul. Diac. I 27. Hrani, Flat. II 7, 01. s. h. helga 2 f; det ernbsp;ikke uden interesse, at denne tradition i modstrid med den alminde-lige opfattelse tilsyneladende lader Harald Grenske vsere i live vednbsp;sonnens fodsel. � Ved siden af de hverdagslige minder er der inbsp;myter og sagn en stor skare vidnesbyrd om folkets fortrolige tillidnbsp;til klenodierne, ogsa de mere fredeligt udseende, sasom vanter ognbsp;kapper. Tors handsker, bselte og hammer (Sn. Edda [F. J.] 27) ernbsp;guddommelige, men ikke trosohjekter; Agnars handsker (Gullporirnbsp;10), der var overvsettes gode til at stryge sar hort, var vel ikkenbsp;mere seventyrlige end at man kunde finde deres mage pa kiste-bunden. Stykke for stykke kommer man umserkeligt over i seven-tyret, hvor genstandene gaelder efter deres �vne til at virke effekt,nbsp;og det ikke altid er let at skelne mellem hjemmevsevet og ude-gjort. Dog eet forhehold ma tages, nar vi fejer dette kram tilnbsp;side: deres usarlige skjorte og styrkende handsker er ikke seventyrlige i vor betydning af ordet, de er ikke interessante pa grundnbsp;af at det med dem gar anderledes til end i virkeligheden, og der-for dukker der selv i de allervserste produkter pludselig nogternenbsp;ssetninger op, der kundgor sig selv som realisme. Selv overfornbsp;abenharlig importerede prydsgenstande vil man derfor ikke sanbsp;sjaelden maerke den hjemlige fserdighed ihandelaget; som exempler:nbsp;Flat. I 529, V�ls. 186, Ragn. 156, 158, Fornald. I 352, II 198,nbsp;III 250, 397, 415 etc. etc. Sa fortjener vel Tore Hunds hugfastenbsp;skindpels (Heimsk. II 492, Flat. II 356, 372) et genkendende nik; dennbsp;fik i senere tider skyld for at stamme fra flnske markeder, men

den har vel sine nsermeste slsegtninge til den ene side i Glums ladne kappe og til den anden i aeventyrets usarlige skjorte. Dernbsp;er endda, fra gammelt standpunkt set, intet pafaldende i at frem-niede siger trolddom om det ejeren kalder lykke. 32; Haedresnbsp;med gaver, et typisk udtryk Islend. II 148. Beow. 1880 jfr. f. ex.nbsp;Egil 176. 33; Uppl. ^Erf. 4 = S�derm. Gipt. 3. Gaevhed, Hrolfnbsp;23. Skam, Tac. Germ. 6, Lex. Sal. 30, 6, Njala 361. �Ej bidenbsp;det svserdc, Helgakv. Hund. II 33. Som ssedvanlig udtrykker for-bandelsen blot en nodvendig virkelighed, jfr. pag. 103.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;34: Hervors

saga, Heinzels af handling i Sitzungsber. d. Wiener Akad. 114 er ret en type pa den underlige, �kritiske* behandling af fortidensnbsp;digtning og fortselling, der alle vegne gar ud fra forfatterskabetnbsp;med dets excerperen og slaen op, som grundlaget for alle ande-lige produkter; der i moderne Isereboger i poetik og deres for-skrifter om gt;karakterskildringi henter psychologiske regler, over-for hvilke alle helte har at sta til skrifte. 35: Ynglingerne, Heimsk.

frem til moderne symbolik, hvor symbolet er ledemotiv, der pa hvert enkelt punkt skal dukke op og mselde sig dels som grund-tone dels som pegepind; den digtningsform er egentlig forst skabtnbsp;af romantikerne, og af deres Iserlinge ofte skudt tilbage pa denbsp;gamle digtninge. Der er ogsa langt frem til skemaets forudlagtenbsp;psychologi; guldets indflydelse hindrer ikke de mennesker i atnbsp;handle uden stedse at rekurrere til det. Egentlig fik Sigurdsdigtenenbsp;aldrig deres endelige form, de blev aldrig noget fast skema, stadignbsp;genfodes de indefra op af en erfaring der er fselles for digternenbsp;og den reflekterede overlegenhed overfor semnet er hojst forskellignbsp;hos de forskellige digtere. Her hvor der ikke er tale om nogetnbsp;litersert opgor, er det nok at henvise til at tanken er virkende.nbsp;Sa kan sammenlignes med Grundtvig; Den nordiske Oldtids heroiskenbsp;Digtning. 37: Forbandelse, her er det jo desvserre nodvendigt atnbsp;foje en redegorelse til, pa grund af den forplumpelse som dennbsp;engelske evolutionsteoris anvendelse pa historiske semner har fortnbsp;med sig pa andeligt omrade. Grunden til ulykken blev lagt dybt,nbsp;da den komparative mytologi overforte sprogvidenskabens band-vaerksmetode pa sjaelelige ting, og bygningen blev rejst da �antro-pologienlt; modte op med sit flade �intet andet end�, med sin addition og subtraktion som simple midler til at adskille nyt og gammelt i andelige kulturvserdier, et vaerktoj der jo er som skabt tilnbsp;(lilettanters hand. Metoden fejrede sine triumfer, da den sejrsstoltnbsp;dekreterede at kulturstudiet skulde ga efter naturvidenskabens monster, ja rent ud gores til naturvidenskab; (naturligvis er det dybest setnbsp;for stor en sere mod den ene eller den anden videnskab at give dennbsp;skylden, ondet ligger i den gt;kultur� de er oprundne af). Mennesket

170

og alt menneskeligt er et hele, det udgores ikke af enkeltheder, men det er enkeltheder, det fylder sin helhed ind i hvert lillenbsp;hrudstykke, sa at dette ved at isoleres forandres til noget heltnbsp;andet. Form skrider frem af form, tanke af tanke, tro af tro, vednbsp;en omlaegning af tonen. Altsa her: �forhandelsen� var der i for-vejen, alt var der i forvejen, det ny er gt;intet andet end� � dennbsp;lille hitte, alt omskiftende forandring, at tyngdepunktet er forrykket,nbsp;og at forhandelsen uden at forandres i udtalelse eller i virkning,nbsp;har faet en anden lodvaegt i tankernes vejen. Jfr. slutningen afnbsp;2den bog. Tvistmalmen, Atlakv. 27.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;38; Sigurd, Fafnism. 10.

Gjukungerne, Sigur�arkv. sk. 16. Atle, se 2den bog 88. Hervor, Herv. 214 ff., 225.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;39: Hrafnistamsendene, Fornald. II 109 ff.

41: Orm, Flat. I 521 ff.; jfr. 521, 531 med Fornald. II 109 f., 355. Torkel, Njala 618. Dragvendill, Egil 226, Fornald. II 122,nbsp;jfr. 144 f., hvor Dragvendill glimrer ved sin fravaerelse. Desva;rrenbsp;gar det 30 sadan til i videnskaben endnu den dag i dag, at mannbsp;skanselslost presser moderne begreber om literatur ned over for-dums tiders produktion, uden hensyn til at man i fortiden ikkenbsp;sad og skrev boger med sine klassikere pa hylden. Et ord somnbsp;�motiv� er en stor artikel i sagnforskning, og nar man sadan vednbsp;et nemt husrad kan forvandle alting til radmagre motiver, dernbsp;vandrer og lanes og forener sig og optrseder under ny skikkelse,nbsp;hvad grund er der sa til at se pa tingene som helheder, og sporgenbsp;hvorledes sagn og digtning forplantede sig i hin slags sind. Vednbsp;histori�n om Torkel Hdkr skal der ikke forst undersoges hvornbsp;mange der havde haft samme oplevelse, ikke heller hvad dennenbsp;oplevelse kunde hlive til som anekdote; eet er hovedpunktet: atnbsp;det var en setoplevelse han lod forevige. I Orm Storolfssons sagnnbsp;er grundlaget familietradition, og pa dens faste grund ma betragt-ningen af sagaens nuvaerende form bygges. � Om Dragvendill kannbsp;man sige, at det er Hrafnistamsendenes legitimation i det hojerenbsp;samfund, beviset for at de har haevet sig op over den primitivenbsp;hjemmekultur og tilegnet sig almindelig dannelse. 42: Palagt,nbsp;kormak 27 om Skrymir, jfr. Fornald. II 327, 464.

Navnefaeste og Arv,

43: Rejse op, se pagg. 31�2 om Olav Helliges fodsel, og med den historie i ryggen tor vi citere Finnboga (Gering) 19. Heillir,nbsp;se 2den bog 154. Sigmund, V�ls. 100, Helgakv. Hund. I 1 f. jfr.nbsp;Ragn. 136. Om �logenc skulde vaere angels, l�c, som Bugge for-moder (Helgedigt. 24 f.), gor hverken fra eller til i denne sammen-haeng; Nordboerne har forstaet det som en urt, og oversaette panbsp;en formodning tor jeg for min del ikke. Helge, Helgakv. Hj. 6 ff.

171

fodsler soni Herv. 346 v. 73; barnet og klenodiet er sammen i f0dselen. 44: Tandfae, 01. s. h. helga 4 jfr. Grimnism. 5, Flat. Inbsp;235; Laxd. 61, der er et bedre vidnesbyrd om islandske forud-saetninger end om keltiske ssedvaner. � En sadan vabenoverraek-kelse soni den Tacitus omtaler ved de unges optagelse i baerennbsp;(Germ. 13), matte nodvendigvis medfere en tilknytning mellem givernbsp;og modtager; de to personer vabnet gik imellem, matte komme tilnbsp;at sta i nsermere indbyrdes forhold efter akten end de muligvisnbsp;havde gjort i forvejen. Den ene gav sjael, den anden modtog.nbsp;Men dermed er handlingen ikke reduceret til at ga ind undernbsp;denne paragraf. Vi ved ikke i hvilken grad tanken pa lykkeover-dragelse var underordnet andre hensyn ved denne akt. Undernbsp;sanime eller lignende dom falder sadanne institutioner som de dernbsp;antydes Paul. Diac. 1 13, Lieb. 491 (15). Theodorik, Cassiodorinbsp;Variae IV 2 jfr. VIII 9.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;45; Norge, Dipl. Norv. I 253; stettekar,

et kar med fod. Halfred, Flat. I 326 jfr. 213, 262, 418, II 153, Fornald. II 332, 359. Svarfd. 46, Bj. s. Hitd. 46. Langobarderne,nbsp;P'redegar III 65, Paul. Diac. I 8. 46: Harald, Heimsk. Ill 515.nbsp;Lykke til, jfr. f. ex. Flat. I 340 1. 28 med det der hsendte senere,nbsp;342. Skjoldungeringen, Hrolf 17 ff. 47: Beow. 1202 jfr. Islend.

II nbsp;nbsp;nbsp;16, Austf. 64 og den rolle, som men�et spiller i Sorlapattr, Flat.

I 275 f., der endelig ma sammenlignes med Ragnarsdr., Skjalde-digt. 2. Svaerd, ring og kappe, jfr. treheden ved Glums og Olav Geirstadalfs besiddelser og Fornald. II 371, 390. Hjalti, Rannveig,nbsp;Njala 692, 370. Tysk lov. Lex Thur. 31. 48: Glum etc., mannbsp;huske stadig, at alle personer og oplevelser for mig er kultur-historiske fakta, ikke historiske. Beow. 2188. iEttetange, Forns.nbsp;43. Gunthram, Gregor VII 33. 49: Scepter, Paul. Diac. VI 55.nbsp;Agilmund, Paul. Diac. I 15, Mon. Germ. Langob. 378 (156).nbsp;51: Grim, Fornald. II 162. gt;GammeU, Beow. 795, 1488, 1558, 1903,nbsp;2563, 2610 etc., Bibl. d. ang. Poesie F 360 (47), F�stbr. 31, Gret-tir 32.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;52: Fodbid, Laxd. 103 f., 240, 296.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;53: Mammon, man

mindedes ikke sjaelden det skriftsted i sine godgorende ejeblikke, f. ex. P�rard 3, 72.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;54: Sonnesonner, jfr. Amira: Erbenfolge 17,

133; jeg kan henvise til diskussionen hos Heusler II 579 ff., selv om jeg ikke kan folge ham i bans rationalistisk-folsomme fantasi.nbsp;Fode sig en mand, se foran p. 45 og jfr. Lex Rib. 48. Far-faderen fostrer, jfr. Roz. 132 ff. Som en forsigtig antydning afnbsp;gammel saed citerer jeg Fornald. I 358, Eyrb. c. 7. Ingemundsnbsp;gard, Forns. 43.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;55: Smykker, Lex Burg. 14, 6; 51, 3, Lex Thur.

32 jfr. 38. Ringprydet viv, Hyndl. 13, hvor tilfojelsen er sserlig betydningsfuld. Hajtidsdrikkekar, Frost. IX 9. Tac. Germ. 32.nbsp;Hreidmar, Reginsm, 9 f. 56; Ridil, Vols. 123; i F�fnisni. 26

prosa er det Regin der har svaerdet, jfr. Sn. Edda [F. J.] 103. Der bryder sig fiere tanker i digtningen; forst hentyder versenenbsp;til en fremtid hvor Hreidmars lykke gores god gennem dotrene,nbsp;dernsest kommer det synspunkt, at Sigurd iklsedes hsevneret vednbsp;at jfostresi af Regin � jfr. foe�a, Reginsni. 14 �; endelig er dernbsp;den kasuistiske moral, der soger at redde livet ved at skaffe ennbsp;der er fraende nok til at tage hsevn, men ikke frsende nok til atnbsp;bega helligbrode ved sin handling. Det er Iet nok at fremstillenbsp;nogle gt;oprindelige� former, hvor disse forskellige synspunkter hvernbsp;far sig en digtning at regere over, men hypotetiske poesier er ligenbsp;sa vserdilose som billige i fremstillingen. Sjselespliden mellemnbsp;trangen til at hsevne sig og uhyggen ved at vaere medvirkende tilnbsp;opfyldelsen er lige sa udpraeget i Regin som i Hreidmar. Et ex.nbsp;fra livet Flat. I 21, Torkel Klypps genfodsel. Hrollaug, Landn.nbsp;211. iEttetange, Grettir 32. Skofnung, Laxd. 214 f. Skr^mir,nbsp;Kormak 29 jfr. Egil 313.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;57; An, Fornald. II 326. Dragvendill,

Egil 226 og 3 jfr. Austf. 229 og fra en anden sfaere Hervarar saga. Lex Sal. 59; samme gamle livsvisdom ligger til grund for Lexnbsp;Thur. 26 ff., blot at arveordenen er bleven en regulator for vaer-dier. LigesA eftervirkning i Lex Burg. XIV 2. Lex Sax. 41 og 44nbsp;er intet vidne i denne sammenhseng, den reprsesenterer et senerenbsp;trin, siden hereditas naeppe kan forstas om klenodier alene. Narnbsp;oftere i germansk ret faderen optraeder som sin sons arving,nbsp;kan man jo kalde det for senere udvikling; rigtigere udtrykt ernbsp;det det gamle princip � erstatningsfodsel � omsat mere direktenbsp;i moderne formuesbegreber; den barnlose er lige sa lidt nogetnbsp;gennemgangsled for vserdier som for liv, men jeg behover velnbsp;ikke udtrykkelig at drage de konsekvenser som jo noksom liggernbsp;i min formulering i teksten. Torlaug, Lj�sv. 237, Reykd. 123,nbsp;126 f. Sagen har jo ogsa en anden side, se forrige bog p. 202,nbsp;realiter er de to identiske. Om moderens stilling ved vi ikke retnbsp;meget. Den slutning som ofte drages ud fra Tac. Germ. 19, atnbsp;gengiftermal var udelukket for kvindens vedkommende, kan jegnbsp;aldeles ikke kendes ved som grundfordring til Germanerne. Tacitus�s generalisationer er farlig grund at bygge pa, og fra sadannenbsp;fakta som at kvinden hist og her har fulgt sin busbond i doden,nbsp;kan ikke formuleres nogen social grundlov. 58: Hj�rdis, .senbsp;foran pag. 16, V�ls. 108, 115 jfr. Gu�r�narkv. II 28, og Flat. IInbsp;12, der netop er interessant ved sin uenighed med traditionennbsp;om Hrani og Olav Geirstad. Hvordan det naermere gik tilnbsp;nar slaegten �tog hamingjaen ind i sigc, ved vi intet som helstnbsp;om. En sadan arvegang som den, der opstilles af norske ognbsp;islandske kilder, indeholder naturligvis et betydeligt element afnbsp;gammel slaegtskabsfornsemmelse; men derved at princippet er blevet

el hell andel, har de mislel all hvad der kunde give dem vaerdi som anlydninger af gammel tankegang. Den sidste selling, Beow.nbsp;2231 If. Overssellelsen af 2252 ma jo mere eller mindre blivenbsp;gaetning, 2253 feortnie belyder at behandle som sig hor og bor,nbsp;betydningen rense er en afledning, som ikke er direkte anvendelignbsp;pa et sadant sled som dette, hvilket jo ogsa udelukkes ved parallellennbsp;med sweord wege. Min overssettelse af gebad, 2258, beror natur-ligvis ikke pa en forveksling af verber; enhver der kender dennbsp;meget aktive art af gt;erfaring, oplevelse� som iidtrykkes i bidan,nbsp;lorstar hvad min overssettelse sigter til.

Gaveskifte.

60: Blundketill, Islend. II 161 ff. 61: Eet skjold, udtrykket er hentet fra Gregor V 11 (17) jfr. Rotharl64f. Miind, se excurs.nbsp;Solidaritet, Lex Burg. 66 jfr. Rothar 160 f. Tac. Germ. 18.nbsp;62; Vennegave, f. ex. Egil 38, 148 f., 226, 278, Heimsk. II 301,nbsp;Bi^k. I 36, Njala 562 etc. etc. Gaveskifte, Gisle 13. Byde gave,nbsp;f. ex. Lj�sv. 167, 200, Heimsk. I 232, Islend. II 33. Andreas 471.nbsp;63: Gregor VI 29 jfr. Heimsk. H 101.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;64; Vinden suser, Richt

hofen; Friesische Rechtsquellen 491. Eriks lov II 6, 9. Island, Gr5g. I 206, jfr. ogs� Vestg. I Orb., II Add. 7, 10. Hertzbergs be-mserkning i Glossar s. v. frwndi er som den star ganske mis-visende, � det har sa lidet at sige hvad ordets etymologiske be-standdele vilde vsere vserd mellem brodre nu til dags; men jegnbsp;kan forhabentlig spare mig at rekapitulere alt hvad der er sagt inbsp;1ste bog, og for den sags skyld er det jo nok at henvise til denbsp;konsekvenser, som ordet frsende har i selve formlen. Nar dernbsp;endes med gt;som fader mod son og son mod fadert, er det jo blotnbsp;konsekvensen af den foregaende beskrivelse af fredens hardhed.nbsp;65; Torgeir, Islendingab�k 11, Bisk. 1 24. 66; William, ed.nbsp;Stubbs, I 143.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;67: Chlodevech, Mon. Germ. Hist. Script. Merov.

II 256 f. Ved gengivelsen af den ssere latin har jeg tilladt mig at stjsele Giesebrechts overssettelse. Gundovald. GregorVII 38.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;68: Fru

Ingeborg, Danm. Folkev. HI 350. Kormak 36. Trond, Flat. Ill 31^4. Sagamanden lader Trond begrunde sin bon med de ord:nbsp;�Jeg vil prove din nedladenhed�; efter det skulde handlingensnbsp;egentlige betryggelse ikke Isenger have vseret forstaelig; men etnbsp;sporgsmal er det, om denne begrundelse tilhorer Trond eller maskenbsp;den der satte mindet i dialog. Gisle 5 jfr. Iste bog 36, 41.nbsp;70: Kserlighed, f. ex. Forns 11, Laxd. 18 etc. Morgengaven, 0stg.nbsp;EI)Z. 19, Gipt. 10; Uppl. jErf. 4; Vestg. I Gipt. 4, 9; II Gipt. 2;nbsp;HI 67; Vestm. II jErf. 4; Hels. .�rf. 4; S�derm. Gipt. 3. Jfr. Gul.nbsp;51. Lieb. 8 (81). Rothar 182, 199, 200, 216, Liutpr. 7 jfr. Cod.nbsp;Cav. I nr. 1, 154, 163, in alia die nuptianim. Lex Burg. 42 (2),

LexAlatn. 54, Lex Rib. 37. Skirnism. 4, 42. nbsp;nbsp;nbsp;71: Gunlaug, Islenci.

II 274 f. Sigrun, Helgak. Hund. II 42 ff. Margrete, Flat. Ill 324. Svenskeloven, Uppl. A2rf. 4. Bedommelse afbejlere, et par billedcrnbsp;fra islandsk hverdagsliv: Eyrb. c. 41, Njdla 43, Laxd. 25; et parnbsp;fra digtningens forbilledlige sfaere: Signe (Saxo I 338), Brynhild;nbsp;den fordringsfulde ungmo er jo endog bleven det norske rigesnbsp;genius, Heimsk. I 101. Lseg maerke til at det i islandske sagaernbsp;netop brister pa kserliglied hos den kvinde der er gefin til fjdr.nbsp;Lykkesom, se Iste bog 163, 188.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;72: Turid, se Iste bog 22 f.

Laegge i skodet, i Sverig bragte brudgommen sin kaerlighed ma-terielt til bruden i form af f�rningar, jfr. Upl. /Erf. 1, Magn. Er. Landslag Gipt. 7; Einar Skaleglam (foran p. 13) vidste � med in-stinktiv viden � at blot ban kunde fa Egil til at sidde med skjoldetnbsp;i hdnden uden at der var nogen Einar naer nok til at danne skivenbsp;for et kast, vilde venskabsviljen og venskabsfolelsen nok vagne inbsp;den gamle bjorn. 73: Ingeld, 2024 ff. Brynhild, her mindre endnbsp;nogensteds duer losrevne gt;bevisstedert. Enkeltheder gaelder kun inbsp;forhold til den helhed hvori de sidder, deres vaerdi bestemmes afnbsp;balancen. Vi modes med Laxdoelinger i at betragte Bolles lognnbsp;cller uredelighed som forkastelig, men betydningen af en sadannbsp;dom er sare uiige hos dem og hos os; for vor tid vilde hansnbsp;uaerlighed overskygge alt andet, for hine kan den ikke komme opnbsp;mod noget andet, som er storre. Ligesa, hvis der er noget tve-aegget i Gudruns og Brynhilds folelser, da gar det ikke an panbsp;moderne vis at traekke det frem i forste forgrund og gore dennbsp;weltschmerzagtige oscilleren til kaernen i disse kvinders sjael; op-rivelsen er af etisk art, den gnaver ikke pa handlekraften. � Dennbsp;bedste skole er at begynde med genfortaellingen i Snorra Eddanbsp;[F. .1. 104 ff.], og se hvordan den gamle mester skaerer ind til detnbsp;vaesentlige. Fra moderne standpunkt vil hans psychologiske analyse synes sa som sa, men for en Nordbo ramte den i centrum.nbsp;I V�lsungesagaen maerkes tydeligere skyggen fra middelalderen,nbsp;med dens kristne fordybelse i sjaelekviden, og dens forelskelse inbsp;tanken pa tilfaeldets spil med mennesker, med dens vemod og densnbsp;kaerlighed til de paradoksale rorelser i hjaerterne (se f. ex. 155,nbsp;159 1. 17, sml. Sigurdarkv. I 15: den der har sans for nuancernbsp;foler forskellen i tonhojde), med dens begyndende leflen med elskovensnbsp;genveje (153). Samme tone i Gudruns: den vaerst som jeg elskedenbsp;mest, Laxd. 288 jfr. 192. V�lsungesagaen griber til ved Brynhildsnbsp;anelser, og ved en lille drejning kan de blive kilder for vemod, inbsp;steden for det de for var; for-bud der tydede pa brist i lykken,nbsp;at kunne se ud og intet gore derved, eller endog netop ikke atnbsp;kunne se forend det er for sent; der la daekke over lykken (152).nbsp;Og ikke blot bliver anelserne stormcentrum i sjaelen, de er naer

175

ved at blive inidtpunktel, hvor linjerne knyttes og far mening; tragedi�n er lagt ind under grubleriet over Sigurds og Brynhildsnbsp;fortid, deres tidligere mode. Men grundaemnet er for starkt, detnbsp;gamle problem er ikke rykket en linje ud af sin plads; det knejsernbsp;i bjsergfast alvor midt i vemoden, og river den i stykker for atnbsp;sta frem i sin egen klarhed. Handlingen sker i lige linje, udennbsp;betfenkning, og om den linje smyger sig ordene; ingen dobbelt-klang skaber noget svsevende i scener som p. 145 f., 147 (bryl-luppet); jfr. 147 det pludselige omslag 152, grundtone; den bedstenbsp;(sml, 148, 1. 22), 153, hadets enfold, og den stadige sigten hen panbsp;Sigurds dod. I de to SigurSarkv. star haevnen som det andeligenbsp;midtpunkt (obs. isaer i II den umiddelbare naen af haevnens plan),nbsp;fra den er det lyset falder ud over sjseleforeteelserne i Brynhild:nbsp;latterhan over de taber der har vseret hendes vaerktoj, hendes egetnbsp;sammenbrud da malet er naet, spotten over de menederske svogre,nbsp;og fremhaevelsen af Sigurds storsind. � Det samme gaelder Laxd.,nbsp;som jo ellers pa sa mange punkter svajer for ny tiders pust.nbsp;Hvor spagfaerdig bemaerkningen p. 165f. Helt igennem er Gudrunnbsp;den drivende kraft i fjendskabet mellem faetrene. 187: forst narnbsp;hun skal segge, truer hun med skilsmisse. Og sa hendes stadigenbsp;attentater pa Kjartans klenodier: higen efter at komme mod-standerens sjael til livs; hun har andsfraender i Hei�arviga.nbsp;77: Blandet sind, her i denne sammenhseng spiller det ingen rollenbsp;at ringen er udnyttet, f. ex. i symbolsk retning eller til at kaedenbsp;Sigdrifa og Brynhild sammen (Vols. 146 Andvarenaut; jfr. en andennbsp;version p. 150, Sn. Edda. [F. J.] 105). Der er interessante stumpernbsp;kaerlighedspsychologi i lovene, f. ex. nar der saettes straf pa atnbsp;Irsenge sin gave frem gt;oven pa� en tidligere bejiers faestegavernbsp;(Uppl. JErf. 1; Hels. Kyrk. 15); det gaelder at beskytte den dernbsp;har bundet sin sere til et parti, og som derfor kunde skades vednbsp;en appel til modtagerens vilje. Folge i doden, Fornald. III 375,nbsp;som abenbart indeholder et gammelt, afbleget minde; Forns. 39.nbsp;� Jfr. angels, wedbroder-, naturligvis kunde forbindelsen bekrseftesnbsp;ved blodblanding og andre ceremonier. Gronland, F�stbr. 78: Tac.nbsp;Germ. 14 jfr. Ammian. Marcel. XVI 12(60). Discipeltroskaben, Heiland 3994. Halfred, Forns. 111 f. Hvad Halfred ellers var � ognbsp;i mange henseender var han mere moderne end de fleste af sinenbsp;saratidige � det berorer ikke sporgsmalet her. Vi tilsniger os ikkenbsp;en urgermaner af Halfred, vi vil ikke bruge hans lyrik til at pyntenbsp;op pa Tacitus�s kraftkarle; kulturgrunden i ham, som gor ham tilnbsp;den kongsmand han er, virker lige sa staerkt i dem, der fortaltenbsp;hans saga, sa at de ikke kan tsenke sig nogen sa ufolsom, at dennenbsp;lidenskab skulde vaere magteslos overfor ham. 79: Viglaf, Beow.nbsp;2862 jfr. f. ex. Skjaldedigt. 24 (15 f.). Godrik, Bibl. ang. Poesie I

356 f. (186,203,246,289) cf. Anglo-Sax. Chron. a. 755. nbsp;nbsp;nbsp;80: Bjarke-

mal, Saxo I 90 ff. Et mat sidestykke i Halfs saga 31 ff.; det er for epigonagtigt i klangen til at kunne fylde en fremskudt plads her, mennbsp;det er interessant derved, at det giver parallellen til de ejendomme-ligheder i hirdmandsfolelsen, som vi har frernhsevet i Bjarkemal.nbsp;82: Livsvilkar, hirdmanden elsker og hader som kongen elsker ognbsp;hader; formlen Lieh. 396 (1) er ikke overdreven. 83: Era, Tord Hr.nbsp;4 jfr. Flat. I 454 o. Ign., Heliand 3771. Afslag, Islend. II 32 f. jfr.nbsp;Gisle 21, Laxd. 167. Torsten, Flat. III 319 f. 84: Kongsgaver, jfr. denbsp;foregaende citater fra hirdmandsdigtninge og f. ex. scenen i Hrolfnbsp;84 f. Forlening, Flat. III 117 og her i det f0lgende. Tronkraeveren,nbsp;Morkinsk. 19.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;85: Asgrim, Flat. III 433, Landn. 110 jfr. Heimsk.

II 275. Svend, Flat. III 273. Den Svend som jeg her taler om, er en Svend som levede adskillige arhundreder tidligere end kristen-dommens indforelse. Hvad den historiske Svend taenkte i det ojehlik,nbsp;da Magnus rakte ham kappen, og hvordan han vilde have for-klaret sig hvis han skulde have gjort rede for sine folelser i detnbsp;ojeblik, det bliver sa et sporgsmal for sig. Om man hellere vil,nbsp;kan scenen hetragtes literaturhistorisk, sa at tyndgepunktet Iseggesnbsp;over i sagamanden. Han vil fremstille Svend som opadstraeberen,nbsp;uden den lykkebenadedes maegtige greb lige pa sit formal, derfornbsp;nodt til indovelse i talmod, bien, Isempe, selvbeherskelse; og hannbsp;forstar med psychologisk mesterskab at fremkalde en naturlig rsevnenbsp;i forskalningen, sa at den sande Svend abenbarer sig. Audun,nbsp;Morkinsk. 61 f. De mange muligheder er jo efterhanden blevetnbsp;tilstrsekkeligt illustrerede gennem de exempler, der er givet i detnbsp;foregaende; jfr. sa tillige Egil 118 ff. og Egils mellemvserende mednbsp;Einar, se foran p. 13.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;87: Gunnar, Njala 201. Egil, Skjaldedigt,

36 (15) jfr. foran p. 12. .laevneded, Eriks lov III 27, Sk. 1. llOf., And. Sun. 46, jfr. Vestg. I Vaj). 4, 0stg. Krist. 13, Norsk Bjarkor.nbsp;31 f., 90 jfr. Lieb. 500 (10, 2); som allerede navnet noksom an-giver, gar edens betydning dybere end en blot anerkendelse afnbsp;bodesummens storrelse. 88: Bsere i pungen, f. ex. Grettir 55.nbsp;Det er ganske unyttigt at diskutere hvad der er mest oprindeligt,nbsp;blodhsevn eller drabsbod, siden de begge er lige godt indfaeldedenbsp;i selve livsfolelsen.

Keb og vadium.

89; 4�ventyrsaga, Fornald. H 393. Almuens forsigtighed, se f. ex. Cavallius II, XLIII, I 386; H. Aminson: Bidrag till S�der-manl. Kulturhist. V 85; O. Nicolaissen; Fra Nordlands Fortid Inbsp;21; Gaslander 275 (27) jfr. 302 1. 1.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;90: Skodning, Sk. 1. 36,

77 ff., 83; And. Sun. 37�39; Sk. Stadsret 1 (Skanelagen p. 400); Eriks 1. I 29. Pa tinge, Sk, 1. 49 n. 67; 51; Vald. 1, II 44, III 8i

Eriks 1. I 18, III 3, jfr. dermed underforstaelsen i II 49 (p. 50); Jy. I. I 37, der rober sig i begrundelsen; vidner var egentlig denbsp;msend, der hold! pa skodet, And. Sun. 38. Norge, Gul. 292, jfr.nbsp;279; smi. 0stg. Eghn. 1. Obs. den fortid som ligger impliceretnbsp;i Vestg. Ill 67. Sydens former, muld, grsestorv: Th�v. 29, 100nbsp;ter; Hist. Fris. n. 484; Redon n. 99, 142; P�rard p. 57; Cluny,nbsp;In. 10; Kemble, Cod. Dipl. M. Sax. I n. 114. Kniv: Th�v.nbsp;105; Chartse n. 23, 110 etc. Gren; Th�v. 52, 98, 136, 143;nbsp;Loersch. 97; Hist. Fris. I n. 492; Mon. Germ. Leg IV 602 (Cart.nbsp;24), jfr. ib. Ill 337 (Lex. Baj. App. IV); Cod. Lang. n. 127, 146,nbsp;243, 247; Chartae I n. 23, 40, 55, 110; dor, haengsel, tserskel; Th�v.nbsp;30, 124; Loersch 70 jfr. 54; Hist. Fris. n. 538, 607; Cod. Lang,nbsp;n. 184, 191, 228, 232, 257, 266, 269, 291; Mon. Germ. Form,nbsp;p. 200 (34); Roz. 256, 258, 288, 289; Cluny I n. 91; stav, senbsp;excurs. 91: Retstvekamp, Lex Alam. 81, jfr. Herodot VHI 137.nbsp;Det samme sker ved eden, nar den svaerges under berorelse afnbsp;stridens genstand. Lex Rib. 33, Eriks 1. Ill 21. Sachserne, Widu-kind I 5 f: naturligvis sagn, men et sagn hvis raison man for-stod. 92: Lagt pa, Herv. 205, Reginsm. 6 f; obs. fdr, der netopnbsp;betyder bade det onde sind som farebringende, og den ulykkenbsp;som fodes nar det far lov at virke. Tilsagn til, Grettir c. 17,nbsp;Beow. 1045, 1216, 2162, 2812. Nyd, f. ex. Norr. Forn. 57 (112 etc.)nbsp;64 (164), 224 (29), 239 (8) etc. etc., jfr. Bibl. Ang. Poesie I 372nbsp;(308) og Beow. 2165: overdrog ham dels godvilje, altsa undte hamnbsp;dets indhold, dels lykke som en lykke, gav ham uden forbeholdnbsp;med helt sind, jfr. 2157: at jeg forst skulde sige dig dets vilje,nbsp;dets natur, og 1194, 2149: med helt, velvilligt sind; gst er dennbsp;gode fredsvilje, f. ex. Beow. 2378, Bibl. Ang. Poesie III 200 (24),nbsp;og obs. de parallelle ord Gen. 2443: vaertens godvilje = gaestfrihed.nbsp;Beow. 3075 er dunkelt, men sa meget er utvivlsomt, at verset spillernbsp;over ejerens vilje, maske med hentydning til at Beowulf ikke kendtenbsp;hans hu og var fortrolig med ham. brug, jfr. ogsa f. ex. Andreasnbsp;229. 93: lykke folge, Njala c. 82 (82). handske, se vadium excurs. radighed, Beow. 652 ff. cf. 1044; jfr. sped Beda (Early Eng.nbsp;Text Soc. 95 f) p. 230 (28), 256 (10). Den lykke man byder frem somnbsp;bemyndigelse er den samme man byder til velkomst: Beow. 652,nbsp;2418 og Elene 1002 er fuldst. parallelle. Om rab se 2den bog 104.nbsp;94; Drabsmand, Roz. 511. Theodorik, Th�v. 73.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;95: pa dor-

taerskelen. Lex Baj. 11,4, se forovr. excurs. 96; Petrus, Liutpr. 62 (3). Dette cap. indeholder ikke en fremstilling af rettergangen,nbsp;og derfor ser jeg bort fra problemer, som vil blive droftede panbsp;sit sted. De to stadier, som jeg p. 95�6 har adskilt, gar jo inbsp;virkeligheden over i hinanden, og selvfolgelig bliver sigtelsen fsel-dende, hvad enten den sigtede anerkender modetvangen eller ikke,

som fremhaevet i 1ste bog. festuca, se excurs. Beow. 2194, jfr. Bibl. Ang. Poesie 1 339 (25) og Beow. 2404, Satan 672. Sml.nbsp;ogsa nordiske minder i ord som kn�kast. Og den mand, Roz 467.nbsp;97: per vadium, at sprogbrugen per er latinsk inspireret gor intetnbsp;skar i dens aevne til at udtrykke en germansk oplevelse. rets-inventar, jfr. for ovrigt excurs. afrunde handlingen, Mon. Germ.nbsp;Leg. V 421. til vidnesbyrd, �h�v. 170. Loersch 97, Redon n. 179nbsp;etc. 98: Ophobning, allerede folelig i adskillige af de citeredenbsp;exx. jfr. Th�v. 52, 124. Langob. forlov., Loersch. 78. Launegild,nbsp;Roth. 143 form., expos. � 7; 184. Eftergivelse af ed. Tosti; Montenbsp;Cassino (1842) I 222, God. Cav. I n. 115 f. etc.; af mededsmaen-denes ed efter at hovededen er aflagt, God. Cav. I n. 377; af bodenbsp;etc., God. Cav. II n. 288, 302; nar den stridige modpart givernbsp;kob. Pieker n. 48 p. 71. Jfr. det snurrige God. Gav. II n. 288.nbsp;Brudgommens lonnegave, Th�v. 48.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;99: Brudering, Liutpr. 30, Cart.

Lang. 16 viser hvordan den romerske skik traengte ind, og sa matte den nodvendigvis adopteres af de folelser som radede over dettenbsp;forhold i sjaelen. Overtro, sadan som den f. ex. florerer i bondernesnbsp;Weist�mer. Grimms Rechtsaltert�mer er en romantikkens hojsang.nbsp;Selvfolgelig er tilgroningen allerede begyndt i sonnesonnernes tids-alder, Iseg maerke til den bedsegtige urtegardskomedie Hist. Fris.nbsp;n. 421, og pantomimen Th�v. 121.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;100: Et par citater vil pa

dette sted ikke give noget indtryk af sandhedens forfaerdelighed for den der ikke selv er kommet i beroring med almuens kon-veniensliv. En henvisning til den Grimm-Schr�derske udg. afnbsp;Weist�mer (med det udforlige register) og til Grimm daekker ennbsp;del af antydningerne. 101: Dokument, Th�v. 42, 52, 105, 136,nbsp;143. Goslenus, Th�v. 173.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;102: lagt pa, nar man udsendte hud-

ksevle i Norge, lagde man ordet pa den, sa at overhajndelsen havde tvingende kraft; modtageren kunde ikke skutte opbuddet afnbsp;sig. Frost. IV 24. Man lagde sagen eller sigtedes navn pa pilen.nbsp;Frost. IV 39, Gul. 151, 156, og sa var bade man selv og dennbsp;anden bunden af den sigtelse. 103: Ordet, her trseder altsa indnbsp;alt hvad forhen er talt om ordets magt. Vadiet er altid v. fornbsp;dette og for hint, og dette og hint er altid forsvarligt defineret inbsp;en retsformel. Denne sproghrug vadium dedit eo ordine ut og lign.nbsp;er velbegrundet i oldgermansk tankegang; pa nordisk hedder detnbsp;skil ek fyrir el. lign. (jfr. ogsa foran om gave til kongen). Som ex.nbsp;pa at ordet kan vsere centrum i stridssporgsmal jfr. Roth. 366,nbsp;Ratchis 5, og den slags forretninger som typificeres i Lex Sal.nbsp;46; intet af disse tilfselde er speciflkt moderne i and. Pantskod-ning, Sk. 1. 83 og jfr. dertil Amira: Obligat. II 229 ff. og I 207 ff.nbsp;220, hvis udvikling � og citater � kommer til at tage sig ennbsp;smule anderledes ud, nar den stemmes af efter den tankegang,nbsp;som ledede de gamle i al deres omgang med vaerdier. Se i det Hg.

104: handslag, A: fasste betaling o. 1. Grag. I 9, 88, 115, 124 (77). II 124 f. 145 f.; Gul. 36, 51 (gjlt;}f). B: f. kob, overdrage godsnbsp;etc. Gr�g. 1 233, II 80, jfr. Gliima 22 (62), Laxd. 182 (16), Eyrb.nbsp;c. 14;nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;Gul.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;40, jfr. Frost. X 21. handarband.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;Diplom.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;Norv.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;III

n. 935 nbsp;nbsp;nbsp;(jfr.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;n. 681) etc. jfr.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;Fritzner s. n.; Er.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;1. III 3,nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;Sk. 1.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;76,

And. Sun. 39, 143 f. C: faestemal, Grag. Sta�. 162 (126), jfr. Grag. II 35, Njala 42, Islend. II 207; Gul. 51. D; overdragelse af ret,nbsp;myndighed, Gr�g. I 38, 40 (21), 128, 234; Njala 718 f., jfr. Islend.

Sk. 1. 215. F: f. sin vilje til at mode ved �ting�, om tinget er mere privat eller mere offentligt, betyder intet for formen, Gr�g. IInbsp;108. G: f. forlig, Isegge sin vilje ind under opmandens afgoreisc,nbsp;Gr�g. I 84, 108 (60), II 189 f.; Lj�sv. 179 (70); jfr. Sta�. 449; jfr.nbsp;And. Sun. 48 (279), Er. 1.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;IIInbsp;nbsp;nbsp;nbsp;27. H: f.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;ed, Egil 243; Gul.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;37,

57, 254; Frost. Ill 3, IV nbsp;nbsp;nbsp;8,nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;V 19, XIIInbsp;nbsp;nbsp;nbsp;11, XV 4; Er. 1. IInbsp;nbsp;nbsp;nbsp;51,

Forns. nbsp;nbsp;nbsp;74 (25 f ), Egil 305;nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;Gul. 266 f., jfr. Frost. X 28. K;nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;erkendenbsp;nbsp;nbsp;nbsp;uretnbsp;nbsp;nbsp;nbsp;og f. erstatningnbsp;nbsp;nbsp;nbsp;og lign.. Gul. 37;nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;Frost. Inbsp;nbsp;nbsp;nbsp;1, IInbsp;nbsp;nbsp;nbsp;22,

XIII 11. L: f. boder. Er. 1. II 10 ff., Sk. 1. 65, 96, 182. Samme sprogbrug i svenske love: A; 0stg. Bygd. 12. B: Vestg. 1 Jord. 2.nbsp;C: Vestg. I Gipt. 2, 0stg. Gipt. 4. E: 0stg. Bygd. 12. H; 0stg.nbsp;Krist. 19, VaJ). 17, Raefst. 5 f., obs. JJrf. 10. L: 0stg. Baefst. 26.nbsp;Uppl. Manh. 10. Til forstaelse skal pa den ene side jaevnforesnbsp;hentydninger til handslag, som Vestg. I Gipt. 2, Jord. 2, og pa dennbsp;anden side allusioner tilnbsp;nbsp;nbsp;nbsp;etnbsp;nbsp;nbsp;nbsp;udforligerenbsp;nbsp;nbsp;nbsp;ceremoniel, se i detnbsp;nbsp;nbsp;nbsp;flg.

To ore, Sk. 1. 76; And. Sun. 39. handsel, nbsp;nbsp;nbsp;Lj�sv. 192 I. 58. ovrige

Germaner, jfr. Grirani: Rechtsalt. 138 ff. 105; Magnus, Heimsk. Ill 107, m�� peim formdla � eo tenore. lovkaevle, se excurs.nbsp;106: fsestemal, Roth. 182 form. (= Th�v. 48), jfr. Roth. 195 ognbsp;Gart. Lang. 16. tilgave, Vestg. I Gipt. 2, jfr. Vestm. II ^Erf. 1; Uppl.nbsp;iErf. 1.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;107: Angelsachs., Lieb. 442. Se desforuden om vsed:

A: = vadium ib. 228 (3, 2), 230 (7; 12), 92 (8), jfr. Anglo-Sax. Chr. �. 926, 1014, etc. Gen. 2070. Elene 1283 gaende ud fra juridisknbsp;betydning (=�faeste dom�) til noget sadant som: 'tage sin straf for,nbsp;bode for�. Overfort: Beow. 2998. B:=tilsagn, Lieb. 238 (5),nbsp;166 (3), 181 (10); gaende over i betydningen C: pagt = forpligtelse.nbsp;Lieb. 142 (5), 208 (1,5), 46 (1), jfr. Gen. 2309, Andr. 1631. Ende-lig wedbrober = gavebroder, som det er vserd at sammenligne mednbsp;glossatorens sammenstilling af wed og gifa, Wright-W�lcker; Anglo-Saxon vocab. p. 225 (7). Gave og vadium er to sider af sammenbsp;sag, naevnt efter deres virkemade. Nordboerne havde ogsa ordetnbsp;ve�, og differentiationen er hos dem fort igennem, sa meget desnbsp;kraftigere som v. helt var gaet over til at fa pekuniaer betydning,nbsp;blive pant i moderne forstand. Jfr. Sk. 1. 182 som illustration panbsp;at pengeerstatning trseder i steden for tilliden til lykkens bekrsef-

telse. 108; nyde, jfr. foruden alt det citerede Forns. 136 1. 11. Det forbundsagtige i kobet spores ogsa endnu i den norske sprog-brug, nar den taler om trygd og trgggva ved handel, og det gornbsp;sig direkte gseldende i kravet om at kober og saelger skal delenbsp;brodet og bsegeret, inden de gar fra hinanden, se naeste cap.nbsp;109: kobe, i de sydlige retskilder med deres latinske tungemalnbsp;ma man vaere pa sin post mod at tage emere alt for ciceroniansk;nbsp;barbarbegreberne stikker noksom igennem, selv om de er mindrenbsp;selvsikre end her oppe i det morke Norden. Der er gjort lidt fornbsp;mange teorier om brudekobet pa en naiv sprogopfattelse. kovser-dier, Tac. Germ. 12, 21 antyder en anden verden end isl. k�gildi;nbsp;jfr. omssetningstabeller Grag. II 192 f., Lex Rib. 36(11).nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;110: In

geld, Beow. 2047. Isleif, Flat. II 140, jfr. ordlyden Mork. 201 1. 20 f. Arvingernes ret, pa dette punkt er Nordgermanernes merenbsp;gammeldags bestemmelser afgorende for opfattelsen af det seldrenbsp;forhold; de viser tillige, hvis der skulde gores noget vidnesbyrdnbsp;behov, at arvingernes sejge nidkserhed for aettens ejendom ikke ernbsp;den simple eftervirkning af ejendomsfaellig i moderne forstand.nbsp;Det er ikke alene retten og pligten, som bevirker, at setten krsevernbsp;at blive hort. I bestemmelserne lever endnu noget af den gamlenbsp;naturgrund, at gaveveksel har vidtraekkende virkninger for helenbsp;kredsen, at en set bindes ved de folelser som fremkaldes, og ikkenbsp;kan give sig hen til evige tider som viljelost redskab for en til-fseldig overtager af klenodiet. Dens medbestemmelsesret ma gorenbsp;sig gseldende atter og atter, ikke blot i det ojeblik afhaendetnbsp;� jorden � gar ud af setten, men ogsa nar det glider ud af mod-tagerens besiddelse. Grag. I 247, 249; isser interess. Sta�. c. 79,nbsp;der viser hvor naturligt det var for germansk tankegang at folgenbsp;rottigheden ud sa langt, som der overhovedet gaves frsender. Frost.nbsp;1X17 f., jfr. Amira. Obl. I 526, 573 f., 594; II 701 ff. Er. 1. III 2;nbsp;Jy. 1. I 34 ; Sk. 1. 50, som belyses historisk ved And. Sun. 19. Se fornbsp;de andre folks vedkommende Amira; Erbenfolge 53, 105, 134, 201,nbsp;212. Jfr. Roth. 168, Liutpr. 65. J�ttens fordums krav er bevidnet i dennbsp;omstaendelige thingatio, 2den bog 139 note. Ill: Modstrid mellemnbsp;indhold og form, gselder det et karakteristisk ex., da er det noknbsp;at henvise til Amira: Obl. I 320 ff. Brudekob, se excurs. Sselgerennbsp;(giveren) garanterer mod indsigelse fra sin slaegts side -- med sundnbsp;selverkendelse glemmer han ikke at tage sig selv med (Roz. 267 f.,nbsp;Th�v. 105, 117, Cluny I n. 14, 20 etc.); ssedvanlig nsevnes heredes,nbsp;typen kan ses Th�v. 52, 118, Roz. 159, God. Cav. I n. 44, eller Zieredes et proheredes, Th�v. 73, 105, Roz. 200,268. Men det er egentlignbsp;ikke nok, propinqui kan ssettes ind: Vaissete II n. 78, Redon n. 64,nbsp;91, Chartae I n. 60. � Han skal vaere beredt til at traede i skran-ken: Th�v. 52. Lex Baj. 16, 12 (Mon. Germ. Leg. III 323, jfr.nbsp;337 IV): tidligere sselger bestyrker i nodsfald ejermandens ret ved

en bekraeftende gentagelse af den afhsendelse han en gang har forc-taget. � Og han forpligter sine arvinger til at antistare et defeii-dere, typen ses Roz. 268, 273 etc., God. Cav. I n. 2 ff., 43 etc. Gluny 1 n. 43 etc. Af dokumenterne kan vi kun vente at h0renbsp;folks tanker ved overdragelse af land (og trselle, f. ex. Roz. 290 ff.);nbsp;ligeledes er det forst og fremmest jorden og dens skaebne dernbsp;interesserer lovene � salget af klenodier var kommet over i etnbsp;lettere og raskere tempo. Og dog, sammenlignet med vore takt-arter er den gamle gaenge naermest adagio molto. Jeg ma nojesnbsp;med en simpel henvisning til ain-institutionen, f. ex. Er. 1. Illnbsp;23, 39 f., 0stg. Vins. Balk (jfr. Amira Obl. I 284 f., 346 f.). Jegnbsp;har valgt ordet klenod for at udtrykke den stserke fremherskennbsp;af affektionsvserdien, pa islandsk er ordet gripr, pa svensk sigesnbsp;g�rsima, begge sammenknytter begrebet losore med begrebet dyre-bar, kostelig (0stg. Gipt. 18 er unojagtig sprogbrug, jfr. Vestg. II,nbsp;Arf. 23 f. og ordbb.). Sselgerens ansvar er alle vegne lige sa stortnbsp;ved klenodier som ved Jord. Blev ens ejendomsret bestridt, havdenbsp;man at henholde sig til den man havde erhvervet tingen af. Ognbsp;ansvaret springer tilbage fra mand til mand, indtil man nar etnbsp;absolut ophav; hist og her blev dog livet sa kompliceret, og salgs-radius�en sa stor, at man matte ga til at ssette en vilkarlig grsense,nbsp;f. ex. ved tredie mand. Den psj'chologiske grund kommer bedstnbsp;til syne i de svenske love, Vestg. I fjuf. 8, 17; 0stg. Vins. 6, 7;nbsp;Upl. Manh. 44; Vestm. I Bygd. 35; jfr. Amira; Obl. I 558 ff.,nbsp;II 682, 692 f.; Er. 1. III 21 f.; Lex Sal. 47; Th�v. 49 jfr. Both.nbsp;232, ogsa Liutpr. 43 sidestillet med 0stg. Vins. 9. Hvor nser endnbsp;hjemlingspligten kan komme til moderne, abstrakte forpligtelser,nbsp;taber den aldrig sin begrundelse i en personlig overensstemmelsenbsp;mellem ejer og ejet. Den levende tanke abenbarer sig ikke mindstnbsp;i det svenske verbum hemula, der netop udtrykker: at gore ennbsp;til nj�tr i den ovenfor udlagte betydning og give en den ret, somnbsp;en nj�tr har i sig, og som derfor dsekker afhsenderens hele pligtnbsp;overfor sin kunde. Jfr. norsk-isl. heimill, heimild etc., der inde-liolder samme dj'bde i begrebet (se ordbb. og Glossar til Norg.nbsp;Gamle Love, Schlyters Glossar til Skanelagen). Pa dette sted talesnbsp;om den solidaritet som forbinder ejeren med det ejede, hvad entennbsp;det var jord eller klenodier. Nar land gik over til at blive salgs-vare, faldt det ind under de eneste mulige begreber for afhajndelse,nbsp;en anden gang vil der blive lejlighed til at drofte det sporgsmal,nbsp;om der ikke i settens ret til jorden var elementer af en egen art. �nbsp;Vanskeligheden ved at fa ejendom til at slippe besidderen gjorde,nbsp;at der udkraevedes kraftige erklseringer om at salget gjaldt fornbsp;stedse, uden forbehold, ikke alene koberen, men ogsa hans arvinger {ut amodo et semper tii tiiique heredes ab heredibus abere et

182

possidere valeatis. Cod. Cav. I n. 30). Og selv nar handelen harde faet denne omhyggelige efterbehandling, var det ikke underforstaetnbsp;at modtageren kunde afhsende sin erhvervelse til hvera som hekstnbsp;� tsenkte han pa slig losagtighed, matte han sikre sig ret til atnbsp;have, give og bytte den (Th�v. 117, God. Cav. I n. 176, Cluny Inbsp;n. 14; 20, Roz. 268 f. etc. etc.). Man kunde foretage et virkeligtnbsp;�salg�, uden at det solgte kom uden for ens radevidde. Pa pant-skodningen kan illustreres hvordan udviklingen gar frem i bryd-ning af linjer, snarere end i brud eller blot forlsengelse; ti i virke-ligheden er den ikke alene betinget af ordets magt, men ogsa ennbsp;fortsaettelse af det betingede i selve gavebegrebet (hvor det jonbsp;stedse ma haves in mente hvad 'gave� var, jfr. foran om vadiumnbsp;etc.); ihaend var altid en krystallisation af sind. En brydning tilnbsp;hojre, og gaven, det gamle kob, bliver en � germansk � handel;nbsp;en brydning til venstre, og den bliver pant, i en tilsvarende gradnbsp;af moderne betydning. Og de to gar sa nser i samme former, atnbsp;vi har ondt ved at skille dem ad; man sselger sit land under retnbsp;til at kobe det tilbage om sa og sa mange ar (f. ex. Redon n. 60, 95),nbsp;eller pantsaetter det, og �hvis det ikke bliver kobt tilbage om 5 ar',nbsp;etc. (Redon n. 68, 73, 170, 182 etc.). Hvordan gave bliver kobnbsp;kan man se for sine ojne i den svenske afhaendelse af jord, �nbsp;Svenskerne har egentlig kun overgangsformer. Gave og salg starnbsp;jsevnsides, og saledes at de nuancerer over i hinanden. Den gamlenbsp;modus indeholder som en selvfolgelighed, at afhaenderens rettig-heder bevares; den ny skulde vel udmserke sig ved at give virke-lig ejendomsret, men salgets eflfektivitet er ikke staerkere udprsegetnbsp;end at dets uigenkaldelighed ma slas fast mundtlig, ma �laegges pa�nbsp;kobet. Og salget star stadig i fare for at svippe tilbage i gave-kobets halvhed, Amira I 510, 550. Deraf afhaenger sprogbrugen,nbsp;som under skode forst og fremmest forstar det gamle kob, gavennbsp;(der er altsa ikke nogen modsaetning mellem skode og sselge). For-staeligt nok holdt vanerne sig bedst under de gamle former. Selrnbsp;da kobet, i moderne forstand, var slaet igennem, blev gaven staendenbsp;ved siden af som en modus for ager med gensidige interesser, ognbsp;netop ved overdragelsen under gavens form haevder den person-lige tilknytning sig som en naturlig sag. Givelsen har kun gyldig-hed for modtageren selv og eventuelt hans direkte arvtager, ognbsp;gaven star altid beredt til at falde tilbage, jfr. Brunner i Sitzungsnbsp;ber. der Berl. Ak. 1885, 1173 ff. Fra den gamle gave udgarnbsp;middelalderens bestemmelser om kongens ret til det han havdenbsp;'givef (se f. ex. sprogbrugen Roth. 177), jfr. ogsa Brunners klarenbsp;bemserkning Sitz. Berl. Ak. 1885 p. 1190 note. I middelalderennbsp;kommer aevnen til at �laegge pa� gaven til at spille en stor rollenbsp;under ny forudssetninger. Men for en sikkerheds skyld fojer jeg

183

udtrykkeligt til, at her ikke er tale om den senere opfattelse af forholdet mellem giver og modtager, kun om den historiske forud-ssetning. 112: forhist. handelsbegreb, Grag. I 247, Stab. 84 f.;nbsp;�stg. Vins. 9, Bygd. 46; og ligesa Liutpr. 43, 72 (73), jfr. form.nbsp;Det ma ikke overses, at lonnegaven altid var en grip (klsednings-stykker og lign.), ikke mont. Herben borer sa egentlig ogsa detnbsp;ovenfor antydede om svensk jordgave, og i denne sammenhsengnbsp;kan sa endelig gores opmserksom pa den sejghed hvormed detnbsp;personlige hsevder sig ved siden af det mere abstrakt-pekunisere inbsp;den norske �overgave� bestaande af en grip, Dipl. Norv. 1 n. 718,nbsp;795, V n. 721, XI n. 116, 171, etc.); interessant er ogsa eftervirk-ningen af det gamle hensyn til fraender i kobet, X n. 161, IIInbsp;n. 935 etc.; ogsa ved bodsopgoret findes den, III n. 691, V n. 529,nbsp;jfr. det klassiske ex. Njala 638. Denne overgave er jo ifolge sinnbsp;karakter som grip noget andet, i hvert fald noget primitivere, endnbsp;isl. baugfak-, jfr. dansk g�rsum, jy. 1. II 26, III 21, der senere, komisknbsp;nok, blev takseret i mont. � I den gamle opfattelse af klenodietnbsp;som en andelig vserdi, loses endelig modsigelsen mellem fordringennbsp;om at en gave skal modes med sin fulde gengaeldelse for at vserenbsp;gave (Gul. 129), og anerkendelsen af, at en Ion overhovedet bringernbsp;forpligtelsen ud af verden (Grag. I 247 og foran i teksten). Senerenbsp;bliver efterhanden alt et sporgsmal om montsekvivalenter, senbsp;som ex. pa tonen Amira; Obl. I 508. Gunnar, Sigurbarkv. sk. 15.nbsp;114: Ingemund, Forns. 29. Sigmund, Vols. 88 ff. 115: Brynhild,nbsp;Vols. 147. Gudrun, Laxd. 177 ff.

Madfsellig.

117: Magnus, Flat. Ill 273. Drikke til, f ex. Egil 263, Heimsk. I 192, Bisk. I 848; jfr. sadanne udtryk som gefln til fjdr etc. etc.nbsp;Drikke bryllup til, f ex. Flat. I 66, 157. Til, jfr. tilgc�f etc. foran.nbsp;Magnus, Flat. II 419 jfr. Bj. s. Hitd. 7. 118: Rongen drikker til,nbsp;Heimsk. Hl 227. jErebaeger, Smast. 25 jfr. Skraord. 83 (25); Sv.nbsp;Landsm. Bib. I 235 f (fra det 17de arh.). Gore ret, Lj�sv. 141nbsp;jfr. koutume underforstaet Egil 133, Fornald. II 267, Djurklou;nbsp;Kinds Harad 60, Topogr. Journ. VHI 26de hsefte 52, Nicol. 84.nbsp;Jfr i det hele Laur. Petris formaninger; (Troil) Skrifter och Hand-lingar till sv. Kyrk. Hist. V 71 ff. Harald, Flat. Hl 317.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;119: Gun-

thram, Gregor V 11 (17) jfr. II 26 (35). Adam Brem. IH c. 17. Island, Flat. H 171, III 200. Norsk bryllup, Folkevennen VII 386 ff.nbsp;jfr. Ditmarsken, Neocor. I 104 f, Stadslag, Schlyter XI Gipt. 7.nbsp;Norsk festar- el. fastnaSar�l, se Fritzner s. v. Per cibum etc.,nbsp;Th�v. 84, Redon nr. 53. Selvfolgelig er skikken bevaret i Tysk-

land, som ordet lidkeb noksom viser. De nordiske byloves be-greber om lidkob er ogsa mere tyske end nordiske, Stadsretter, udg. af Thorsen 14 (52), 72 (38), Kolderup-Rosenvinge: Danskenbsp;Gardsretter 49 (3 f.), 119 (102), 320 (52), 401 (38) etc., Skanelagennbsp;400(3), Sv. Bjarkor. (Schlyter VI) 6. Feilberg; Jysk Ordb, s. d. lid-kob og f. ex. Gaslander 258, Dipl. A. M. I 324 (skodetonde); jfr.nbsp;ogsa gildeskikke ved overtagelse af embede, Danske Gild. I 167 (6).nbsp;120: iEgteskab, Grag. I 222, �stg�tal. Gipt. 8 jfr. Arfd. 8, Bjarkor.nbsp;132 jfr. Gul. 51, 124, Frost. XI 8; Olhusvidne. 121: Andet... .nbsp;aerinde, Islend. II 148. Chilperich, Gregor V 12 (18). Theodolind,nbsp;Paul. Diac. Ill 35.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;122: NJ�tsminni, Fornm. VI 52 jfr. nj�sminne

i Aasen; Norsk Ordb. 123: Lidkobsformel, Feilberg; Jysk Ordb. �S'. V. lidkob jfr. Peder Syv; Danske Ordsprog II (1688) 299. Fri-givelse, Gul. 62, Frost. 1X12, Bjarkor. 166.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;124: Spise med mod-

stander, Grag. I 154 f. Brudefolket, Norsk hist. Tids. 2 III 198, Topogr. Journ. 26nde Hsefte 45 jfr. Wille 260 f. Sverig, �stg.nbsp;Gipt. 8 f. jfr. detinitionen af forskellige slags ol Vestg. I Mandr. 13,nbsp;Neocor. I 110 ff. 125: Sigurd, Vols. 143. Gudrun, Gu�r�narkv.nbsp;II 21 ff. jfr. Drap. Nifl. Freyja, Hyndl. 45. Hedin, Flat. I 278 ff.nbsp;126: Bosmer, Danm. g. Folkev. II 104, jfr. Fornald. Ill 299, 302,nbsp;309, 313, 335 f., hvor den gamle forstaelse af madens betydningnbsp;for livet mselder sig gennem romantik. Bevidstheden om mad-fselligets aevne til at skabe sjaelelige virkninger gik ikke tabt, senbsp;f. ex. Cavallius I 401, men som ssedvanlig hvor kulturbegrundelsennbsp;er tabt, ma tilliden soge sig en mystisk stotte. 127: Drik, maskenbsp;ogsa vaerd at udtrykke fra den anden side; der kan ikke blivenbsp;tale om sjselesplid. Den ny folelse er fred og bar fredens karakter-maerker; kommer der tanker op om det foronskelige i at tingenenbsp;havde taget en anden vending her i denne verden, da gar denbsp;jaevnsides med beslutningen uden at kunne komme ind og splittenbsp;den ad. Deraf den jaevnmodige ligevaegt i fortidens mennesker,nbsp;se Iste bog 37. Madfselle, Grag. I 228. Hjaertet i aetten, ikke sa-dan, at madfaelliget var det alt afgorende, men saledes, at fraend-skabet forudsatte, at man sad sammen om bordet og naerede signbsp;af samme mad, enten til dagligt brug eller ved de periodisk gen-tagne festlag. Og jo tasttere madfaelliget var, des inderligere blevnbsp;fredsfolelsen, uden at det derfor satte andre faktorer ud af kraft,nbsp;se 2den bog slutn. Enhver kreds, Beow. 343 etc. 128: olfor,nbsp;Gul. 126 jfr. formuleringen Frost. IX 20; Fritzners forklaring afnbsp;mungaSarmadr falder derfor godt i trad med gammel tankegang,nbsp;men det ex. han anforer, er lidt for ensomt til at virke med vaegt.nbsp;Bebo mjodsaedet, Beow. 3065. Frisland, Vita Liudg. c. 6 f. (Mon.nbsp;Germ. Hist. Script. II 406) jfr. Grag. I 222. �cell, Grag. I 12; Gul.nbsp;202; Vestg. I Mandr. 1; 0stg. Epz. 10; Upl. Kun. 9; Eriks 1. Ill 46,

185

Sk. 1. matban c. 139; Lex Sal. c. 55 (2). Eftervirkninger i gil-derne, f. ex. Da. Gild. I 35(1). Jfr. oplosning af fraendskabet, Lieb. 186 (1, 1).nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;129; Frost. IX 9. Gave og ol, Beow. 2431, Tac.

Germ. 14. Dronningen, Beow. 612, 1980, 2020, Atlakv. 35. Gari-bald, Paul Diac. III 30. nbsp;nbsp;nbsp;130: Brynhild, V�ls. 137; maske vserd

at citere Lex Sal. 46, at tillidsmanden ma manifestere sig som herre i huset ved at bevserte tre gsester med grod. Norske skikke,nbsp;N. bist. Tids. 2 III 190 ff.. Wille 257. Sverig, Vestg. I Gipt. 9,nbsp;0stg. Gipt. 8�9. Indvielsesdrik, Hymiskv. 8, Heimsk. III 228 jfr.nbsp;Atlakv. 33, og fra bondelivet Daae; Norske bygdesagn I 96.nbsp;131 : Priskos, Corp. Script. Hist. Byz. 207. Velkommen, Djurklou;nbsp;�nnarsboarnes lif 42. Ditmarsken, Neocor. I 146, Nitzscb: Dasnbsp;alte Ditmarscben 14 jfr. optagelse i gilde, Smast. 117.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;132: Til-

bageholdenbed, jfr. som ex. Saxo I 185. 133: Ga i ens void, Forns. 11. Albuin, Paul. Diac. I 23. 134: Tac. Germ. 21; Bud-stikken II 747 jfr. Lex Burg. 38 (1). Caesar, De bello Gal. VI 23.nbsp;135: Blande sind, Havam. 44. Vaertens pligt, Lieb. 11 (15), Lexnbsp;Rib. 31, 0stg. Va]). 32, 3; jfr. den antydede baggrund i Rotb. 274,nbsp;og f. ex. psycbologien i Njala 41 ff., 88 f., 91. Til den anden side:nbsp;Grag. I 173, 1. 12; Austflrd. s. 197, 199 f, Lj�sv. 145. Jfr. der-med gsestens forpligtelse til at bjselpe sin vsert, ex. som Eyrb. c.nbsp;45 etc. Prokop, IV 27.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;136: Ingemundsslsegten, se begyndelsen

til Vatsdoela. 137: Husets sere, Sigdr. 5 er altsa bogstaveligt. Heorogar, Beow. 2158. Jokul, Grettir 32. Digte om giveren, somnbsp;sa ofte taler fortiden gennem Egil, Egil 292; denne art digtningnbsp;naede jo at blive en kunstform, som vi ved af Brages Ragnars-drapa, Skjaldedigt. 1.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;138: Havam�l 52, 41.

Hellighed.

139: Plante okse, Landn. 85 1. 29 og obs. sammenfattende 1. 32; jfr. 62 1. 20, 64 1. 16. Lovkaevle, se excurs. Vabnet, Gisle6;nbsp;Norsk Hist. Tidsskr. 2 III 159; Njala 374 jfr. Fornald. III 577; Laxd.nbsp;247.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;140: Halfdan, Fagrsk. 4, Heimskr. 94. Skalm, Landn. 23.

Landn. 7 f., 31, 92, 95, 97; Laxd. 6; Eyrb. c. 4. Bemserkningen i Aarb. f. nord. Oldk. 1909, 261 kan jeg ikke pa nogen made fa tilnbsp;at rime med teksten. Odin, Norr. Fornkv. 76, 90, Sn. Edda [F�. J.]nbsp;16. Ledes i ssede, Heimskr. I 160 jfr. Gregor V 11 (17). Maskenbsp;gar ordet bordfselle, Paul. Diac. I 23, netop pa hojssedet? Gul. 115:nbsp;arvingen over sin myndigbed og sin pligt ud fra bojssedet. Set-stokke, Landn. 115; 34.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;142: Vindskeer, Landn. 83, Grettir 89 f.;

selv om disse v. er kristne, formoder jeg altsa, at det ikke er af lutter kristendom de spar, Obs. at ilanddrevne setstokke kunde

18(5

(inde en hsederlig anvendelse som v., Forns, 123 var. Vindskeernes naere slaegtskab med de hojthsedrede forstavnsprydelser pa skibenenbsp;er ogsa vaerd at tage i betragtning (jfr. Landn. 65 1. 16 f.). Se inbsp;det hele V. Gudmundsson; Privatboligen 153 ff. Ilden spar megetnbsp;energisk i folketroen, sa energisk, at vi vel ogsa tor tage et lillenbsp;varsel af den; for ovrigt tror jeg, at steder som Austflr�. 199 1. 28,nbsp;Forns. 6 mere hentyder til ildens made at gore sin viden bemserketnbsp;end til de brandbare materialer (las histori�n i Forns.). heiligenbsp;med ild, Landn. 63, 65, 73; Eyrb. c. 4, Gl�ma 79. Islend. II 154nbsp;er et ex. pa en cereraoni der, da kuituren haldede, blev sig selvnbsp;nok, altsa et sidestykke til det i cap. vadium. Gragasens udtryk,nbsp;at fare med arne og ild pa en mands land = at faste bo (II 136),nbsp;er derfor meget starkere end den moderne gengivelse. arne, exx.nbsp;hos Feilberg under skorsten. 143: Nordmanden, Gul. 292, jfr.nbsp;Frost. X 4; hjemmet karakteriseret ved ild, arne og hojsade samtnbsp;bankenes hynder, og Skanelagen p. 215 bransten, der sikkert ernbsp;at opfatte som Schlyter gor; det galder for fasteren at fa sit land-gilde inden for bondens helg. GuSr�narkv. II 23; sarlig kraft vednbsp;det der tages fra amen (nar man sagde dugg, mente man sa vistnbsp;ikke sod). Nar angels, bruger heorS, 'arne�, i betydningen �hus�,nbsp;er det et ex. pa det der i grammatikkens tungemal kaldes parxnbsp;pro toto, men den ene der galder for ti har som oftest netop tinbsp;mands styrke; den andelige overvagt er det som vejer op. Ogsanbsp;vard at minde om er Gudruns udtryk Gu�r�narhv. 10. Skorstens-hamnieren, F'eilberg: Dansk Bondeliv^ I 43. Lyren, Budstikken IInbsp;(1820) 748, Hvamm, Islend. II 166. Volsung, V�ls. 87.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;144: Helge-

fjald etc., Eyrb. c. 4, Landn. 32, 80, 81, 110. Snorre, Eyrb. c. 28. 145: Torsten, Landn. 110, cf. Bar�ar s. Snaf. 7, aventyrets efter-klang af en virkelighed. Tac. Annal. XIII 57, Hist. IV 14. Fosite-land. Vita Willibrordi, Jaff�: Bibl. Rer. Germ. VI 47 f., desvarrenbsp;er jo vor hjemmelsmand ikke netop i halene pa Willibrord hvadnbsp;tid angar, men fortallingen ma stamme fra et trovardigt ojen-vidne, ti sa naturligt kunde man ikke digte den gang. 146: Adamnbsp;Brem. IV 3; forfatterens kombination med Fositeland rober jonbsp;blot, at han ikke var tabt bag af dansen i de lardes selskab; afnbsp;interesse er derimod navnet Heiligland. Alt tyder pa, at dennbsp;kristne opdagelse af landet er myte. Tord Gellir, Landn. 158.nbsp;heill, Nicolovius 171, Neocor. I 117, brudgommens svigerinder,nbsp;altsa aettens kvinder pa stedet, obs. at de stilles i skarp modsaet-ning til brudens tidligere folgeslagersker; cf. naste bog. l47: Stene,nbsp;Grimm: Rechtsalt. 236, Herv. 270, jfr. Bugges note 362. sade panbsp;hoj. Vols. 86, Heimsk. I 183. Naumedal, Heimskr. I 106, jfr.nbsp;Agrip (Fornra.) cap. 12. Fra hoje er der som bekendt ogsS godnbsp;udsigt, bade for den der vil folge med folks bevagelser i egnen.

187

og for den der vil fange en fremmed ind til en passiar; derfor er det ikke nodvendigt altid nar der bliver tale om hoje, at fare udnbsp;ined de samlede bevissteder pa at mennesker tog sig et lille livilnbsp;pa ophojede steder. Hrei�ar etc., Landn. 65; 23; 158; 32; Eyrb.nbsp;c. 11.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;148: baere mad, notitsen Hauksb�k 167 har ingen gyldig-

hed for germansk kultur ud over fraseologien, og pa dette punkt er al paberabelse af moderne skik ugyldig. 149: v�, seWimmer:nbsp;Danske Runemindesmserker, glossar. � Derfor er ulykken ikke sanbsp;stor, om vi ma bekende vor uvidenhed om hvad det var for ennbsp;hoj kongen sad pa. kirkegarden, jfr. Norsk Hist. Tidsskr. 1 IVnbsp;493, se ogsa den spaede antydning i Forns. 67 1. 4. Smalandsl.nbsp;Krist. 17, Eids. II 39. faders hoj. Flat. II 70, Herv. 273. op-regne til hoj, f ex. Dipl. Norv. III n. 122, X n. 257, hvor det ernbsp;gaet over til talemade. Obs. ogsa maneren i slsegtregistrene, Ghria.nbsp;Vid. Selsk. Forh. 1875, 100 ff. Jfr. 0stg. Eghn. 10 (og note i Freu-denthals udgave): soge til hojen efter hjemmel, der bevidner en gammel skik ved at bensegte den; udtrykket er naturligvis gammelt, og dennbsp;negative anvendelse af det efter min mening ny. 150: Ved heilignbsp;og mandhelg ma vi sa godt som udelukkende soge vor viden hosnbsp;Nordboerne, da det gamle hos de andre folk er blevet indordnetnbsp;under andre synspunkter. 1 almindelighed ma henvises til ord-boger og retshistorier. laegge mandhelg, 0stg. JEr�. 17, jfr. ud-trykkene Vald. 1. III 13 (62).nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;151: Fenrir, Sn. Edda [F. J.] 32 ff.

Glura, Gl�ma 56; samme alvor ligger til grund for den sky man havde for hojsaedet, nar doden var i huset. 152: helge barn,nbsp;Isevning af sprogbrugen Frost. Ill 11. heilige vaben etc., spredtenbsp;minder som Heliand 1722; steder som Gen. 1017, 2039, 2780,nbsp;men ganske saerlig 201, er maske ikke helt uden tilknytning tilnbsp;gammel digterisk sprogbrug. blod udgydt, eftervirkning i Lex Sal.nbsp;74; Vestg. I Mandr. 14, Vestm. Manh. 4 f. Ogsa i et fordrejetnbsp;minde som Sv. Landsmak Bib. I 210. Heiligheden havde naturligvis de to poler: lykke � aere-forpligtelse. Den sidste er udtryktnbsp;sa vel i disse exx. som i Lex Sal. 58; jordkasteren der laesser for-pligtelsen over pa frsenderne; den anden side ses f. ex. i mund-heldet Flat. II 122. Samme raison har vel fortaellingen hos Saxonbsp;I 176; vi ma huske pa at inddelingen af kamppladsen ikke varnbsp;en overfladebehandling som ved en moderne boldbane; der varnbsp;andelig virksomhed med; og modstanderen slog her sin fjende mednbsp;hans eget held. De to sider ma naturligvis findes i alt som harnbsp;menneskelig hamingja: der var lykke ved at fa forgaengerens vaben,nbsp;og jfr. hermed det norske udtryk om den der skal overtage drabs-mandens ansvar, nar han dor; arvingen tager ved oksen (Gul. 218).nbsp;Det at der var anledning til en sadan bestemmelse som Both. 307 f,nbsp;er nok til at antyde solidariteten mellem mand og klenodier, den

188

som beror pa at deres sere og lykke er �t. Jfr. hvordan den moderne rationelle anvendelse brydes med gammel formuleringnbsp;Sk. 1. 104. beige land, Landn. 31, 65, 85, 105, Gl�ma 79. Torhad,nbsp;Landn. 94. egne. Flat. I 291, jfr. Bisk. I 165, etc. Naturligvisnbsp;ma vserdien af dette �egne� bedommes ud fra �beige�, ti den for-klaring at �egne� templet til guden blot betod at gore det til hansnbsp;ejendom, bestar jo blot i at kaste det fremmede ord og dets tankenbsp;bort, for at ssette en moderne i stedet, da �eje� lige sa lidt er etnbsp;absolut begreb som gud og tempel. 153: Halvt mandsvserd, Grag.nbsp;I 192, Sta�. 190. den heilige grund, Herv. 266. Torolf, Eyrb.nbsp;c. 9. Hjemfred, Er. 1. II 3, 5, 8, 9; Vald. 1. II 29; jy. 1. III 22.nbsp;0stg. EJz. 1 (Edsorebestemmelserne er inspirerede af reformatorisknbsp;iver, men de har jo deres vigtigste indhold tillige med hele deresnbsp;stivelse fra gammel sky for bodlost overgreb.), Drap. 2; Vestg. Inbsp;Drap. 9, II Orb. 1; Upl. Manh. 12, 29; S�derm. Manh. 12, 26;nbsp;Vestm. I Manh. 3, II Manh. 11. Gut. p. 15. Gul. 178, Eids. IInbsp;40, obs. vargr. Lex Sax. 27, Lex. Fris. Add. 1. Lex Alam. 44nbsp;tillades den ojeblikkelige hsevn i drabsmandens hus, nar han faldernbsp;i sin forste uhellighed; men fortoves gengseldelsen, haevder hjem-freden sig stserkt. Jfr. Lex Sal. 42, 1; Recapit. B 31 (p. 105), ognbsp;fremhsevelsen i angels. Lieb. 10 (11 ff.). De bestemmelser dernbsp;stammer ned fra husfreden kompliceres undertiden ved sammen-stod med begrebet �gardsgang�, der mere og mere kom til atnbsp;trsede frem pa bekostning af husfredsbrud, cf. Lex Fris. 17, 4.nbsp;Kongsfreden er en art hjemfred, men der er i den visse ejen-dommeligheder, som kraever en selvstsendig behandling. 154: fred-loshedslysn., 0stg. Drap. 2, obs. ordlyden S�derm. fjuf 4, Upl.nbsp;Manh. 39, Lex Sax. 28. Medens hjemfreden star i loven med uud-slettelige trsek, er stedets hellighed forsvundet for kristendommen.nbsp;Selvfolgelig er den bleven opsuget af den fremmede serefrygt fornbsp;kirkens urorlighed, og dermed er givet at vi ikke kan drage nogennbsp;som helst slutning fra kirkens asylret til aeldre forhold. Lsere-rigt er Erikslovens udtryk (11 8): kirken er lige sa heilig somnbsp;garden. Vi ma nojes med de vage minder om tempelhellighednbsp;(virkelig traditionelle er sadanne som Fornm. XI 40) jfr. Mon.nbsp;Germ. Hist. Leg. Sect. II 1 p. 68. Lex Fris. Add. 11 er mul. sanbsp;trovserdig som den gor sig. Efter al sandsynlighed har der udennbsp;om hjemfredens kaerne ligget en zone af helg, ejeren har altidnbsp;vseret stserkere paa sin egen grund end pa alfarvej (nar der danbsp;ikke spillede anden fred ind). Forst og fremmest horte hjemme-marken til hans trygsted, som svenske love jo ogsa ligefrem sigernbsp;(jfr. isl. �rskotshelgi, Landn. 108, Grag. se citater hos Fritzner ognbsp;f ex. II 147). Hvad de bestemmelser angar som tilsiger mandennbsp;sikkerhed pa ager og eng, kan de skyldes en senere tids konse-

189

kvensmageri, men umuligl er det heller ikke, at der i bestemmel-serne virker efterdonninger af erfaringer. Maske er der gammel grund i en sadan paragraf som Frost. IV 5, jfr. Lex Thur. 50,nbsp;Lex Sax. 30; Vestm. II Manh. 11, Upl. Manh. 12 og Hels. Manh.nbsp;6, for den der vil se hvad fuldvsegtigt pedanteri er. Pa dissenbsp;punkter er det vanskeligt at domme, da de gamle folelser i hojnbsp;grad blev annekterede, og isaer lagt under abstrakte synspunkter.nbsp;Sadanne bestemmelser som 0stg. E^z. 27 er begrundede i fred,nbsp;men ikke i stedets; sserlig interessant er formuleringen jy. 1. Illnbsp;22, med dens minde om plovens hellighed. Kvindens helg, cf.nbsp;1ste bog 178 f., Austfir�. 160, Bjorn Hitd. 68. Both. 200, 201nbsp;(vserre end rnord) jfr. 26 med flg.; Lex Sal. 24 II, 6, 7; 20; 31;nbsp;Lex Sax. 15; Lex Alam. 45 ff. 59 ff.; Vestg. I Orb., Upl. Manh. 11,nbsp;29, S�derm. Manh. 12, 26, Vestm. I Manh. 3; 18; 0stg. Va{). 27:nbsp;som mand, en paragraf der er bestemt til at bringe den modsattenbsp;anskuelse til tavshed. En stor del af disse lovsteder gfelder kunnbsp;som vidnesbyrd om en dybt rodfsestet folelse af kvindens hellighed, og om en ejendommelig vurderingsskala, som ikke kundenbsp;bygges op pa bar bund i middelalderen, om sa en kristendom noknbsp;sa meget havde arbejdet pa at �hsevei kvindens stilling. Tendensen er i virkeligheden ogsa nedadgaende i den kristne tid; Lexnbsp;Fris. Add. V (der godt kan vaere innovation fordi synspunktet ikkenbsp;sejrede alle steder) repraesenterer det forste trin, men man giknbsp;videre i at saette det kvindelige til lavere priser end manddora.nbsp;En anden ting er det, at den gamle umiddelbarhed er blevennbsp;underbygget pa forskellig made, idet man har sogt i sin tankenbsp;efter en begrundelse for instinktets Isevn. Men selv der hvor be-grundelsen afgjort rober mangel pa forstaelse af det der oprindelignbsp;var kvindehelgens kserne, kan den naeppe kaldes noget absolutnbsp;nyt, en omlsegning af trykket gor ofte hele forskellen. I langob.nbsp;hvor linjernes simpelhed er urort, er beloningen gaet over franbsp;kvindens fred pa bendes vserge- eller vabenloshed, som jo var etnbsp;led i bendes helg (Both. 378, cf. Lex Baj. IV 29 hvor tilfojelsennbsp;gor et udpraeget indtryk af at vsere eftertanke). Lex Sal.�s bestemmelser (og Lex Thur. 48, af Lex Alam. 56 kan jo intet sluttes omnbsp;forholdet raellem gift og ugift) har taget barnefodsel som kriteriumnbsp;overfor drab, men synspunktet er ikke overfort pa andre krsen-kelser, og 41, 3 star det gamle endnu urationaliseret. Anderledesnbsp;Lex Sax. 15 hvor det gamle syn pa jomfruen muligvis endnu virkernbsp;med til at smtte skel, jfr. i d. flg. om haret. 155: forudfolelsenbsp;etc., obs. udtrykket Vols, 89 1, 17. overhorte ikke, eller hvis hannbsp;ikke horte, da sa meget des vserre for ham selv, se f. ex. Eyrb.nbsp;c. 63, Lj�sv. 185, Hei�arv. 77, Forns. 67 f., Austf. 53, 64, 71, Flat.nbsp;III 324, Atlakv. 10 f. Sml. Sigdrifum., og sa skablonen, som Fornald.

III 594, 604 etc. Og endelig det kostelige billede af germansk kvindelighed set gennem et par kraftige rationalistiske briller,nbsp;Heimsk. I 19. Det er heller ikke betydningslost i denne sammen-haeng, at det i Norge var kvindens pligt at berede den budstikkenbsp;som udsendtes ved drab (Gul. 51). Tacitus, Germ. 8, Hist. IV 61,nbsp;65, V 22.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;156: far Tac., Strabon VII c. 2, Caesar I 50; Plutarch;

Caesar 19. inden stok, Eyrb. c. 15; Forns. 71 1. 19; Grag. II 44; Norges Gl. Love II 51. Drengens hellighed. Lex Sal. 24, 1. Upl.nbsp;Manh. 11 f.; Vestm. 1 Manb. 3, II Manh. 11; S�derni. Manh. 26;nbsp;Hels. Manh. 14. De svenske love er her som sa ofte kendetegnedenbsp;ved deres konservatisme i formerne og deres anstraengelser for atnbsp;gare noget ud af de gamle laevn. Heiligheden er abenbart i hajnbsp;grad bragt ind under humane synspunkter (det vilde vaere interessant at vide hvordan instinkterne virkede i folkets masse), ognbsp;skansomheden er bredt ud til at daekke oldinge; maske er dognbsp;denne humanitet heller ikke uden tilknytning til gammel aerefrygtnbsp;for den livsold der viger fra vabnene ind i den inderste hellighed,nbsp;hvor radets magt traeder i st. for huggets. 157: Heiligheden siddernbsp;i haret. Lex Sal. 24, 2. Kvindens Mr, cf. Lieb. 7 (73). Svaergenbsp;ved haret, Grimm: Rechtsalt. 897 f. Samme betydning, at svaergenbsp;ved sig selv eller noget i sig, har ed med handen pa brystet. Lexnbsp;Alam. 54, 3. Forbud mod klipning. Lex Sal. 69; jfr. ogsa gradation Sv. Bjarkoret (Schlyter VI) 14, 18. Gudrun, Gu�r�narhv. 16;nbsp;jfr. ogsa den betydningsfulde opforsel Gesta Dagob., se citat neden-for. haddr var betegnelsen for kvindens lange har, sml. sfcgr omnbsp;mandens harvaekst (cf. Grag. II 203). Nordboernes agt for haretnbsp;antydes i spotten over den skaldede trael. Flat. I 130, Vols. 191,nbsp;jfr. Th�v. 38; Rigsmal 15, 34; i traellenes hushold derimod Andesnbsp;haret ikke vaerdigt til omtale. lokket, som titel pa stormaend,nbsp;Cassiodor; Varia IV 49. Franker, Gregor II 8 (p. 146), VI 16(24),nbsp;VIII 10. Agathias Hist. I 3. Gesta Dagob. I c. 14 (i Mon. Germ.nbsp;Merov. II), Eginhard; Vita Caroli c. 1, Vita Leodeg. c. 3 (Bouquetnbsp;II 613). klippe kongen, Greg. II 30 (41), III 18. 158: Nahanar-val, Tac. Germ. 43. losbaret, Vestg. I Retl. 5, jfr. maske Fornald.nbsp;11 131. Rimeligvis bar de ugifte kvinder haret lost? I Noidennbsp;gik bruden under lin (Rigsm. 40), og til denne akt knytter sig hosnbsp;Nordmaend og Islaendinge morgengaven (linfae), Sn. Edda [F. J.]nbsp;105, jfr. Flat. I 373. Maske star Lex Sal. 76 i forbindelse mednbsp;ilinetc. in capillo (Liutpr. 2 ff., 145) hentyder vel til det frit-hsengende har pa pigen. helgfraender, det var meget svaert fornbsp;fraender at foretage det fornodne inden for aetten, man vilde heistnbsp;redde sig udenom pa en eller anden made og holde sine egnenbsp;haender rene. Jfr. fra en anden side af livet Bisk. I 10 f., Prokop:nbsp;Got. II 14.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;159: Paul. Diac. VI 53, jfr. IV 38 og Lex Sal. 101;

maske en agtvserdig antydning Vita Germer. (Bouquet III 386). Om den absolutte uklippethed var noget extraordinaert for visse konge-slaegter, som den frankiske, eller den kun gjaldt i hele strenghedennbsp;for visse medlemmer af etten, eller maske fra et bestemt tidspunktnbsp;� den viden ma vi, sa godt vi kan, hjelpe os foruden. Stige pa stok,nbsp;Hrolf 85; blevet et yndet effektmiddel Islend. II 42, Fornald. IInbsp;293, III 297. Trede pa sten, Islend. II 166 jfr. Helgakv. Hund.nbsp;II 31, Gu�r�narkv. III 3, Atlakv. 30, der utvivlsomt er poetisk for-klarelse � og udvisken � af jordiske virkeligheder, selv om dig-teren maske har arbejdet mytologisk med dem. Herben horer danbsp;ogsa Lex Alam. 81 og ed pa dorterskelen, Richthofen: Fries.nbsp;Rechtsqu. 166 (109). Af samme kraft er ed pa dyr, Herv. 283,nbsp;Helgakv. Hj. 30 prosa jfr. V�lund. 33; maske tor vi citere Mon.nbsp;Germ. Cone. I 90 (16) jfr. Hist. Fris. n. 159: ulerqae manus posuilnbsp;super ipsum et pacifleati suiit eo modo. Ed ved sverd og det flg.,nbsp;se excurs. 161: Herfred, Lex Sal. 41, 3; 63; Lex Fris. 17, 1;nbsp;L. Alam. 25, 26; L. Sax. 37; L. Rib. 63; Lieb. 74 (40); 350 (61);nbsp;L. Aistulf 21 er neppe ny af and; Upl. Manh. 11, obs. defini-tionens art; Kg. 11; t)ing 14; S�derm. Manh. 26; Gul. 47; Er. 1.nbsp;II 49; Skanel. p. 416 (38), Jy. 1. III 22. Disse citater indeholdernbsp;naturligvis kun eftervirkninger af en opr. retsfolelse, mer ellernbsp;mindre �anvendt�; betydningsfuld er for d. f. selve begrebet herfred, dernest dets sidestilling dels med husfred, dels med festfred.nbsp;Det kan godt bero pa gammel sedvane at tyverisager var und-tagne forbudet; nidingsverk var dobbelt forferdeligt under hojestenbsp;fred. Tac. Germ. 7.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;162; Sachserne, Gregor V 9 (15); Heimsk.

I 103; Tac. Hist. IV 61; realiter kommer det ud pa at barets vekst var bestyrkelse af loftet. Chatter, Germ. 31, hvor Tac. efternbsp;sedvane lader sine egne konstruktioner sta og grine mod de faktanbsp;ban gengiver. Det forsomte ydre er langharetheden, den afleggesnbsp;efter det forste drab, sa gar det dejligt at lade de fejge rende ognbsp;se ud til deres dages ende; derpa tager fakta ved igen, og udennbsp;at blinke forteller ban at det kun er de professionelle krigerenbsp;der bevarede uplejetheden hele livet igennem. � Germ. c. 38 an-giver at Sueverne altid bar ynglingens lange har, som om de foltenbsp;sig som et krigerfolk par excel. Jomsvik., Flat. I 166.nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;163; kamp-

hellige, Hamdism. 28. flskepladsen, se 1ste bog 174. skibet. Frost. IV 61 jfr. 5. Dette at skibet gselder som vitterligt stednbsp;(Gul. 292) er nseppe moderne opfindelse, og sa har vitterlighedennbsp;sin grund i den hellighed som gjorde samlaget � �ldrh�s � til ennbsp;kompakt skare, 0stg. EI)z. 33, Hels. Manh. 14 (forskellig franbsp;ledingsfred); i Bjarkor. (Schlyter VI) 13, Magn. Er. Stadsl. Skip. 2nbsp;er der vel kun et formelt Isevn. 164; arnens skib, Skjaldedigt.nbsp;7 V. 4, 11 v. 24; samme oprindelse har rimeligvis omskrivninger

192

som hvilb��jar h�lkoir, se Gerings Edda-ordbog under hv�be�r. Skibssiden, Volundarkv. 33; Thorsen; Stadsretter 158 (14), 240 (23).nbsp;festfred, Landn. 116, Egil 153, hvor den gamle slrsenghed ses ufor-midlet; Gul. 187; Vestg. I Mandr. 13, II Drap. 27; Frost IV 58,nbsp;61; Gul. 198. � Gradationerne bevares, men det hele saettes ennbsp;oktav ned. heilige saeder, Vestm. I Gipt. 2 jfr. Soderm. Gipt. 2.

Excurs.

Det gamle germanske samfundsliv traeder os intet sted i mode i sin oprindelighed; vil vi se det som en helhed, ma vi til en visnbsp;grad rekonstruere. Men for at genskabe det oprindelige ud franbsp;afledede former og frigore erfaringen ved at losne formen franbsp;senere tanker som har okkuperet den, behover vi ikke at prisgivenbsp;os den fattige nodhjEelp: subtraktionen. Folkelivet har efterladtnbsp;sig vidnesbyrd nok, ved hvis hjaelp vi kan linde ind i det centrumnbsp;hvorfra vserdien bestemtes. Gennem de former som klassificeresnbsp;i det flg. ser vi ind til en afblomstret erfaring, pa samme madenbsp;som vi gennem digtergloserne ser ind i en halvt overvunden tankenbsp;(1ste bog, note til p. 62). Rekonstruktionen tagcr ikke skikkelsenbsp;af harmonisering. Hvert folk havde sine saerheder og sine nationalenbsp;ejendommehgheder. At kobe og forhandle og tage til aegte giknbsp;ikke pa nojagtig samme rytme over hele den germanske verden,nbsp;og forskellighederne har vseret der fra Arilds tid. Fsellesskabetnbsp;bestod ikke i overensstemraelse om skikke, men i enhed om dennbsp;erfaring som der atter og atter kunde fodes former af � den erfaring der ogsa fodte de givne former pa ny hver gang de brugtes.nbsp;For en fremstilling af folkets �karakter�, er alle individualiteter ligenbsp;vserdifulde abenbaringer af de karakterbyggende krsefter; de sarenbsp;interessante sporgsmal om differentiationer, og isser om de senerenbsp;juridiske distinktioner falder uden tor denne ramnie.

Vadium.

Vor klassilikation er naturligvis kun at tage som en ordens-handhsevelse, hvor man genner exemplerne ind i forskellige base efter ret udvortes kendemaerker; det vadium der forelobig faesternbsp;kobet, er jo ikke mere halvt end det gennem hvilket handelennbsp;gores fuldstaendig. Se delinitionen i Madfsellig. Naturligvis bindernbsp;vadiet i sin oprindelige kraft begge parter. Faeste kab og betaling',

193

Roth. 366, jfr. form., Liut. 16 form., Cod. Lang. I n. 52. Lex Sal. Extrav. VI. � I arrha har germansk indgaet en forbindelse mednbsp;fremmed ssed; om udfaldet kan vi ikke sige andet end at vorenbsp;frsender har tagel og givet a. med den forpligtelse som handtnbsp;deres egne sjaele. fseste brud, Cod. Cav. I n. 163, og pa allenbsp;mulige enkeltheder i aftalen, som ib. n. 92, og Roth. form. 182,nbsp;195, Cart. Lang. 16, Th�v. 135. � v. pa arvedeling, Cod. Cav. Inbsp;n. 143, 158, 164, pa afgift, Redon n. 48. � fseste kob eller gavenbsp;= afsiutte og overdrage, Th�v. 117,- Roz. 118, 133, 159, 200, 228,nbsp;P�rard p. 152, Redon 37, 68, 83, 92, 144, 275, Hist. Fris. n. 212,nbsp;402, Cod. Lang. n. 92, Cod. Cav. I n. 126, 165, 172. Vadiet indeholder jo garantien for at ejeren vil antistare et defendere, f. ex.nbsp;Cod. Cav. In. 11, 21 f. etc. ved forpagtning, v. fra den ene ellernbsp;den anden side. Cod. Cav. I n. 156, 183, 187 � n. 91, 95, 159,nbsp;205, jfr. gensidigheden ibid. n. 119. v som sselgerens vilje nsevntnbsp;ved skodningen, P�rard p. 57, 64; Cluny I n. 10; Th�v. 124, 136,nbsp;143; Cod. Lang. n. 127, 146; Chartae I 23, 110 etc. etc. � Tilnbsp;overdragelse af myndighed, Th�v. 76; Roz 391; Vaissete II n. 100;nbsp;Hist. Fris. n. 308, 366 jfr. 412. � Ved forligelse, Th�v. 73; Cod. Cav.nbsp;1 n. 148, 194. � Fseste ed, Th�v. 167, Lex Sal. Extrav. B. I f.nbsp;Roth. 360 ff.; Liutpr. 61, 77 (78) form. Cod. Cav. I n. 114, 148,nbsp;186. Murat. Ant. I p. 504, 505, 746, 975 etc. in inf. Hos Langob.nbsp;var det jo blevet skik at modparten gav sit vadium pa at villenbsp;modtage og anerkende eden. fseste bevis, hjemmel, Roth. 232.nbsp;fseste ed eller eventuelt bode, Roth. 361 (360) f. form., Liut. 30(31),nbsp;60 (61) f. form, fseste tvekamp, Roth. 146 form., 232 form. jfr.nbsp;Mon. Germ. Leg. HI 337 (IV). � Ejendommelig udlober Abh. Bayr.nbsp;Akad. XII p. 220 n. 15, hvor vadiet betyder at udsigeren bindernbsp;sig til det udsagn han afgiver, og falder med det. � fseste dom,nbsp;love at bode etc., Th�v. 38, 96, 114; Roz. 465, 467, 511; Mon.nbsp;Germ. Form. 256 (39), Mon. G. Script. I 528, Cod. Cav. I n. 106,nbsp;Murat. Ant. I 534, Script. I 2, 363. Jfr. ogsa Lieb. 92 (8). opgivenbsp;krav, love adlyden, Th�v. 66; Hist. Fris. I n. 122, 244; Cod. Cav.nbsp;I n. 184, II n. 211; Murat. Script. I 2, 470. � vedga forpligtelse,nbsp;Tardif n. 202. � udlevere det omstridte, Th�v. 62, 80, 100 ter,nbsp;102, 103, 107, Loersch 36, Roz. 451, 462, 474; Mon. Germ. Form.nbsp;464 (3, 4), Mon. Germ. Dipl. I 103 (n. 16), 107 (21, 22), Tardifnbsp;n. 92, Bibl. �c. Charles 5 S�r. IV 167; 6 S�r. V 427, 430, 432,nbsp;P�rard p. 34 (13), Gr�noble n. 24; Cluny I n. 3; Hist. Fris. Inbsp;n. 121, 125, 127, Cod. Lang. n. 95; Murat. Ant. I 463. Jfr. omnbsp;Sachserne Mon. Germ. Script. I 156. Ved rettighed til afgifter,nbsp;Mon. Germ. Dipl. I 68 (77). (Borgensmanden behover ingen om-tale her, da vadiet ikke skylder ham noget af sin betydning.)

Festuca.

De to mest iojnefaldende former for dens anvendelse kan illu-streres ved, pa den ene side det per festucam se exitum dicere (facere) som har sin hjemlede plads i skodningen, og pa den andennbsp;side det ikke mindre tekniske Icesoverpire.

Det forste var ganske sikkert opgivende. Saelgeren gav viljen i det solgte fra sig, og det var en afgorende omstaendighed vednbsp;handlingen, at han umiskendeligt slap f. af haende og lod dennbsp;ligge. (Det er samme sag, blot fra en anden side, nar staven kastesnbsp;som en opsigelse af huldskab og troskab, Grimm; Rechtsalt. 123).nbsp;� Ved salg og gave; Th�v. 29, 124, 148; Loersch 23; Roz. 255,nbsp;289; P�rard p. 40 (n. 26), 57, 162; Roz. 256; kaldes verpire, Th�v.nbsp;52, 118, eller med tydelig udtalelse af Ij'kkesondringen mellemnbsp;saelger og afhaend: absacito feci, Th�v. 105, 143, Loersch 50, God.nbsp;Lang. n. 906 eller exsortem reddidi, Th�v. 136. � Anvendt for rettennbsp;har f. samme virkning. Den som la under i sagen kastede sinenbsp;prsetensioner fra sig, kastede den omstridte ting ud af sin besid-delse. Sa sandt som f. var hamingja, gjaldt den naturligvis ligenbsp;godt for fast ejendom og for krav af enhver art. Efter drabssag;nbsp;Roz. 511; arvedeling: Th�v. 108; ejendom; Th�v. 103, 130, 131,nbsp;125, 141; Mon. Germ. Dipl. I 103 (16), 107 (21, 22), Mon. G.nbsp;Script. 21, 344; P�rard p. 153; Cluny I n. 272. Og sa har vinbsp;symbolismens bessermachen, nar kasteren af lutter iver stamper f.nbsp;ned i stovet, Th�v. 137.

Pa den anden side star Icesoverpire som det aktive, hvor tonen ligger pa modpartens opfangen af det tilkastede. Som antydet inbsp;teksten skal kastet ikke forstas a la bombardement, i og for signbsp;kan kaste lige sa godt oversaettes ved laegge. Overdragelse af myn-dighed; objekt er tingen eller sagen; Loersch 16, Lex Sal. 46 �nbsp;ib. 77 jfr. Roz. 392. Men der er ingen modssetning mellem de tonbsp;former, de er samme handling, blot med betoningen lagt pa for-skellige steder. I folkets protest (Rechtsalterth. 123) ligger trykketnbsp;helt ude pa yderste venstre floj: ihsendehaveren befrier sig fornbsp;noget; i Icesoverpire kommer det til at hvile pa den tils varendenbsp;hojre; handleren overdrager; og i alle de mellemliggende nuancernbsp;indebaeres forholdet til en modpart, som annammer retten. Mannbsp;verpit til en, jfr. Th�v. 133, 164; contra = fi pasyn aft, bllvernbsp;realiter ensbetydende dermed, Th�v. 108, 130, 131; Cluny I n. 799,nbsp;II n. 1087. Selvfolgelig tog den anden f. op, som det levende op-givelsens og forsikringens ord; Th�v. 173 udtrykker ikke andetnbsp;end gammel skik; virgula gemmes pa alteret.

Den kastede f. var da selve tilsikringen; nyd tingen, og triv-sel folge. Den var garanti for at saelgeren 'hjemlede�, sa at koberen

195

harde ikke blot liberam men ogsa firmissimam potestatem, Th�v 29. I brugen af f. er forberedt differentiation, sa at vadium og f.nbsp;kommer til at supplere hinanden, per v. reddere et p. f. se exit.nbsp;facere, Th�v. 73, 103, Bibl. �c. Chartes 6 V p. 427, Bouquet Vnbsp;697. Men lige sa vist er det korrekt � og oprindeligere � narnbsp;det hedder per vad. id est f. res in manu A. reddere ei guerpire:nbsp;Vaissete V n. 121 jfr. formlen Mur. Ant. I 381, og Loersch 31,nbsp;hvor projecta f. rekapituleres i vadium et obs. F. er kun en sserlignbsp;form for vadium, eller lidt oprindeligere udtr3'kt: for det der ogsanbsp;har taget skikkelse som vad.; de to kommer i deres udvoksedenbsp;skikkelse til at sta broderligt side om side ligesom alle de kserenbsp;vidner pa skodningen, men deres faellesskab i natur og virkningnbsp;gjorde sig laenge gaeldende, jfr. per cultrum reddere et verpire, somnbsp;jeg desvserre kun kender fra H�bner: Gerichtsurk. n. 559; Roz.nbsp;124 bekrsefter �'. arvens deling; i sideformen 123 optrseder den fornbsp;at exit. facere.

Adhramire, achramire hedder hos Frankerne det som Nord-boerne ved rettergang kalder at faeste; faeste mode: Th�v. 107, Roz. 454, 456, Mon. Germ. Gap. I 284 (15) jfr. Ficker n. 23; ed: Th�v.nbsp;100 ter, 109, Roz. 479, 481, 486, 498; Mon. G. Gap. I 70 (32),nbsp;149 (14), 284 (14), 440 (26); tvekamp: Th�v. 160; vidner: Th�v.nbsp;36, 100; Vaissete II n. 6, 90; P�rard 34 (15), 36 (19); hjemmels-mand: Lex Sal. 37, 47; bevis: Th�v. 123 (grupperingen ma jonbsp;delvis blive vilkarlig, da de forskellige handlinger griber over inbsp;hinanden). Jfr. desuden: love garanti, Th�v. 118; love at udfore,nbsp;ib. 114. � Hvor der tilfojes noget om fremgangsmaden ved dennenbsp;besten, hedder det projecta f. a., Th�v. 107, eller per sua f. a.nbsp;Roz. 454, 479, 486; Mon. Germ. Dipl. I 53 (59), Mon. G. Form.nbsp;464 (3). Jfr. Lex Rib. 30, 1, Mon. G. Dipl. I 59 (66), og derefternbsp;at forsta L. Rib. 71; det lofte om ed som er fsestet p. f., ma mannbsp;ikke forhindre modstanderen i at opfylde, med andre ord: mannbsp;er bunden til at lade den ed afgore sagen; og pa den anden sidenbsp;Lex. Gham. 16, 48: a. per uad. = faeste at svare for ham (naeppenbsp;her om borgensmand). Glosse: a. �stabon, Mon. G. Gap. I 440 (26).nbsp;Gluny I n. 3: f. jactante pa at det er rigtigt, og ban vil stS indenbsp;for det. � Naturligvis er brugen ikke iodskraenket til retssag. Dennbsp;kan f. ex. gaelde lofte om fremtidig handling, Th�v. 108 (ved forlig).nbsp;Den gaelder kob. hvor f. og andelang har indgaet et uadskilleligtnbsp;broderskab, Roz. 118, 133, 159, 172, 200 f., 228, 242, 273, 331;nbsp;derfra udgar den forbedring som i moderne and saetter mandensnbsp;maerke for manden selv: /. notata, Th�v. 52, 105.

Ved per f. menes overhaendelsen, men graensen er ikke skarp over til den tredje form, hvor �staven� tjener som bekraeftelses-handfyld; udhaenderen laegger jo i hvert tilfaelde sit ord pa, inden

196

ban giver f. fra sig. (Jfr. sadanne exx. som Picker n. 43, 51, Murat. Script. I 2, 467 jfr. 468, II 2, 525 note, o. Ign.; og efter-virkningen i beroring af dokumentet. Tosti: Monte-Cassino I 222,nbsp;Arcbiv. Stor. Ital. 3 Ser. 13, p. 27). Et interessant ex. pa anven-delsen er Ed. Cbilp. c. 6 (Lex Sal. p. 85): en mand der er staevnetnbsp;og star uden testimonia og ikke bar nogen til at ga i borgen fornbsp;loftet om fremtidigt bevis, ban kan tage f. i venstre band og bydenbsp;et lofte frem med bojre. Paragraffen lovfsester ikke gammel rets-praksis; det gjaldt om at fylde et bul, og sa griber man tilbagenbsp;til en gammel form, og tillsemper den til bebovet. Hvordan be-styrkelsen virkede gammeldags laeres af Lex Sal. 50, 3, cf. teksten.

Stave eller stokke var over bele det germanske omrade en gaengs form for bekraeftelse eller for overdragelse. I dokumenternenbsp;gar ibaendet under navnene faste, virga, baculum, lignum. Vednbsp;overdragelse: per fuste, Tb�v. 116; jfr. P�rard p. 65 per f. et fust.;nbsp;Cod. Lang. n. 138, 236, 370; Picker n. 11 (p. 17), n. 62 (p. 86);nbsp;Murat. Ant. I 529, Mon. Germ. Leg. IV 601 (Cart. L. 21). virga,nbsp;Cod. Cav. I n. 108, Redon n. 21. baculum, Tb�v. 135 jfr. Mon.nbsp;Germ. Script. I p. 43, Mur. Ant. I 381. lignum, Mur. Ant. I 299;nbsp;Picker n. 48 (p. 71). Jfr. pedum pastor., Ugbelli: Italia Sacra VIIInbsp;82. Ved forlig og tilsigelse af glemsel: Rotb. 143 form.. Tostinbsp;Monte-Cassino I p. 222. Der siges om staven, at den er i band-lerens band: per fuste q. in suis tenebat manibus investivit etc.. Cod.nbsp;Cav. I n. 108; Murat. Ant. I 299, 498, id. Script. I 2, 12; Tb�v.nbsp;116, Gr�noble n. 24, Picker n. 54 f. at ban griber den, Murat.nbsp;Script I 2, 467; Sublac. n. 78, 118, Cod. Lang. n. 673, Arcbiv.nbsp;Stor. Ital. 3 Ser. 13, p. 24, p. 29; Picker n. 26 (p. 33). at dennbsp;gar over i den andens hand, Roth. 143 Expos. � 7 ; Murat. Ant.nbsp;I 494, Script. II 2, 525 note; Picker n. 43 (p. 66), n. 51 (p. 75);nbsp;Mon. Germ. Hist. Dipl. Reg. et Imp. I p. 466; ibid. Script. XXInbsp;64 1. 16, jfr. 65 1. 30; jfr. ogsa udtrykket Picker n. 48 p. 71.

Stavens folkeyndest som retsvidne beror vel, ligesora hand-skens, pa den omstaendighed at de horte til mandens udhaling (pa dokumenternes tid) � tilknytningen til romerske former er rent ud-vortes �; lige sa utvivlsomt er det, at stokken i oprindeligerenbsp;tider havde en kraftigere skikkelse. Pa alle omrader ssetter dennbsp;fredeligere stok ind for det krigerske vaben, eden bliver stef. Pornbsp;0vrigt skal man ikke lade sig lede for langt af det sagtraodigenbsp;navn, et ord som skaft betegner i virkeligheden en stage med godnbsp;brod i den yderste ende; de svenske overssetter den pa latin mednbsp;hasta (cf scapt, scaptlegi, Graff II 96, VI 460). Pa den anden sidenbsp;raekker modssetningen stav �vaben jo ikke ned i selve bekrmftelsensnbsp;vaesen; de langobardiske svaerd der almindeligvis fungerer ved faeste-malet (Roth. 182, 195 form.. Cart. Lang. 16) er ikke i sig selv

197

mere personlige end den stok Tassilo overhaendede Karl (Mon. Germ. Script. I 43) eller den baculum som hjalp Maghenolfus tilnbsp;hans hustru (Th�v. 135). Ofte er disse virgae blot stokke fra detnbsp;jordstykke dcr overdrages. I dokumenternes tid er erfaringensnbsp;distinktion udvisket i det formelles enhed, og for sa vidt kan mannbsp;med rette i virga se en sammenblanding af to ting, det personligenbsp;tilbehor, alias vabnet, og ramus, men den psychologiske enhed gornbsp;jo at forskellen ikke var sa afgorende, eller overgangen sa ufor-midlet som vi nu far indtryk af. Sommetider praesenteres os stokken udtrykkeligt som en hasselksep eller buksbom el. lign.; muligvisnbsp;kan gamle erfaringer angaende trsearternes hamingja spille mednbsp;ind, men det er selvfolgelig ganske uberettiget straks at fare udnbsp;med almuetroens botanik, eller at uraage gamle guder og'daemoner�nbsp;� de stakler kan nok traenge til en stunds hvile. Sserlig vilde jegnbsp;gerne Isegge et godt ord ind for 'dmmonerne�, de har vseret sanbsp;hardt forspsendte nu i adskillige ar. (Redon 21, Th�v. 116, Vaissetenbsp;V n. 121, God. Cav. I n. 185 etc.)

I den svenske form er stereotypt udtrykt begge sider ved festen; ordene og deres bekraeftelse gennem viljeskanalen; skcel kaldes denbsp;forste, med et ord der udtrykker det faste, regelbundne og bindende, skapt hedder det andet, hasla. Hovedmanden i transaktionen,nbsp;der udtalte de formelle ord, hed forskialaman, skilaman, den somnbsp;skal skilja flrir, udtale de bindende ord. I Sverrig ser vi tydeligtnbsp;hvordan handslag og skaftefaesten gar side om side, den sidstenbsp;abenbart som en kraftigere form. Se Amira: Oblig. I p. 269 ff.,nbsp;hvor anvendelsen er fremstillet med de senere former som ud-gangspunkt. Ved siden heraf har vi en antydning af at Svenskernenbsp;fsestede ed ved itrsei, 0stg. Rsefst. 22.

Endelig er der selve eden, svoret pa vaben (cf. Sv. Grundtvig: Om de gotiske Folks Vabened). Exx. fra livet: Ammian. XVII 12,nbsp;Mon. Germ. Script. I 198, 386, Fredegar IV c. 74; jfr. Grimm:nbsp;Rechtsalt. 166 overst: usque ad sanguinis eff. � symbolismen be-gynder at tage det prydede, men tomme hus i besiddelse. � Retter-gangsformer; Lex Rib. 33, 1; 66, 1; Lex Alam. 86, jfr. Lex Raj.nbsp;Legg. III p. 351; Lex Sax. 8, Lex Sal. 102; Roth. 359, 366 jfr.nbsp;Lex Alam. 81, der som naevnt i teksten har en egen interesse,nbsp;fordi den direkte antyder retskraften i vabnet. � I frisisk er siefnbsp;jo blevet et pseudonym for ed; Richthofen: Altfries. W�rterb. 1046;nbsp;mellem fraender ma der ikke komme sief, her stillet i modsmtningnbsp;til den simple ed. � Jfr. ogsa Thorsen: Stadsretter 159 (14). �nbsp;Th�v. 24 illustrerer vabnets overgang til at blive retsinventar, jfr.nbsp;Roz. 491 p. 593. Men springet er ikke uformidlet; oldtiden kendtenbsp;ogsa loftet pa anden mands vaben, nar svsergerens hamingja varnbsp;forsikret i ham. Hirdmanden forpligtede sig pa sin herres vaben.

og alle vegne hvor kongsfreden herskede, der rejstes kongens vabeii som centrumsklenodiet, pa samme made som setteklenodiet varnbsp;midtpunktet der hvor hjem- og festfreden radede, jfr. Lieb. 652 f.nbsp;Beroringen af kongens vaben betod indoptagelse af hans fred ognbsp;hamingia og underkastelse under hans vilje (Saxo 109 jfr. Norg.nbsp;gl. Love II c. 31 p. 422). Da kongsfreden blev en statslig faktor, fiknbsp;dens former ogsk en tilsvarende betydning. Saledes er vel detnbsp;�ene vaben� at forsta som figurerer ved angels, tilsigelse af fred,nbsp;Lieb. 392. � En form for gensidig bekraeftelse var collisio armo-riim-, virkningen var naturligvis ikke svagere end ved handslag.nbsp;Dudo hos Duchesne p. 96 cf. Heimskr. III 346, Mork. 207, ognbsp;sml. A. D. Jorgensen: Saml. Afh. I 323 f. Som retslig bekraeftelsenbsp;anvendt i Norden Gul. 267, 292; And. Sun. 90 jfr. Skanel. 139.nbsp;Og langob. gairethinx 1amp; i hvert fald ikke langt derfra (Both. 386).

En egen manifestation af klenodiets lykke er endelig dets kraft til at lyse helg over jorden og gore den stejlt afvisende overfornbsp;fremmed vilje. En folge af ringeagt for det heilige ma da blivenbsp;at kraenkeren kommer svsekket til et opgor, han har i egentligstenbsp;forstand ikke retten med sig, og juraens dom over ham er i virke-ligheden kun et responsorium pa den dom som er inden i ham,nbsp;i hans arer og muskier lige sa godt som i hovedet. I Norge samlesnbsp;den stav der hegner jorden, under samme navn som den hvormednbsp;staevnet mand bod ret for sig: lagakefli; i laga ligger ikke atnbsp;ksevlen var et sserlig juridisk instrument, lige sa lidt som denbsp;svenske lagakar er juridiske baegere, det er virkningen og dennbsp;sociale anerkendelse som er udtrykt i navnet. Lovkaevlen brugtesnbsp;til at �kaste frem� (Frost. X 11) for at �fseste� tingsafgorelse, og tilnbsp;at ssette op pa land for at vserne det mod fremmede (Frost XIV 11,nbsp;og brugen af korset Gul. 72, Norg. gl. Love IV 767 n.). Vednbsp;uenighed om land blev hegningen brugt som et middel til at frem-kalde afgorelse, idet kraeveren eller ihaendehaveren eller begge tonbsp;nedlagde forbud mod benyttelse af jorden, indtil ejendomsrettennbsp;var afgjort ved kendelse [Iggfesta); og denne fornagling af jorden,nbsp;som i senere tid abenbart blot bestod i en tinglysning, er fra forstnbsp;af blevet udfort ved at man satte sit tegn pa landet. Ved over-traedelse af forbudet arbejder man undir {� inden for) I�s magt-omrade, eller man bortforer afgrode iindan l. (Frost. XIII 23), lige-som det hedder undan en, nar man mod ens vilje tager hans godsnbsp;eller noget han har i sit vaerge. Norg. gl. Love II 116 c. 19 harnbsp;ksevlekastet ved lovfaestelse pS tinge, et sikkert tegn pa at for-merne var blevet formalitet og brugtes ret i flteng (jfr. Frost. XIIInbsp;14), eller som man ogsa kan slge, en parallel til skodningen panbsp;tinge. Forstaelsen af helgmserket var lige sa levende hos andrenbsp;Germaner, som vi blandt andet ser afLiutpr. 134, 148, Ratchis 14,

199

hvor vifa's officielle anvendelse omtales, Lex Baj. X 18 (309). � Ved strid om land bliver da denne helligelse (norsk lovkaevle jfrt.nbsp;med Liutpr. 134, 148) ganske analog med grebet om en omstridtnbsp;genstand eller de alamanniske ksempers beroring af jorden mednbsp;odden; afgorelsen afhaenger af hvem ejendommen erklaerer sig for,nbsp;ved at ga ind i ham og inspirere bans ed eller bans vaben i tve-kampen. � En ejendommelig mellemform, der ma forstas som ennbsp;forrael udlober af lovksevlens myndighed, dels som tabutegn delsnbsp;som bekrseftelsesihaend, er embedsmandens lysning af ban pa tingenbsp;�ved stav� eller ved stav og handske. Lud. 16 form., Picker n. 20,nbsp;47, 48, 57 etc., Hist. Fris. I n. 1217. Om den offentlige brug cf.nbsp;foran p. 197�8 ora kongens vaben.

Livets sidestykker er naevnte foran (p. 139 med citater), der viser bade klenodiet og den simple stav i virksomhed. Naturligvisnbsp;var det ikke nodvendigt at bruge et klenodie til at indblsese lykken,nbsp;man kunde indpode sin lykke og sin natur i hvad som heist, ognbsp;lade den simple k�p sta som vogter af retten, hvis man fik sinnbsp;sjsel sat i den, (jfr. Vestg. I Jord. 20); men der var ojeblikke danbsp;man behovede det stserkeste, det som havde mere niagt endnbsp;raennesket selv, det som var selve den uforandrede slsegtshellighed.

Brudek0b.

Den store forandring i Germanernes historie har market brudekobet starkt, inden det naede at blive bogfort i lovbestem-melser. Det havde varet et gaveforhold, nu bliver klenodie-berigelsen fortrangt af den pekuniare vardiforogelse, og syns-punktet forskydes over hele linjen (0stg. Gipt. 3, Hels. JEvi. 4, Lexnbsp;Burg. 86, 2 er jo interessante markepale.) De forskellige prasta-tioner blev forsorgelsessummer, der skulde danne grundvolden fornbsp;hustruens okonomiske tryghed; de abstraheres til tredjedele ellernbsp;fjerdedele af mandens formue, de bliver vel afbalancerede mod-stykker til hustruens indskud i agteskabet (gagngjald). Men denbsp;ny forhold kommer jo ikke i abstrakt hojhed. De reprasenteresnbsp;af fremmede kulturformer, som man matte affinde sig med, derfornbsp;er der en historisk sammenhang i udviklingen, som illustrerernbsp;solidariteten i de europaiske folks kulturliv.

Moderniseringen gar ikke i spring. Pa alle punkter ligger de gamle former halvt eller helt synlige nedenunder. Det er let noknbsp;at se at den langobardiske quarta og den langobardiske morgengavenbsp;for en stor del har sjal tit falies. Men begynder man sa at g0renbsp;institutionernes sum op i faktorer, vil det hurtig knibe med at fanbsp;de gamle og de ny former til at ga lige op i hinanden; ti hver

200

tid forholder sig ikke stykke for stykke til sin forgsengers stykker, men som helhed til helhed. Det som foregar under tidernesnbsp;skiften er ikke en knopskydning af enkeltheder � de ny vilkar ognbsp;den fremmede indflydelse vokser sig ind i det gamle, for sa atnbsp;vokse det til sig og endelig vokse det af sig. Kvinden bragte franbsp;gammel tid guld og kostbarheder med sig, bun var anledning tilnbsp;at bendes frsender baedrede deres svogre med gaver og klenodier;nbsp;i det senere system er medgiften forudsaetning for pagten, � ognbsp;mellem de primitive gaver og det forretningsmaessige udstyr er dernbsp;kontinuitet; men overfor den kendsgerning at belbeden er forandret,nbsp;bliver det noget af et vilkarligt skon om man, nar man ser dettenbsp;led af institutionen under isolation, vil sige at det sidste bar ud-viklet sig af det forste. � I den senere form forbliver brudesummennbsp;bos bustruen, i steden for at tilfalde faderen eller endog delesnbsp;mellem bendes fraender, men overgangen er beller ikke ber kata-strofisk, som om den germanske formynder en skonne dag blevnbsp;greben af aedelmodigbed og strog pengene over til pigen. Brud-gommen stod fra gammel tid i direkte gaveforbold til bruden, ognbsp;dette forboldnbsp;nbsp;nbsp;nbsp;komnbsp;nbsp;nbsp;nbsp;nu tilnbsp;nbsp;nbsp;nbsp;at overskyggenbsp;nbsp;nbsp;nbsp;de andre. Mandens praesta-

tion til bustruen nbsp;nbsp;nbsp;passernbsp;nbsp;nbsp;nbsp;sig til undernbsp;nbsp;nbsp;nbsp;de gamle gaver, og derfor

forpupper den sig snart i morgengaven, snart i brudesummen, og lige sa ofte inbsp;nbsp;nbsp;nbsp;demnbsp;nbsp;nbsp;nbsp;beggenbsp;nbsp;nbsp;nbsp;to tilsammen,nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;for til sidst enten at erobre

den ene eller nbsp;nbsp;nbsp;dennbsp;nbsp;nbsp;nbsp;anden,nbsp;nbsp;nbsp;nbsp;eller at gorenbsp;nbsp;nbsp;nbsp;dem begge til rudimenten�

Den bistoriske ordning af aegtefaellernes formuesforbold beberskes af en principiel adskillelse mellem de to formuer, der bar indgaetnbsp;et faellig, men ikke smaelter sammen; og denne sevne til at boldenbsp;mit og dit ud fra binanden er jo grundlagt i selve ejendelenesnbsp;aetsserbed. Fra gammel tid vedblev mandens klenodier at bserenbsp;bans vilje i sig, bvor langt de end forvildede sig ud blandt bu-struens fraender, og bendes griper var og blev bendes sere, dernbsp;tjente busbondens lykke sa Isenge den var eet med bendes, mennbsp;bsevdede sin selvstaendigbed i det ojeblik freden brast mellem denbsp;to. Denne personlige foling med ejendelene virker videre undernbsp;de ny former, den kommer til at grundlaegge aegtefaellernes synnbsp;pa det pekuniaere mellemvaerende, men denned bar den ogsa ind-ledet en udvikling der forer bort fra det oprindelige grundlag.

Halvt blev det gamle revet med, men balvt gav det sig ogsa hen. Det var mere et liv end et system. Man var aldrig i vilde-rede med, om det man gav var brudesum eller morgengave, mennbsp;forskellen mellem praestationerne bestar i at de gaves �til� dettenbsp;eller �til� hint; de havde ikke deres existens i at bedde det ognbsp;det, men i at vaere gave, den ene til aetten, den anden til kvinden;nbsp;og deres nodvendighed bestod i, at uden en sadan faesten kundenbsp;det reelle som var forudsaetning for gyldighed, ikke finde sted.

201

Nordiske love giver de bedste illustrationer pa den plastiske sprog-brug som fodes af plastiske realiteter. Svensk tilgcef er fsestegave, men navnet passer lige sa godt pa det materielle tilbud der hjalpnbsp;manden til jord at leje; svensk vingcef er et utvetydigt navn panbsp;mundr, fordi det jo netop i sin almindelighed rammer det dybestenbsp;i gavens karakter. Pa norsk omtales bade mundr og morgengaven under navnet gj�f; Gul. 54 = mundr, givet�til� hende, mulig-vis ligesa Gul. 115; Gul. 51 � morgengave; den gave ban givernbsp;om morgenen er naturligvis ikke den mundr ban feestede; man kannbsp;godt love en ting, og love en til, og sa holde dem begge, uden atnbsp;de bliver til eet. Der star altsa: man skal for at blive rettelignbsp;gift trolove konen med mund, og morgendagen efter brylluppetnbsp;give hende en morgengave, efter som man bar lovet hende; narnbsp;det er sket og ollet er holdt, da er bornene arveberettigede. Gut.nbsp;124 er vist at forsta herudfra, sa at gjof ogsa der er morgengave.nbsp;De angelsachsiske love i folkesproget udspringer fra samme folke-lige sprogbrug, nar brudesummen kaldes sccef, Lieb. 8 (77, 83),nbsp;og gift, Lieb. 102 (31). Jeg kan ikke komme udenom at gipt d�rnbsp;er at tage ligefrem i betydningen gave; der er ingen grund til atnbsp;p�tvinge det betydningen overdragelse og til at miskreditere detnbsp;latinske pretium. Exod. 22, 17 (Bibl. Ang. Prosa I 152) synesnbsp;sprogret oversat; brgdgifn kender Angelsachserne vel, og jfr. des-uden Wright: Anglo-Saxon Vocabul. ed. W�lcker p. 225 1. 7, dosnbsp;= med, gifu vel fcedren feoh, hvor glossatoren synes at tage badenbsp;den germanske og den latinske betydning i betragtning.

Plasticitet behover ikke at vaere identisk med simpelhed; tvsertimod er der vel i det fuldfserdige system en figurfasthed somnbsp;virker beroligende pa udenforstaende, der skal se til uden at del-tage. Brudekobet var for os at skonne et virvar af gaver; ikkenbsp;blot gav faestemanden, eller rettere hans aet, det fastsatte til sinenbsp;svogre, ikke blot gav han gaver til sin faestemo, til sin hustru,nbsp;ikke blot gav faderen sin datter griper med, men efter alt atnbsp;domme gav brudefaderens aet gaver til faestemandens aet, kvindennbsp;gav til bryllupsgaesterne (jfr. Roth. 184, Trymskv. 29), og maskenbsp;aerede brudgommen sine svogre mere enkeltvis.

Det betydningsfulde ved Tacitus� beretning ligger i at den af-spejler det forhistoriske. Ngturligvis er det den moraliserende kontrast til samtiden der giver formen, og som saedvanlig virkernbsp;formen tilbage pa indholdet, sa at vi her lige sa lidt som nogetnbsp;andet sted i Germania kan presse ordene til at give mere end ennbsp;vis almindelig belaering, men det de siger gar pa en original dernbsp;ligger forud for lovenes formalistiske stivhed. De senere bestem-melser om speciel arvegang skal ses igennem begrebet klenodienbsp;for at fa deres rette vaerd som antydere af fortiden. Her kan

202

Eddasangenes sprogbrug hjaelpe til udformningen. At udstyre kvinden, det er at goeda gulli, gore hende prsegtig, behaenge bendenbsp;med sadanne smykker som passer for hende, og som udgor bendesnbsp;part af hainingjaen (GuSninarhv. 16, Oddrunarg. 15, Gu�r�narkv.nbsp;II 1, 26 jfr. Helgakv. Hj. 5 og Hyndlulj. 13; interessant er i Tryms-kviden den rolle som Brisingemen spiller i brudens udstyr. Beow.nbsp;2025 siger ikke andet direkte end sa mange andre steder, nemlig atnbsp;kvinden er guldprydet af jnaturc � smlg. 2den bog �; men detnbsp;er jo netop i sin guldtunge vserdighed bun gar ind i setten.nbsp;Fafnisra. 40 er et interessant, sprogligt sidestykke.). Disse smykkernbsp;gar til d0trene, de forlaenger moderens og bendes fraenders sjael inbsp;en linje, Lex Thur. 32, obs. 38; Lex Burg. XIV 6, LI 3, LXXXVI 1.nbsp;Desuden ligger der i udstyrelsen, at bun forer klenodier med signbsp;som gar over til sonnerne, og gor dem delagtige i deres modrenenbsp;fraenders lykke; men denne side er bleven sa pekuniaert udformet,nbsp;at vi kun netop skimter kontinuiteten i langob. faderfio eller i si-danne udtryk som Lex Alaman. 54, Lex Baj. VIII 14, etc. (se foran).nbsp;Lex Cham. 42 er sa vag, at vi ikke med sikkerhed kan sige hvadnbsp;paragratfen gar pa; maske er materna hered. blot moderens griper.

Pa den anden side betyder plasticitet ikke udsvommende los-hed i formerne. Brudesummen var et fast begreb, og den havde sin faste storrelse, bestemt ved forholdet til menneskers selv-vurdering. Den senere taksering er her lige sa lidt som vednbsp;mandeboden uden strsenge forudsaetninger i den gamle seed. Brudesummen kaldes bos Nordmaend og Svenskere for mundr, og ennbsp;lignende sprogbrug kender jo Langobarderne. Mund er et ande-ligt forbold mellem fraender, isaer mellem de staerkere, handle-kraftige og de svagere, dem som dvaeler i helg (Roth. 182, 195 fif.,nbsp;204). Det betegner altsa de vabenfores myndighed, deres ret tilnbsp;at rade, men tillige deres pligt til at haevde. Men for at karak-terisere forholdet ret, er det naturligvis nodvendigt at se mundnbsp;som noget belt rundt, for det forste som bade aktivt og passivt,nbsp;for det andet som en sjael, eller et attribut for sjaelen. Den starnbsp;naer ved �fred* (jfr. ogsa -fred og -mund som led i navne), ud-trykker sa at sige den aktive, handlende fred, og naermer sig panbsp;den anden side til helg (derfor falder forholdet til traellen udenfor).nbsp;Pa angelsachs. er den sidste staerkt fremtraedende, sa at ordet for-uden at gaelde den heilige magt der giver fraenden myndighed, retnbsp;og pligt over aettens frigivne � Lieb. 13 (8); jfr. 134 (12) � ognbsp;vel ogsa over dens kvinder, tillige betegner den urorlighed somnbsp;gaelder i hojere fred, og sa den aktive genpart: heiligheden somnbsp;vaerner om sin egen urorlighed, Lieb. 458 (7), jfr. Christ 93 �nbsp;ukraenkelighed. Kongens mund er kongsfreden, Lieb. 392 (4), stedetsnbsp;mund er stedhelgen, Lieb. 470 (3), jfr. 381 (19), og fred 50 (5). �

203

Overgangen fra helg til bode for helgbrud er indvortes begrundet. Ti mund, som helg-fred, er ikke noget abstrakt i mennesket, lige sanbsp;lidt som aere; den er ham selv, hans sjsel; ligesa er r�ttr i norskenbsp;love ikke en andelig ret, men manden selv, hans vserd, og r. blivernbsp;derfor den bod der tilkommer ham for en odelagt gt;ret�, Lieb. 7nbsp;{75 f.) jfr. 254 (34), 264 (5) og det ovenfor citerede 381 (19), hvornbsp;den indre enhed ses. Sml. mundbyrd =he\gorarade, og bod fornbsp;brud pa (hojere) fred. Her har vi forklaringen pa det nsere for-hold mellem mund og mandebod � det som har vseret sa vel-komment et argument for ksere teorier om brudekobets oprindelse.nbsp;Mund er ikke en bode, men et helg-vaerd. Og busbonden matte havenbsp;mund, den indre ret, for at kunne hsevde sin hustru, og nydenbsp;bendes klenodier.

Folgen af brudekobet er den at kvinden gar over i en ny sj�l. Men de klenodier hun har, mister aldrig deres oprindeligenbsp;kraft, de bliver jo ved at sta i livssammenhseng med deres udspring,nbsp;som det nok skal vise sig ved aegteskabets oplosning; og kvindennbsp;kommer derfor aldrig uden for sine frsenders interesse. De vaernernbsp;om hende, de er naturlige hsevnere, og de lider under bendes selv-fornedrelse, de ma gribe ind og hsevde deres egen sere, jfr. 1stenbsp;bog p. 114 og f. ex. 0stg. Va|). 10; Rothar 200, 202; Lex Thur.nbsp;55; Lieb. 442 (7) er altsa gammeldags i tankegang; jfr. Vinogradoffnbsp;l. c. 34, og f. ex. Gu�r�narkv. Ill 8.

Samme plastiske af hsengighed af livet rader i forholdet mellem fsestemal og bryllup. Pa det sporgsmal om begge var nodvendigenbsp;som to adskilte akter, eller om et samlet kob var nok til at skabenbsp;rette aegtefolk, kan der ikke og skal der ikke gives et svar somnbsp;er bindende for alle tider og steder. Begge former er velbegrundedenbsp;i kuituren. jEvnen til at gore begge handlinger absolutte i deresnbsp;betydning for helheden, uden at de dog kommer til at overflodig-gore hinanden er, som vist, Germanerne medfodt; ligeledes har denbsp;umiskendeligt en stserk tilbojelighed til at gore een ting ad gangen:nbsp;forst fseste, og siden gore fsestemalet �fuldt�. Langobard. love for-udssetter at der gik en rum stund imellem; i Norge og pa Islandnbsp;horte det til sommelighed at fseste et ar for brylluppet (jfr. Frost,nbsp;III 13), men nogen principiel nodvendighed var ventetiden nseppe.nbsp;Maske antyder Gul. 51 begge former. Det samme har gyldighednbsp;for Sverrig.

Vil man se institutionen i dens uragtigste skikkelse, er der kun eet sted at ga hen, til Sverrig (jfr. sa hermed ovenfor p. 106nbsp;med citater). Vestg. I omtaler en tilgoef� bejlerordet i materielnbsp;form, der tilhorer formynderen sa snart aftale er truffel; og vednbsp;siden af den en vingmf, den svogerskabsdannende gt;gave�, der ikke gamp;rnbsp;over i svogrenes besiddelse, for aegteskabet er fuldbyrdet (I Gipt. 2),

204

men som ogsa skal udredes under brylluppet (II Gipt. 2 jfr. Amira: Obi. I 522). Den er tegn pa ret segteskab, II Gipt. 9 jfr. 3; Inbsp;Gipt. 6; giptccr mcep mund ok mcep mcelcE, staende formel = undernbsp;de rette formaliteter (I Arf. 7; 8; Schlyter tager i sit glossar alt-for tungt pa stederne, nar ban forstar dem som: g. m. mund oknbsp;mcelce, i st. for g. � mcep mund ok maelae �), mundgipt (I Arf. 8).nbsp;Vingsef toges af fader, eventuelt af broder, event, af arui (II Gipt.nbsp;2, jfr. II Add. 8), den samme som bar ansvar for bende (II Drap.nbsp;11). Uden al tvivl gar Vestg. ud fra et fsestemal der var adskiltnbsp;fra brylluppet i tid, men de to er ikke sondrede som kategorier.nbsp;Ved vingsef bliver kvinden fsest, d. v. s. kommer bun i hustrusnbsp;lovlige forhold (I Gipt. 6, II Gipt. 9). I 0stg. gar vingsefir endnunbsp;til �frsenderne�, og de udbetales sa snart fsestemalet er sket, und-tagen til formynderen, der ikke far sin forend ban rettelig barnbsp;overantvordet bruden (Gipt. 10). Vingsef er her naturligvis dennbsp;gave der skaber svogerskab, og der Andes ingen principiel ad-skillelse mellem faestemal og bryllup; brudesummen bliver i detnbsp;store og hele udbetalt ved forste afgorelse. Men man huske atnbsp;vingsef ikke er en teknisk bensevnelse i senere forstand, og derfornbsp;kan den godt indbefatte en tilgsef. � 0stg. Vaj). 14 har voldet for-tolkerne unodig bekymring. Det normale er i folge paragraffen,nbsp;at formynder og kvinden deler boderne halvt; men fra den regelnbsp;gores tre undtagelser. For det forste; hvis han beroves sin retnbsp;til at bortgifte hende, da mister hun al ret til boden og han farnbsp;den hele; anden og tredje undtagelse; hun har selv skyld, ellernbsp;han har bortgiftet hende, ved disse to er resultatet ikke tilfojet,nbsp;der underforstas at boderne bortfalder helt eller delvis for for-mynderens vedkommende. Der kan ikke soges boder for selvfor-skyldt, og i.tredje fald tilkommer de manden.

De forandringer som begynder at pippe frem i de svenske love, er hos Frankerne fuldfserdige ved historiens begyndelse.nbsp;Noget brudekob tales der ikke Isenger om, kun om en dos dernbsp;skyldes hustruen (Lex Sal. 72 f.; jfr. Cap. VIII 4, Geffcken p. 84;nbsp;de exempelvise takster som nsevnes kan maske hsenge sammennbsp;med gamle mund-begrcber, jfr. Lex Rib. 37). Inden for det sal-frankiske omrade synes systemet at have virket oplosende pa denbsp;gamle former. Det ofte clterede; quas gailesoinda tarn in dotenbsp;quam in morganegyba etc. (Gregor Tours IX 20, pag. 113) talernbsp;vel at citeres en gang endnu � det viser hvordan navnene i fselles-skab dsekker over det ny. Kun det ideelle er blevet tilbage, dennbsp;aegteskabsstiftende kraft har dos arvet fra brudegaven; uden dennbsp;er bornene usegte, ligesom de norske stabler hvis moder ikke varnbsp;�kobt med mund� (Roz. 130, 261 kan aldrig bevise at der er nogetnbsp;ugerraansk i grundfolelsen, jfr. endv. 228 ff.). Fsestegaven � til-

205

gsef � var ved den historiske tids begyndelse langtfra glemt, men ogsa den var bleven udmontet til solidum et denarium: Fredegarnbsp;III 18, Th�v. 42, Cluny I n. 86, Roz. 228 ff. jfr. arrha, Gregor Xnbsp;p. 178 med tilknytning til sydlandsk sprogbrug. � De andre lovenbsp;er jo for knappe til at give mere end antydninger af overgangsprocessen. Den gamle mund-takst omtales Lex Alaman. 54, Lexnbsp;Sax. 40; frsendernes interesse i brudesummen antydes (foruden inbsp;de ovenfor citerede steder) i sprogbrugen Lex Sax. 40, hvad entennbsp;den nu er bag efter virkeligheden eller ikke. Som senere middel-alders sprogbrug viser, har de gamle former rundt omkring bevaretnbsp;deres kraft sa vidt at de kunde dsekke de ny behov; isser er detnbsp;vel morgengaven der, som brudens gamle ret, bod sig frem somnbsp;modus for mandens prsestation overfor sin hustru (jfr. Lex Burg.nbsp;24, 42, 62).

Far vi af frankisk ret kun det fuldfserdige resultat af opgoret mellem fortid og nutid, giver Langobarderne bade begyndelsen ognbsp;enden. De seldste former indeholder et virkeligt �kob�. Brudesummen, meta, blev aftalt ved fsestemalet (Roth. 178ff. 182, 190 ff.),nbsp;den udbetaltes til forloveren {ib. 215), og loven har i hvert faldnbsp;bevaret retsregler som er baserede pa den forudssetning, at fraendernbsp;fik gavn af den {ih. 160 f; en paragraf som 200 ser ogsa ud somnbsp;om den i sin formulering var bleven staende fra en forhistorisknbsp;verden). Pa den anden side er der tydelige vidnesbyrd om atnbsp;vsegten er ved at forskydes � hovedpunktet i forhandlingen mellemnbsp;brudgom og forlover er ikke Isenger meta, men den del af for-muen som manden tilskriver sin hustru. Af Liutprands forma-ninger kan det fa udseende af at grundskaden var en overhand-tagende givelyst hos det forelskede mandfolk; men sandheden ladernbsp;sig ikke skjule; pigerne var blevet til partier, mere eller mindrenbsp;fede, efter som de havde udsigt til rigeligere eller knappere faderfionbsp;(Roth. 182 jfr. 181; 199 f; 216 f.; Th�v. 48: sub mundio cumnbsp;rebus ad earn pertinentibus, og Roth. 215, der viser mandens interessenbsp;i hendes ejendele, siden det udtrykkelig siges at han ikke harnbsp;noget krav pa sin afdode fsestemos ejendom). Folgen bliver danbsp;forelobig, at meta fra at vaere en gave til aetten bliver en del afnbsp;kvindens medfolge (Roth. 178, 199, Liutpr. 89, 114), men i leengdennbsp;kan den ikke hsevde sin hovedplads overfor de reellere faktorer.nbsp;Dens endeligt er indregistreret i formlerne. Bejleren gWer caballum,nbsp;eller crosnam eller crosnam et lanceam pro mundio (Both. 182 form.nbsp;= Th�v. 48; Roth. 195 form.. Cart. Lang. 16), og sa formel er dennenbsp;gave bleven, at i visse tilfaelde benyttes en af tingene atter af for-mynderen som overdragelsesihsend. (I denne forbindelse spiller detnbsp;ingen rolle at overdragelsesakten er formel, forelobig, og tjener tilnbsp;at sikre brylluppet ved at foregribe det, som vi isser ser af Th�v.

135). Pa langobardisk grund illustreres tydeligere end noget andet sted den levende udvikling, hvor helhed star overfor helhed. Detnbsp;frenigar tydeligt nok at omlaegningen knyttede sig til morgengaven,nbsp;som den der havde adresse til hustruen: forbudet Liutpr. 7 ernbsp;abenbart mere patraengende nodvendigt end det tilsvarende i 89.nbsp;Og savel af morgengavebrevene som af salgsdokumenter der gaeldernbsp;morgengaven, ser vi nok hvad der var det vigtigste punkt i brude-folkenes dispositioner (se f. ex. God. Cav. I n. 1, 92, 154, 163; 32nbsp;etc.; Cart. Lang. 1), men ogsa meta kan give navn til den nyenbsp;prsestation (Dipl. Lang. n. 117). Men histori�n forstas ikke, hvisnbsp;man tager morgengave og meta som absolutie storrelser der ud-vikler sig hver for sig. Tvsertimod, det ny udvisker grsenserne,nbsp;laegger de to ligeligt under sig (jfr. hvordan de er ved at blive etnbsp;samlingsbegreb Roth. 199, Liutpr. 103). Endelig er der i meta ennbsp;traditionel id� som ikke kan overdoves af det materielle; den havdenbsp;autoritei som bserer af svogerskabet (cf. Liutpr. 114), og i kraft afnbsp;sin ideelle fortid haevder den sig som ceremoniel faktor, dog ikkenbsp;uden at synke ned til en formalitet (se ovenfor). Til sidst tvingernbsp;de ny begreber deres navn igennem; anlifactum bliver det centrale,nbsp;der i en sum udtrykker mandens skyldighed, og derfor hverkennbsp;erstatter eller udelukker de gamle betegnelser, men trsekker demnbsp;ind under sig. Antifactum et morgincaph (Th�v. 48) indeholdernbsp;intet historisk fingerpeg om antifactums identitet med meta; de tonbsp;er et samlingsbegreb af samme art som metphio et morgincap, somnbsp;frank, dos et morganeggba.

I Norge ender udviklingen omtrent pa samme punkt, selv om malet her oppe i Norden nas ad en anden omvej. Det forstenbsp;trin, udgangspunktet, er kun bevaret i aegteskabets terminologi, mennbsp;til gengseld er sprogbrugen det udtrykte billede af brudekobet;nbsp;mundi kaupa er udtrykket for at segte og holde bryllup (Gul. 25,nbsp;27, 51, 124), gjalda mand v�� (Gul. 104) er den rette made at vindenbsp;hustruen, og end mere udtryksfuldt er mund�s bestemmelse udtaltnbsp;i det gamle: gefa m. til, d. v. s. for at opna (Gul. 64, 124 jfr. ennbsp;sprogbrug .som Oddriinargr. 22). Og til mund�s gammelsikre herre-domme i sproget svarer dens andelige magt � den er og blivernbsp;aegteskabets stifter, den som respekten er grundlagt pa, den somnbsp;giver forholdet retsgyldighed og gor bornene aegtefodte (Gul. 58,nbsp;103, Frost. IH 13). Ved siden af mund er etableret et nyt principnbsp;som finder sit udtryk i gagngjald, tilgj�f, en gen-ydelse, eller inbsp;Frost. 3ridjungsauki, altsa bestemt ved et numerisk forhold tilnbsp;heimanfglgja. Jfr. princippets formulering i Gul. 54, hvis den op-fattelse som Hertzberg (s. v. mgiida) formuleren, rammer det rette.nbsp;Gagngjald og medgiften udgor kvindens okonomiske basis. Overfor gagngjald gar sa mund over til at blive en konventionel ydelse.

der til sidst assimileres af det overmaegtige moderne princip og smaelter sammen med �vederlaget�. Assirailationen � i princip �nbsp;viser sig forst derved at mund gar samme sted hen som heiman-� i folge de sparsomme antj'dninger i Gul. 54, Frost. XI 14nbsp;forudsaetter man pa lovbogernes tid at den beflnder sig i segtepar-rets eje (det noksom paberabte kap. i Egils s. er kun et mangel-fuldt vidnesbyrd om en oprindeligere tilstand); og konsekvensen afnbsp;den principielle assimilation bliver da, at mund fuldstaendig garnbsp;op i gagngjald. Slutningsrcsultatet praesenterer sig klarest pa Island, hvor mund og gagngjald ligefrem er ombyttelige navne (senbsp;Finsen under mundr i glossar til Sk�lholtsb�k). Navnet tilgj�fnbsp;bliver i senere tid sikkert opfattet som noget der gives oven inbsp;kobet, eller som genpart; hvis ordet er gammel terminus, harnbsp;til rimeligvis fra forst af haft samme betydning som i svensk til-gaef og som i norsk mundr gefinn til kona-, det er fristende at tagenbsp;tilgaef, Gul. 115, i oprindeligere betydning. Morgengaven synesnbsp;ikke i Norge at have faet tildelt nogen rolle som fodselshjaelpernbsp;for ny id�er; den bevarer sin gamle karakter som mandens gavenbsp;til sin hustru, og sygner derfor tidligt hen under de ny forhold.

Angelsachserne er, llgesom Danskerne, meget famaelte i aegte-skabsmaterien. England er det eneste sted hvor vaerdiens over-gang til mont har faet lov til at virke sin egen konsekvens i ret-ning af at gore brudekobet til et romersk salg; Angelsachserne har blandt Gerraaner eneret pa at kunne kraenke koner mod atnbsp;erstatte dem med mandebod en sengefaelle af lige vaerdi. Aethel-berths paragraf Lieb. 5 (31) � afmaerker dog blot et sidespornbsp;i udviklingen, med bom for. Fremtiden abenbarer sig i stykketnbsp;Lieb. 443, hvor vi ser hovedvaegten lagt over pa det 'som mandennbsp;vil unde sin hustru�. Den gamle mund har de givet en ny raison,nbsp;ved at fortolke den som erstatning til foraeldrene for udgift tilnbsp;fode og klaeder under opvaeksten; i omtydningen er den gamlenbsp;tradition bevaret, at gaven var aettens, eventuelt formynderens.nbsp;For ovrigt har vi kun minder, i en sprogbrug der svarer til norsk:nbsp;ceapi geceapod, in scwt bewyddod, Lieb. 7 (77, 83). Endelig Lieb.nbsp;30 (12), 38 (29), hvis betydning begraenses derved at de behandlernbsp;et exceptionelt forhold; nogen almindelig slutning kan ikke dragesnbsp;ud fra dem. En antydning ligger i glossen dos = morgengifa (Wright-W�lcker: Anglo-Saxon Vocab. 115 1. 13) sml. med dos � vitiima,nbsp;(18 1. 22) og den ovenfor cit.

Literaturfortegnelse.

Aistulf. Mon. Germ. Hist. Leg. IV. � Amira; Nordgermanisches Obligationenrecht I�II. 1882�95. � And. Sun. = Andreas Sunesonnbsp;i Schlyters Skanelagen.

Bjark. = Bjarkoretten, Norges gamle Love I. � Bouquet; Recueil des historiens des Gaules etc. 1738 ff.

Cart. Lang. Mon. Germ. Hist. Leg. IV. � Chartae Hist. Patriae Mon. Aug. Taur. 1886. � Cluny = Bernard: Recueil des chartes

Neapoli 1873 f. � Cod. Lang. = Codex Diplomaticus Langobardiae. Hist. Patriae Mon. Aug. Taur. 1873.

Picker: Forscbungen zur Reichs- und Rechtsgeschichte Italiens. IV. 1874. � F�stbroe�ra saga ved Konrad Gislason. Kobenhavn 1852.

Gaslander, Svenska Landsmalen. Bihang I. � Gr�noble = J. Marion: Cartulaire de .... Gr�noble. Paris 1869.

Loerscb = Loersch und Schroder: Urkunden zur Geschichte des deutschen Privatrechts. 2te Aufl. 1881. � Lud. Mon. Germ.nbsp;Hist. Leg. IV p. 522 ff.

Morkinskinna, udg. af Unger. Christiania 1867. � Murat. Ant. = Muratori; Antiquitates Italicae. � Murat. Script. = Muratori; Rerumnbsp;Italicarum Scriptures.

Ratchis. Mon. Germ. Hist. Leg. IV. � Redon = Courson: Cartulaire de.....Redon. 1863. � Roz. = Rozi�re: Recueil g�n�ral des

Sublac. = Allodi: II RegestoSublacense. 1885.� Svenska Lands-mSlen. Bihang I. 1883 f. � Sverres Kristenret, Norges gamle Love I. � Peder Syv: Danske Ordsproge. 1688.

Tardif; Monuments historiques. 1866. � Th�v. = M. Th�venin i Collections des textes pour servir a 1��lude.....de 1�histoire. HI.

Vaissete; Histoire g�n�rale de Languedoc. 1872 f. � Wille; Sillejords Beskrivelse. 1786.

HELLIGHED OG HEILIGDOM

V�R F�LKE^T I �LD�IDEN

20

23

Sejrsvaerdet og Tvistmalmen.

Navnefaeste og Arv.

51

55

58

Gaveskifte.

!i:

Keb og vadium.

99

no

Madfsellig.

133

135

Hellighed.

Anmaerkninger.

Klenodier.

167

Sejrsvaerdet og Tvistmalmen.

168

170

Navnefaeste og Arv,

171

Gaveskifte.

175

Keb og vadium.

182

183

Madfsellig.

185

Hellighed.

18(5

187

188

189

192

Excurs.

Vadium.

193

Festuca.

195

196

197

199

Brudek0b.

200

201

202

203

204

205

Literaturfortegnelse.